Paletten rundt i billedanalyse - undervisningsmateriale

Transkript

1 Paletten rundt i billedanalyse - undervisningsmateriale Til analyse af billeder kan du opstille en analysemodel, som er intern og ekstern. Den interne analyse drejer sig om, hvad du kan få ud af at se på billedet. Den eksterne analyse drejer sig om oplysninger uden for billedet. Du kan undersøge noget om afsenderen, litteraturhistorie, historiske begivenheder eller ismer i kunsten. Begreber til indholdsanalyse Indholdsanalysen er en undersøgelse af billedets motiv: Hvad billedet forestiller eller handler om. Bemærke stemningen: Positiv eller negativ, munter eller trist..? Undersøg hvem og hvad, der er på billedet og hvor i billedet. Planer - forgrund, mellemgrund, baggrund Når du taler om forgrund, mellemgrund og baggrund, er det fordi, du lader som om, det er et stykke virkelighed, du kan gå ind i. Personer, handling, tid, sted, figurativt, nonfigurativt Personer og genstande kan være hele eller beskåret. Bemærk deres stilling, udtryk, påklædning og alder. Er der tale om bestemte personer og genstande fra virkeligheden? Foregår der en handling? Kan tid og sted fastlægges til en bestemt periode og et bestemt geografisk sted? Eller kan vi blot konstatere, hvilken tid på døgnet det er? Er det ude eller inde? Non - figurative billeder er billeder, der ikke umiddelbart forestiller noget, vi kender fra virkeligheden. De kan analyseres ud fra nogle af disse begreber. Titel eller tekst Titlen eller teksten fortæller som oftest blot, hvad der er på billedet, eller hvordan det skal forstås. En undtagelse er dog Christen Dalsgaards genremalerier, som har meget lange titler, som fortæller sin egen historie. I tegneserier eller reklamer kan teksten handle om noget, du ikke kan se på billedet fx replikker. Der tilføjes herved noget til billedet. Begreber til analyse Den formelle billedanalyse består i at finde ud af, hvordan eller med hvilke virkemidler har kunstneren fået det til at forestille noget? eller fået modtageren til at opleve en stemning? Side 1 af 21

2 Teknik Et billede kan være: Foto, olie, akrylmaleri, akvarel, tegning, grafik, collage, fresko, kalkmaleri eller andet? Genre Portræt, landskab, interiør, opstilling, figurbillede, non figurativt, reklame, pressebillede, plakat.. Kommunikationsmodel - afsender - sagforhold - modtager Disse forskellige genrer er tæt forbundet med den kommunikationssituation, de indgår i. Af hvem, til hvem og med hvilket formål er billedet fremstillet? Komposition At finde kompositionen er at finde ud af, hvordan de forskellige former, flader, linjer og farver er arrangeret på billedfladen. Format For det første er elementerne jo arrangeret på en flade, der har en facon: Rund, oval, firkantet? Det betyder noget for opfattelsen, om et billede er i højformat eller bredformat. Det er også vigtigt, om det er i frimærkestørrelse eller fylder en væg. Målene på et billede angives med højde før bredde. H X B Side 2 af 21

3 Blikfang Er der en farveklat, en linje eller andet, der straks kalder på opmærksomheden? og eventuelt fører dig videre rundt i billedfladen. Lodret/vandret Billedets elementer kan være arrangeret i forhold til fx en lodret midterakse eller i forhold til en vandret linje. Mange lodrette og vandrette linjer skaber tyngde, ro og harmoni. Kompositionsformer - bevægelse - hvilepunkt - blikførende linjer Begrebet komposition dækker over nogle usynlige blikførende linjer, som billeder er bygget op omkring. Linjerne fremtræder af den måde, hvorpå elementerne er placeret i forhold til hinanden. I snit skærer billedets linjekompositioner hinanden. I sådanne snit finder du det punkt i billedet, hvor blikket falder til hvile. Det kaldes derfor hvilepunktet. Linjekompositionen styrer den måde, hvorpå blikket bevæger sig i billedet. Den lægger en rækkefølge for blikkets vandring. Det er blikførende linjer. Kompositionsformer Det gyldne snit Find det gyldne snit Mål højden på billedet. Fx 12 cm. Du dividerer 12 med 3 = 4 cm. Afsæt 4 cm på højden, først fra oven så fra neden. Sæt mærker. Mål bredden på billedet. Fx 15 cm. Du dividerer 15 med 3 = 5 cm. Afsæt 5 cm på bredden først fra den ene side, så fra den anden side. Forbind dine punkter Hvor punkterne skærer hinanden, er det gyldne snit Vi taler om Det gyldne snit højrevendt for oven Side 3 af 21

