Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
|
|
- Bertram Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
2 Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne ud? Hvad er vi forpligtet til? Hvad viser hidtidige erfaringer? Hvor er politikerne på vej hen? Hvad får vi ud af det?
3 Hvor står vi i dag? Hvad er det for en kontekst, vi skal se brugen af erstatningsnatur i?
4 Udviklingen i Danmarks naturareal Arealet med lysåben natur (excl. søer) er reduceret fra 25 % af landarealet til knap 9 % Det svarer til, at naturarealet pr. dansker er faldet fra godt m 2 i 1919 til cirka 650 m 2 i 2016 (udregnet med nutidens befolkningstal) Arealet med byer, veje og infrastruktur er steget fra 4,7 % til 12,1 % i samme periode Referencer: Levin og Normander (2008), Nord-Larsen et al. (2016), Normander et al. (2009), (2009a), (2009b), Petersen et al. (2016) og Nygaard (2016)
5 Sådan ligger landet Naturarealer udgør 13 % af landarealet, svarende til knap ha De lysåbne naturtyper - heder, overdrev, ferske enge, strandenge, moser og klitter - udgør 8,7 % af landarealet Søer og vandløb udgør under 2 % af landarealet. (ca km vandløb i Danmark) Småbiotoper dækker mellem 1,5 % og 2 % af landets areal Den urørte skov optager mindre end 1 % af landarealet, svarende til 6,4 % af det samlede skovareal 13,6 % af landarealet er produktionsskov, svarende til 93,6 % af hele skovarealet (Urørt skov her = skov u. træproduktion) 61,2 % er landbrugsarealer Byer, veje og infrastrukturelle anlæg optager 12,1 % af landarealet Referencer: Levin og Normander (2008), Nielsen et al. (2015), Nord- Larsen et al. (2016), Normander et al. (2009), (2009a), (2009b), Petersen et al. (2016), Nygaard (2016) og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (2016)
6 Danmark har det 9.mest opsplittede areal ud af 29 lande i Europa I 29 kommuner er den gennemsnitlige størrelse af naturområderne under 4 ha Kun i syv kommuner er den gennemsnitlige størrelse af naturområderne mere end 17,5 ha Danmark er på niveau med Polen og Litauen. I analysen er alene medtaget veje, jernbaner og bebyggede områder Referencer: Levin et al. (2009) og EEA-FOEN (2011)
7 Og naturområdernes tilstand? I natura 2000-områderne er 90 % ud af de 60 habitatnaturtyper, der forekommer i Danmark i ugunstig til stærkt ugunstig bevaringstilstand Bevaringstilstanden er en indikator for naturtilstanden generelt (de kortlagte habitatnaturtyper dækker 72,4 % af den 3-beskyttede natur) Men vi har ikke det fulde billede af naturtilstanden i de 3-beskyttede naturområder og den nationale naturovervågning neddrosles til stadighed Referencer: Fredshavn et al. (2014) og Nygaard (2016).
8 Et kig i krystalkuglen Hvordan ser fremtiden ud for naturen?
9 Fremgang for enkelte arter, men + Odder, skovmår, ilder, de fleste arter af flagermus - De fleste arter af padder, sommerfugle, biller, laver, karplanter, mosser m.fl. Relativt få arter overvåges og for mange arter kan der ikke foretages en vurdering!
