Forundersøgelsesrapport MOE Munkholm

Transkript

1 Forundersøgelsesrapport MOE Munkholm Af arkæolog cand.mag. Thomas Eggers-Kaas Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf Matr. 5bx, Stevnstrup By Grensten Sogn, Middelsom Herred, tidligere Viborg Amt Stednr

2 Indhold Abstract... 1 Tidstavle... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 4 Øvrige data... 4 Topografi, terræn og undergrund... 5 Målesystem... 5 Udgravningsmetode... 6 Undersøgelsens resultater... 7 Sammenfatning Fremtidigt arbejde Dato og signatur Abstract Forud for byggemodning af matriklen 5bx i Stevnstrup, blev der foretaget en prøvegravning af arealet. Her blev påvist spredte forhistoriske spor i form af kogestengruber, mulige ovnanlæg og gruber formentlig i forbindelse med lertagning. Keramikken daterer flere af anlæggene til tidlig førromersk jernalder. 1

3 Tidstavle 1500 Nyere tid Historisk tid 1050 Middelalder 900 Yngre Vikingetid Forhistorisk tid 775 Ældre vikingetid 530 Yngre germansk jernalder Yngre jernalder 375 Ældre germansk jernalder 160 Yngre romersk jernalder 0 Ældre romersk jernalder Ældre jernalder 200 f.kr. Yngre førromersk jernalder 500 f.kr. Ældre førromersk jernalder 1000 f.kr. Yngre bronzealder Bronzealder 2000 f.kr. Ældre bronzealder 2400 f.kr. Dolktid / Senneolitikum Yngre stenalder (neolitikum) 2800 f.kr. Enkeltgravskultur / Mellemneolitikum B f.kr. Tragtbægerkultur / Mellemneolitikum A f.kr. Tragtbægerkultur / Tidligneolitikum 5400 f.kr. Ertebøllekultur Ældre stenalder (mesolitikum) 6800 f.kr. Kongemosekultur 9000 f.kr. Maglemosekultur Ahrensburgkultur Palæolitikum Brommekultur f.kr. Hamburgkultur Arkæologiske perioder og deres begyndelsesdatering i det danske område. Skemaet skal læses sådan, at eksempelvis ældre romersk jernalder begynder omkring år 0 og skifter til yngre romersk jernalder omkring 160 e.kr. Perioden fra ældre førromersk jernalder til og med ældre romersk jernalder kaldes samlet for ældre jernalder. 2

4 Undersøgelsens forhistorie Museum Østjylland kontaktede Bygningskonstruktør BTH / Byggeøkonom MDB Claus M.M. Jensen, der repræsenterer bygherre, den 1. februar 2017, med kommentarer til det planlagte byggeri af 27 enfamiliehuse ved Kragebække 1 i Stevnstrup (ansøgningsnummer byg ). Museet kunne oplyse at der i 2005 blev fundet en større boplads fra jernalderen på Gyldenlakvej, hvor der i den forbindelse blev undersøgt et antal grave med fine fund bl.a. guldsmykker. Ved Møllevej var der ligeledes fundet en grav fra ældre jernalder. Se endvidere figur 1. Sådanne fortidsminder er beskyttet af Museumslovens 27, og det blev gjort opmærksomt på at forundersøgelsen forud for byggeri finansieres af bygherre. Den 24. februar meddelte Claus M. M. Jensen på vegne af bygherre Sten Jørgensen, at de godkendte en frivillig aftale på kr ,- ex. moms for forundersøgelse af arealet på m 2 og den 27. februar blev feltarbejdet påbegyndt. Feltarbejdet blev afsluttet dagen efter den 28. februar hvorefter arealet blev frigivet til byggeri den 1. marts Figur 1. Fortidsminder markeret med deres lokalitetsnummer i området omkring MOE758 Munkholm (rød streg markering) Figur 1 viser fortidsminderne der er registreret i umiddelbar nærhed til MOE 758 Munkholm med deres respektive lokalitetsnummer. 9: Overpløjet gravhøj 11: Sløjfet gravhøj fra bronzealderen 14: Overpløjet gravhøj 3

5 26: Gravfund fra ældre romersk jernalder 42: Boplads og gravplads fra ældre romersk jernalder bestående af 4 langhuse, 25 brandgrave, to jordfæstegrave og et antal gruber. 43: Divese gruber dateret til bronzealder og tragtbægerkultur 44: Boplads med 14 langhuse og 9 jernudvindingsanlæg dateret til yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder. Administrative data Bygherre er Investeringsselskabet Nord Aps. Claus M. M. Jensen fra Randers Arkitekten Aps fungerede som konsulent. Forundersøgelsesbudgettet lød på kr ,- ex. moms. Ansvarlig udgravningsleder var museumsinspektør Thomas Guntzelnick Poulsen. Daglig udgravningsleder var arkæolog Thomas Eggers-Kaas som også stod for GPS-opmålingen og udfærdigelsen af forundersøgelsesrapporten. Gravearbejdet med gravemaskine blev udført af Anlægsgartner Torben Jensen & Søn ApS. Feltarbejde blev påbegyndt den 27. februar 2017 og afsluttet den 28. februar Adresse Hjemmeside Tlf. Museum Østjylland Stemannsgade 2, 8900 Randers C Investeringsselskabet Nord Aps Damfærgevej 3, 2. sal 2100 KBH Ø Randers Arkitekten Aps Vestervold 4 st Randers C Anlægsgartner Torben Jensen & Søn Aps Mariagervej Randers NV Originaldokumentation m.m. opbevares i Museum Østjyllands (MOE) arkiv, samt på museets server under sagsnummer. Elektroniske dokumenter som mails, udgravningsberetningen og den kulturhistoriske rapport findes ligeledes i sagen på museets server. Oldsager, naturvidenskabelige prøver m.v. opbevares i museets magasin. Alle data fra udgravningen er indtastet i MUD (Museernes Udgravningsdata) Øvrige data Forundersøgelsen blev foretaget den februar 2017 i overskyet vejr den første dag med efterfølgende natteregn, efterfulgt af heldagsregn og temperaturer omkring 5 grader. Det fugtige 4