4 Det gyldne snit venstrevendt for oven Det gyldne snit højrevendt for neden Det gyldne snit venstrevendt for neden Siden oldtiden vidste man, at det var den smukkeste måde at dele et linjestykke på. Ro og harmoni skaber det. Det gyldne snit er ikke mere mystisk, end en lodret midterakse. På en smuk måde deler det gyldne snit billedet. Det gyldne snit højrevendt Efter forskellige geometriske former kan billedelementerne være arrangeret. dynamik Diagonalkomposition skaber fart og Side 4 af 21

5 Trekantskomposition ro og harmoni Trekantskomposition hvilende på grundlinjen skaber ro og harmoni. Trekantskomposition - uro og dynamik Trekantskomposition hvilende på spidsen skaber uro og dynamik. Den kan vælte. Cirkelkomposition - ro og harmoni - det fuldendte Side 5 af 21

6 Aksesymmetri - ro og harmoni Brugen af symmetri skaber et statisk præg og giver ro og harmoni. Asymmetrisk - uro - fart - dynamik Brugen af asymmetri skaber uro, fart og dynamik. Dynamisk eller statisk komposition Endelig kan en komposition være dynamisk eller statisk. Virker billedet uroligt og i bevægelse? eller virker det roligt og harmonisk? Mange skrå linjer kan virke dynamisk, mens en kombination af lodrette og vandrette linjer virker statisk. En trekant hvilende på grundlinjen skaber tyngde, ro og harmoni, mens en trekant hvilende på spidsen virker ustabil, du ved ikke, til hvilken side den vil falde Side 6 af 21

7 Balance Til slut kan man vurdere billedets balance. Er kompositionen i balance? Er der overvægt i den ene eller anden side eller foroven? så billedet vælter. Venstre side af et billede kan bære mest. Synsvinkel Perspektiv Normalperspektiv 1 Normalperspektiv betyder, at du er i øjenhøjde med figuren, så du skaber identifikation. Frøperspektiv 2 Du kan også anvende frøperspektiv, hvor du ser tingene nedefra og op, hvilket bevirker, at du ser op til personen/situationen. Side 7 af 21

8 Fugleperspektiv 3 En måde at skabe en stemning eller et specielt rum på er at undlade at se motivet under et normalperspektiv og i stedet se det i fugleperspektiv. Det skaber overblik, og du ser ned på tingene. Rum og rumskabende virkemidler Et billede er jo faktisk fladt, 2-dimensionelt; men ved hjælp af forskellige tricks kan billedet virke 3-dimensionelt, det har et rum eller dybde. Der er perspektiv i billedet. Overlapning Overlapning er den simpleste form for rumskabende virkemiddel. Når en genstand lapper ind over den anden, synes den at være forrest. Den liggende firkant er foran cirklen, cirklen er foran den stående firkant, som er bagest i billedfladen. Størrelsesforskel Jo længere en genstand er væk fra dig, jo mindre ser den ud. Hvis du ved, hvilken størrelse genstanden har i virkeligheden, fungerer det. Side 8 af 21

9 Linearperspektiv Ved hjælp af indad førende linjer, der synes at ville mødes et sted i horisonten, skabes en fornemmelse af dybde. Tænk på jernbaneskinner eller en landevej. Lys/skygge Ved brug af skygger får genstanden plasticitet og skaber rum omkring sig. Farver Farverne kan skabe rum i et billede, fordi nogle farver: varme som røde og orangespringer frem imod dig, mens andre: kolde som blå og violet- træder tilbage. Forgrund, mellemgrund og baggrund Side 9 af 21

10 Opdeling i for- mellem- og baggrund eller blot for- og baggrund giver dybde i billedet. På 2. billede deler horisontlinjen billedet i for- og baggrund, og personen står nu i rum. Farveperspektiv Opdeling i for-, mellem- og baggrund kan understøttes af farver, så de varme farver (rødlige eller brunlige) er i forgrunden, de lidt køligere (grønlige) i mellemgrunden og de kolde (blålige) i baggrunden. Dette kaldes farveperspektiv og anvendes ofte i landskabsbilleder. Luftperspektiv Når farverne toner lysere i baggrunden, virker det også dybdeskabende. Det skyldes, at farverne i et landskab ude i naturen bliver lysere, jo længere de er borte og dermed sløret af luften. Dette fænomen kaldes luftperspektiv. Side 10 af 21

