Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune Befolkningsprognosen 4-6 er udarbejdet af Boelplan A/S for Syddjurs Kommune, april 4. Til udarbejdelsen er anvendt programmet ProPlan GIS. Kontaktpersoner: Bo Nymark Kristensen, Syddjurs Kommune, tlf: Søren Boelskifte, Boelplan A/S, tlf:

2 INDHOLD Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune.... Udviklingen generelt.... Udviklingen i forskellige aldersgrupper Sammenligning med prognosen fra....4 Tilflytning og fraflytning... De enkelte skoledistrikter og befolkningsudviklingen Status og udvikling Nybyggeri... 9 Metoden i ProPlan GIS.... Princip.... Fraflytning og tilflytning.... Beregningsmetode... Bilag... 4 Befolkningsudviklingen for hele kommunen... 4 Befolkningsudviklingen for de enkelte skoledistrikter... 5

3 Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune. Udviklingen generelt Befolkningstallet i Syddjurs Kommune er steget støt siden starten af 98 erne. De seneste seks år har der været en opbremsning i væksten, bortset fra, og i oplevede kommunen for første gang i mange år en befolkningstilbagegang. En del af denne tilbagegang kan henføres til udenlandsk arbejdskraft, som er fraflyttet kommunen fra et enkelt distrikt, Ebeltoft. Når der ses bort fra dette, vil der stadig være tale om en mindre tilbagegang i befolkningstallet. Denne ændrede situation afspejles i befolkningsprognosen, som forudser en stort set konstant befolkning i årene fremover. Der er indlagt et boligbyggeri, som er på et lavere niveau end tidligere år. Det er baseret på den historiske udvikling i nybyggeriet de seneste år. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte aldersgrupper udvikler sig. Der forventes flere ældre i kommunen, færre i den erhvervsaktive alder og færre børn og unge. Alderssammensætningen vil ændre sig, som det er forsøgt illustreret på forsidebilledet. Der er i øjeblikket en stor årgang omkring de 48 år, og denne årgang vil bibeholde sin størrelse i hele prognoseperioden, så der vil være mange personer sidst i 5-erne omkring år 6. Befolkningsudviklingen er betinget af, at det forventede boligbyggeri i perioden bliver realiseret. Udviklingen for udvalgte aldersgrupper er nærmere beskrevet i det følgende for kommunen som helhed. Prognosen er beregnet på basis af de skoledistrikter. En beskrivelse af de enkelte distrikter med hensyn til demografien er givet i kapitel.

4 Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Årstal Figur : Befolkningsudviklingen for hele kommunen Figuren og tabellen viser den samlede befolkningsudvikling for Syddjurs Kommune. Tabel : Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, Syddjurs Kommune Antal personer Ændring 4-6 Relativ aldersfordeling 4 6 Antal % 4 6 år ,,8,9-6 år ,4 7, 6,7 7-6 år ,9,8,6 7-4 år ,7 7,7 6,8 5-4 år , 7,7 6, år ,8 5,, 6-64 år , 7,4 8, år , 7,6, 8-99 år ,4 4,5 8, Total ,7,, Til sammenligning vises nedenfor den forventede udvikling for hele landet. Tabel : Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, hele landet Antal personer Ændring 4-6 Relativ aldersfordeling 4 6 Antal % 4 6 år ,9,, -6 år , 7,8 8, 7-6 år ,,9,4 7-5 år ,9,7,9 6-4 år ,5,, 4-59 år ,9,, 6-64 år , 6, 6, år ,4 4, 5, år ,5 4, 6, Total ,,, 4

5 I 6 vil Syddjurs Kommune have relativt flere pensionister i gruppen år end landsgennemsnittet, og også lidt flere i gruppen 8-99 år. Der vil til gengæld være færre små børn og færre unge op til 4 år end landsgennemsnittet. Alderssammensætningen. januar 4 er vist på figuren. Aldersfordelingen. januar 4 8 Antal personer Alder Figur : Aldersfordelingen for Syddjurs Kommune 4 Årgangene fra 8-årige til 7-årige er nogenlunde lige store og svinger mellem 55 og 65 personer. Dog har de tre aldre 66, 67 og 68 år alle over 7 personer, ligesom der er en top for de 48-årige. For 6 forventes aldersfordelingen at være som angivet i figuren. Aldersfordelingen. januar 6 8 Antal personer Alder Figur : Aldersfordelingen for Syddjurs Kommune 6 5

