Kulturhistorisk rapport for SBM1281 Anebjerg I

Transkript

1 Kulturhistorisk rapport for SBM1281 Anebjerg I Kampagne: KUAS nr /SBM-0008 Figur 1; Anlæggene måles op. Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr Sb.nr Kulturhistorisk rapport for systematisk udgravning i forbindelse med standsningssag på Anebjerg ved Stilling. Spor efter aktiviteter fra førromersk jernalder. Udført af Cand. Mag Anja Vegeberg Jensen for Skanderborg Museum d. 8 august SKANDERBORG MUSEUM 1

2 Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 3 Målesystem... 4 Øvrige data... 4 Udgravningsmetode... 4 Undersøgelsens resultater... 5 Fremtidigt arbejde på stedet... 6 Tidstavle... 7 Abstract Udgravningen bestod af to små felter på 130 m2. I begge felter fremkom spor af grubeaktivitet fra den ældre del af førromersk jernalder. Gruberne er dateret ved hjælp af keramiktypologi. 2

3 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med byggemodning af et ca ha stort område ved Anebjerg i Stilling har Skanderborg Museum standset anlægsarbejdet, da der ved et tilfældigt besøg på pladsen blev opdaget 3 gruber. Bygherre har tidligere afslået en forundersøgelse af området. Der blev gennemført en arkæologisk udgravning af de 3 fundne anlæg, som fordelte sig på to små felter af ialt 130 m2. Arealet er let kuperet med lavninger og mindre højdedrag. Området ligger højt i forhold til Skanderborg by. Højeste punkt ligger i kote 103, og der er en god udsigt især mod syd-sydvest, vest og nord. Ud fra den topografiske placering ligger det berørte areal på et meget oplagt sted for bebyggelse og gravpladser fra oldtiden. Området ligger på matrikelnummer 10a (en del af denne), Gram By, Skanderup Sogn. Stednr Denne kulturhistoriske rapport dækker den systematiske udgravning af SBM 1281 Anebjerg I Administrative data Skanderborg Museum har udført en systematisk udgravning i forbindelse med bebyggelse på Anebjerg (lokalplan nr. 1036). Undersøgelsen betales af bygherre, der i dette tilfælde er Jørn Vestergård, Gram Huse. Udgravningen blev foretaget d. 8 august Ansvarlig for undersøgelsen: Skanderborg Museum, Adelgade 5, 8660 Skanderborg. Dokumentationsmateriale bestående af fund, fotos, tegninger og beretning opbevares på Skanderborg Museum, Adelgade 5, 8660 Skanderborg Topografi, terræn og undergrund Det berørte areal er let kuperet med lavninger og mindre højdedrag. Området ligger højt i forhold til Skanderborg by. Højeste punkt ligger i kote 103 over DNN, og der er en god udsigt især mod syd-sydvest, vest og nord. 3

4 På det område som Skanderborg Museum har haft mulighed for at undersøge består undergrunden hovedsageligt af sandet lerjord. Muldlaget forekommer at være ca cm tykt. Målesystem Alle anlæg blev opmålt med GPS i projektionen zone 32, ED50. Dataene blev efterfølgende via ArkDigi digitaliseret i gis-programmet Mapinfo. Øvrige data Den systematiske udgravning startede den 8.august 2011 og sluttede den samme dag. Udgravningen udførtes af arkæolog Anja Vegeberg Jensen. Gravemaskinen, der blev leveret af bygherre Jørn Vestergård, var på bånd og med en 2m bred skovl. Der blev taget et tyndt lag jord af for at oprense de fundne gruber, samt for at klarlægge om der skulle gemme sig yderligere anlæg. Udgravningen foregik på en sommerdag, som især op ad formiddagen var præget af kraftige regn- og tordenbyger, hvilket ikke var optimalt i forhold til den lerede undergrund, som i høj grad holdt på vandet. Undersøgelsen forløb dog tilfredsstillende. Indskrivning af lister i MUD (Museernes Udgravningsdata) er udført af Anja Vegeberg Jensen. Udgravningsmetode Udgravningen var delt op i to små felter. Det sydlige felt er benævnt felt 1 og det nordlige felt er benævnt felt 2. Der blev GPS-indmålt anlæg efter den arkæologisk foranledigede muldafrømning. Efterfølgende blev de 3 anlæg snittet og registreret. Udvalgte anlæg blev fotograferet, og fund blev indsamlet. 4

