Befolkningsprognose for Ballerup Kommune

Transkript

1 ØKONOMI OG STYRING Dato: 15. februar 2017 ØKONOMIBILAG NR Tlf. dir.: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: P Befolkningsprognose for Ballerup Kommune Side 1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Befolkningsudvikling... 4 Befolkningstal... 4 Sammenligning med tidligere prognoser... 4 Aldersfordeling... 6 Befolkningsudvikling i Ballerup... 8 Befolkningsudvikling i Skovlunde... 9 Befolkningsudvikling i Måløv Beregningsprincipper og forudsætninger Princip Til- og fraflytning Boligbehov Forventet boligbyggeri Fremskrivningsperiode Områdeinddelinger og anvendte parametre Resultattabeller Boligprognose Kortbilag Side 2

3 Forord Ballerup Kommunes befolkningsprognose udarbejdes med befolkningsprognoseprogrammet ProPlanGIS. Programmet baserer sig på forudsætninger om fremtidige forhold, bl.a. udviklingen i boligforhold, fertilitet, dødsfald og til- og fraflytning. I denne publikation præsenteres befolkningsprognosens resultater samt de fremskrivningsprincipper og forudsætninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af prognosen. Det skal bemærkes at usikkerheden i befolkningsprognosen stiger, efterhånden som prognosen nærmer sig år En af hovedårsagerne til dette er, at usikkerheden i boligprognosen stiger, når man kommer længere end 5-7 år ud i fremtiden. Tallene i befolkningsprognosen der ligger længere ude end år 2023, skal derfor tages med forbehold. Bagerst i publikationen er gengivet et tabelmateriale, hvor resultaterne præsenteres mere detaljeret for så vidt angår alderssammensætningen og de enkelte skoledistrikter. Endelig afsluttes publikationen med kort, der viser de geografiske områder, der behandles i publikationen. Yderligere oplysninger om prognosen kan fås ved henvendelse til Center for Økonomi og Styring. Side 3

4 Befolkningsudvikling Befolkningstal Ballerup Kommunes befolkning har været jævnt stigende frem til Herefter har der været et svagt fald fra pr. 1. januar 2014 til pr. 1. januar Den udvikling ser ud til at være vendt, med en svag stigning i løbet af 2016, til pr. 1. januar En samlet befolkningstilvækst på 7 personer. Som det ses af figur 1 forventes befolkningstallet dog igen at falde svagt i løbet af 2017 for herefter at stige markant fra Befolkningsprognosen tager sit afsæt i boligprognosen, og den kraftige befolkningsvækst fra 2019 skal netop ses i sammenhæng med, at der i perioden forventes forholdsvis meget boligbyggeri, heriblandt de mange nye kollegieboliger ved DTU Campus. Den store stigning i befolkningstallet i perioden er forudsat, at de mange boligprojekter lagt ind i befolkningsprognosen (se bilag) gennemføres. Årsagen til faldet i befolkningstallet fra 2014 til 2016 skal også ses i sammenhæng med boligudbygningen, da der i 2014 og 2015 kun blev bygget henholdsvis 22 og 41 boliger. Figur 1: Faktisk og forventet befolkningsudvikling for 2008 til 2030 Antal personer År Prognose 2017 Faktisk udvikling Sammenligning med tidligere prognoser Den faktiske og forventede befolkningsudvikling frem til 2030 er illustreret i figur 2, hvori den forventede befolkningsudvikling for sidste års prognose også er vist. Side 4

5 Figur 2: Faktisk og forventet befolkningsudvikling for Ballerup Kommune Antal personer år Prognose 2016 Prognose 2017 Faktisk udvikling Befolkningstallet pr. 1 januar 2017 er kun lidt lavere end det forudsagte i befolkningsprognosen fra Frem til 2020 viser befolkningsprognosen 2017 en lavere udvikling end den der blev forudsagt i befolkningsprognosen Befolkningsprognosen 2017 forudsiger efter 2020 et højere befolkningstal end befolkningsprognosen Træfsikkerheden i befolkningsprognosen for 2015 er belyst i tabel 1, som viser forskellen mellem det prognosticerede og det faktiske befolkningstal pr. 1. januar Tabel 1: Forskel mellem prognose og faktiske befolkningstal for prognose 2016 for befolkningstallet 1. januar 2017 Alder Faktisk Prognose 2016 Forskel I alt Den samlede forskel på -11 personer må siges at være meget præcist forudsagt. Dog er der lidt større udsving, når man kigger på de enkelte aldersgrupper. Side 5

