Ledelsesrapportering for Broen til bedre sundhed

Transkript

1 1

2 Ledelsesrapportering for Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed... 3 Status... 3 Målhierarki... 3 Del 1: De strategiske mål baseret på Triple Aim... 4 Bedre sundhed og trivsel... 5 Kvalitet... 7 Det gennemsnitlige antal patienter pr. praktiserende læge er stigende. Men niveauet overstiger endnu ikke det regionale gennemsnit på 177 patienter/læge Økonomi... 1 Del 2. Mål for indsatsområder og tilhørende runcharts Hensigtsmæssige akutforløb Datakvalitet

3 Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed Broen til bedre sundheds ledelsesrapportering for 214 præsenterer Broens strategi version 1. og målopfølgning i form af runcharts. Programkontoret indleder med bemærkninger om eventuelle udsving, hvorvidt udviklingen går planmæssigt eller ej, og om der er behov for justeringer i strategiens version 2.. I denne første ledelsesrapportering vil der være en kort introduktion til målhierarkiet. Opbygningen af målhierarkiet er vigtigt i forhold til at forstå både kort- og langsigtede mål. Ligeledes vil ledelsesrapporteringen følge samme opbygning som målhierarkiet. Status Middellevetiden er støt stigende på landsplan, såvel som i Lolland og Guldborgsund kommuner. Men forskellen er fortsat betydelig, idet borgere på Lolland i gennemsnit lever 5 år kortere end gennemsnitsdanskeren. Borgere bosat på Lolland-Falster indlægges hyppigere med tilstande, som kunne have været forebygget end resten af regionens borgere. Forskellen er kun blevet større de seneste 3 år. For hele regionen er der tendens til at brugen af vagtlægeydelser er stigende. De praktiserende læger har gennem de senere år fået flere og flere patienter tilknyttet deres praksis. Med en aldrende lægestand og aldrende befolkning, byder fremtiden på flere udfordringer for læger såvel som patienter i Lolland og Guldborgsund kommuner. Sundhedsprofilen har vist at over 2 % af borgere fra Lolland kommune har dårligt selvvurderet helbred, hvilket er højere end det regionale gennemsnit. Målhierarki Broen til bedre sundhed følger kontinuerligt op på mål på tre niveauer (se figur 1.). Det øverste niveau er de strategiske mål, der er baseret på Triple Aims tredeling bestående af 1) bedre sundhed, 2) kvalitet og 3) bæredygtigt omkostningsniveau. For hvert delelement af Triple Aim, er der knyttet 3-6 separate strategiske mål. De strategiske mål er langsigtede, visionære og vil på sigt løfte befolkningens sundhed og trivsel på Lolland- Falster. På næste niveau er der seks indsatsområder med tilknyttede mål. Hvert indsatsområde, herunder Lige adgang til sundhedstilbud, Hensigtsmæssige akutforløb, Fremtidens voksne, Kronikerindsats, Sundt erhverv og Nye veje har 3-6 specifikke mål, der forventeligt kan nås indenfor 2-1 år. For hvert indsatsområde udvikles en projektportefølje, som tilsammen vil bidrage til, at visionen og målene for det enkelte indsatsområde kan indfries. Endelig har hvert projekt i projektporteføljerne både proces- og effektmål. For at sikre høj validitet, vil eksterne uvildige evalueringsinstitutioner varetage procesevaluering og i bredt omfang effektevaluering. Programkontoret for Broen til bedre sundhed varetager den strategiske, såvel som den indsatsområdespecifikke målopfølgning. Figur 1: Målhierarki Triple Aim Strategiske mål 6 indsatsområder Mål for indsatsområder Projektportefølje Mål for projekter 3

4 Del 1: De strategiske mål baseret på Triple Aim Tabel 1 viser visioner og målsætninger for hvert element af Triple Aim. Flere af målene er formuleret som proxy for et givent udfald. Eksempelvis er alvorlige komplikationer til diabetes såsom amputationer omkostningstungt, og kan derfor tolkes som et udtryk for økonomi. Tabel 1: STRATEGISKE MÅL OG VISIONER Triple Aim Indikator Strategiske mål Sundhed og trivsel Øge antallet af sunde og gode leveår gennem styrkelse af borgernes evne til at tage vare på sig selv. Middellevetid Selvvurderet helbred Trivsel Inden 24 skal middellevetiden for befolkningen på Lolland-Falster være på niveau med det nationale gennemsnit. Andelen af voksne med dårligt selvvurderet helbred skal reduceres så det svarer til det regionale niveau inden 24. Inden 22 skal 9 % af alle skolebørn trives godt. Antallet af voksne der oplever stress skal reduceres med 5 % inden 222. Kvalitet Alle ydelser skal tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov og leve op til gældende standarder. Uddannelse Andelen af en ungdomsårgang som gennemfører en ungdomsuddannelse skal være 95 % inden 23. Sygdomsbyrde diabetes Antallet af nye diabetikere pr år skal falde med 1 % inden 22 og overlevelsen blandt diabetikere skal øges repræsenteret ved en stigende prævalens. Sikkerhed Den hospitals-standardiserede mortalitetsrate (HSMR) skal opnå stabilt niveau mellem 9-1 inden 218. Lighed Andelen af kvinder der deltager i livmoderhalskræftscreening skal udgøre 75 % inden 22. Klinisk effektiv Andel af patienter der dør indenfor 3 dage efter indlæggelse med apopleksi reduceres til nationalt niveau inden 22. Patienttilfredshed Patienternes tilfredshed med såvel ambulant som sengebaseret behandling skal ligge på niveau med det nationale niveau inden 22. Omkostningseffektiv Det gennemsnitlige forbrug af vagtlægeydelser per borger reduceres så det svarer til regionalt gennemsnit per 22. Tilgængelighed Antal patienter per praktiserende læge skal reduceres til 18 patienter inden 22. Økonomi Effektiv anvendelse af eksisterende midler, så vi får mest sundhed for pengene. Forebyggelige indlæggelser Komplikationer til diabetes Andel på overførselsindkomst Andelen af forebyggelige indlæggelser reduceres med 2 % inden 22. Andelen af borgere med udvalgte komplikationer til diabetes reduceres med 1 % inden 22. Andelen af offentligt forsørgede 16-64årige udgør under 1 % inden 22. 4

