Hvad foregår der og hvor skal vi hen?
|
|
- Arthur Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del Bilag 172 Offentligt Diabetesepidemien i Danmark: Hvad foregår der og hvor skal vi hen? Af Anders Green og Martha Emneus Danmark oplever som resten af det globale samfund i disse år en eksplosiv vækst i forekomsten (prævalensen) af kroniske sydomme, først og fremmest diabetes, med heraf følgende belastning for borgere og samfund. Diabetes er blevet et højt prioriteret indsatsområde i et forsøg på at»knække kurven«i kraft af forbedret diabetesomsorg og intensiveret forebyggelse. Sundhedsstyrelsens etablering af det nationale diabetesregister (1) har givet mulighed for helt nye analyser af diabetesproblemets omfang, og hvad der styrer udviklingen i forekomsten. Det nationale diabetesregister omhandler dog udelukkende patienter med kendt diabetes og kan derfor ikke belyse problematikken omkring det formodentligt ret store antal borgere, som har diabetes uden at vide det. Endvidere indeholder det nationale diabetesregister ingen data, der muliggør belysning af forekomst og udvikling for patientgrupperne med belastende, kroniske følgetilstande til diabetes. Vi vil i nærværende artikel præsentere en sammenfatning af en række supplerende epidemiologiske analyser foretaget på basis af det nationale diabetesregister. Vi vil endvidere præsentere nogle skøn over den aktuelle og fremtidige samfundsøkonomiske belastning, som afledes. Artiklen tager udgangspunkt i en ny detaljeret rapport (2) med tilhørende opdaterede økonomiske analyser (3). Udviklingen i forekomsten Fra begyndelsen af 1997 til slutningen af 2006 steg prævalensen af kendt diabetes fra knapt til knapt (se figur 1 på næste side). Vurderet i forhold til baggrundsbefolkningen svarer udviklingen til en gennemsnitlig stigning i forekomsten på knapt 7% årligt over perioden. Prævalensen domineres af aldersklasserne 40 år og ældre; således udgjorde aldersklassen 65 år og ældre ca. 48% af den samlede prævalens ved slutningen af Figur 2 viser den årlige tilgang (incidens) og afgang (dødsfald) i populationen af kendt diabetes i Danmark. Antallet af nye tilfælde steg fra ca tilfælde i 1997 til knapt tilfælde i I forhold til den underliggende risikobefolkning svarer udviklingen til en stigning på knapt 5% årligt i den aldersjusterede tilgangsrate (risikoniveauet). Stigningen i tilgangen er næsten udelukkende indtruffet i aldersklasserne 40 år og ældre. I 2006 var ca. 43% af de nytilkomne tilfælde 65 år og ældre. Antallet af dødsfald i diabetespopulationen steg fra ca i 1997 til ca i Imidlertid var der i samme periode en voldsom vækst i populationen af diabetespatienter i risiko for at dø (figur 1), hvorfor udviklingen i den aldersjusterede dødelighedsrate svarer til et gennemsnitligt fald på ca. 3% årligt i perioden. Dødsfaldene i diabetespopulationen indtræffer næsten udelukkende i aldersklasserne 65 år og ældre. I 2006 indtraf ca. 84% af det samlede antal dødsfald i aldersklassen 65 år og ældre. Som noget meget væsentligt viser figur 2 også, at der er en betydelig og stigende nettotilgang til diabetespopulationen, med en tilvækst på ca i 1997 stigende til mere end i Det er denne stigende tilvækst, der giver sig til kende i den eksponentielt stigende prævalens. Forklaringsmekanismer bag udviklingen Ved begyndelsen af 1997 var den epidemiologiske profil af diabetes i Danmark karakteriseret af voldsom uligevægt, dokumenteret ved en meget større tilgang i forhold til afgang (figur 2). Vi kan ikke ud fra oplysningerne i det nationale diabetesregister finde årsagerne hertil. Vi ved dog fra tidligere regionale undersøgelser, at der også i årtierne før 1990 erne har været en faldende dødelighed i patientpopulationen. På den anden side er det do- TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN September / 7 /