6 Aldersfordeling Fra 2017 til 2030 vil der være en vækst i antallet af borgere i de erhvervsaktive aldre. Samlet set vil der komme flere personer i aldersgruppen år. Der vil også være en kraftig vækst i antal borgere over 80 år, som der kommer flere af. Herudover kommer der også ca. 328 flere småbørn (0-5 år). Antallet af de yngre skolebørn (6-9 år) vil stige med 118, og de ældre i alderen 6-16 år vil falde med 82. Generelt er det en positiv udvikling, ud fra et økonomisk perspektiv, at der er en kraftigere stigning i de erhvervsaktive aldre end i de øvrige aldersgrupper. Årsagen til denne udvikling er, at det i prognosen forventes, at kommunens nybyggerier hovedsageligt tilflyttes af personer i den erhvervsaktive alder. Den kraftige stigning i aldersgruppen 80+ årige, vil ud fra et økonomisk perspektiv udgøre en øget udgiftsdriver. Dette skal bemærkes og tages til hensyn i fremtidig planlægning og budgettering, da det vil betyde stigende udgifter på ældreområdet. I figur 3 vises udviklingen grafisk. Tabel 2: Udvikling i antallet af borgere fra faktisk niveau i 2017 til forventningen i befolkningsprognosen for 2030 Alder Vækst Pct % % % % % % % % % % % I alt % Figur 3: Forventet aldersfordeling i henholdsvis 2017 og 2030 Antal personer Alder Bevægelserne hen over perioden inden for de enkelte aldersgrupper fremgår af figur 4 (se side 7). De 0- til 5-årige vil ligge på et stabilt niveau frem til 2019, hvor der så vil være en jævn stigning frem til Antal 6- til 16-årige vil ligge på nogenlunde samme niveau gennem hele perioden. De 17- til 24-årige udviser et fald frem til 2019 for derefter at stige i perioden , og vil derefter være svagt faldende. Side 6

7 Væksten i antallet borgere i de erhvervsaktive aldre (25- til 64-årige) begynder allerede i 2018 og fortsætter frem til 2023, hvor væksten stopper. Det er en udvikling, der tæt følger boligprognosen. Antallet af 65- til 79-årige vil falde frem til 2028, hvorefter det begynder at stige igen. Væksten i antallet af borgere over 80 år er markant i grafen. Væksten er allerede begyndt og stopper først omkring At udviklingen er så kraftig skal ses i sammenhæng med de store årgange fra 1940 erne, der nu bliver over 80. Figur 4: Udviklingen for forskellige aldersgrupper, , indekseret antal personer 160% 150% 140% Indeks 130% 120% 110% 100% 90% 80% År Side 7

8 Befolkningsudvikling i bydelen Ballerup I bydelen Ballerup forventes befolkningstallet at stige med personer fra 2017 til 2030, svarende til ca. 6 pct. Størst er stigningen blandt personer i den erhvervsaktive alder mellem 25 og 64 år med personer. Dernæst følger gruppen af personer på 80 år eller derover, hvor der forventes en stigning på 682 personer. Herudover sker der en forøgelse af antallet af børn i alderen 0-5 år og 6-16 år. Der forventes en reduktion i antallet af personer i alderen år og år i samme periode. Figur 5: Befolkningssammensætning for Ballerup i 2017, 2023 og År 2023 Ballerup bydel pr. 1. januar Antal personer Køn Mænd % Kvinder % I alt % pr. 1. januar 2030 Køn Væksten i befolkningstallet i Ballerup er drevet af en vækst i distrikt Baltorpskolen, mens der i distrikterne Hedegårdsskolen og Skovvejens Skole er et mindre fald (se bilag: Resultattabeller). Mænd % Kvinder % I alt % Frem mod 2030 er der en stigning i aldersgruppen 6-16 år på 344 personer i distrikt Baltorpskolen. Udviklingen for samme aldersgruppe er i distrikt Hedegårdsskolen på kun 28, og for distrikt Skovvejens Skole er der et fald på Side 8

