Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/ Klasse 1.2 Tamana og Sesilje

Transkript

1 Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde Vores rapport opbygning

3 Indledning Formålet med denne opgave er at vi skal lære både og forstå og at kunne forklare hele konceptet med grafisk design og dets begreber. Altså meningen med hvorfor det er så vigtigt med opstillingen af ens momenter i et format. Og ligeledes, hvordan vil folk opfatte det, når man har stillet det op på denne måde, og brugt disse farver. Nogle enkle regler kunne for eksempel være at man ofte bruger mange farver, hvis målgruppen er børn, fordi det fanger deres opmærksomhed. Hvis man derimod vil tiltrække dem der går efter det enkle, så bruger man ofte farver som hvid, grå, sort - altså mere dæmpet. Der bruges heller ikke ligeså mange på samme tid, og linjerne i kompositionen er ofte enkle. Man kan også kigge på om farvesammensætningen. Minder den måske om noget andet man har set før, og af den vej så se på eventuelle inspirationskilder, og hvad signal de vil udsende. For eksempel mener nogen at brugen af blå i logoer, signalerer at det er nogle man kan stole på. De basale grafiske elementområder, altså det man oftest vil ligge mærke til er: Teksten De anvendte farver Billederne Teksturer og mønstre Linjer og former Overordnet set handler grafisk design om hvad der er bedst og tydeligst for øjet. Informationen visualiseres. 3

4 Farver Tolv fingret farvecirkel. (skal læses indefra og ud) Johannes Itten har grundlagt en farvecirkel, til forståelse for farvernes opbyggelse. For at kunne forstå cirkelfordelingen har han delt det op i 3 kategorier. De primære farver er; rød, gul og grøn. De sekundære farver er; grøn, orange og violet. De tertiære farver er fx gul-grøn, orange-gul og rød-violet De primære farver, i dagligt tale bedre kendt som grundfarverne, består som sagt af rød, gul og grøn. Man kan ikke blande sig til de farver, men man kan derimod blande alle farver ud fra dem. De sekundære farver er dem man ud fra de primære kan blande sig frem til. Altså vil gul og rød blive til orange, rød og blå til violet og blå og gul til grøn. Da findes der også de tertiære, som er blandinger på kryds og tværs af alle farverne. De er mere grumsede farver. Denne farvecirkel viser hvad der blev beskrevet oven over. For enden af de kraftigere streger på cirklen, er de primære farver. Sammen med dem i yder cirkel er de sekundære farver, i forskellige nuancer. I næste skal ind mod midten findes de tertiære farver, dem der er blevet blandet på kryds og tværs af hinanden. Ved at følge stregerne vil man finde ud af hvilke der er blevet blandet med hvilke. Inde mod midten bliver de mere og mere neutrale. 4

5 Farvekugle Ud over at kigge på farverne ud fra en farvecirkelmodel, kan man uddybe det videre og lave en farve kugle. En farvekugle består ligesom farvecirklen af de primære, sekundære og tertiære farver, altså kulørværdien, de ligger tværs igennem cirklen, ved ækvator. Men en farvecirkel nuancerer også i toneværdier. Med det menes der at hvor mørk eller lys farven er. Det kan forklares ved at se på kuglen som en globus, på vores kugle vil nordpolen bare være sort og sydpolen hvid. Når man ser lodret på farvekuglen er det toneværdien der ændres. Ser vandret er det kulørværdien. Kontrast fænomener Alle disse forskelle på farverne kaldes i mere moderne sprog, kontraster. Når man lodret bevæger sig op og ned i cirklen, er det kontrasterne der varieres imellem. Kontraster kan ligeledes beskrives på forskellige måder. For eksempel med utryk fra musikken, en akkord i musikken beskriver klangen i farverne. Den kan være hård eller blød, alt efter hvor langt fra hinanden i farvecirklen de ligger. Kontrasterne kan også beskrives som temperaturer. Altså kan farver beskrives som varme og kolde. Ligesom der er den hvide og den sorte pol, er der også en kold og en varm pol. De ligger blot vandret i stedet for lodret, i kuglen. 5

