Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune Befolkningsprognosen er udarbejdet af Boelplan A/S for Syddjurs Kommune, april Til udarbejdelsen er anvendt programmet ProPlan GIS. Kontaktpersoner: Bo Nymark Kristensen, Syddjurs Kommune, tlf: Søren Boelskifte, Boelplan A/S, tlf:

2 INDHOLD 1 Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune Udviklingen generelt Udviklingen i forskellige aldersgrupper Sammenligning med prognosen fra Intern urbanisering? De enkelte skoledistrikter og befolkningsudviklingen Status og udvikling Nybyggeri Metoden i ProPlan GIS Princip Fraflytning og tilflytning Beregningsmetode Bilag Befolkningsudviklingen for hele kommunen Befolkningsudviklingen for de enkelte skoledistrikter

3 1 Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune 1.1 Udviklingen generelt Befolkningstallet i Syddjurs Kommune er steget støt siden starten af 1980 erne. Fra 2008 har der været en opbremsning i væksten, og i 2013 oplevede kommunen for første gang en befolkningstilbagegang. Også i 2014 var der tilbagegang. Billedet er dog vendt igen med en befolkningsfremgang i 2015, som kun til dels kan tilskrives flygtninge. Denne ændrede situation afspejles i befolkningsprognosen, som forudser et svagt stigende befolkningstal i årene fremover. Der er indlagt et boligbyggeri, som er på niveau med tidligere år. Det er baseret på den historiske udvikling i nybyggeriet de seneste år. Befolkningsudviklingen er betinget af, at det forventede boligbyggeri i perioden bliver realiseret. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte aldersgrupper udvikler sig. Der forventes flere ældre i kommunen, et nogenlunde konstant niveau for erhvervsaktive og et svagt fald for gruppen af børn og unge. Alderssammensætningen vil ændre sig, som det er forsøgt illustreret på forsidebilledet. Der er i øjeblikket en stor årgang omkring de 50 år, og denne årgang vil bibeholde sin størrelse i hele prognoseperioden, så der vil være mange personer i starten af 60-erne omkring år Udviklingen for udvalgte aldersgrupper er nærmere beskrevet i det følgende for kommunen som helhed. Prognosen er beregnet på basis af de 10 skoledistrikter. En beskrivelse af de enkelte distrikter med hensyn til demografien er givet i kapitel 2. Der har i 2015 i landet som helhed været langt færre kommuner med negativ befolkningstilvækst end de foregående år, 15 i 2015 mod 30 i 2014 og 44 i Og for de fleste kommuner med negativ befolkningstilvækst har det relative fald været mindre end tidligere. Det skal dog nævnes, at antallet flygtninge spiller en rolle i dette regnskab. Der er således flere indikatorer, der tyder på, at flyttemønstrene i hele landet er ved at ændre sig. Det betyder ikke, at urbaniseringen er stoppet, men at den har et mindre niveau end tidligere. Derfor er det realistisk, at en kommune som Syddjurs, som er i pendlerafstand fra Aarhus og Randers, kan tiltrække flere tilflyttere i fremtiden og dermed vokse. Det skal nævnes, at usikkerheden på prognosen er større, når der er tegn på ændringer i bagvedliggende adfærdsmønstre. Det er usikkert, hvor holdbar de nye tendenser er. 3

4 Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Årstal Figur 1: Befolkningsudviklingen for hele kommunen Figuren og tabellen viser den samlede befolkningsudvikling for Syddjurs Kommune. Tabel 1: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, Syddjurs Kommune Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal % år ,5 0,8 0,9 0-6 år ,7 6,7 6, år ,4 12,5 10, år ,8 7,7 6, år ,6 17,3 17, år ,9 25,1 22, år ,3 7,3 8, år ,5 18,7 19, år ,0 4,7 7,8 Total ,1 100,0 100,0 Til sammenligning vises nedenfor den forventede udvikling for hele landet. 4