5 Procent Bedre sundhed og trivsel Figur 2: Middellevetid Figur 4: Trivsel i skolerne 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Frem til Ja Nej Både ja og nej Middellevetiden for borgere i Lolland og Guldborgsund kommuner er på nuværende tidspunkt 4-5 år kortere end middellevetiden for borgere i resten af landet. Figur 3: Selvvurderet helbred De præsenterede data for trivsel kan ikke bruges til at prædiktere en tendens. Fra år 215 bliver det obligatorisk for alle skoler at opgøre trivsel. Herefter forventes trivselsmålingerne at blive valide og sammenlignelige. Figur 5: Uddannelse fremskrivning på baggrund af UVM s profilmodel 95 Andel af en årgang der forventes at have en ungdomsudd. 25 år efter 9. klasse Lolland Guldborgsund Danmark Over 2 % af borgerne i Lolland vurderer deres eget helbred som dårligt eller meget dårligt. Denne tendens skal vendes, da det er en stærk prædiktor for sygdom og død. Figur 5 viser, hvor stor en andel man forventer, har erhvervet sig en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse. Fremskrivningen er baseret på generelle strømninger i samfundet og øvrig adfærd i det givne område. 5

6 Procent Figur 6: Sygdomsbyrde diabetes Figur 7: Antal nye diabetikere 5 Antal nye diabetikere Lolland Guldborgsund Køge Forekomsten af diabetes er stigende i Lolland og Guldborgsund kommune, såvel som i resten af landet. Dette skyldes til dels at befolkningen bliver ældre, og at mennesker lever længere med diabetes. Derimod bør antallet af nye diabetikere ikke stige, med mindre det er udtryk for bedre opsporing. Figur 7 viser at antallet af nydiagnosticerede diabetikere er svagt stigende for Guldborgsund kommune og svagt faldende for Lolland kommune. Grundet det lave befolkningstal i de to kommuner, er en traditionel incidens ikke opgjort. I stedet sammenlignes antallet af nye diabetikere i de to kommuner med Køge kommune, som svarer til Guldborgsund kommune mht. befolkningstal. Da Køge kommune tilhører kommune socialgruppe 1 i stedet for kommune socialgruppe 3 som Lolland og Guldborgsund, er det en interessant kommune at sammenligne diabetesdata med. 6

7 Procent Antal dødsfald på sygehus som procent af det gennemsnitlige antal dødsfald Antal tilfælde pr. 1. Kvalitet Figur 8: Sikkerhed HSMR Nykøbing F. Sygehus Figur 1: Lighed 25 Livmoderhalskræft incidens HSMR Hele landet Lolland Guldborgsund HSMR-tallet for Nykøbing F. sygehus er faldet siden 211, men ligger fortsat højt sammenlignet med det nationale niveau (fastsat til 1). Figur 9: Lighed Årsrapporter for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening viser endvidere, at flere kvinder i Guldborgsund (15,5 pr. 1.) får konstateret livmoderhals-kræft end i Lolland kommune (12,3) og i resten af landet (13,8). Figur 11: Klinisk effektiv Apopleksi - 3 dages mortalitet Nykøbing F. sygehus Region sjælland Danmark Figur 9 viser, at kvinder i Lolland kommune deltager i mindre grad i screening for livmoderhalskræft end landsgennemsnittet. Guldborgsund kommune har derimod en højere deltagelsesprocent end landsgennemsnittet. Fastsat standard på 15 % - Nyk. F. sygehus holder sig pænt herunder. På sygehusniveau vil selv små udsving give sig til udtryk ved store forskelle, da der er færre cases (personer der får apopleksi) end på regionalt og landsdækkende niveau. 7

