Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i Århus Kommune består af 4 centre i henholdsvis Syd, Nord, Vest og Centrum. De sygeplejestuderende er i klinisk undervisning i enten Centrum eller Syd. CBH Centrum dækker Århus C og visse dele af Århus S og V. Der er ca indbyggere i området, og der er tilknyttet ca. 400 brugere til CBH Centrum. CBH Centrum er beliggende Nørre Allé 31, 2. sal, 8000 Århus C CBH Syd dækker området Viby, Højbjerg, Malling, Beder og Solbjerg. CBH Syd er beliggende Grøndalsvej 2, 8260 Viby J. Der er fælles ledelse ved centerleder Brian Kjærulf, CBH, Hermodsvej 5 C, Åbyhøj. Den sygeplejestuderende bliver tilknyttet et tværfagligt team. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Den vigtigste samarbejdsrelation er til brugeren og dennes pårørende. Hver borger, der er visiteret til CBH, har en eller to primære kontaktpersoner/bostøtter. I CBH centrum er der ansat ca. 50 bostøtter, som arbejder i borgernes eget hjem og i 7 bofællesskaber. I syd er der ansat ca. 70 bostøtter, som ligeledes varetager bostøtteindsatsen for borgere i eget hjem eller i bofælleskaber. Der er 3 sygeplejersker ansat i CBH Centrum og 2 i Syd. Den sygeplejestuderende følges både med sygeplejerskerne, men også ind imellem med personale fra andre faggrupper. Bostøtterne har forskellig uddannelsesmæssig baggrund: socialrådgivere, plejere, pædagoger, social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter m.v. CBH Centrum samarbejder med den regionale behandlingsdel (klinikker og ambulatorier), OPUS, psykiatrisk Hospital, sagsbehandlere, borgernes egen læge samt forskellige aktivitetssteder og dagtilbud. Patientkategorier/borgerkategorier Målgruppen for indsatsen i CBH er udsatte Voksne, som har behov for en socialpsykiatrisk indsats primært i eget hjem. Målgruppen, er borgere, der er visiteret til 85 bostøtte, hvor borgeren tilbydes hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder, hvis denne har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Side 1 af 6

2 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der er sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til: borgernes sindslidelse psykosociale og eksistentielle områder herunder eksempelvis ensomhed, krise, usikkerhed, smerter, misbrug og angst borgernes mestring af liv med sindslidelsen herunder eksempelvis medicinindtagelse/- administration, struktur i hverdagen, døgnrytme, ernæring, indkøb, økonomi, hygiejne, rengøring, mobilitet og aktiviteter i hverdagen det relationelle aspekt, herunder relationsopbygning og det praktiske arbejde i forhold til etablering, vedligeholdelse og afvikling af en relation det kommunikative aspekt, herunder anvendelse af kommunikationsteorier i praksis Typiske kliniske sygeplejeopgaver Den socialpsykiatriske støtte retter sig mod opfyldelse af handleplaner og de aftalte arbejdsområder. Det kan eksempelvis være støtte til at skabe struktur i hverdagen, indgå i aktiviteter, varetage indkøb, sikre ernæring, bryde isolation og sikre inklusion samt kontakter til læge, sagsbehandler med flere. Som studerende vil du få mulighed for at arbejde med: At etablere, fastholde og afslutte en professionel relation med bruger At indsamle date om den enkelte bruger, vurdere og prioritere date samt planlægge og evaluere sygeplejen derudfra At udarbejde handleplan sammen med brugeren At tilrettelægge, udføre og evaluere sygeplejen sammen med brugeren At arbejde målrettet med de aftalte mål At yde konkret praktisk hjælp til at skabe struktur i hverdagen, herunder understøtte hensigtsmæssig døgnrytme, varetage indkøb og følges med brugeren til aktiviteter eller samarbejdspartnere At arbejde med sygeplejefaglige metoder som f.eks. jeg-støttende sygepleje og kognitive metoder At vurdere brugernes psykiske tilstand og den medicinske behandlings effekt samt eventuelle bivirkninger til denne At etablere kontakt og varetage støttende samtaler og vejledning Side 2 af 6