9 Befolkningsudvikling i bydelen Skovlunde I bydelen Skovlunde forventes befolkningstallet at stige med personer i perioden fra 2017 til 2030, svarende til ca. 13 pct. Hovedparten af befolkningsvæksten sker i den erhvervsaktive aldersgruppe (25-64 år). Aldersgruppen stiger med mere end 963 personer. Den store stigning i denne gruppe betyder samtidig, at antallet af børn i institutioner og skoler stiger. Den eneste aldersgruppe, der reduceres er personer på mellem 65 og 79 år. Det er her vigtigt at huske, at den store tilvækst i høj grad skyldes de forventede boligprojekter i boligprognosen for Skovlunde. Figur 6: Befolkningssammensætning for Skovlunde i 2017, 2023 og Skovlunde pr. 1. januar 2017 Køn År Mænd % Kvinder % I alt % Antal personer pr. 1. januar 2030 Køn Mænd % Kvinder % I alt % En stor del af tilvæksten sker netop i årene 2019 og 2020, hvor der ligger byggeprojekter til i alt 975 boliger, heraf de 500 af dem på DTU Campus. DTU Campus påvirker både aldersgrupperne år og år, så en del af tilvæksten i aldersgruppen år vil ikke være erhvervsaktive. Stigningen af børn både i aldersgrupperne 0-5 år og 6-16 år, skyldes de mange resterende boligprojekter. Selv uden DTU Campus er udviklingen klart størst i 2019 og 2020 med en forventning om 475 nye boliger, mod kun 184 nye boliger samlet for alle resterende år ( samt ). Side 9

10 Befolkningsudvikling i bydelen Måløv I bydelen Måløv forventes kun et svagt stigende befolkningstal fra 2017 til 2030, 276 personer svarende til 3 pct. Antallet af borgere over 80 år stiger fra 278 til 577. En stigning på 299 personer og over en fordobling af antallet fra Der ser ud til at komme et rimeligt stort fald i antallet af børn i alderen 6-16 år på 363, svarende til 23 pct. Figur 7: Befolkningssammensætning for Måløv i 2017, 2023 og År Antal personer Måløv pr. 1. januar 2016 Køn Mænd % Kvinder % I alt % Faldet i de 6- til 16-årige ser ud til at skyldes, at der i Måløv har været nogle store årgange i den aldersgruppe, og efterhånden som de rykker op til de 17- til 24-årige, kommer der nye mindre årgange op fra aldersgruppen 0-5 år. Årgangene der lige nu ligger i aldersgruppen 6-16 år, består af omkring personer pr. alderstrin. De mindre årgange i aldersgruppen 0-5 år, består af omkring 100 eller lidt under. pr. 1. januar 2029 Køn Mænd % Kvinder % I alt % Dette giver et underskud på personer pr. år i aldersgruppen 6-16 år, for hvert år der går. Et årligt fald, der passer fint med den udvikling, vi kan se i figur 7. Og da der kun forventes 78 nye boliger for Måløv for hele perioden frem til 2030, kommer der heller ikke mange nye børn til i aldersgruppen 6-16 år via tilflytning. Side 10

11 Beregningsprincipper og forudsætninger Princip Ballerup Kommunes befolkningsprognose er beregnet på baggrund af ProPlanGIS befolkningsmodel. ProPlanGIS befolkningsmodel bygger på en antagelse om, at vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv. Her tænkes i særdeleshed på boligens størrelse. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, så flytter vi. Husstandsstørrelsen er afhængig af personens alder og er ofte afhængig af den familiemæssige livscyklus, som en person gennemlever. En generel livscyklus er skitseret nedenfor: Fødsel. Personen fødes som barn i en familie med typisk én far og én mor og eventuelle søskende. Husstandsstørrelsen er på tre eller flere. Flytter hjemmefra. Personen flytter hjemmefra og bor alene eller sammen med én eller flere i alderen år. Husstandsstørrelsen er på en eller flere. Danner par. Personen danner par med en anden i alderen år. Husstandsstørrelsen er på to eller flere. Familieforøgelse. Parret får i alderen år et eller flere børn. Husstandsstørrelsen er på tre eller flere. Familiereduktion. Børnene flytter hjemmefra, når forældrene er fra 45 år. Husstandsstørrelsen er på to. Død. Den ene partner dør i alderen år. Husstandsstørrelsen er på en. Derfor tager modellen udgangspunkt i boligstørrelsen og bruger denne til at generere en så pålidelig prognose som muligt. Modellen opererer med tre typer boligstørrelser: Lille bolig (1-2 værelser). Typisk lille husstand uden børn beboet af enten yngre eller ældre beboere. Mellem bolig (3-4 værelser). Typisk mindre husstand på to personer, evt. med barn beboet af beboere på år eller opefter. Stor bolig (5 eller flere værelser). Typisk større husstand med et eller flere børn beboet af beboere på 30 år og op til 70 år. Ud over opdelingen i boligstørrelse er der flere andre principper, der er afgørende for modellen. Tilflytning af personer kræver, at der er frigivne boliger. En bolig frigives ved fraflytning eller død. Herved vil der være et naturligt loft over tilflytningen, idet der skal være en ledig bolig i passende størrelse, for at man kan flytte til kommunen. Hertil kommer virkningen af et nyt boligbyggeri, jævnfør afsnit om forventet boligbyggeri. Til- og fraflytning Bortset fra aldersgruppen af unge på år, der behandles specielt i modellen, benyttes til- og fraflytningen som udgangspunkt for de enkelte aldersklasser. De enkelte aldersgrupper opdeles på køn og boligstørrelse, og historiske data for de Side 11