2 Figur 1. Udviklingen i prævalensen af registreret diabetes (absolutte tal) i Danmark ultimo 1996 ultimo Båndene angiver bidragene fra de anførte klasser efter aktuel alder. Kilde: Supplerende analyser på basis af DET NATIONALE DIA- BETESREGISTER 2006, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Figur 2. Tilgang og afgang for populationen af registrerede diabetikere (absolutte tal) i Danmark Kilde: Supplerende analyser på basis af DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Figur 3. Prognosemodeller for den fremtidige udvikling i prævalensen af registreret diabetes i Danmark. De udfyldte punkter repræsenterer de observerede tal i henhold til sundhedsstyrelsen nationale diabetesregister Kilde: Supplerende analyser på basis af DET NATIONALE DIABE- TESREGISTER 2006, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21w Figur 4. Prognosemodel for diabetesrelaterede omkostninger i Danmark, år 2006 og år 2025 Kilde: Foreløbige modelberegninger ved M. Emneus kumenteret, at op til slutningen af 1990 erne var der ingen betydende stigning i tilgangsraten i diabetespopulationen, i hvert fald hvad angår den del af patienterne der er i specifik medikamentel behandling for diabetes (4, 5). Dette sandsynliggør, at den uligevægtstilstand, der var til stede i begyndelsen af 1997, i betydelig grad skal forklares ved forbedret prognose snarere end stigende tilgangsrate (øget risiko) i årene forinden. I perioden er uligevægten blevet yderligere udtalt (figur 2), dels fordi prognosen fortsat er blevet forbedret, dels fordi tilgangsraten nu viser en klart stigende tendens. Herudover vil tidsmæssige forskydninger i risikobefolkningens alderssammensætning også indvirke med en vis effekt. Det har derfor været nærliggende at etablere en række epidemiologiske scenarier for perioden på grundlag af prævalensen ultimo 1996 og en række antagelser om tilgangs- og afgangsrater samt demografisk udvikling generelt i den danske befolkning i den efterfølgende 10-års periode (2). Analyserne viser, at den observerede stigning i prævalensen fra begyndelsen af 1997 til slutning af 2006 kan opsplittes 200 TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN September / 7 / 2008
3 i følgende forklaringsandele: 33,4% af prævalensstigningen kan forklares ved den observerede stigning i tilgangsraten (risikoniveauet) i perioden ; 4,3% kan forklares ved den forbedrede prognose (faldende dødelighed) i samme periode; 3,7% kan forklares ved demografiske ændringer (stigning i antallet af borgere i alderssegmentet med høj risiko for diabetes). Langt den største andel (58,6%) af prævalensstigningen over perioden skal herefter forklares ved den epidemiologiske uligevægt, der var tilstede ved begyndelsen af Dette virker måske ikke umiddelbart forståeligt, men har følgende underliggende forklaring. En person med nykonstateret diabetes kan i gennemsnit forvente at leve i et forholdsvist stort (og stigende!) antal år som diabetespatient. Hvert eneste nye tilfælde, der bidrager til den årlige tilvækst i prævalensen, vil udvirke en stigning i prævalensen ikke blot for det pågældende år, men også for mange år fremover. Først fra det tidspunkt, hvor antal nye tilfælde om året balancerer i forhold til antal dødsfald om året i patientpopulationen, vil prævalenspopulationen begynde at stabiliseres i størrelse. Men, på grund af sygdommens kroniske karakter vil det tage adskillige år, før væksten i prævalenspopulationen vil være neutraliseret. Da tilvæksten i diabetespopulationen aktuelt er klart stigende, vil prævalensen inden for de nærmeste år uundgåeligt udvikle sig eksponentielt stigende, snarende end at vise tegn på stabilisering. Prognosemodeller Ovenstående metodologiske overvejelser har ligget til grund for en række prognosemodeller for den fremtidige udvikling i prævalensen (figur 3). Under antagelse af lineær udvikling i tilgangsrate og eksponentielt aftagende dødelighedsrate i forhold til data fra perioden vil prævalensen stige til knapt ved udgangen af år Dette tal er sandsynligvis lidt for højt, idet forudsætningerne implicerer en urealistisk lav