5 Antal personer Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune Tabel 2: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, hele landet Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal % år ,0 1,0 1,2 0-6 år ,2 7,4 8, år ,6 11,8 10, år ,8 11,8 10, år ,1 20,8 21, år ,1 23,3 20, år ,7 5,9 6, år ,6 14,6 15, år ,9 4,3 6,9 Total ,2 100,0 100,0 I 2028 vil Syddjurs Kommune have relativt flere pensionister i gruppen år end landsgennemsnittet, og også lidt flere i gruppen år. Der vil til gengæld være færre små børn og færre unge op til 42 år end landsgennemsnittet. Alderssammensætningen 1. januar 2016 er vist på figuren. Aldersfordelingen 1. januar Alder Figur 2: Aldersfordelingen for Syddjurs Kommune 2016 Aldersfordelingen er typisk for en kommune, som unge flytter fra, og børnefamilier flytter til. For børnene stiger antallet med alderen, og det afspejles også i en stigning i antallet fra omkring 25 år til 40 år. Fra 17 til 24 år falder antallet drastisk. Årgangene fra 40-årige til 71-årige er alle over 550 personer og udviser ikke de store variationer. Derefter er der et naturligt fald i antallet af personer. For 2028 forventes aldersfordelingen at være som angivet i figuren. 5

6 Aldersfordelingen 1. januar Antal personer Figur 3: Aldersfordelingen for Syddjurs Kommune 2028 Alder Stigningen i antal fra 0 til 17 år er mindre udtalt end i Det er en konsekvens af, at de årgange, der nu er i skolealderen, ikke forventes at stige, samtidig med at der forventes flere 0-årige fremover end de foregående to år. Antal 0-årige i 2015 var historisk lavt. Der vil stadig være få borgere i aldersgruppen år. 6

7 1.2 Udviklingen i forskellige aldersgrupper Udviklingen i antal 0 årige Udviklingen i antal 0-6 årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 7-16 årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Årstal Figur 4: Befolkningsudviklingen for udvalgte aldersklasser Der forventes et markant fald i antallet af skolebørn. For gruppen af ældre pensionister forventes en markant stigning. 7

8 Nedenfor er udviklingen i nogle af aldersgrupperne vist samlet. Udviklingen i 3 aldersgrupper Årstal 0-24 år år år Figur 5: Udviklingen i tre aldersgrupper Der vil være en forholdsmæssig stor stigning i gruppen af pensionister, de 65+ årige. Gruppen af erhvervsaktive forventes at være nogenlunde konstant i hele perioden. Gruppen af børn og unge falder svagt i hele perioden. Udviklingen for de tre yngste aldersgrupper er vist sammen nedenfor. Udviklingen i antal unge op til 25 år Årstal 0-6 år 7-16 år år Figur 6: Udviklingen i tre aldersgrupper for børn og unge 8

9 For de mindste børn ventes et lille fald og derefter en lille stigning. For skolebørnene forventes et fald gennem hele perioden. For de unge forventes et mindre fald i starten af perioden og derefter et nogenlunde konstant niveau. For de erhvervsaktive forventes udviklingen at blive som vist nedenfor. Udviklingen i antal i den erhvervsaktive alder Årstal år år år Figur 7: Udviklingen i tre aldersgrupper for erhvervsaktive I den erhvervsaktive alder forventes for alle tre grupper et nogenlunde konstant niveau de første år. Derefter forventes et mindre fald for gruppen år. Grupperne år og år stiger lidt i slutningen af perioden Udviklingen i antal pensionister Årstal år år Figur 8 Udviklingen i to aldersgrupper for pensionister 9

10 Det ses af figuren, at antallet af de unge pensionister, år vil stige, specielt de første seks år. Antallet af pensionister ældre end 80 år viser en lille stigning i starten af perioden. Til slutningen af perioden er der tale om en stor relativ stigning. Kommentar Generelt er mobiliteten lav for personer over 50 år. I øjeblikket har Syddjurs Kommune mange personer i aldersgruppen år, som det ses af figuren med aldersfordelingen for De fleste af disse personer vil også være at finde i kommunen om 10 år. Det er baggrunden for udviklingen i antallet af pensionister. Boligerne i kommunen er i høj grad optaget af personer med store børn. Disse personer forventes at blive boende i mange år fremover. Det giver ikke så megen plads til nye familier med små børn. Dog er kommunen attraktivt placeret i forhold til Århus, så en planlægning med et vist nybyggeri hvert år er realistisk, og det vil gøre det muligt også fremover at tiltrække tilflyttere til kommunen. Der er i prognosen indregnet 170 flygtninge i 2016, som er den kvote, kommunne er blevet tildelt. En prognose er en begrundet forventning om den fremtidige udvikling. Forudsætningerne kan ændre sig, og der er en vis usikkerhed på forudsigelserne, som i sagens natur vokser, jo længere man ser fremad. Der har været udført forskellige følsomhedsanalyser for at vurdere, hvor meget det vil betyde, hvis forudsætningerne ændres. Analyserne viser, at det generelle billede, der her er tegnet af den forventede befolkningsudvikling, er forholdsvis robust i forhold til ændringer i forudsætningerne. Ændringer i boligbyggeprogrammet kan dog ændre specielt antallet af børn og yngre erhvervsaktive. 10