12 seneste fem år benyttes til at bestemme de enkelte aldersgruppers til- og fraflytningsmønster. Idéen i modellen er, at hvis der sker en fraflytning, så indregnes denne i fremskrivningerne. Disse fraflytninger, inkl. dødsfald blandt kommunens borgere betyder, at der bliver frigjort nogle boliger, hvorved nye borgere kan flytte til kommunen. Tilflytningen beregnes ved at se på den tilflytning, der er sket til Ballerup Kommune de seneste fire år, og tilflytterne findes i de aldersgrupper, hvor nettotilflytningen er positiv. Samtidig med at tilflytningen beregnes, beregnes hvilket boligbehov, disse personer har. Det samlede boligbehov sammenlignes med det antal boliger, der er frigjort. Hvis det samlede boligbehov for tilflyttere er større end det frigivne antal boliger, fordeles de frigivne boliger forholdsmæssigt mellem aldersgrupperne. Analyserne viser, helt i overensstemmelse med de flestes forventninger, at de unge har travlt med at flytte hjemmefra. De søger mod uddannelsesinstitutionerne og bliver kun boende i kommunen, hvis der er en ledig bolig af passende størrelse. I aldersgruppen skelnes der mellem to boformer: hjemmeboende og udeboende. Historikken viser, at de hjemmeboende falder i antal med ca. 20 pct. om året. Udeboende kommer til kommunen på lige fod med andre. Hvis man således har boet hjemme og gerne vil være udeboende i kommunen, er det et spørgsmål om at finde en passende bolig, som er ledig. Nogle få flytter til en stor bolig, men det vil typisk være i form af et lejet værelse i en stor bolig. Analyserne har vist, at det ikke er rimeligt at fremskrive gruppen af 18- til 24-årige på samme måde som andre. Fraflytningen sker massivt, og tilflytningen sker afhængigt af ledige boliger. En almindelig fremskrivning med forblivelsesrater synes derfor ikke rimelig, og gruppen behandles i modellen anderledes end de øvrige aldersgrupper. Figur 8: Gennemsnitlig nettotilflytning for Ballerup for Antal personer netto år 4 år 8 år 12 år 16 år 20 år 24 år 28 år 32 år 36 år 40 år 44 år 48 år 52 år 56 år 60 år 64 år 68 år 72 år 76 år 80 år 84 år 88 år 92 år 96 år 100 år 104 år 108 år 112 år 116 år 120 år 124 år Alder I figur 8 er den gennemsnitlige nettotilflytning til Ballerup Kommune for vist. Aldersmæssigt sker der en nettofraflytning fra kommunen, når de unge er mellem 19 og 26 år, mens den største nettotilflytning sker, når tilflytterne er i slutningen af tyverne til slutningen af trediverne. Denne tilflytning suppleres af de unges børn, og der sker således også en nettotilflytning for de yngste borgere med klart flest blandt de børn, der er 0, 1 og 2 år. For de øvrige aldersgrupper er der ikke den store forskel mellem til- og fraflytning. Side 12