6 . Udviklingen i forskellige aldersgrupper Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal -6 årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 7-6 årige Udviklingen i antal 7-4 årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 6-4 årige Udviklingen i antal 4-59 årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 6-64 årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 8-99 årige Årstal Figur 4: Befolkningsudviklingen for udvalgte aldersklasser Der er markante fald i antallet af skolebørn. For begge grupper af pensionister forventes markante stigninger. 6

7 Nedenfor er udviklingen i nogle af aldersgrupperne vist samlet. Udviklingen i aldersgrupper Årstal -4 år 5-64 år år Figur 5: Udviklingen i tre aldersgrupper Der vil være en forholdsmæssig stor stigning i gruppen af pensionister, de årige. Gruppen af erhvervsaktive forventes at falde jævnt i hele perioden. Gruppen af børn og unge falder også jævnt i hele perioden. Udviklingen for de tre yngste aldersgrupper er vist sammen nedenfor. Udviklingen i antal unge op til 5 år Årstal -6 år 7-6 år 7-4 år Figur 6: Udviklingen i tre aldersgrupper for børn og unge For de to yngste aldersgrupper forventes et fald i perioden, mest for skolebørnene. For den ældste gruppe forventes en mindre stigning og derefter et mindre fald. 7

8 For de erhvervsaktive forventes udviklingen at blive som vist nedenfor. Udviklingen i antal i den erhvervsaktive alder Årstal 5-4 år 4-59 år 6-64 år Figur 7: Udviklingen i tre aldersgrupper for erhvervsaktive I den erhvervsaktive alder forventes et mindre fald for gruppen 5-4 år. De 4-59 årige er nogenlunde konstante gennem hele perioden, dog med et fald sidst i perioden. Gruppen 6-64 år forventes også at være nogenlunde konstant gennem hele perioden Udviklingen i antal pensionister Årstal år 8-99 år Figur 8: Udviklingen i to aldersgrupper for pensionister Det ses af figuren, at antallet af de unge pensionister, år vil stige, specielt de første seks år. Antallet af pensionister ældre end 8 år viser en lille stigning i starten af perioden. Til slutningen af perioden er der tale om en stor relativ stigning. 8

9 Kommentar Generelt er mobiliteten lav for personer over 5 år. I øjeblikket har Syddjurs Kommune mange personer i aldersgruppen 45 7 år, som det ses af figuren med aldersfordelingen for 4. De fleste af disse personer vil også være at finde i kommunen om år. Det er baggrunden for udviklingen i antallet af pensionister. Stigningen i befolkningstallet har de seneste fem år været under personer, bortset fra i, hvor kommunen voksede med 4 personer. Der forventes et nogenlunde konstant befolkningstal i årene fremover. Prognosen fra forudsagde en svag stigning i befolkningstallet fremover, som nu er afløst af en forventning om et stort set konstant befolkningstal. Boligmassen er i høj grad optaget af personer med store børn. Disse personer forventes at blive boende i mange år fremover. Det giver ikke så megen plads til nye familier med små børn. Dog er kommunen attraktivt placeret i forhold til Århus, så en planlægning med et vist nybyggeri hvert år er realistisk, og det vil muliggøre opretholdelsen af det samlede indbyggertal. En prognose er en begrundet forventning om den fremtidige udvikling. Forudsætningerne kan ændre sig, og der er en vis usikkerhed på forudsigelserne, som i sagens natur vokser, jo længere man ser fremad. Der har været udført forskellige følsomhedsanalyser for at vurdere, hvor meget det vil betyde, hvis forudsætningerne ændres. Analyserne viser, at det generelle billede, der her er tegnet af den forventede befolkningsudvikling, er forholdsvis robust i forhold til ændringer i forudsætningerne. Ændringer i boligbyggeprogrammet kan dog ændre specielt antallet af børn og yngre erhvervsaktive. 9