6 Farvepsykologi Farvepsykologi handler om hvorledes vi opfatter farverne, og hvad vi sætter i forbindelse med farverne. For eksempel er der mange der mener at de røde farver er varme og de blå/grønlige kolde. Dog kan en rød også virke kold, hvis den ligger længere over mod de blålige i farvecirklen, og omvendt. At man sætter farver i forbindelse med temperaturer, skyldes nok arven på den varme ild, og kulden i is. Farverne kan også symbolisere forskellige ting. Som: Blå = Mange mener at blå kan virke kold og ufølsom. Men blå er også en farve der stimulere hjernen. Og altså øjer koncentrationen. Grøn = Er håbets farve. Men også en farve der symboliserer misundelse (grøn af misundelse). Grøn vil også få os til at tænke på frihed og balance, grundet naturens grønne farver. Gul = Er følelsernes farve. Og kan lige som solen løfte dit humør. Men en forkert nuance kan virke lige modsat. Lilla = bliver ofte opfattet som ægthed, kvalitet og luksus, men de forskellige nuancer kan også få den til at være undertrykkende. Orange = Er ren varm farve og vil få en til at tænke over de positive ting her i livet. Men farven kan også fremstå som hungersnød og umodenhed. Pink = er en farve der påvirker os fysisk. Dog mest beroligende. Den symboliserer også det feminine og sensualitet. For meget pink virke afkræftende. Rød = Er en varm og stimulerende farve. Men det røde kan dog også få os til at tænke på blod, o derved mord og aggressivitet. Derfor skal der altså både tages hensyn til farvernes psykologiske indvirkning på os, men også hvad farverne i sig selv symbolisere, altså hvis de referere til andre begreber, når man vil lave sin evt. reklame. 6

7 Kompositioner Kompositioner er ens sammensætninger af sine elementer på et format. Der skal derfor tages hensyn til alt. Hvor stort er formatet? Hvilken form har det, kvadratisk, rektangulært, er det overhovedet en firkant? Og hvilken form har elementerne der skal placeres på formatet i det hele taget? Ud over det skal man også overveje, hvilken effekt man vil have sin opstilling skal have på folk der kigger på det. Fordi at uden at vi nødvendigvis tænker over det, vil vores hjerne naturligt kigge på komponenten. Kompositionen skal ligeledes fortælle med hvilken effekt man vil have sit produkt skal have overfor læseren. Når man snakker om kompositioner, er opdelingen af formatet meget vigtigt. Her kan man komme ind på harmoniske forhold og uharmoniske forhold. De harmoniske vil ofte være en fryd for øjet, og let læseligt. Her kan man komme ind på det gyldne snit. I sin komposition kan man også anvende linjer som skal lede øjet de rette veje. Også opstillinger af bokse for eksempel kan stå på en ledende måde. 7

8 Typografi Typografi: Præsenter en teksts udformning af bogstaverne. Formålet med de forskellige skrifttyper er at det skal kunne udsende bestemte signaler, som også skal være blikfangende. Dekorationsskrifter Der findes et hav af forskellige skrifttyper. Formålet med de forskellige skrifttyper er at det skal kunne udsende bestemte signaler, som også skal være blikfangende. Formgivning er en vigtig proces, hvor man skal kende til typografiens elementære regler, traditioner og begreber så man er i stand til at udforme sit grafiske produkt. Bogstavformen: Historisk set har man/vi to hovedtraditioner med hensyn til skrifttyper: antikva og grotesk. Antikva er de skrifttyper som har fødder og der er både tykke og tynde linjer i skrifttyperne. Antikvaens form har sit udgangspunkt i håndskriften. Benyttes oftest til længere tekster, fordi at det gør det mere læsevenligt for øjnene. Grotesk er det modsatte af antikva, uden fødder og er lige tykke over det hele. Modsat af antikvaen er groteskenerne opbygget mere ud for matematiske formler, så det eventuelt ville være lettere selv at skulle skrive det, i en forstørret udgave. Benyttes oftest til overskrifter, hvor der er større fokus på selve bogstaverne. AaBbCcDd AaBbCcDd AaBbCcDd AaBbCcDd AaBbCcDd AaBbCcDd Eksempler på antikva Eksempler på grotesk Eksempler på skrifttyper der afviger fra de traditionelle 8