5 Figur 2; Oversigt over felterne 1 pog 2 samt markering af anlæg. Undersøgelsens resultater Keramikken fra de udgravede anlæg dateres til førromersk jernalder (500 f.kr.- omkring år 0). Bopladserne fra dette tidsrum er karakteriseret ved at indeholde en del såkaldte affaldsgruber, som er blevet brugt til at smide diverse typer affald fra bopladsen ned i. Der blev undersøgt ialt 3 gruber, som alle viste sig at være affaldsgruber. To anlæg udgik; det ene anlæg var en grøft som var gravet i forbindelse med det pågældende anlægsarbejde, det andet anlæg var en dyregang. Ialt blev der hjemtaget fund, som fordelte sig over 8 x-numre: 3 flintafslag, 3 knusesten samt hhv. 15, 28 og 29 keramikskår fra de tre gruber. Flintafslagene var lavet ved direkte slag, og har sikkert været brugt som et skærende redskab lavet i en snæver vending. Knusestenene var af den type og form man som oftest finder på førromerske bopladser, med knusningsflader i begge ender af stenen. Keramikken var af rødbrun til mørkebrun mellemtykkelse gods, og generelt glittet eller pænt udglattet overflade med finkornet magring. Der blev fundet lidt randskår, som indikerer en datering til førromersk jernalder per. II., og der var daterende keramik i alle gruberne. Jordbunden på området består af let sandet ler, og alle anlæggene stod pænt skarpt aftegnet mod undergrunden. I forbindelse med den igangværende byggemodning var der med gravemaskine blevet taget ca. 20 cm jord af toppen af de to anlæg A4 og A5 uden at erkende dem. Derfor har den reelle dybde på disse to anlæg nok nærmere været en halve meter. Gruben A2 var ca 36 cm dyb. Bredden af gruberne svingede mellem cm, og de var pænt runde på overfladen. Alle gruberne var karakteriseret ved gråbrunt til mørkt gråbrunt fyld med lidt spredte trækulsnister og en relativt simpel lagdeling. Gruben A2 indeholdt desuden en del rødbrændt materiale, og derfor blev dette anlæg indledningsvis 5

6 tolket som en mulig ovn. Men ved snitning af anlægget fremkom en hel del store sten og kun sporadiske klatter af rødbrændt materiale. Derfor blev dette anlæg, som de to andre, også tolket som værende en affaldsgrube. Figur 3; Affaldsgrube set i fladen. Fremtidigt arbejde på stedet Skanderborg Museum har frigivet de to felter til anlægsarbejde. Bygherre gøres opmærksom på at alle arkæologiske fortidsminder er beskyttet enten ved at være fredede i henhold til Naturbeskyttelseslovens 12 eller ved at være omfattet af Museumsloven. Denne lov ( 27, stk. 2) bestemmer, at hvis man under jordarbejde støder på spor af fortidsminder, skal man straks standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet, og hidkalde det nærmeste museum, som I dette tilfælde er Skanderborg Museum. Anja Vegeberg Jensen, arkæolog. Skanderborg Museum d

7 Tidstavle Periode Underperiode Kalenderår SBM 1536 Middelalder Vikingetid Germansk jernalder 400 Romersk jernalder 0 Jernalder Førromersk jernalder 500 SBM Yngre bronzealder 1100 Bronzealder Ældre bronzealder 1700 Neolitikum (bondestenalder) 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid (tragtbægerkultur) 3300 Tidlig-neolitisk tid (tragtbægerkultur) Ertebøllekultur 5400 Kongemosekultur 6800 Mesolitikum (jægerstenalder) Maglemosekultur 9000 Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur 9000 Palæolitikum Hamburgkultur