11 1.3 Sammenligning med prognosen fra 2015 Tabel 3 Sammenligning mellem faktiske tal for 1. januar 2016 og 2015-prognosens tal Alder 2016 Prognose Forskel % forskel , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 Total ,7 Syddjurs Kommune oplevede fra 2014 til 2015 for andet år i træk en nedgang i befolkningstallet. Det er noget af baggrunden for, at prognosen fra 2015 forventede et fortsat fald i befolkningstallet på 55 personer, hvor fremgangen blev på 237 personer. Der er i 2015 ankommet en del flygtninge og indvandrere til kommunen. Indvandringen opgjort efter statsborgerskab har ifølge Danmarks Statistik bl.a. omfattet 144 personer fra Syrien, 36 fra Eritrea og 43 statsløse. Ikke alle disse personer er flygtninge, men stigningen i antal flygtninge har været med til at skabe befolkningsfremgangen. Prognosen fra 2015 har undervurderet antallet af børn, men overvurderet antallet af unge år. Antallet i den erhvervsaktive alder har også været undervurderet. Antallet af ældre har været overvurderet. 11

12 1.4 Intern urbanisering? Figur 9 Syddjurs Kommune opdelt i landzone og byzone I flere år har der i Danmark været en kraftigt urbanisering. Folk flytter til de større byer og bliver i højere grad end tidligere boende i byerne. Der er dog forskellige tegn på, at urbaniseringen nok fortsætter, men er aftaget i styrke. Også internt i den enkelte kommune kan der være tale om urbanisering, ved at folk flytter fra landet til byerne. Det vil betyde, at landområderne i de enkelte kommuner bliver affolket, mens byerne vokser. I hvor høj grad dette gælder for Syddjurs Kommune, er emnet for dette afsnit. Kortet viser, hvor der i Syddjurs Kommune er byzone, og hvor der er landzone. Analysen tager udgangspunkt i denne opdeling mellem land og by. Data er befolkningsdata fra 2011 til Der er brugt data pr. 1. januar de pågældende år. Flytninger er beregnet ved at se på, hvilke personer der har skiftet adresse mellem to på hinanden følgende år 1. januar. Overordnet har udviklingen i total indbyggertal for land og by været som angivet i tabellen: Tabel 4 Antal borgere fordelt på landzone og byzone fra 2011 til Landzone Byzone Kommune Total Ændring landzone Ændring byzone Ændring total

13 Tabellen viser antal indbyggere fordelt på landzone og byzone 1. januar i årene 2011 til Tabellen viser også, hvorledes ændringerne har været fra år til år samt den samlede ændring fra 2011 til Ændringerne i tabellen skal læses som ændring fra 1. januar året før til 1. januar det pågældende år. Fra 2011 til 2016 er antallet af borgere i landzone faldet med 507 personer, og antallet af borgere i byzone er steget med 662 personer. Der har været stigning hvert år i byzone. I landzone var der en mindre fremgang fra 2012 til 2013 og ellers tilbagegang hvert år. Det fremgår også af tabellen, at omkring 40% af indbyggerne i Syddjurs Kommune bor i landzone. Der er forskel på befolkningsnedgangen i landzone mellem de enkelte skoledistrikter. Landzonen i Mols har haft den største nedgang i perioden med 144 personer, derefter kommer Kolind med 103 personer og Rosmus med 77 personer. Indbyggertallet er et resultat af flere bevægelser, nemlig til- og fraflytning samt fødsler og død. Til at belyse tallene er de interne flytninger i kommunen analyseret. Tabel 5 Interne flytninger mellem landzone og byzone fra 2011 til og med Total Fra landzone til landzone Fra landzone til byzone Fra byzone til landzone Fra byzone til byzone Interne flytninger i alt Netto fra byzone til landzone Netto % af alle flytninger 6,2 6,8 7,0 7,9 5,6 6,7 Tabellen viser, at der er stor intern flytteaktivitet i kommunen, omkring flytninger hvert år. Det er angivet, hvor mange personer der netto flytter fra landzone til byzone, og dette tal er sat i forhold til alle interne flytninger. Der er netto flyttet 805 personer fra landzone til byzone i perioden 2011 til Og hvert år har der været flere, der flytter fra land til by, end omvendt. Det gælder for alle aldersgrupper, men er mest udtalt for pensionister. Pensionisterne flytter gerne til byzone, men ikke nødvendigvis til de største byer i kommunen. Antallet af interne flytninger vil være mindre end det antal, som Danmarks Statistik angiver, fordi Danmarks Statistik medregner alle flytninger i løbet af året, også hvis nogle personer har flyttet flere gange på et år. Flytningerne i tabellen er alene baseret på en sammenligning mellem personernes adresser 1. januar i to på hinanden følgende år. Når specielt de ældre borgere flytter fra land til by, medfører det en forskel i aldersfordelingen på landzone og byzone, som er specielt udtalt for pensionister, som det fremgår af figuren. 13

14 Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune 2,50 Relativ aldersfordeling 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Land By Figur 10 Den relative aldersfordeling 1. januar 2016 i landzone og byzone Figuren viser den relative aldersfordeling for landzone og byzone for 1. januar Relativt er der flere børn og flere ældre pensionister i byzone. Landzonen har relativt flere i aldersgruppen 50 til 70 år. For aldersgruppen 20 til 50 år er aldersfordelingerne stort set ens. Kurven dykker meget hurtigt fra 70 år for landzone. Internt i kommunen er der således en tendens til, at borgerne flytter fra land til by. Tendensen er tydelig, uden dog at være talmæssigt meget stor. En anden vigtig faktor i billedet er tilflytningen til kommunen af personer fra andre kommuner eller fra andre lande. Tabel 6 Tilflytning til landzone og byzone fra 2011 til og med Tilflytning landzone Tilflytning byzone Relativ til landzone 5,8 6,4 5,2 5,5 7,1 Relativ til byzone 4,9 4,2 4,5 4,4 6,1 Tabellen viser, hvor mange personer der udefra er flyttet til Syddjurs Kommune. De fleste år har tilflytningen til byzone været større end tilflytningen til landzone. Hvis man tager i betragtning, at der i forvejen bor flere i byzone end i landzone og ser på den relative tilflytning, viser det sig, at der relativt set flytter flere til landzone end til byzone. Det betyder, at tilflytningen er med til at minimere den relative forskel mellem land og by. Resultatet efter tilflytning, interne flytninger, fødsler, fraflytning og død er, at der bliver færre borgere i landzone og flere i byzone. Der er tale om en langsom udvikling med variationer fra år til år. Interne flytninger er den vigtigste faktor, og i 2016 er der forholdsvis mange i tresserne i landzonen. Det må forventes, at en del af disse personer vil søge mod byzone i de kommende år. Samtidig viser data, at tendensen til affolkning af landzonen bliver dæmpet af tilflytningen. Udviklingen foregår meget langsomt. Så intern urbanisering er ikke specielt udtalt for Syddjurs Kommune. 14

15 2 De enkelte skoledistrikter og befolkningsudviklingen 2.1 Status og udvikling Figur 11: Oversigt over de 10 skoledistrikter i Syddjurs Kommune Kortet viser skoledistrikterne i Syddjurs Kommune. Det er i det følgende beskrevet, hvordan de enkelte distrikter er forskellige både med hensyn til udgangspunktet for prognosen, og med hensyn til den forventede udvikling. Skoledistrikterne danner således baggrund for en generel beskrivelse af de geografiske forskelle i kommunen. 15