9 Kategorier Der er 3 former for typografi som hver har deres egenskab: 1. Displaytypografi benyttes til overskrifter og skilte hvor man vil have særlig opmærksomhed. 2. Læsetypografi bruges til større mængder tekst, så det falder læseren nemt og bekvemt til at kunne forstå sammenhængen i tekstematerialet. Her skal skriften ikke være for småt, men heller ikke for store. Og her er der så også tale om justering, linjelængde og afstand. Opsætningen i f.eks. bøger artikler er der brødteksten. 3. Konsultativtypografi er det med småt, anvendes f.eks. til kildeangivelse eller identifikationsinformation altså mest til oplysninger. Der bruges små typer i forhold til det, den tilhørende tekst er sat sammen med. 9

10 Praktisk arbejde 1 Til vores enzym projekt skulle vi lave en pjece. Den skulle udføres i programmet inkscape. Men inden det, lavede vi en prototype, som vi kunne tage udgangspunkt i. Prototypen lavede vi ved at folde et A4-ark som vi ville have vores færdige pjece skulle foldes. Vores pjeces forside (set på prototype 1) bestod af en præsentation af projektet, altså en overskrift. I midten ned ad siden havde vi billeder der forklarede det. Æbler + enzymer æblejuice. Billederne var sat tilfældigt ind, altså disharmoni. Så for at få det til virke mere harmonisk indsatte vi en bjælke bag ved. Prototype Pjecen var foldet 3 gange, og når man åbnede pjecen havde vi skrevet om enzymer generelt, for at man kunne få et overblik på enzymerne inden man læste om selve projektet. Det var også omridset af en ramme, så man ville forstå sammenhængen. Prototype 1 Bagsiden var også på dette papir, her havde vi leget med opstillingen af billederne, men på en måde så det alligevel havde en del sammenhæng og harmoni. 10

11 Prototype 2 Når man åbnede pjecen helt op, er selve vores projekt der. For at vise at det er hele den åbnede side det omhandlede, havde vi indsat en stribe på hver side af papiret. Vi havde også lavet overskriften så den gik over hele papiret, med en skrå bjælke, for at vælte den overensstemmelse der ellers er meget i billedet, dog på en måde, så det ikke virker uoverskueligt. I den første spalte på siden, havde vi beskrevet hvad vores projekt egentlig gik ud på. Og hvilke forsøg vi havde tænkt os at udføre. Vi havde i alt 12 forsøg. I den midterste spalte var der billeder der forklarede hvad det er enzymerne i vores projekt virkede. Altså selve enzymprocessen. Den vidste hvordan enzymerne nedbrød sukker- og vandkæderne. Resultat 2 I den sidste spalte var alle vores resultater fra de forskellige forsøg skrevet. Opskriften på det forsøg hvor vi fik udvundet mest juice og med højst c-vitamin indhold, havde vi også opgivet op på denne side. 11

12 Vores rapport opbygning Efter vi har lært om grafisk design, har vi tænkt mere over hvordan vores opstillinger er. Skrifttyperne vi har brugt har været forskellige. For ud fra hvad vi har lært er det mere læseligt for øjet når man bruger antikva-skrifttyper til længere tekster. Det er grundet fødderne og de forskellige tykkelser i bogstaverne, som giver teksten en større sammenhæng. Men som overskrifter har vi brugt en grotesk skrifttype. Det er fordi at dets bogstaver er mere fremstående, sådan at det enkelte bogstav, det enkelte ord, observeres bedre. Også selve opstillingen med billeder og tekstbokse har været nøje gennemtænkt, så det kunne virke mere overskueligt. Da vi lavede forsiden har vi også tænkt over det grafiske design. Vores billede på forsiden viser vores udvikling fra start til slut. Halvdelen af billedet er af vores prototype, og resten af billedet er fra den rigtige pjece. Vores protype var lavet ud fra bogen rough teknik. 12