13 Tal for til- og fraflytningen for 2016 viser, at størstedelen af kommunens tilflyttere kommer fra Københavns Kommune og herefter følger tilflyttere fra Egedal og Gladsaxe Kommuner. Fraflytningen sker i overvejende grad til de samme kommuner. Boligbehov 2 3 Egedal Frederiksberg Egedal Gladsaxe For at beregne, hvor 4 Gladsaxe Furesø 104 mange boliger der bliver 5 Herlev Herlev 89 ledige ved fraflytninger, 6 Furesø 84 6 Roskilde 81 benyttes boligbehovet. Denne størrelse er fundet som en middelværdi over 7 8 Lyngby-Taarbæk Rødovre Frederiksberg Høje-Taastrup fire år og beskriver, hvor 9 Hvidovre 51 9 Rødovre 57 stor en del af en bolig, en 10 Glostrup Frederikssund 57 person i en given alder i gennemsnit forbruger. Boligbehovet opgøres som husstandsstørrelsen for givent køn og alder, hvor husstandsstørrelsen er beregnet uden børn. Boligbehovet angiver, hvor ofte man bor alene eller sammen med en eller flere andre voksne, givet alder og boligstørrelse. Hvis man bor som eneste voksen i en husstand, er boligbehovet 1. Hvis man bor med en anden voksen, er boligbehovet 0,5. Det har vist sig, at boligbehovet er meget konstant. Er man fx omkring 50 år og bor i stor bolig, vil boligbehovet typisk være 0,6. De fleste 50-årige i en stor bolig bor sammen med en anden voksen, men der er nogle, som bor alene. I en lille bolig vil boligbehovet for en 50-årig være omkring 0,9. De fleste 50-årige i en lille bolig bor alene, men der er nogle, som bor sammen med andre voksne. Kollegier og plejehjem er lidt specielle i forhold til andre typer af boliger. De fremskrives med en konstant aldersfordeling. Det er nemlig en rimelig antagelse, at den aldersfordeling, der er i dag, vil svare til den fremtidige aldersfordeling. Udgangspunktet for den nye prognose er derfor, at den er boligafhængig på den måde, at der skal være en passende og ledig bolig, før nogen udefra kan flytte til kommunen. Forventet boligbyggeri Til- og fraflytning 2016 (kommuner) Tilflytning Fraflytning 1 København København 719 Befolkningsudviklingen i et område påvirkes af forventningerne til det fremtidige byggeri i området antal boliger, boligtyper mv. I Ballerup Kommune forventes opført boliger frem til 2029 (boligprognosen er til og med 2029). Antalsmæssigt fordeler byggerierne sig med boliger i Ballerup, 429 boliger i Måløv og boliger i Skovlunde. Side 13

14 Figur 9: Forventet boligbyggeri, Ballerup Kommune, Antal boliger År Parcelhuse Række- og klyngehuse Etageboliger Ungdomsboliger Seniorboliger Plejeboliger I 2017 forventes der opført 38 boliger. I perioden topper byggeriet med boliger opført i perioden. Boligerne er fordelt på forskellige boligtyper parcelhuse, række- og klyngehuse (tæt/lav), etageboliger, ungdomsboliger og seniorboliger, og indflytningsmønstret i de enkelte boliger er som tidligere beskrevet afhængigt af den enkelte persons boligbehov. I prognosen er det forudsat, at boligerne bliver beboet i løbet af det år, de forventes opført. Den detaljerede boligprognose, hvori den forventede boligtilgang er specificeret på områder, boligtyper og boligstørrelse (lille, mellem eller stor) samt forventet indflytningsår, indgår i bilagsmaterialet sidst i rapporten. Fremskrivningsperiode Udgangspunktet for nærværende befolkningsprognose er befolkningen pr. 1. januar I prognosen er den forventede befolkningsudvikling frem til 2030 beregnet, svarende til en fremskrivningsperiode på 13 år. Der er anvendt fem historiske år ( ) som baggrund for at beregne til- og fraflytning samt fertilitet. I modellen er der beregnet et glidende gennemsnit over aldersgrupper. Til at beregne værdierne nettotilflytning, fertilitet og boligbehov for fx de 37-årige kvinder beregnes gennemsnittet for aldrene 36, 37 og 38 med faktorerne 0,25, 0,5 og 0,25. For de ældre personer over 95 år er datagrundlaget for lille til at foretage beregninger på enkeltårgange. Derfor ses alle disse personer under ét med ens forblivelsesrater. Side 14

15 Områdeinddelinger og anvendte parametre I vejregistret er Ballerup Kommune bl.a. opdelt i ca. 130 basisområder (statistikområder). Disse statistikområder bruges som grundlag for de gennemgåede fem skoledistrikter, som efterfølgende samles i de tre bydele Ballerup, Skovlunde og Måløv. Modellen beregnes på baggrund af befolkningssammensætningen i de enkelte områder og fremskrives på baggrund af den historiske udvikling i fertilitet, til- og fraflytning samt boligbehovet. Side 15