16 lille mellem stor 00_24 25_ Figur 12: Fordeling af lille, mellem og stor bolig og fordelingen af unge, erhvervsaktive og pensionister Som det er beskrevet i metodeafsnittet indgår boligstørrelsen som parameter for til- og fraflytningerne i det enkelte distrikt. En lille bolig er en bolig på 1-2 værelser. Det er typisk enlige, unge mennesker, der bor i de små boliger. Det kan dog også være enlige pensionister. Når husstandsstørrelsen øges, vil man naturligt søge at finde en anden, lidt større bolig, en mellem bolig på 3-4 værelser. Når husstanden er blevet større endnu, kan det være en stor bolig på mere end 4 værelser, der efterspørges. Det første kort viser, hvordan fordelingen på lille, mellem og stor bolig er for de 10 skoledistrikter. Andelen af store boliger er mindst i Ebeltoft og størst i Ådalen (60%), som til gengæld kun har 7% små boliger. Det næste kort viser andelen af børn og unge, erhvervsaktive og pensionister. Det, der falder mest i øjnene, er, at andelen af pensionister er ret forskellig mellem distrikterne. Ebeltoft har den højeste andel med 34 %, og Ådalen har den laveste andel med ca. 16 %. 16

17 Kortet med gennemsnitsalderen afspejler også fordelingen af pensionister, hvor Ebeltoft har den højeste gennemsnitsalder (50,2 år) og Ryomgård har den laveste (40,0 år). Alle distrikterne oplever en forhøjelse af gennemsnitsalderen i forhold til sidste år ,2 40,8 40,4 41,7 40,7 42, ,4 50,2 Figur 13: Gennemsnitsalderen for hvert skoledistrikt Samlet set viser kortene, at distrikterne tydeligvis er forskellige, både med hensyn til boligfordelingen og aldersfordelingen. Det vil afspejle sig i den forventede befolkningsudvikling. Det er specielt Ebeltoft, der skiller sig ud i forhold til de andre distrikter, som det også er fremgået af afsnittet om tilflytning. Figur 14: Befolkningsudviklingen total og udviklingen i antal 0 årige 17

18 Figur 15: Udviklingen i antal 0-6 årige og antal 7-16 årige Figur 16: Udviklingen i antal årige og antal årige Figur 17: Udviklingen i antal årige og antal årige 18

19 Figur 18: Udviklingen i antal årige og antal årige Kommentarer til kortene Distrikterne er forskellige hvad angår den forventede befolkningsudvikling. Den samlede befolkning er nogenlunde konstant for de fleste distrikter. De forskellige aldersgrupper udvikler sig også forskelligt i de forskellige distrikter. Antallet af fødsler var på et historisk lavt niveau i Det er steget fra 2014 til Det forventes, at niveauet vil stige yderligere de nærmeste år. Stigningen i antal 0-årige er mest markant for Rønde. Antallet af førskolebørn udvikler sig forskelligt i distrikterne med forventet fald nogle steder og forventet stigning andre steder. Nogle distrikter vil opleve fald i antal skolebørn, mens der i andre vil være et nogenlunde konstant antal. Ebeltoft har i forvejen mange pensionister, og antallet af ældre pensionister forventes at stige markant. Den forventede udvikling er et resultat dels af den aktuelle aldersfordeling og boligfordeling i distrikterne, dels af det forventede nybyggeri. 2.2 Nybyggeri En af de vigtigste forudsætninger for prognosen er boligbyggeprogrammet. Der forventes en blanding af mellem og store boliger samt nogle få små boliger. Husstandsstørrelserne forventes at være 3,1 for de store boliger og 1,7 for mellem boligerne. For de store boliger vil der typisk være tale om indflyttere i alderen år med børn. For mellemboligerne vil det typisk være den samme gruppe voksne med overvægt på de lidt yngre og generelt med færre børn. Der er medtaget et forholdsvis forsigtigt skøn over boligbyggeriet. Det betyder, at årets prognose viser et svagt stigende befolkningstal fremover. 19