3 At observere og vurdere brugernes somatiske tilstand og eventuelt tage initiativer i forhold til dette. Det kan eksempelvis være blodprøvetagning og kontakt til brugerens egen læge At varetage psykoedukation At samarbejde med øvrige samarbejdspartnere og koordinere indsatsen At kontakte, informere og vejlede pårørende Typiske patientforløb/borgerforløb Målgruppen er mennesker med sindslidelser og udsatte voksne. Det er en meget bred målgruppe og brugerforløbene er meget forskellige. For at en borger kan modtage bostøtte, skal dette visiteres via en psykiatrirådgiver. Borgeren kan få bevilliget fra 1-3 timers ugentlig bostøtte og det kan være i en periode fra et halvt til et helt år. Der er mulighed for forlængelse af perioden. For den enkelte bruger udarbejdes der en handleplan med overordnede og specifikke mål, som danner udgangspunktet for forløbet. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering. Relationsarbejde herunder etablering af en bæredygtig relation og kommunikative færdigheder. Sundhedspædagogisk virksomhed, herunder f.eks. fokus på KRAM faktorer. Forsamtaler herunder vurdering af behov for bostøtte og eventuel behov for anden hjælp. Konkretisering og koordinering af indsatsen herunder eventuel ugeskemaer til brugere, hvor der er behov for struktur. Terapeutiske metoder. Kognitive metoder og skemaer herunder f.eks. ACT. Motiverende samtaler. Psykoedukation. Vurdering af selvmordsrisiko. Registrering af advarselssignaler sammen med bruger. Strategier og handlemuligheder i forhold til kritiske situationer. Mestringsstrategier. Konkrete praktiske gøremål (ADL træning). Kollegial og tværfaglig refleksion samt supervision. Udarbejdelse af CARe-handleplan i samarbejde med bruger, hvis det er muligt. Alternativt udarbejde en indsatsplan. Side 3 af 6

4 Dokumentation i den kommunale journal. Refleksion over moralske og etiske dilemmaer. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Recovery. ACT. Stemmehørerbehandling og psykoseforståelse. Fysisk træning. Relationsbehandling. Forskning omkring psykiatriske diagnoser. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud En overordnet arbejdsplan for de 8 ugers klinik udarbejdes af klinisk vejleder. Der planlægges med 30 timers kliniske studier, som primært foregår i dagtimer fra kl Aftenarbejde kan komme på tale i forhold til kliniske studier i bofælleskab. Der er faste studiedage på fredage i centrum og på onsdage i syd. Inden for den første uge afholdes forventnings- og planlægningssamtaler mellem den studerende og den kliniske vejleder. Her drøftes den studerendes udkast til individuel klinisk studieplan. Den individuelle kliniske studieplan evalueres og ajourføres ved de ugentlige kliniske vejledningssamtaler. Den studerende følger selv op på disse via eportfolio. Den studerende vil få mulighed for at følges med klinisk vejleder og vil også følges med andre bostøtter. Der er planlagt vejledning en gang ugentligt. Der udleveres telefon og kalender. Der vil være mulighed for før- og eftervejledning. Under de kliniske studier arbejdes der med fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet. Den studerende orienteres om rammer og krav til denne aktivitet ved den indledende forventnings- og planlægningssamtale. Der afholdes planlagt studieaktivitet i form af seminar. Der er i CBH forskellige undervisningstilbud i perioder. Der er studiegruppe i både, hvor alle studerende tilknyttet det aktuelle sted mødes. Side 4 af 6

5 Forventninger til den studerende Det forventes, at den studerende: Udviser initiativ og selvstændighed. Er opsøgende i forhold til læringsmuligheder. Varetager selvstændigt forløb til en eller flere brugere. Har læst modulbeskrivelsen for Modul 8 og den generelle kliniske studieplan. Er forberedt til samtaler med klinisk vejleder. Er selvstændig i forhold til at få læst pensum. Anvender eportfolio. Tager initiativ til at kontakte ressourcepersoner i huset og andre steder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder og uddannelsesansvarlig i centrum er socialpsykiatrisk sygeplejerske Lene Kirkeby: Tlf eller Mail: lki@aarhus.dk, og i Syd er det Karina Dalgaard Jensen. Tlf og mail kjs@aarhus.dk Klinisk vejleder er Lene Kirkeby er specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske. Hun har 20 års erfaring med psykiatri og udsatte voksne og har videreuddannelse i Tab sorg og komplicerede livsforandringer. Lene er Børnegruppeleder og nøgleperson for sindslidende med børn. Lene har gennemført klinisk vejlederuddannelse i Karina er uddannet sygeplejerske i 2002 og har 12 års psykiatrierfaring herunder erfaring fra akut psykiatri og socialpsykiatri. Karina har gennemført klinisk vejleder uddannelse i Krav vedrørende klinisk pensum Pensumliste på ca. 400 sider sendes til den studerende ca. 1 uge før start på de kliniske studier. Selvvalgt litteratur på sider indskrives løbende i eportfolio og godkendes af klinisk vejleder. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal den studerende gennemføre nedenstående studieaktiviteter: Aktiv deltage i den daglige kliniske sygepleje og studieaktiviteter efter den plan, der er lavet. Være forberedt og aktivt bruge tiden i vejledningen. Læse pensum for klinikperioden. Side 5 af 6

6 Udarbejde og løbende ajourføre den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Tilrettelægge og yde den støtte, der er aftalt for de selvstændige brugerforløb, som den studerende er medkontaktperson på. Gennemføre fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet. Gennemføre eget seminar og deltage aktivt i medstuderendes seminarer. Bruge og opdatere eportfolio. Indskrive selvvalgt litteratur i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Generelt være opsøgende, nysgerrig, interesseret og aktiv. Udarbejdet af CBH Centrum & Syd. Lene Kirkeby og Karina D. Jensen. Godkendt af Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, oktober Revideret januar Side 6 af 6