10 . Sammenligning med prognosen fra Tabel Sammenligning mellem faktiske tal for. januar 4 og -prognosens tal Alder 4 Prognosen Forskel % forskel , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 Syddjurs Kommune oplevede fra til 4 for første gang i mange år en nedgang i befolkningstallet. Nedgangen blev på 75 personer. En del af denne nedgang kan henføres til udenlandsk arbejdskraft, som er fraflyttet kommunen fra et enkelt distrikt, Ebeltoft. Distriktet blev således overvurderet med 7 personer og tegner sig for størstedelen af differencen mellem prognose og faktiske tal. Prognosen fra regnede med en befolkningstilvækst på 96 personer, som ville have været på niveau med tilvæksten i. Prognosen fra sidste år har derfor for flere aldersgrupper overvurderet befolkningstallet. Samtidig er fertiliteten faldet såvel på landsplan som i Syddjurs Kommune, som har haft det laveste antal fødsler i over 4 år.

11 .4 Tilflytning og fraflytning Nedenstående figur viser til- og fraflytningen til Syddjurs Kommune inklusiv indvandring og udvandring. 5 Til- og fraflytning Tilflyt Fraflyt Netto Figur 9: Tilflytning, fraflytning og nettoflytninger fordelt på alder Fraflytningen er størst for de 8 til 4 årige. Den samme aldersgruppe står også for en stor tilflytning. Netto er der tilflytning af små børn, stor fraflytning af de unge og tilflytning for de 6 til årige. Derudover er der en lille netto tilflytning for aldersgruppen 6 til 7 år. Der er dog også en vis fraflytning i denne aldersgruppe. I alt er.65 personer flyttet til Syddjurs i, og.76 er flyttet fra, svarende til 6,% og 6,5% af befolkningen. Indvandring og udvandring udgør henholdsvis 75 og 5 personer heraf. De næste kort viser, hvor tilflytterne kommer fra, og hvor fraflytterne flytter hen.

12 Figur : Tilflytningen fra andre kommuner Tilflytterne til Syddjurs Kommune kommer primært far Aarhus. Der er også mange tilflyttere fra de øvrige nabokommuner Norddjurs, Randers og Favrskov. København bidrager også med næsten tilflyttere. Silkeborg, Aalborg og Skanderborg bidrager hver med over 4 tilflyttere.

13 Figur : Fraflytningen til andre kommuner Den største fraflytning sker til stort set de samme kommuner, som tilflytterne kommer fra. Aarhus er den primære magnet for de unge fra Syddjurs Kommune, men også Norddjurs Kommune modtager mange fra Syddjurs. Af de 47 fraflyttere til Norddjurs, er de 4 mellem 7 og 4 år. Favrskov og Randers modtager også mange fraflyttere, ligesom København naturligt tiltrækker en del unge. Kommunerne lidt længere væk end nabokommunerne er også i spil ved farflytningen. Silkeborg, Skanderborg og Aalborg modtager hver mere end 4 personer.

14 Figur : Netto tilflytningen fra andre kommuner Netto tilflytningen vises ovenfor. Der er flest netto tilflyttere fra København og Aarhus, og flest netto fraflyttere til Norddjurs og Randers. 4

15 De enkelte skoledistrikter og befolkningsudviklingen. Status og udvikling Marienhoffskolen Ådalsskolen Kolind Centralskole Thorsager Skole Mørke Skole Hornslet Skole Rønde Skole Rosmus Skole Molsskolen Ebeltoft Skole Figur : Oversigt over de skoledistrikter i Syddjurs Kommune Kortet viser skoledistrikterne i Syddjurs Kommune. Det er i det følgende beskrevet, hvordan de enkelte distrikter er forskellige både med hensyn til udgangspunktet for prognosen, men også med hensyn til den forventede udvikling. Skoledistrikterne danner således baggrund for en generel beskrivelse af de geografiske forskelle i kommunen. 5

