PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen

Transkript

1 FOTO: JESPER FREDSHAVN DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Jesper Fredshavn, DMU, AU Plantekongres 2011 PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen

2 En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling i naturindhold Den kommunale naturforvaltning Den statslige naturplanlægning Naturgenopretning VVM-vurderinger Nationalparker Landbrugets naturplaner

3 Naturtilstandsklasser 5 kvalitetsklasser for tilstand og målsætning I Høj naturtilstand, tæt på det i dag optimale. II God naturtilstand III Moderat naturtilstand IV Ringe naturtilstand V Dårlig naturtilstand. Tilstandsklasse I og II svarer til Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus

4 Indikatorer for naturtilstand Naturtilstanden vurderes udfra naturtypens indikatorer på den pågældende lokalitet. Naturtilstanden vurderes på en skala mellem 0 og 1, hvor 0 er den dårligste tilstand og 1 er referencetilstanden uden negative påvirkninger. For hver indikator angives en score mellem 0 og 1, og den samlede tilstand findes ved at sammenveje disse indikatorer til en samlet vurdering Tilstandsklasse I II III IV V Værdi 1,0-0,8 0,8-0,6 0,6-0,4 0,4-0,2 0,2-0,0

5 Metodens hovedpunkter 1. Afgræns arealet 2. Bestem naturtypen 3. Vurdér strukturindikatorerne 4. Registrér arterne..5

6 Indikatorerne afspejler påvirkningsfaktorerne Landbrugsproduktionen er for intensiv For lidt vand For mange næringsstoffer For mange miljøskadelige stoffer For lidt afgræsning For lidt kontinuitet For små naturområder For opsplittede naturområder Naturen er trængt

7 Strukturindikatorer i lysåbne naturtyper Strukturindikatorerne afspejler påvirkningsfaktorernes effekt på naturtyperne. Alle lysåbne naturtyper bedømmes efter de samme indikatorer, der blot har forskellig betydning i hver enkelt naturtype: Vegetationsstruktur Hydrologi og kystsikring Afgræsning og pleje Påvirkning af eutrofiering og sprøjtning Naturtypekarakteristiske strukturer Vurdering af plejebehov

8 Det er stadig muligt at finde lokaliteter hvor struktur- og artsindhold er optimalt. Her skal forvaltningen/driften bare opretholdes.

9 Op til 10 % krat er fint på overdrev og heder men mere er et problem. Højmoser, strandenge og rigkær bør ikke have vedplantetilgroning

10 Kun fravær af invasive arter er acceptabel. Tilstedeværelse vægter forskelligt i de forskellige naturtyper.

11 Vi kan alle kigge med i myndighedernes datagrundlag

12 Naturdata.dk: Natura 2000 kortlægning

13 På Prior-kortet kan du zoome ind og ud panorere rundt skifte baggrundskort (skærmkort og ortofoto) se kommunegrænser se habitatområdegrænser se matrikelgrænser (zoom ind) ændre gennemsigtigheden af fladerne

14 Lysåben natur og skove i Mols bjerge på Djursland På Prior-kortet kan du til- eller fravælge lysåbne arealer skove på fredskovsarealer skove på ikke-fredskovsarealer

15 Naturtilstand på lysåbne arealer i Mols bjerge

16 Strukturtilstand på lysåbne arealer i Mols bjerge

17 Artstilstand på lysåbne arealer i Mols bjerge

18 1,00 0,80 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Forstyrret og ødelagt natur kan i mange år stadig indeholde reminiscenser af det oprindelige naturindhold, men til sidst vil også det forsvinde Økologisk inerti Artsindeks vs strukturindeks Overdrev 0,60 0,40 0, Nyetableret natur får hurtigt en god struktur, men 6230 først langsomt efter mange år opbygges et artsindhold, der svarer her til 0,00 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00

19 Forvaltningsklasser Et HØJT strukturindeks og et HØJT artsindeks: - Den mest værdifulde naturtilstand - Forvaltningen bør opretholdes Et HØJT strukturindeks og et LAVT artsindeks: - Et nygenoprettet areal, hvor arterne ikke har indfundet sig endnu - MEN kan også være udtryk for en eutrofiering, der ikke kan erkendes i strukturen, men aflæses i artsindholdet Et LAVT strukturindeks og et HØJT artsindeks: - Et nyligt ødelagt areal - En hurtig indsats vil kunne bevare de værdifulde arter Et LAVT strukturindeks og et LAVT artsindeks: - Den mindst værdifulde natur - Effekten af en indsat har lange udsigter med mindre naboarealerne kan bidrage.

20 Forvaltningsklassernes diagram Artsindeks vs strukturindeks Overdrev 1,00 0,80 0,60 0, ,20 0,00 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00

21 Forvaltningsklasser i Mols bjerge

22 Afgræsningsbehov i Mols bjerge

23 Perspektiver hvad mangler? Beregning af omkostninger for forskellige forvaltningstiltag (afgræsning, buskrydning, sløjfning af dræn m.m.) Forventet effekt på naturtilstanden (målsætning) Fuld indflydelse på parametriseringen, ha-priser for indsats, forventet effekt m.v. Videreudvikle metoden til brug for kommunernes forvaltning af 3-arealer og småbiotoper.