dødelighedsrate i diabetespopulationen i slutningen af perioden. Omvendt kan fremskrivningen være konservativ ved ikke i tilstrækkeligt omfang at tage højde for eventuel yderligere stigende tilgang til diabetespopulationen som konsekvens af det stadigt stigende antal yngre personer med overvægt og fedme og som konsekvens af øget diagnosticering af diabetes i højrisikogrupper. Under antagelse af, at fremtidige tilgangs- og dødelighedsrater holdes konstant svarende til det estimerede niveau for år 2008, vil prævalensen stige til knapt ved udgangen af år Dette tal skønnes at være for lavt, idet intet i de nyeste tal tyder på stabilisering af incidensraten eller opbremsning i prognoseforbedring. Rent hypotetisk er der foretaget en fremskrivning under den drastiske antagelse af, at primær forebyggelse af diabetes fra og med år 2008 vil udvirke et årligt fald på 5% i incidensraten (risikoniveauet); selv i denne fremskrivning vil prævalensen fortsat være langsomt stigende til et niveau på ca ved slutningen af år Alt ialt virker det sandsynligt med en prævalens af kendt diabetes af størrelsesordenen ved slutningen af år 2025, med mindre der øjeblikkeligt etableres en vedvarende intensivering af primært forebyggende tiltag mod diabetes. Det her fremlagte skøn over udviklingen i diabetesprævalensen i Danmark er væsentligt højere end hidtil antaget. Samfundsøkonomiske betragtninger Vi har tidligere foretaget detaljerede epidemiologiske og sundhedsøkonomiske evalueringer med udgangspunkt i data fra det gamle Århus amt for år 2001 (6). Resultaterne fra disse analyser er søgt overført og fremskrevet for perioden (inkl.) med anvendelse af de epidemiologiske karakteristika, der kan afledes af de nye data fra det nationale diabetesregister (3). Arbejdet hermed er vanskeliggjort af, at der som tidligere anført ikke kan foretages analyser af diabetespopulationens sammensætning og omsætning inden for grupper med diabetesrelaterede senkomplikationer. Det er dokumenteret, at dødeligheden i diabetespopulationen aktuelt er faldende (se ovenfor), og det må antages, at dette fald vil fortsætte i en årrække fremover. Dødeligheden i diabetespopulationen er, ud over alder, i det væsentligste betinget af tilstedeværelsen af belastende komplikationer. Vi har derfor antaget, at fordelingen af prævalenspopulationen på komplikationsgrupper vil udvikle sig i retning af relativt færre patienter med svært belastende komplikationer i forhold til situationen omkring år Det skal også understreges, at vi kun fokuserer på omkostninger, som kan tilskrives diabetes, ved at justere for de omkostninger, der skønnes at ville være afledt i diabetespopulationen uafhængigt af diabetes. De diabetesrelaterede omkostninger er derfor mindre end de totale omkostninger. Figur 4 sammenfatter skønnene over de diabetesrelaterede omkostninger i Danmark i år 2006, henholdsvis år Det skønnes, at de diabetsrelaterede omkostninger i år 2006 udgør ialt ca. 22 mia. DKK, hvor- TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN September / 7 /
4 af 4,5 mia. DKK repræsenterer direkte sundhedsomkostninger. Dette betyder, at langt den største omkostning (17,5 mia. DKK) er forbundet med andre omkostningestyper, først og fremmest omkostninger til pleje i forbindelse med svære sendiabetiske komplikationer. Pr. patientår svarer de totale diabetesrelaterede omkostninger til DKK i gennemsnit. De diabetesrelaterede omkostninger forventes at stige til ca. 38 mia. DKK i år 2025; denne stigning er dog mindre end umiddelbart forventet, idet de gennemsnitlige diabetesrelaterede omkostninger pr. patientår skønnes at ville falde til ca på grund af det antagede fald i andelen af patienter med belastende senkomplikationer. Det skønnes, at produktivitetstabet forbundet med diabetes udgør 6-9 mia. DKK i 2006, mens tilsvarende skøn endnu ikke foreligger for år Anders Green. Uddannet læge og speciallæge i intern medicin. Var i perioden professor i epidemiologi ved Aarhus Universitet