16 lille mellem stor _4 5_64 65_99 Figur 4: Fordeling af lille, mellem og stor bolig og fordelingen af unge, erhvervsaktive og pensionister Som det er beskrevet i metodeafsnittet indgår boligstørrelsen som parameter for til- og fraflytningerne i det enkelte distrikt. En lille bolig er en bolig på - værelser. Det er typisk enlige, unge mennesker, der bor i de små boliger. Det kan dog også være enlige pensionister. Når husstandsstørrelsen øges, vil man naturligt søge at finde en anden, lidt større bolig, en mellem bolig, på -4 værelser. Når husstanden er blevet større endnu, kan det være en stor bolig på mere end 4 værelser, der efterspørges. Det første kort viser, hvordan fordelingen på lille, mellem og stor bolig er for de skoledistrikter. Andelen af store boliger er mindst i Ebeltoft og størst i Ådalsskolens distrikt (Lime), som til gengæld kun har 5% små boliger. Det næste kort viser andelen af børn og unge, erhvervsaktive og pensionister. Det, der falder mest i øjnene, er, at andelen af pensionister er ret forskellig mellem distrikterne. Ebeltoft har den højeste andel med %, og Ådalsskolens distrikt har den laveste andel med ca. 6 %. Det samme mønster ses i kortet med gennemsnitsalderen, hvor Ebeltoft har den højeste gennemsnitsalder (49 år) og Marienhoffskolens distrikt (Ryomgaard og Pindstrup) har den laveste (9,6 år). 6

17 4 4, 9,6 4,7 4, 4,6 4,4 4,5 47, 49 < > 44 Figur 5: Gennemsnitsalderen for hvert skoledistrikt Samlet set viser kortene, at distrikterne tydeligvis er forskellige, både med hensyn til boligfordelingen og aldersfordelingen. Det vil afspejle sig i den forventede befolkningsudvikling. Det er specielt Ebeltoft, der skiller sig ud i forhold til de andre distrikter. Figur 6: Befolkningsudviklingen total og udviklingen i antal årige 7

18 Figur 7: Udviklingen i antal -6 årige og antal 7-6 årige Figur 8: Udviklingen i antal 7-4 årige og antal 5-4 årige Figur 9: Udviklingen i antal 4-59 årige og antal 6-64 årige 8

19 Figur : Udviklingen i antal årige og antal 8-99 årige Kommentarer til kortene Som ventet er distrikterne forskellige hvad angår den forventede befolkningsudvikling. Den samlede befolkning er nogenlunde konstant for de fleste distrikter. Det er specielt det store distrikt, Ebeltoft, hvor der forventes et fald i den samlede befolkning. De forskellige aldersgrupper udvikler sig også forskelligt i de forskellige distrikter. Ebeltoft har i forvejen mange pensionister, og antallet af ældre pensionister forventes at stige markant med ca. 5%. Antallet af fødsler var på et historisk lavt niveau i. Det forventes, at niveauet vil stige fremover. Derfor ses der for nogle distrikter en forholdsvis stor stigning i antal -årige fra 4 til 5. Antal skolebørn og førskolebørn udvikler sig også forskelligt i distrikterne, ligesom der er markante forskelle på udviklingen i antal unge erhvervsaktive. Den forventede udvikling er et resultat dels af den aktuelle aldersfordeling og boligfordeling i distrikterne, dels af det forventede nybyggeri, som er beskrevet i næste afsnit.. Nybyggeri En af de vigtigste forudsætninger for prognosen er boligbyggeprogrammet. Der forventes en blanding af mellem og store boliger samt nogle få små boliger. Husstandsstørrelserne forventes at være, for de store boliger og,7 for mellem boligerne. For de store boliger vil der typisk være tale om indflyttere i alderen 4-4 år med børn. For mellemboligerne vil det typisk være den samme gruppe voksne med overvægt på de lidt yngre og generelt med færre børn. Der er medtaget et forholdsvis forsigtigt skøn over boligbyggeriet. Det betyder, at årets prognose viser en nogenlunde konstant befolkning fremover, hvor prognosen fra forventede en mindre stigning. 9