8 Figur 12: Patienttilfredshed - Ambulant Nyk. F. sygehus U G O Figur 13: Patienttilfredshed - indlagt Nyk. F. sygehus U G O Den præsenterede patienttilfredshedsundersøgelse er baseret på 2 nationale spørgsmål, hvor resultaterne for Nykøbing F. sygehus sammenlignes med landsresultatet. U, G og O angiver: U: under landsgennemsnittet G: På niveau med landsgennemsnittet O: Over landsgennemsnittet 8

9 Antal - gennemsnit Figur 14: Omkostningseffektiv Brug af vagtlæge er ikke væsentligt højere for Lolland-Falster sammenlignet med Region Sjælland. Brugen af vagtlæge har generelt været stigende de seneste år, og er større blandt kvinder end blandt mænd. Figur 15: Tilgængelighed Patienter pr. praktiserende læge Lolland Guldborgsund Det gennemsnitlige antal patienter pr. praktiserende læge er stigende. Men niveauet overstiger endnu ikke det regionale gennemsnit på 177 patienter/læge. 9

10 Andel 27_1 27_3 28_1 28_3 29_1 29_3 21_1 21_3 211_1 211_3 212_1 212_3 213_1 213_3 Procent Økonomi Figur 16: Forebyggelige indlæggelser Forebyggelige indlæggelser % Figur 18: Andel på overførselsindkomst Lolland-Falster Region Sjælland Andelen af forebyggelige indlæggelser er højere på Lolland-Falster end i Region Sjælland. Særligt ses en stor forskel i første kvartal 213. Figur 17: Komplikationer til diabetes,3,25,2,15,1,5 Diabetesrelaterede amputationer i % Lolland Guldborgsund Region Sjælland Aksetitel Figur 18 viser at andelen af borgere på overførselsindkomst er væsentlig højere blandt borgere i Lolland og Guldborgsund kommune end i resten af landet. Særligt højt er det i Lolland, hvor % af borgerne er på overførselsindkomst. Andelen af diabetesrelaterede amputationer er på nuværende tidspunkt højere blandt borgere på Lolland end på Falster og end i resten af regionen. 1

11 29_1 29_3 21_1 21_3 211_1 211_3 212_1 212_3 213_1 213_3 214_1 214_3 Antal indlæggelser pr. 1 indlæggelser janu febr marts april maj juni juli aug sept okt Procent 27_1 27_3 28_1 28_3 29_1 29_3 21_1 21_3 211_1 211_3 212_1 212_3 213_1 213_3 Procent Del 2. Mål for indsatsområder og tilhørende runcharts Hensigtsmæssige akutforløb Antallet af akutindlæggelser som kunne have været forebygget gennem tidlig indsats reduceres med 2 % Forebyggelige indlæggelser Lolland- Falster Region Sjælland Uhensigtsmæssige akutindlæggelser relateret til alkohol eller andet misbrug reduceret med 3 % Akutindlæggelser relateret til alkohol eller andet misbrug 214 Alkoholrelater ede indlæggelser Forgiftninger Antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser reduceres med 2 % Forebyggelige genindlæggelser pr. 1 indlæggelser inden 3 dage Nykøbing F. Sygehus Region Sjælland Lineær (Nykøbing F. Sygehus) Lineær (Region Sjælland) 11

12 Datakvalitet Strategiske mål for økonomi skal styrkes. Rationalet bag disse mål er, at en reduktion i forebyggelige indlæggelser, senkomplikationer til diabetes og andel på overførselsindkomst vil resultere i en bedre sundhedsøkonomi. Dette er som sådan rigtigt, men der er langt fra en diabetesrelateret amputation til det enkelte hospital eller den enkelte kommunes udgifter på sundhedsområdet. Strategiens version 2. skal derfor medtage kommunale og regionale sundhedsudgifter pr. borger. Lighed: Deltagelse i screening for livmoderhalskræft er valgt som mål for lighed, idet kvinder med kort uddannelse har lavere deltagelse i screeningsprogrammer end kvinder med lang uddannelse 1. Resultaterne fra Lolland og Guldborgsund kommune indikerer, at deltagelsesprocenten ikke er signifikant lavere end landsgennemsnittet, hvorfor et nyt strategisk mål for lighed bør udarbejdes til strategiens version 2.. Målet tager ikke højde for, at andelen af ressourcestærke kvinder på Lolland- Falster trækker statistikken i positiv retning. Det er derfor med stor sandsynlighed muligt at nå målet om, at 75 % af alle kvinder skal deltage i screening for livmoderhalskræft inden 22. Omkostningseffektiv: Vagtlægeydelser er dyrere end planlagte aftaler hos den praktiserende læge. Endvidere er der social ulighed i brug af vagtlægeydelser, hvorfor en reduktion af brug af vagtlægeydelser er valgt som et udtryk for omkostningseffektivitet. Men data viser, at brug af vagtlægeydelser for Lolland og Guldborgsund kommune er på niveau med det regionale gennemsnit. Et nyt mål for omkostningseffektivitet bør udarbejdes til strategiens version