og har været konsulent for WHO Europe inden for kvalitetssikring på diabetesområdet. Siden 2005 professor og overlæge i klinisk epidemiologi ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, tilknyttet Kompetencecenter Syd for nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Har udgivet en række publikationer, herunder disputats, over epidemiologiske og samfundsmedicinske aspekter ved diabetes og andre kroniske sygdomme. anders.green@ouh.regionsyddanmark.dk Martha Emneus. Senior økonom og projektleder i COWI consult. Tidligere Director i Novo Nordisk, hvor hun arbejdede med sundhedsøkonomi og ansvarlighed. Har sammen med Syddansk Universitet udviklet epidemiologisk baserede sundhedsøkonomiske studier af omkostningerne ved diabetes og har desuden arbejdet med sundhedsøkonomi og diabetes i Indien, Kina og Israel. Martha Emneus har videreudviklet en række koncepter for eksempel»rule of Halves«for at anskueliggøre udfordringen og dilemaerne i kampen mod Diabetes. maeu@cowi.com med kendt diabetes om 17 år Vores analyser bekræfter, at forekomsten af kendt diabetes er i en eksponentiel vækst. Vi kan imidlertid også godtgøre, at en væsentlig del af forklaringen bag væksten skal søges i, at en udvikling med vedvarende prognoseforbedring for diabetikere er påbegyndt længe før den periode, vi kan belyse med nationale data. Set i dette perspektiv afspejler diabetesepidemien i betydelig grad en success for det danske sundhedsvæsen! Den øgede diabetesrisiko i det danske samfund bidrager dog også med betydelig vægt til diabetesepidemien. Vores modeller for den fremtidige udvikling i prævalensen sandsynliggør, at der under realistiske antagelser formentligt vil være omkring personer med kendt diabetes i Danmark ved slutningen af år Selv under antagelse af, at der fra og med i dag ikke indtræffer hverken yderligere vækst i risikoniveauet for diabetes eller yderligere prognoseforbedringer, vil diabetesprævalensen stige til betragtelig højde. Dette har en helt naturlig forklaring i den kroniske natur ved diabetes og dermed forventet forholdsvis lang og stigende gennemsnitlig levetid som diabetiker, når først diagnosen er stillet. Der er intet, der tyder på at risikoniveauet for at få diabetes er under aftagende i Danmark; hvis der på trods heraf gøres ret dramatiske antagelser om fremtidig årlig reduktion i risikoniveauet, vil prævalensen af diabetes alligevel fortsætte med at stige i en rum tid fremover, omend på et mere behersket niveau. Intensiveret indsats for at fremme den primære forebyggelse af diabetes vil altså på ingen måde kunne knække kurven hvad angår diabetesprævalensen, simpelthen fordi success en med fortsat forbedring i diabetikernes prognose betyder stadigt flere patienter med højere gennemsnitlig restlevetid. Intensiveret primært forebyggelse er imidlertid en forudsætning for i det mindste at dæmpe stigningen i prævalensen, omend der ikke kan forventes at indtræffe drastiske ændringer heri inden for en årrække. Den positive side af det voksende diabetesproblem i Danmark er, at den stadigt forbedrede prognose må antages at føre til relativt færre patienter med belastende diabetiske senkomplikationer. Selv om de diabetesrelaterede omkostninger i det danske samfund vil stige fremover, vil gennemsnitsomkostning pr. patient efter alt at dømme falde. Diabetes vil være et fortsat stigende problem i form af et stigende antal patienter. Der 202 TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN September / 7 / 2008