20 Metoden i ProPlan GIS. Princip Vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv. Det er antagelsen, modellen bygger på. Det er specielt størrelsen af boligen, der er afgørende. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, flytter vi. Husstandsstørrelsen afhænger meget af alderen, som det fremgår af nedenstående figur. Den viser, hvor stor en andel af personer på en given alder, der har en husstandsstørrelse på,,, 4 eller 5 og derover. Fordeling af personer i forhold til husstandsstørrelsen % 8% Andel 6% 4% % % Alder 4 5+ Figur : Fordelingen af personer på forskellige husstandsstørrelser som funktion af alderen Som det ses, er husstandsstørrelsen meget afhængig af personens alder. Den er udtryk for den familiemæssige livscyklus, som en person gennemlever. En persons familiemæssige livscyklus har ofte følgende forløb: Personen fødes som barn i en familie med typisk en far og mor og eventuelt søskende. Husstandsstørrelse på eller mere. Personen flytter hjemmefra og bor alene eller sammen med en eller flere i alderen 8 - år. Husstandsstørrelse på eller mere. Personen danner par med en anden i alderen 5 - år. Husstandsstørrelse på eller mere. Parret får i alderen 5-4 år et eller flere børn. Husstandsstørrelse på eller mere. Børnene flytter hjemmefra, når parret (forældrene) er fra omkring 45 år. Husstandsstørrelse på. Den ene partner dør i alderen år. Husstandsstørrelse på.

21 For at generere så pålidelig en prognose som muligt tager modellen udgangspunkt i bl.a. dette livsforløb. Det gøres ved at inddrage boligstørrelsen i modellen. Boliger opdeles efter følgende størrelser: Lille - værelser typisk lille husstand uden børn, beboet af enten yngre eller ældre beboere Mellem -4 værelser typisk mindre husstand på personer, evt. med barn, Stor 5 eller flere værelser beboet af beboer på 5- år op opefter typisk større husstand med et eller flere børn, beboet af beboer på år og op til 7 år Tabellen viser, at der er helt forskellig dynamik i de tre størrelser boliger. Det er den forskel i dynamikken, der er indregnet i modellen. Ud over opdelingen i boligstørrelse er der flere andre principper, der er afgørende for modellen: Tilflytning af personer kræver frigivelse af boliger. Dette sker ved fraflytning og død. Der er således et naturligt loft over tilflytningen. Der skal være en ledig bolig i passende størrelse, for at man kan flytte til kommunen. Boligtype indgår også som bestemmende faktor for fertilitet. De unge mellem 8-4 flytter hjemmefra, ofte ud af kommunen. De tilflytter på lige fod med andre. Da skoledistrikterne vil være forskellige med hensyn til fordeling af boligtyperne, vil der umiddelbart kunne genereres distriktsprognoser, således at distriktsforskelle træder tydeligt frem.. Fraflytning og tilflytning Bortset fra aldersgruppen 8-4, der behandles specielt, benyttes nettofraflytningen som udgangspunkt for de enkelte aldersklasser. For alle aldersgrupper opdelt på køn og boligstørrelse benyttes historiske data for de seneste 5 år. Her kan man se, om nettotilflytningen i gennemsnit har været positiv eller negativ. Overordnet afhænger flyttemønstrene af, om kommunen er en uddannelseskommune, altså om de unge (6- år) flytter til kommunen for at uddanne sig, eller de flytter fra kommunen for at uddanne sig. For Syddjurs kommune er nettotilflytningen typisk positiv fra -5 år. Fra 6 til 8 år er den typisk omkring. Fra 9-4 er den negativ, hvorefter der sker en tilflytning for aldersgrupperne 5-4 (afhænger til dels af boligstørrelsen som omtalt tidligere). For aldersgruppen over 4 er nettotilflytningen igen typisk negativ. Dette er den meget overordnede beskrivelse. Der er mange variationer, både inden for aldersgrupperne, der er forskel mellem kønnene, og billedet varierer noget fra år til år, hvis man ser på enkelte årgange.

