Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af byggemodningsareal ved Dildvænget, Nørre Alslev

Transkript

1 [1] Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af byggemodningsareal ved Dildvænget, Nørre Alslev Udført for Museum Lolland-Falster af cand.mag. Bo Gyldenkærne i august 2009 J.nr.: MLF 0023 Stednavn: Dildvænget KUAS j.nr.: /LFS-0005 Stednr: Sb.nr.: 48 Ejerlav: Nørre Alslev By Matr.nr.: 26k, 26l og 31gæ Sogn: Nørre Alslev sogn, Herred: Falsters Nørre herred, Amt: tidl. Maribo Amt. Kommune: Guldborgsund kommune

2 [2] Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udgravningens hovedresultater... 3 Undersøgelsens perspektiver... 4 Baggrund for undersøgelsen... 4 Udgravnings data... 5 Udgravningsmetode... 5 Litteratur... 7 Tidstavle... 7 Forsideillustration: Søgegrøft.

3 [3] Indledning Den arkæologiske forundersøgelse blev bekostet af Guldborgsund Kommune, der blev repræsenteret ved Landinspektør- og ingeniørfirmaet Bo Rasmussen & H. E. Kragh I/S. Udgravningens hovedresultater Ved undersøgelsen blev der fundet 4 kogestensgruber og 14 andre gruber. Kogestensgruber er resterne efter hvad man bedst kan beskrive som jordovne hvor man i et hul i jorden har opvarmet sten og efterfølgende tilberedt mad nede i hullet. Kogestensgruber er en af vore hyppigste fundgrupper. Gruber betegner sporene efter at man har gravet noget op eller ned. Det er ikke altid muligt at fastslå formålet med at hullet blev gravet, men ofte vil der i det muld der kommer med ned i hullet være materiale, der kan bruges til datering, fx knogler, flint eller keramik. De fleste af gruberne var ikke særligt dybe, 3-20 cm under pløjelaget. Der er altså sket en kraftig nedslidning gennem tiden bl.a. gennem pløjning. Dette kan også være årsagen til at der ikke blev gjort fund af stolpehuller. I syv af gruberne blev der gjort fund af ovennævnte typer. Blandt flinten kan nævnes et flækkesegl med slidspor efter at have været anvendt til at skære i planter og en skraber. Blandt keramikken var skår fra ornamenterede potter fra bondestenalderen, formentlig fra den mellemste eller sene del, dvs. mellem 1700 og 3300 år før Kristi fødsel. Segl lavet af en flintflække. Blankslidningen på den ene kant skyldes planters indhold af kisel. Flækken har været skæftet. Ved en udgravning ved det nærliggende Erantisvej fra 2005(J.nr. 1353), blev der ud over tre jernalderhuse også blev fundet et hus der blev bredt dateret til bondestenalderen, de øvrige daterbare fund er dog her fra den tidlige del af bondestenalderen. Bondestenalderen karakteriserer sig ved, at befolkningen er gået fra at være jægere og samlere til at blive bofaste og at holde husdyr. Geder, får, tamkvæg og hvededyrkning er kommet til landet med de muligheder det giver for nye madvarer og beklædning. Befolkningstallet er steget,

4 udnyttelsen af det indre af landet øges, og mere komplicerede samfundsstrukturer giver mulighed for at organisere byggeri af fx stendysser. Området omkring Dildvænget rummer dermed spor af de første bofaste mennesker på Falster. Stedet er dermed af stor betydning, da man kun kender til ganske få steder med bebyggelse fra bondestenalderen. Undersøgelsens perspektiver Lokalt giver fundene mulighed for at afgrænse bosættelsesområdet. Regionalt giver fundene af flere slags ornamenteret keramik mulighed for at undersøge regionale variationer inden for ornamentik, men også for en bedre kronologi, med deraf bedre dateringsmuligheder. Baggrund for undersøgelsen Forud for byggemodning af arealet foretog Museum Lolland-Falster en arkivalsk kontrol, som viste, at der ikke tidligere er blevet registreret fortidsminder på det berørte areal. Med henvisning til den topografiske placering og fund af bebyggelsesspor fra yngre stenalder og jernalder i forbindelse med forundersøgelse i 2006 (FMN 1420) på matr.nr. 36b umiddelbart sydøst for arealet vurderede museet imidlertid, at der ville være risiko for, at den planlagte byggemodning vil true fortidsminder skjult under muldlaget. For ikke at sinke den kommende byggemodning anbefalede museet derfor, at der (jf. museumslovens 26 stk. 2) blev foretaget en større arkæologisk forundersøgelse af arealet forud for anlægsarbejdet. Landskabet Arealet er beliggende på en syd og sydvest vendt skråning i den sydlige udkant af Nørre Alslev. Byggemodningsarealet markeret med rød polygon. Område, hvor der tidligere er fundet bebyggelsesspor markeret med sort polygon. Hus fra bondestenalderen med blå firkant. Kort og Matrikelstyrelsen. Det afgrænses mod nord, øst og vest af bebyggede arealer og mod syd af et lavtliggende vådbundsområde, som udgør den vestlige afslutning af tunneldalen, der [4]