20 3 Metoden i ProPlan GIS 3.1 Princip Vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv. Det er antagelsen, modellen bygger på. Det er specielt størrelsen af boligen, der er afgørende. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, flytter vi. Husstandsstørrelsen afhænger meget af alderen, som det fremgår af nedenstående figur. Den viser, hvor stor en andel af personer på en given alder, der har en husstandsstørrelse på 1, 2, 3, 4 eller 5 og derover. Fordeling af personer i forhold til husstandsstørrelsen 100% 80% Andel 60% 40% 20% 0% Alder Figur 19: Fordelingen af personer på forskellige husstandsstørrelser som funktion af alderen Som det ses, er husstandsstørrelsen meget afhængig af personens alder. Den er udtryk for den familiemæssige livscyklus, som en person gennemlever. En persons familiemæssige livscyklus har ofte følgende forløb: Personen fødes som barn i en familie med typisk en far og mor og eventuelt søskende. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Personen flytter hjemmefra og bor alene eller sammen med en eller flere i alderen år. Husstandsstørrelse på 1 eller mere. Personen danner par med en anden i alderen år. Husstandsstørrelse på 2 eller mere. Parret får i alderen år et eller flere børn. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Børnene flytter hjemmefra, når parret (forældrene) er fra omkring 45 år. Husstandsstørrelse på 2. 20

21 Den ene partner dør i alderen år. Husstandsstørrelse på 1. For at generere så pålidelig en prognose som muligt tager modellen udgangspunkt i bl.a. dette livsforløb. Det gøres ved at inddrage boligstørrelsen i modellen. Boliger opdeles efter følgende størrelser: Lille 1-2 værelser typisk lille husstand uden børn, beboet af enten yngre eller ældre beboere Mellem 3-4 værelser typisk mindre husstand på 2 personer, evt. med barn, Stor 5 eller flere værelser beboet af beboer på år op opefter typisk større husstand med et eller flere børn, beboet af beboer på 30 år og op til 70 år Tabellen viser, at der er helt forskellig dynamik i de tre størrelser boliger. Det er den forskel i dynamikken, der er indregnet i modellen. Ud over opdelingen i boligstørrelse er der flere andre principper, der er afgørende for modellen: Tilflytning af personer kræver frigivelse af boliger. Dette sker ved fraflytning og død. Der er således et naturligt loft over tilflytningen. Der skal være en ledig bolig i passende størrelse, for at man kan flytte til kommunen. Boligtype indgår også som bestemmende faktor for fertilitet. De unge mellem flytter hjemmefra, ofte ud af kommunen. De tilflytter på lige fod med andre. Da skoledistrikterne vil være forskellige med hensyn til fordeling af boligtyperne, vil der umiddelbart kunne genereres distriktsprognoser, således at distriktsforskelle træder tydeligt frem. 3.2 Fraflytning og tilflytning Bortset fra aldersgruppen 18-24, der behandles specielt, benyttes nettofraflytningen som udgangspunkt for de enkelte aldersklasser. For alle aldersgrupper opdelt på køn og boligstørrelse benyttes historiske data for de seneste 5 år. Her kan man se, om nettotilflytningen i gennemsnit har været positiv eller negativ. Overordnet afhænger flyttemønstrene af, om kommunen er en uddannelseskommune, altså om de unge (16-22 år) flytter til kommunen for at uddanne sig, eller de flytter fra kommunen for at uddanne sig. For Syddjurs kommune er nettotilflytningen typisk positiv fra 0-5 år. Fra 6 til 18 år er den typisk omkring 0. Fra er den negativ, hvorefter der sker en tilflytning for aldersgrupperne (afhænger til dels af boligstørrelsen som omtalt tidligere). For aldersgruppen over 40 er nettotilflytningen igen typisk negativ. Dette er den meget overordnede beskrivelse. Der er mange variationer, både inden for aldersgrupperne, der er forskel mellem kønnene, og billedet varierer noget fra år til år, hvis man ser på enkelte årgange. 21