11 Lys/skygge Lys og skygge er meget vigtige for opfattelsen af billedet. Egenskygge På selve genstanden opstår egenskygge, fordi lyset jo ikke kan gå om hjørner. Egenskygge gør, at genstanden ser 3-dimensionel ud - du kan gribe om den, hvilket kaldes plasticitet. Der er egenskygge på de store træstammer i forgrunden, du kan gribe om den 3-D effekt. Side 11 af 21

12 Slagskygge Slagskygge er den skygge, genstanden kaster på noget andet og skaber rum omkring sig. Slagskyggen falder jo på noget, og dette noget er i rummet uden om genstanden. Clairobscur Nogle vigtige virkemidler er forskellen i lys og skygge. Dette virkemiddel kaldes clairobscur. Det betyder blot lys-mørke. Tenebroso Er forskellen mellem lys og skygge meget udtalt, så lyset rammer udvalgte genstande som en projektør, mens resten stort set ligger hen i mørke, hedder det tenebroso. Side 12 af 21

13 Symbolsk lys I nogle billeder er lyset højst unaturligt. Det kaldes symbolsk lys. Farver Farverne er af stor betydning for din opfattelse af et billede. Her er forskellige farvebegreber: I princippet kan alle farver (kulører) blandes af tre grundfarver eller primærfarver: Primærfarver - gul - rød - blå Primærfarver Spektralbåndet er i farvelæren blevet indesluttet i en cirkel, hvor hver farve har deres plads i en tolvdelt kreds. Fordeles primærfarverne i kredsen vil der være 3 pladser imellem hver farve som endnu er ubesat. På cirklen ligger der farver imellem primærfarverne. Disse farver kaldes sekundærfarver. Således er en sekundærfarve blandet af to primærfarver. Mellem gul og rød ligger orange. Mellem rød og blå ligger violet. Mellem blå og gul ligger grøn. Side 13 af 21

14 Sekundærfarver - orange - violet - grøn Orange er varm og glødende i kredsen. Den ejer den gules lys og den rødes varme og bliver derved glødende. Orange er komplementær til blå. Violet er den mørkeste farve i kredsen. Den er i kraft af rød og blå, som er kold og varm blevet neutral. Violet er let påvirkelig af de omgivende farver. Den samme violette kan derfor både virke kold og varm alt efter, hvilken farve den ligger op til. Violet er komplementærfarve til gul. Grøn er kølig og frisk. Den ejer den blå farves kølighed og lyset fra den gule. Grøn er komplementærfarve til rød. Imellem en sekundærfarve og en primærfarve ligger tertiærfarven. Blander du primærfarverne to og to i ligeligt forhold, får du sekundærfarverne. Gul + rød = orange - Rød + blå = violet - Gul + blå = grøn Tertiærfarver Blander du 3 primærfarver- og det kan jo gøres på utallige måder får tertiærfarverne. Mellem gul og orange ligger gulorange Mellem orange og rød ligger rødorange Mellem rød og violet ligger rødviolet Mellem violet og blå ligger blåviolet Mellem blå og grøn ligger blågrøn Mellem grøn og gul ligger gulgrøn Side 14 af 21

15 Sammenfatning "Farver er lysets børn, og lyset er farvernes moder. Johannes Itten um.htm Farvekontrast En farves virkning er fuldstændig afhængig af de farver, der omgiver den. Man opererer derfor med forskellige farvevirkninger kaldet farvekontraster. Egenkontrast - rød - blå - gul Disse farver har intet tilfælles og står skarpt over for hinanden. Side 15 af 21

16 Komplementærkontrast To farver der står lige over for hinanden i farvecirklen kaldes komplementærfarver. Kulde varme kontrast Om en farve opleves som varm eller kold afhænger af de omgivende farver. Men generelt er den rød-orange side af farvecirklen varm, og den blåviolette side er kold. Neutralerne sort - hvid Side 16 af 21

17 Sort - hvidt - gråtoner Foruden kulørfarverne er der også gråtoner eller en såkaldt gråtoneskala, som spænder fra helt hvidt over alle gråtoner til dybsort. Disse farver kan bruges alene eller til at lysne eller beskygge kulørfarverne med. Ud over kulørerne har vi også neutralerne. Disse kan indgå i ren form i billedet eller blandes i kulørerne, så de brækkes. Farvesymbolik Hvid Rød Violet Sort Blå Gul Grøn Renhed, kyskhed og uskyld. Glæde, blod, ild, kærlighed, revolution, energi, impulsivitet og seksualitet Værdighed og for katolikker sorg Den stærke sorg. Himmelen, uendeligheden, loyalitet, ro og følsomhed Falskhed Håb, lykke Side 17 af 21