10 Fremtidsprognose for naturtilstanden: Forskerne spår, at situationen er den samme i 2026 selv om alle planlagte indsatser gennemføres i Natura 2000 områderne (Artikel 17-rapporteringen, 2014)
11 Det tegner dog lysere for skovene! Med naturpakken udlægges ha med biodiversitetsformål ud over de eksisterende ha
12 Hvad er Danmark forpligtet til? EU s biodiversitetsstrategi har et mål om at netto naturarealet opretholdes Overordnet FN mål om at standse tabet af biodiversitet og om muligt genoprette det tabte inden 2020 Intet direkte for/imod erstatningsnatur på EU/FN niveau
13 Hvor er politikerne på vej hen? Det er en kendt udfordring, at nogle naturarealer er små og mere udsat for randpåvirkning og derfor mindre egnede som levested for visse dyr og planter. Samtidig kan placering af eksisterende naturområder være en hindring for erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder i forhold til udviklingsprojekter samt for landmændenes drift og dermed motivation til at pleje naturen. Aftale om naturpakken, 2016
14 Aftaleparterne bag naturpakken er derfor enige om at undersøge mulighederne for at lave erstatningsnatur Der iværksættes en faglig udredning af, hvilke typer af 3-natur eller andre arealer, hvor der er indvandret beskyttede arter, som kan indgå i en ordning om erstatningsnatur, og hvordan det kan sikres, at erstatningsnaturen kan etableres med en kvalitet der på sigt som minimum svarer til den nedlagte natur. Der findes allerede i de gældende regler muligheder for i særlige tilfælde at nedlægge natur mod at udlægge erstatningsnatur i de tilfælde, hvor der opnås en klar forbedring af naturforholdene.
15 Det tyder på at Erstatningsnatur er kommet for at blive Udvidet ordning af hensyn til private erhvervsinteresser og kommunale udviklingsønsker Sigter på at øge landmænds motivation til at pleje natur! (?) En eventuel ny ordning skal sikre, at ny natur får samme kvalitet som det der nedlægges, og at der opnås en klar forbedring af naturforholdene (?)
16 Godt så! Men hvad kommer der ud af det? Erfaringer fra ind- og udland The science indicates that it is not feasible in the majority of circumstances to destroy biodiversity at site A and simply reinstate it at site B Dr. Phillip Gibbons, forsker, Australien.
17 Får vi mere natur? Bedre sammenhæng? Der er basis for at øge naturarealet og placere nye naturområder, der hvor de gavner naturen bedst -> Grønt Danmarkskort/truede arter Men det er ikke dokumenteret, at det sker -> Det bør undersøges på baggrund af eksisterende praksis! Det kræver monitorering, planlægning og prioritering!
18 Udenlandske erfaringer viser at man ikke får monitoreret ordentligt før fjernelse af natur og efter etablering af ny natur. en dansk undersøgelse viser, at i (17 vvmredegørelser) 28 % af de undersøgte cases, der gennemføres overvågningstiltag. (DCEA, Aalborg Universitet, 2015) Hvem har ansvaret før, under og efter? Hvad ser man efter? Er det den rigtige årstid? Tid på døgnet? Undersøges nok parametre? Er BASELINE på plads? Er kvaliteten af levestedet i orden efter 5 år? 10 år? 15 år?
19 Bliver naturkvaliteten bedre, eller mindst lige så god? et studie af udenlandske erfaringer gennemført af OECD viser, at man ikke får etableret natur tilsvarende den som fjernes. en dansk undersøgelse viser, at det typisk er arter af vilde dyr, der kompenseres for især flagermus, rådyr og padder. (OECD, 2013 og DCEA, Aalborg Universitet, 2015) Hvornår har erstatningsbiotopen en tilstrækkelig kvalitet? Gavner det fx overdrevsnatur, at en anden naturtype kompenseres? Hvad med planter, mosser og laver, skal de ikke tilgodeses i erstatningsbiotopen? Der kan ikke opnås høj naturkvalitet alle steder! (jordbund, hydrologi, næringsstoffer)
20 Kan al natur erstattes? Pionerarter får gavn af ny natur Det tager lang tid at udvikle et komplekst økosystem med mange nicher (fx skov) Naturarealer i ringe tilstand har også en biologisk funktion (trædesten for de dyr, der bevæger sig rund i produktionslandskabet) Er den begrænsende faktor ringe kvalitet så kan en meget stor andel af de resterende levesteder indgå i puljen! Nedlægges natur i ringe kvalitet, vil megen vigtig hverdagsnatur forsvinde. Og det uden garanti for, at erstatningsnatur udlægges i nærheden af de borgere, der mister deres hverdagsnatur
21 Udenlandske erfaringer viser at afværge-hierarkiet kortsluttes, når man bare kan lave ny natur et andet sted: eks. USA Ét system, der gavner naturen: Sydafrika en dansk undersøgelse viser, at der kompenseres i højere grad, end der undgås men også at der ofte arbejdes på at minimere negative effekter. (OECD, 2013 og DCEA, Aalborg Universitet, 2015) Afværge-hierarkiet: 1. Undgå negative effekter 2. Minimer negative effekter 3. Reparer negative effekter 4. Kompenser for negative effekter