22 Ideen i modellen er, at hvis der er en negativ nettotilflytning, dvs. at folk rent faktisk flytter fra kommunen, så gør de det også i fremskrivningerne. Der bliver med andre ord flyttet nogle personer ud af kommunen. Disse fraflytninger inklusiv død betyder, at der blive frigjort nogle boliger, og kun ved at der bliver nogle boliger ledige, kan der flytte nye personer til kommunen. Tilflytterne er personer i de aldersgrupper, hvor nettotilflytningen er positiv. Samtidig beregnes det, hvilket boligbehov, disse personer har. Det samlede boligbehov sammenlignes med det antal boliger, der er blevet ledigt. Hvis det samlede boligbehov for tilflytterne er større end det frigivne antal boliger, fordeles de frigivne boliger forholdsmæssigt mellem aldersgrupperne. Udgangspunktet, den overordnede ide, for den nye prognose er derfor, at den er boligafhængig på den måde, at der skal være en passende og ledig bolig, før nogen udefra kan flytte til kommunen.. Beregningsmetode For at beregne, hvor mange boliger, der bliver ledige ved fraflytninger, benyttes boligbehovet. Denne størrelse er fundet som en middelværdi over fem år og beskriver, hvor stor en del af en bolig, en person på en given alder i gennemsnit forbruger. Boligbehovet er lig den reciprokke husstandsstørrelse for given køn og alder, hvor husstandsstørrelsen er beregnet uden børn. Boligbehovet angiver, hvor ofte man bor alene eller sammen med en eller flere andre voksne, givet alder og boligstørrelse. Hvis man bor som eneste voksen i en husstand, er boligbehovet. Hvis man bor med en anden voksen, er boligbehovet,5. Det har vist sig, at boligbehovet er meget konstant mellem forskellige kommuner. Er man fx omkring 5 år og bor i stor bolig, vil boligbehovet typisk være,6. De fleste 5-årige i stor bolig bor sammen med en anden voksen, men der er nogle, som bor alene. I en lille bolig vil boligbehovet for en 5-årig være omkring,9. De fleste 5-årige i lille bolig bor alene, men der er nogle, som bor sammen med en anden voksen. Det er disse aldersmæssige afhængigheder, som er meget ens, uafhængigt af om der er tale om en landkommune, en provinsby, en omegnskommune i hovedstadsområdet eller en bykommune tæt på København. Analyserne viser, helt i overensstemmelse med de flestes forventninger, at 8-4 årige har travlt med at flytte hjemmefra. De søger mod uddannelsesinstitutionerne og bliver kun boende i kommunen, hvis der er en ledig bolig af passende størrelse. Vi skelner for aldersgruppen mellem boformer: hjemmeboende og udeboende. Historikken viser, at de hjemmeboende falder i antal med ca. % om året. Udeboende kommer til kommunen på lige fod med andre. Hvis man således har boet hjemme og gerne vil være udeboende i kommunen, er det et spørgsmål om at finde en passende (for den aldersgruppe vil det sige lille) bolig, som er ledig. Nogle få flytter til en stor bolig, men det vil typisk være i form af et lejet værelse i en stor bolig.

23 Analyserne har her tydeligt vist, at det ikke er rimeligt at fremskrive denne gruppe på samme måde som andre. Fraflytningen sker massivt, og tilflytningen sker afhængigt af ledige boliger. En almindelig fremskrivning med forblivelsesrater synes ikke rimelig. Kollegier og plejehjem er lidt specielle i forhold til andre typer af boliger. De fremskrives med en konstant aldersfordeling. Det er nemlig en rimelig antagelse, at den aldersfordeling, der er i dag, vil svare til den fremtidige aldersfordeling. Der beregnes et glidende gennemsnit over aldersgrupper. Til at beregne værdierne nettotilflytning, fertilitet og boligbehov for fx de 7-årige kvinder midles over aldrene 6, 7 og 8 med faktorerne.5,.5 og.5. For de ældre borgere over 95 år er datagrundlaget for lille til at foretage beregninger på enkeltårgange. Derfor ses alle disse borgere under ét med ens forblivelsesrater.

24 Bilag Befolkningsudviklingen for hele kommunen Tabellen viser den fremtidige udvikling for hele Syddjurs Kommune Folketal pr.. januar Syddjurs Kommune total Alder

25 Befolkningsudviklingen for de enkelte skoledistrikter De følgende tabeller viser befolkningsudviklingen for hvert af de skoledistrikter. Folketal pr.. januar Hornslet Skoledistrikt Alder bnc Folketal pr.. januar Kolind skoledistrikt Alder

26 Folketal pr.. januar Marienhoffskolens distrikt Alder Folketal pr.. januar Molsskolens distrikt Alder

27 Folketal pr.. januar Mørke Skoledistrikt Alder Folketal pr.. januar Rosmus skoledistrikt Alder

28 Folketal pr.. januar Rønde skoledistrikt Alder Folketal pr.. januar Ebeltoft skoledistrikt Alder

29 Folketal pr.. januar Thorsager skoledistrikt Alder Folketal pr.. januar Ådalsskolens distrikt Alder