18 Farvesymbolik og farvernes konnotative betydning Grøn Håb, liv, vækst, virksomhed, genskabelse, genfødelse, fornyelse Blå Tro, glæde, sandhed, indsigt, visdom, himlen, Jomfru Marias farve (Himmeldronningen), troskab (forglemmigej), ærlighed, uskyld, troskyldighed, havet, fjernhed, længsel, melankoli, vemod (the blues) Violet Anger, bod, faste, bedring Rød Ild, blod, kærlighed, Helligånd, pinse, liv, lidenskab, varme, stærke følelser, hensynsløst mod, opofrelse, fare, kamp, krig Orange Glæde, opløftelse, lyst sind Gul Jordens farve, visnende løv, forræderi, skinsyge, jalousi, misundelse, falskhed, Judas farve, jødedommens farve, fejhed. Gud, guddommeligt, verdens lys, herlighed, hellighed, glæde, modent korn Sort Intethed, sorg, nat, skræk, ulykke, tilintetgørelse, død, alvor, mismod, tungsind, andagt, syndsbevidsthed, anger, bod, forsagelse Hvid Hellighed, Kristi farve, renhed, uskyld, lys, sejr, jomfruelighed, ærlighed, troskab, visdom, velsignelse, glæde, godhed, ære, venskab, fred, overgivelse (hvidt flag). Guld Gud, guddommeligt, verdens lys, herlighed, hellighed, kongelighed, gavmildhed, storsindethed, ædelmodighed, visdom, modent korn. Sølv Helgener, Jomfru Maria, veltalenhed, renhed Side 18 af 21

19 Analysemodel til faste billeder - læs og brug lodret Analysemodel til faste billeder Hvad? Hvordan? Hvordan? Titel og tekst: Hvad og hvorfor? Genre: Sagprosa - Billede Art: Maleri; foto; tegning. Kommunikationsmodel: Afsender: Hvem? Sagforhold: Hvad? Modtager? Hvem? Hvilke kompositionslinjer anvender billedet: Det gyldne snit; højre eller venstre vendt for oven eller for neden? Cirkelkomposition: Ro, harmoni. Trekantskomposition. Ro, harmoni Trekantskomposition. Uro, dynamik Diagonalerne. Venstre mod højre: Fart, spænding og dynamik Aksesymmetri: Lodret eller vandret akse. RO Farver: Primær-sekundær- og tertiærfarver Varme farver Kolde farver Komplementærfarver Egen- og komplementærkontrast Farvesymbolik Billedets konnotative betydning = medbetydninger. Hvilke medbetydninger har billedet? Hvor og hvordan fremtræder medbetydningerne? Er medbetydningerne lavet bevidst af afsenderen og hvorfor? Spiral. Uro Hvilke elementer i billedet fremhæver særligt medbetydningerne? Strålesymmetri eller Asymmetri Er der sammenhæng mellem billedets medbetydninger og faktiske betydning? Side 19 af 21

20 Billedets denotative betydning = faktiske betydning: Er billedet dynamisk eller statisk? Emne: Hvad viser billedet? Hvilket synspunkt bruger billedet? = afstand Hvad sker der i billedet? Hvor foregår billedet? Sted, miljø, rum; fantasirum? Hvornår foregår billedet? Tid Er det et naturalistisk eller abstrakt billede? Er der elementer, som særligt fremhæves i billedet? Hvilket format har billedet: Helhedsbillede; helbillede; halvbillede, delbillede, detaljebillede, close up Hvilke planer bruger billedet? Forgrund; mellemgrund og baggrund Er der planvirkning eller dybdevirkning i billedet? Hvilken synsvinkel bruger billedet? = perspektiv Fugleperspektiv: Overblik; elementerne virker mindre; man ser ned på personerne/tingene/ Højperspektiv Normalperspektiv: Identifikation. Lavperspektiv: Frøperspektiv: Virker større. Man ser op til personerne/tingene RUM: Overlapning Størrelsesforskelle Intertekstualitet: Hvor, hvordan og hvorfor er der brugt intertekstualitet i billedet? Fortolkning: Giv dine egne sammenhængende fortolkninger af billedet. Hvad er billedets hensigt og budskab? Perspektivering: Hvilke andre temaer, tekster, billeder, litterære- og kunstneriske perioder, sange, salmer, oplevelser og film kan du perspektivere billedet til? Vurdering: Passer indhold og budskab sammen? Hvad synes du om maleriet? Side 20 af 21

21 Højde X Bredde? Linearperspektiv Lys/skygge Farveperspektiv; luftperspektiv Forgrund; mellemgrund og baggrund Lys/Skygge: Egenskygge; slagskygge Plasticitet Clair-obsur og Tenebroso Symbolsk lys Side 21 af 21