22 Øges motivationen til at beskytte på naturen? Vanskeligt at få øje på, når der er så megen modstand mod blot at udpege arealer til Grønt Danmarkskort! Hvis natur med ringe kvalitet kan nedlægges, hvorfor så passe på natur, der ligger i vejen? Naturarealer i ringe kvalitet kan med de nuværende regler vokse ud af beskyttelsen der er meget begrænsede forpligtelser til at gribe ind Der kan komme et øget pres på kommunerne for at få afgørelser der viser, at et naturområde er af ringe kvalitet og dermed må nedlægges. Udvides mulighederne for at flytte på levesteder kan det blive vanskeligt at sige nej til private erhvervsinteresser ud fra et naturhensyn
23 Så hvor fører det os hen? Naturarealet i DK er det mindste blandt EU-landene -> derfor bør erstatningsnatur være absolut sidste udvej Ønskes en udvidet ordning for erstatningsnatur, bør det ske på et oplyst grundlag! - En faglig udredning af perspektiverne ved sådan en ordning i et dansk perspektiv, herunder hvilke levesteder der kan nedlægges og erstattes med forventelig succes, på hvilke vilkår det kan ske, og hvilke kriterier, der skal anvendes for lokalisering af erstatningsnatur.
Erstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereNaturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Læs mereEn ny eng i bytte for 3 mergelgrave?
NATURMØDET 2017 En Session om erstatningsnatur på LEARN-scenen. En ny eng i bytte for 3 mergelgrave? Torben Ebbensgaard, Biolog og Senior-PL. 1 Nuværende praksis hvornår kan 3 nedlægges? (Vejledning +
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereAFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG ERSTATNINGSNATUR I VVM FOR INFRASTRUKTURPROJEKTER
AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG ERSTATNINGSNATUR I VVM FOR INFRASTRUKTURPROJEKTER LONE KØRNØV IDA, 31. OKTOBER 2016 Baggrund Kort om forskningsprojektet bag Fra undgåelse af negativ naturpåvirkning til kompensation
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs merePROGRAM NATUR-SPORET. Dette er punkt 1. Dette er punkt 2. Dette er punkt 3. Dette er punkt 5
NATUR - SPORET PROGRAM NATUR-SPORET 1. session onsdag kl. 13.30 15.00 Dette er punkt 3 2. session MERE BIODIVERSITET I onsdag kl. 15.45 Dette 17.15 er punkt SKOVENE 4 Dette er punkt 5 3. session fælles
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereHvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?
Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?
18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs merePRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen
FOTO: JESPER FREDSHAVN DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Jesper Fredshavn, DMU, AU Plantekongres 2011 PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen En generel metode til vurdering af naturtilstand
Læs mereNATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger
Læs mereSikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
Læs mereAFVÆRGEFORANSTALTNINGER I VVM NATURBESKYTTELSE OG INFRASTRUKTURPROJEKTER
AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I VVM NATURBESKYTTELSE OG INFRASTRUKTURPROJEKTER Baggrund Forskningprojekt: Overvågning I VVM Naturbeskyttelse og infratrukturprojekter i VVM DCEA og 15. Juni Fonden Deltagere:
Læs mereFoto: Kort: ISBN nr
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del Titel:
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 12 Store Vildmose. Habitatområde nr. 12. Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereVindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening
Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereNatura 2000 planlægning
Natura 2000 planlægning 2016-21 Naturstyrelsen: Vadehavet, Trekantsområdet, Sønderjylland og Blåvandshuk Dagsorden Velkomst Hvad er Natura 2000? En kort introduktion til Natura 2000 og begreberne. Hvem
Læs mere3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug
3 beskyttede naturarealer Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Meget fokus på 3 arealer hvorfor nu det? Visse 3 arealer
Læs mereDanmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens
Læs mereKriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
Læs mereERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN
ERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN ER DER NOGET DER RYGER UNDER VVM-RADAREN? Biodiversitet Økosystemtjenester naturens betydning for mennesker
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereErstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.
Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen Kort om Silkeborgmotorvejen Ca. 24 km i Silkeborg Kommune Ca. 22 beskyttede naturområder ( 3) berøres Ca. 20 ha. erstatningsnatur
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereNaturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag
Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.
Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand
Læs mereNatura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde H198 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152. Habitatområde H198 Udgiver:
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereDagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.
Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N40 Karup Å, Kongenshus og Hesellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereForslag til. Møde i Det Grønne Råd den 11. april 2012 /dof
Forslag til Natura 2000-handleplaner Møde i Det Grønne Råd den 11. april 2012 /dof Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune N116: Det centrale Storebælt og Vresen* N118: Søer ved Tårup og Klintholm*
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereSÅDAN LIGGER LANDET... TAL OM NATUREN 2016
SÅDAN LIGGER LANDET... TAL OM NATUREN 2016 SÅDAN LIGGER LANDET - tal om naturen 2016 Formålet med denne publikation er at give et øjebliksbillede af naturen i Danmark, hvad vi ved om den og om det, der
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereNatura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 94 Rinkenæs, Dyrehaven og Rode Skov Titel: Natura 2000-plejeplan for
Læs mereAREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN
AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN EN STIKPRØVEUNDERSØGELSE BETTINA NYGAARD OG RASMUS EJRNÆS DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, BAGGRUND METODEN Vejledende registrering af beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 7Rubjerg Knude og Lønstrup Klint, Habitatområde nr. 7 Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereHvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Naturbeskyttelseslovens 3
Hvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Tine Nielsen Skafte Naturområdet, By- og Landskabsstyrelsen - En generel erstatningsfri regulering af - Søer på 100 m 2 og derover
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereNatura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129
Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N175 Horreby Lyng og Listrup Lyng Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne
Læs mereNatura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017
Læs mereKAN MAN ERSTATTE NATUR?
KAN MAN ERSTATTE NATUR? - E K S E M P L E R O G E R F A R I N G E R M E D S Æ R L I G T U D G A N G S P U N K T I B I L A G I V A R T E R M A R T I N H E S S E L S Ø E A M P H I C O N S U LT M H @ A M
Læs mereGolfbaner og vand Søer og vand
Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereHvad er Grønt Danmarkskort?
Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereTilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer
Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Wilhjelm+ 2017 Katrine Hahn Kristensen, Miljøstyrelsen Tjen penge på at gøre ingenting Miljø Styrelsen Styrtrig styrelse deler penge ud: bliver du snydt?
Læs mereForslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede
Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.
Læs mereNatura 2000-planlægning ( )
Natura 2000-planlægning (2016-21) Møde med Fugleværnsfonden 23. april 2014 Almindelig ryle - Værnengene 1. Velkomst Dagsorden 2. Natura 2000 lidt om baggrunden 3. Hvad sker der lige nu og hvad kommer der
Læs merePlantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn
Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mere1. Naturkapital i Vejen Kommune gennemgang af projektet ved Nora Skjernaa Hansen efterfølgende debat
TEKNIK & MILJØ Natur & Park Dato: 01-05-2017 Sagsnr.: 17/16 Til medlemmer af Grønt Råd i Vejen Kommune Kontaktperson: Per Hasager Johansen Dir. Tlf.: 79 96 62 58 E-mail: pj@vejenkom.dk Referat fra 31.
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereHøringsnotat. Supplerende VVM-høring
Høringsnotat Supplerende VVM-høring Hastighedsopgradering Hobro Aalborg juli 2015 Høringsnotat Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderinghobroaalb Forord Banedanmark
Læs mereSigne Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Læs mereBeregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereVejforum Ekspropriation
Vejforum Ekspropriation LE34 Rådgivning landinspektør Lars Emil Vindfeld Møller & landinspektør Thomas Normann Asmussen December 2011 Ekspropriation 1. Forventningsværdi arealer til vejanlæg Hvornår er
Læs mereFoto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N99 Kongens Mose og Draved Skov Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mere