5 [5] forløber tværs over Nordfalster til Stubbekøbing. 50 m vest for undersøgelsesarealet forløber den nord-syd-gående hovedvej fra Nykøbing mod Vordingborg. Denne kendes også fra Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet hvor den forbinder Nykøbing med færgestedet i Gåbense. Beliggenhedsmæssigt ligner arealet dermed noget vi kender fra andre steder. En skråning med spredte oldtidsspor, ovenfor et plateau eller en højderyg med bebyggelsesspor og et vådbundsområde m nedenfor med mulighed for fx jagt. En parallel til beliggenheden er området mellem Hartvig Jensensvej og Skjoldemose i NØ-Nørre Alslev. Her blev der fundet tomterne efter to huse fra bronzealderen. Af fund tættere på undersøgelsesområdet, ud over de allerede nævnte, er der inden for en kilometer tre gravhøje, hvor den eneste bevarede er inde i skoven mod sydvest ved Nebøllegård, samt resterne af en nedpløjet boplads. Alle fra bondestenalderen. Udgravnings data Start- og slutdato: august Udgravningsleder: Cand.mag. Bo Gyldenkærne Maskinfører: Anders Jacobsen, H&K Petersen Entreprenører A/S Gravemaskine: Rendegraver(JCB 4CX) med 1,8 m planskovl. Maskinejer: H&K Petersen Entreprenører A/S, Idestrup. Tlf.: Lodsejer: Guldborgsund Kommune(rep. v/ Carsten Kragh, Landinspektør- og ingeniørfirmaet Bo Rasmussen & H. E. Kragh A/S, Vestensborg Allé 34, 4800 Nykøbing F. tlf.: ) Opmåling: Pia Rasmussen, Landinspektør- og ingeniørfirmaet Bo Rasmussen & H. E. Kragh I/S. Vejr: Tørt, solrigt, svag vind, grader. Udgravningsmetode Søgegrøfter blev afsat i nord-syd-gående retning med 20 meters mellemrum. Muldlaget blev rømmet af med rendegraver og råjorden afsøgt for fyldskifter. Ekstra kortere søgegrøfter blev anlagt mellem søgegrøfter, hvor der forekom koncentrationer af fyldskifter. Større anlæg blev snittet delvist med maskine for at fastslå dybde. Grøfter og anlæg blev opmålt med DGP-S. Alle ikke recente fyldskifter blev snittet med spade, skovl og graveske. Alle gruber blev beskrevet og tegnet i profil dog ikke kogestensgruber, der ikke blev tegnet.

6 [6] Fund af keramik, knogle og flint blev hjemtaget. Oversigtsfotos blev taget. Oldsager og originaldokumentation opbevares af Museum Lolland-Falster. Søgegrøfternes forløb samt fyldskifternes placering. Røde markeringer er nye forstyrrelser såsom dræn- og kabelnedgravninger. Gule markeringer er fortidsminder. De tre vestligste gule markeringer var kogestensgruber. De fundførende gruber lå i den centrale del af det forundersøgte areal. Museum Lolland-Falster d. 17. august 2009 Bo Gyldenkærne Arkæolog

7 [7] Litteratur Nielsen, P.O.(2001): Oldtiden i Danmark. Bondestenalderen. Jensen, J.(2004): Danmarks Oldtid. Stenalder. Tidstavle Tidsalder Periode År Nyere tid Nyere tid efter 1660 Renæssance Renæssance Senmiddelalder Middelalder Vikingetid Jernalder Bronzealder Yngre stenalder (Neolitikum) Ældre stenalder (Mesolitikum) Oldstenalder/istidsstenalder (Palæolitikum) Højmiddelalder Tidlig middelalder Yngre vikingetid Ældre vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk (keltisk) jernalder Yngre Bronzealder Ældre Bronzealder Dolktid (Senneolitikum) Stridsøkse/Enkeltgravskultur (Mellemneolitikum B) Jættestue/Tragtbægerkultur (Mellemneolitikum A) Dyssetid/Tragtbægerkultur (Tidlig neolitikum) Ertebøllekultur Kongemosekultur Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur (Allerød) Federmesserkultur (Allerød) Hamborgkultur (Bølling) e.kr. 375 e.kr. 375 e.kr f.kr. 500 f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr.

8 [8]