5 skal nødvendigvis etableres en intensiveret primært forebyggende indsats for at tage toppen af stigningen i diabetesforekomsten, men effekten heraf vil indtræffe langsomt. Det danske sundhedsvæsen står derfor med en stadigt voksende udfordring hvad angår at kunne servicere det øgede antal patienter for at sikre, at de i videst muligt omfang forbliver»gode«patienter uden belastende komplikationer, til gavn for patienterne selv og det danske samfund. Referencer 1. Sundhedsstyrelsen:»Det nationale diabetesregister 2006«. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : Green A:»Diabetes mellitus i Danmark Epidemiologiske analyser«. Kan tilgås via 3. Emneus M: Ressourceperson ved»antallet af diabetikere eksploderer«. Fokusmagasinet, maj 2008, side 6-8. Kan tilgås via 4. Støvring H, Andersen M, Beck-Nielsen H, Green A, Vach W:»Rising prevalence of diabetes: evidence from a Danish pharmaco-epidemiological database«. The Lancet 362: , Støvring H, Andersen M, Beck-Nielsen H, Green A, Vach W:»Counting drugs to understand the disease: The case of measuring the diabetes epidemic«. Pop Health Metrics 5:2, 2007 (doi: / ) 6. Green A, Rasmussen SR, Emneus M:»Sundhedsøkonomiske omkostninger og benefits ved behandling af diabetes mellitus i Danmark. Behandlerbladet 23, december 2006, side Kan tilgås via Den kroniske udfordring Håndteres med en blanding af resignation og højt engagement Af Per Jørgensen Sundhedsvæsenet fungerer bedst ved en akut opstået sygdom som f.eks. hoftebrud eller infektion. I de tilfælde kan akut udredning, diagnostik og behandling være den nødvendige og tilstrækkelige indsats. Realiteten er imidlertid, at % af sundhedsvæsenets ressourcer anvendes til andre patientgrupper end de akut opståede. Afgrænsningen og definitionen af de ikke-akutte, men langvarigt syge patienter er ikke entydig. Sundhedsstyrelsen (2005) taler eksempelvis om»en vedvarende sygdom, der har blivende følger, og som skyldes irreversible forandringer«. Validiteten af denne og andre definitioner kan dog diskuteres. Patienter med langvarig sygdom er ikke et nyt fænomen; der er snarere tale om en kronisk udfordring. En udfordring, der håndteres snart med resignation, da patienterne ikke kan helbredes, snart med højt engagement og opmærksomhed på»kronikermodeller«. Selve ordet og benævnelsen»kroniker«er indlysende uheldigt, da det forbindes med noget uafvendeligt; netop disse patienter har brug for optimisme og udsigt til forandring. I indsatsen overfor patienter med langvarig sygdom melder der sig to hovedopgaver: 1. En struktureret og vedvarende aktivering af patienternes egenomsorg eller mestring gennem oplysning, undervisning, medinddragelse i undersøgelse/behandling af sygdommen og de heraf følgende problemer samt hjælp til et meningsfuldt liv gennem eksempelvis deltidsarbejde. 2. En præcisering af de offentlige aktørers opgavefordeling og dialog/interaktion gennem sundhedsaftaler. De praktiserende lægers og kommuners sundheds- og social/arbejdsmarkeds-sektorer er sammen med patienternes familie så klart de vigtigste og kontinuerlige aktø- TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN September / 7 /
Diabetes Impact Study
Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001
Læs mereEPIDEMIOLOGISKE ANALYSER
DIABETES MELLITUS I DANMARK 1997-2006 EPIDEMIOLOGISKE ANALYSER Rapport version: 17. marts 2008 Ansvarlig forfatter: Anders Green Professor, overlæge, dr.med. Forsknings- og MTV-afdelingen Institut for
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006
DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereBenchmarking af mortalitet: Metodologiske udfordringer
Benchmarking af mortalitet: Metodologiske udfordringer Anders Green, professor, overlæge, dr.med. Odense Universitetshospital og Syddansk Universitetk Institute of Applied Economics and Health Research,
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs merekomplekst multisyge patienter
CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereAnalyse af henvisningsmønstret i almen praksis
Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereFORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft
FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft Anders Green, professor, overlæge, dr.med. OPEN, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet på vegne af Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres
Læs merePrognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.
Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs merePROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr
PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolknings 2014 Prognose Egedal kommune udarbejder hvert år en befolknings som er en fremskrivning af Kommunens befolkningstal frem til 2026. Befolkningsn bruges primært som grundlag for budgetarbejdet
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereNår patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer
Læs mere,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereBEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE
i:\marts-2001\vel-b-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE Forskydninger i befolkningens alderssammensætning medfører i sig selv ændringer i
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereSundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud
Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud I Sundt Samarbejde er princippet co-branding. Det betyder, at både Aarhus Universitet og Region Midtjylland fremstår som tydelige afsendere. For at
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs merePLO Analyse Behov for 100 ekstra uddannelsesforløb i almen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 100 ekstra uddannelsesforløb i almen medicin Hovedbudskaber Der skal en ambitiøs plan til for at vende udviklingen med mangel på praktiserende læger
Læs mereAnalyse af opholdslængde for personer på ulovligt ophold
RIGSPOLITIET 2018 Arbejdspapir: Analyse af opholdslængde for personer på ulovligt ophold Empirisk estimeret udskiftningsrate 2013-2017 1 Indledning Der findes en række undersøgelser, som forsøger at estimere
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereKøbenhavn d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.
København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mereStigende udgifter til Patientforsikringen
Kapitel 11 112 Stigende udgifter til Patientforsikringen Patientforsikringsordningen giver erstatninger til patienter, som oplever at være udsat for skadesfremkaldende behandling i sundhedsvæsnet. Ordningen
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereRedegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.
Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne
Læs merePatienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2015
GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.
Læs mereFremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov
Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Formål At revidere tidligere estimat (november 2005) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede
Læs merePersoner under 30 år på offentlig forsørgelse
Personer under 30 år på offentlig forsørgelse 1. Baggrund Ét af beskæftigelsesministerens mål for 2011 og 2012 var, at antallet af unge på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. Tal for dette
Læs mereBefolkningsprognose 2018
Befolkningsprognose 2018 NOTAT 28. februar 2018 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereDiabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?
Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereRapport fra DiabetesTænketanken
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereDansk Neurologisk Selskab
Danish Neurological Society Sekr. Eva Rahbek Fællessekretariatet Kristianiagade 12. 2100 København Ø Tlf. 35 44 82 29 E-mail: er@dadl.dk www.neuro.dk 15.10.2016 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereVedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland
Høringsnotat Vedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland 2013-2016 Udkast til Praksisplan har været i høring i perioden 21. november 2012 til 12. februar 2013. Der er indkommet 5 høringssvar.
Læs mereBoligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION & ØKONOMIAFDELINGEN Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010 Grundlag for udarbejdelse af budget 2011-2014 1. Indledning Der foreligger nu et forslag til en
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereFremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre
Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereBefolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune
Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereBudget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer
KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereDemenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.
Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereLedelsesrapportering for Broen til bedre sundhed
1 Ledelsesrapportering for Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed... 3 Status... 3 Målhierarki... 3 Del 1: De strategiske mål baseret
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereTærsklen for indlæggelse af KOL-patienter stiger Et eksempel på opgaveglidning i sundhedsvæsenet
Tærsklen for indlæggelse af KOL-patienter stiger Et eksempel på opgaveglidning i sundhedsvæsenet v/prakt. læge, ph.d.-stud. Jesper Lykkegaard Professor Jens Søndergaard Professor Jakob Kragstrup Professor
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereVi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune
Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende
Læs mere