22 Ideen i modellen er, at hvis der er en negativ nettotilflytning, dvs. at folk rent faktisk flytter fra kommunen, så gør de det også i fremskrivningerne. Der bliver med andre ord flyttet nogle personer ud af kommunen. Disse fraflytninger inklusiv død betyder, at der blive frigjort nogle boliger, og kun ved at der bliver nogle boliger ledige, kan der flytte nye personer til kommunen. Tilflytterne er personer i de aldersgrupper, hvor nettotilflytningen er positiv. Samtidig beregnes det, hvilket boligbehov, disse personer har. Det samlede boligbehov sammenlignes med det antal boliger, der er blevet ledigt. Hvis det samlede boligbehov for tilflytterne er større end det frigivne antal boliger, fordeles de frigivne boliger forholdsmæssigt mellem aldersgrupperne. Udgangspunktet, den overordnede ide, for den nye prognose er derfor, at den er boligafhængig på den måde, at der skal være en passende og ledig bolig, før nogen udefra kan flytte til kommunen. 3.3 Beregningsmetode For at beregne, hvor mange boliger, der bliver ledige ved fraflytninger, benyttes boligbehovet. Denne størrelse er fundet som en middelværdi over fem år og beskriver, hvor stor en del af en bolig, en person på en given alder i gennemsnit forbruger. Boligbehovet er lig den reciprokke husstandsstørrelse for given køn og alder, hvor husstandsstørrelsen er beregnet uden børn. Boligbehovet angiver, hvor ofte man bor alene eller sammen med en eller flere andre voksne, givet alder og boligstørrelse. Hvis man bor som eneste voksen i en husstand, er boligbehovet 1. Hvis man bor med en anden voksen, er boligbehovet 0,5. Det har vist sig, at boligbehovet er meget konstant mellem forskellige kommuner. Er man fx omkring 50 år og bor i stor bolig, vil boligbehovet typisk være 0,6. De fleste 50-årige i stor bolig bor sammen med en anden voksen, men der er nogle, som bor alene. I en lille bolig vil boligbehovet for en 50-årig være omkring 0,9. De fleste 50-årige i lille bolig bor alene, men der er nogle, som bor sammen med en anden voksen. Det er disse aldersmæssige afhængigheder, som er meget ens, uafhængigt af om der er tale om en landkommune, en provinsby, en omegnskommune i hovedstadsområdet eller en bykommune tæt på København. Analyserne viser, helt i overensstemmelse med de flestes forventninger, at årige har travlt med at flytte hjemmefra. De søger mod uddannelsesinstitutionerne og bliver kun boende i kommunen, hvis der er en ledig bolig af passende størrelse. Vi skelner for aldersgruppen mellem 2 boformer: hjemmeboende og udeboende. Historikken viser, at de hjemmeboende falder i antal med ca. 20% om året. Udeboende kommer til kommunen på lige fod med andre. Hvis man således har boet hjemme og gerne vil være udeboende i kommunen, er det et spørgsmål om at finde en passende (for den aldersgruppe vil det sige lille) bolig, som er ledig. Nogle få flytter til en stor bolig, men det vil typisk være i form af et lejet værelse i en stor bolig. 22

23 Analyserne har her tydeligt vist, at det ikke er rimeligt at fremskrive denne gruppe på samme måde som andre. Fraflytningen sker massivt, og tilflytningen sker afhængigt af ledige boliger. En almindelig fremskrivning med forblivelsesrater synes ikke rimelig. Kollegier og plejehjem er lidt specielle i forhold til andre typer af boliger. De fremskrives med en konstant aldersfordeling. Det er nemlig en rimelig antagelse, at den aldersfordeling, der er i dag, vil svare til den fremtidige aldersfordeling. Der beregnes et glidende gennemsnit over aldersgrupper. Til at beregne værdierne nettotilflytning, fertilitet og boligbehov for fx de 37-årige kvinder midles over aldrene 36, 37 og 38 med faktorerne 0.25, 0.5 og For de ældre borgere over 95 år er datagrundlaget for lille til at foretage beregninger på enkeltårgange. Derfor ses alle disse borgere under ét med ens forblivelsesrater. 23

24 Bilag 1 Befolkningsudviklingen for hele kommunen Tabellen viser den fremtidige udvikling for hele Syddjurs Kommune Folketal pr. 1. januar Syddjurs Kommune total Alder Total

25 2 Befolkningsudviklingen for de enkelte skoledistrikter De følgende tabeller viser befolkningsudviklingen for hvert af de 10 skoledistrikter. Folketal pr. 1. januar Hornslet Alder Total Folketal pr. 1. januar Kolind Alder Total

26 Folketal pr. 1. januar Ryomgård Alder Total Folketal pr. 1. januar Mols Alder Total

27 Folketal pr. 1. januar Mørke Alder Total Folketal pr. 1. januar Rosmus Alder Total

28 Folketal pr. 1. januar Rønde Alder Total Folketal pr. 1. januar Ebeltoft Alder Total

29 Folketal pr. 1. januar Thorsager Alder Total Folketal pr. 1. januar Ådalen Alder Total