6 vejr besværliggjorde undersøgelsen da undergrunden var plastisk ler. Arealet var stedvist dækket af 3-4 meter høje træer som vanskeliggjorde afsætningen. Topografi, terræn og undergrund Selve Stevnstrup by ligger placeret yderst på næsset af en bakkeø midt i den store tunneldal som udgøres af det store å-netværk Nørreåen mod nord og Gudenåen mod syd (se figur 2). Figur 2. LiDAR kort over MOE 758 Munkholm (markeret med rødt) Målesystem Feltgrænserne og alle anlæg er opmålt ved brug af GPS i system DK-UTM 32N/ETRS89 af Thomas Eggers-Kaas fra MOE. Alle data fra opmålingen ligger under sagsnummer MOE Munkholm på Museum Østjyllands server. 5

7 Udgravningsmetode Der blev anlagt fem søgegrøfter á to meters bredde over 475 løbende meter. Søgegrøfterne blev udlagt efter terræn og bevoksning, startende fra øst og herefter hver femtende meter. De to vestligste søgegrøfter kunne ikke graves til matriklens nordgrænse grundet en meget stor høj dannet af moderne påfyldningsjord og haveaffald? Figur 3. De udlagte søgegrøfter For at be- eller afkræfte mulige forhistoriske strukturer, blev der de steder hvor der blev fundet spor efter mulige fortidsminder, foretaget udvidelser af søgegrøfterne. Muldtykkelsen varierede mellem 30 og 50 cm. Generelt for samtlige søgegrøfter var en meget tung plastisk lerundergrund som flere steder rejste sig op i 45 grader ved selve afgravningen, hvilket besværliggjorde erkendelsen af anlæg da fladen herved ikke fik en ensartet struktur (se f.eks. billede MOE00758-DP-0003). Kun den østligste grøft havde en noget mindre lerholdig undergrund. Undergrundens beskaffenhed samt regnvejret gjorde at store områder i søgegrøfterne hurtigt stod under vand på undersøgelsens anden dag. Alle billeder der er taget i forbindelse med forundersøgelsen er digitale og er givet et fortløbende nummer startende fra MOE00758-DP

8 Undersøgelsens resultater Figur 4. Indmålte anlæg I søgegrøfterne blev der registreret 19 anlæg, heriblandt enkelte mulige stolpehuller og kogegruber. I forbindelse med muldafrømningen blev der erkendt keramik i flere af anlæggene, hvorefter disse blev udgravet og dokumenteret. 7

9 A2 Anlægget havde en diameter på 170 cm og en dybde på 88 cm og indeholdt enkelte stykker keramik, der dog alle var udiagnostiske sideskår. Gruben var inddelt i et øverste lag bestående af homogent sandblandet muld med trækulsnistrer og keramik. Herefter fandtes et homogent sandblandet lerlag indeholdende flere sten. Nederst fandtes et lag meget lig det øverste. Figur 5. Profilfoto af gruben A2 A3 Gruben bestod af et overvejende heterogent lag af muldblandet ler med iblandet keramik. Flere steder i laget fandtes klumper af undergrundsmateriale. I bunden af gruben fandtes et mindre lag bestående af et heterogent lag bestående af et sandblandet mørkt ler med mange singels-størrelse sten. Figur 6. Profilfoto af gruben A3, markeringspinde viser fund af keramik 8

10 A13/A14/A15 Disse tre anlæg var lokaliseret meget tæt på hinanden og kunne i fladen erkendes fra hinanden. Fælles for alle tre anlæg var den stærkt rødlige ler og store mængder af keramik. Ved landmålerstokkens top på figur 7 ses hvordan noget af en sideprofil sikker ud af anlægget. Fra de store mængder keramik kunne der findes diagnostiske randskår eller hanke fra A13 og A15. Disse peger mod en datering der ligger i den tidlige del af førromersk jernalder (ca f.kr.). Anlæggene tolkes som rester af mulige ovnanlæg, sandsynligvis keramikovne. Figur 7. A13 og A14 (tættest på). Bemærk keramikken der stikker ud af profilet Udover ovenstående anlæg, blev der registreret flere ild- og kogestensgruber (A12, A18 og A19) samt flere mindre gruber (A1, A8, A9,) hvor der dog ikke blev erkendt keramik i forbindelse med fladeafrømningen. Derudover blev der fundet keramik i flere af anlæggene men uden diagnostiske træk. Med de bopladsspor som tidligere er blevet registreret i området af museet samt den lerede undergrund taget i betragtning, anses det for sandsynligt at flere at disse grubers funktion har været lertagningsgruber (råstofsgruber), hvor leret efterfølgende er magret med finkornet sten, formet og efterfølgende brændt til keramik. Dette kunne sandsynligvis være i anlæg som A13, A14 og A15. 9

11 Sammenfatning Ved forundersøgelsen forud for byggemodning blev der registreret gruber hvor keramikken daterer flere af dem til tidlig førromersk jernalder. Fremtidigt arbejde Til trods for boplads- og gravpladsfundene som Museum Østjylland (tidligere Kulturhistorisk Museum Randers) har registreret i området, kom der ved forundersøgelsen ikke væsentlige fortidsminder og matriklen er derfor frigivet til videre byggeri pr. 1. marts Dato og signatur Randers den 6. marts 2017 Arkæolog Thomas Eggers-Kaas Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf