Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011
|
|
- Emma Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Line Anne Roien, lærer, cand.pæd. National projektmedarbejder lr@sexogsamfund.dk
2 Workshop Hvad er formålet med seksualundervisning - er vi enige om dette eller arbejder vi i forskellige retninger? Hvilke erfaringer har vi med god seksualundervisning i kommuner, skoler, sundhedstjeneste, på tværs af fagligheder mv.? Hvad karakteriser god seksualundervisning ifølge forskning og hvordan kan vi benytte denne viden bedre i vores indsatser og projekter?
3 Seksualundervisningens formål 1: Hurtigskrivning Sæt pennen til papiret og skriv uden stop. Fortsæt denne sætning: Formålet med seksualundervisning er 2: Tal med sidemanden Læs højt/fortæl om, hvad I har skrevet. Tal kort om enigheder/uenigheder.
4 Handlekompetence - forskellige diskurser om seksualundervisningens formål En sundhedsfaglig diskurs om forebyggelse/sundhedsfremme: Undgå sexsygdomme og uønskede graviditeter Undgå tidlig seksuel debut Undgå seksuelle krænkelser En pædagogisk diskurs om demokratisk læring: Ikke kun det sundhedsmæssige udbytte også de pædagogiske konsekvenser At blive aktører i eget liv Demokratisk deltagelse Se f.eks. Simovska (2011)
5 Hvad karakteriserer god seksualundervisning ifølge forskning? Udfordringer Seksualundervisning er et kompleks felt at forske i. Det kan være svært at påvise effekten af seksualundervisning. Det er meget begrænset, hvad der findes af forskning i en dansk kontekst. Den internationale forskning, der findes, giver ikke nødvendigvis mening i en dansk kontekst. men helt uinteressant er det nu alligevel ikke!
6 Virker seksualundervisning? Unge der har haft god seksualundervisning er mere tilbøjelige til: At have deres første seksuelle erfaringer senere At have færre seksualpartnere At bruge kondom eller anden prævention At modtage seksualundervisning betyder ikke at man har sex tidligere. Der er evidens for, at programmer, der baserer sig på just say no / abstinence only (kombineret med ingen information) ikke er effektive i fht. ændring af unges seksuelle adfærd. Kirby (2007), UNESCO (2009), NICE (2010)
7 Skolen er den centrale arena Der er bred enighed i international forskning om, at skolen er den helt centrale arena for en seksualundervisning, der ønsker at skabe rammer for udviklingen af børn og unges seksuelle handlekompetence. Det er her, man når stort set alle børn og unge samtidig med at egentlige undervisningsbaserede indsatser viser sig som de mest effektive, når det handler om at udvikle børn og unges handlekompetence i forhold til sex og seksualitet og deres evner til at vurdere risici. Forsberg (2007)
8 Finland det tydelige eksempel Seksualundervisning blev obligatorisk i 1970, men fra 1994 ændredes faget til frivilligt. I slutningen af 1990erne oplevede Finland en 50% stigning i teenage-aborter, en stigning i antallet af piger, der begyndte at have sex som 14-15årige samt et fald i brugen af prævention. I 2006 indførtes det obligatoriske fag sundhed i grundskolen. På nogle klassetrin har eleverne minimum 20 timers undervisning. Lærerne modtager særlig uddannelse inden for faget. Trenden er nu ændret: Der ses et fald i antallet af teenageaborter og graviditeter. Piger er begyndt af have sex ved en senere alder og flere bruger prævention. Apter (2009)
9 Den brede og omfattende indsats De skolebaserede indsatser er mest effektive (f.eks. i relation til reduktion af risikoadfærd), hvis de bakkes op af bredere indsatser i lokalsamfundet. Effekten er størst, jo flere fronter indsatsen er på: f.eks. undervisningsforløb indenfor flere temaer med forskellige redskaber og metoder, efteruddannelse af fagpersoner, kampagner, inddragelse af forældre og klubber, sundhedsklinikker for unge, adgang til prævention (f.eks. uddeling af kondomer), klamydia-hjemmetest, samarbejde med praktiserende læger, sundhedsbus, sundhedsbod, skriftligt materiale osv. Forsberg (2007). UNESCO (2009)
10 Samarbejde mellem sundhedsfagligt og pædagogisk personale Undersøgelser viser, at effekten af sundhedsprojekter for børn og unge er størst, hvis der er et omfattende og konstruktivt samarbejde mellem sundheds- og uddannelsespersoner. Samarbejdet bør etableres tidligt i processen, og mål og indhold defineres af sundheds- og uddannelsespersoner i fællesskab: "Vi konkluderer, at der ofte mangler sundhedspædagogisk refleksion. Hvis børn og unge skal lære at tage medansvar for egen sundhed, kræver det at pædagoger og sundhedsfolk arbejder sammen på tværs og er oprigtigt interesserede i børn og unges viden og værdier om sundhed. Wistoft m.fl. (2009).
11 Involvering af børn og unge Indsatser, der involverer de unge i udviklingen af rammer og indhold, har større succes, end dem, der ikke gør. Det handler om, at gøre indsatserne relevante og meningsfulde for de børn og unge, der er målgruppen: Her er det ifølge forskerne nødvendigt at kende målgruppen godt, og vide hvad de tænker og ønsker. Udfordringen er, at gøre projekter og informationer relevante for dem. Det skal ske ved at involvere børn og unge i kommunale sundhedsaktiviteter. UNESCO (2009). Wistoft m.fl. (2009)
12 Ægte deltagelse Børn og unge i alle aldre er i stand til og har ret til at deltage i beslutninger, der vedrører deres sundhed og liv. Men graden og formen af deltagelse kan variere afhængigt af alder, evner, interesser og kompetencer (Roger Hart). Harts deltagelsesstige : symbolsk deltagelse ægte deltagelse. Målgruppens aktive medvirken eller ægte deltagelse øger sandsynligheden for, at der udvikles et ejerskab til det, der arbejdes med. Fordelene ved ægte deltagelse inkluderer bl.a. styrkelse af færdigheder, kapacitet, kompetence og selvværd. Simovska m.fl. 2010
13 De gode erfaringer 1: Din erfaring Tænk på én god erfaring relateret til seksualundervisning, som du selv har gjort dig (alternativ: som du har hørt om fra andre). 2: Del med andre Rejs dig og gå rundt mellem de andre deltagere. Hver gang du møder en ny person, stopper du op, hilser og udveksler erfaringer.
14 God og effektiv seksualundervisning Forskningen viser, at der er nogle særlige karakteristika, der kan fremhæves ved god og effektiv seksualundervisning: Undervisningen tager udgangspunkt i en aktiv og involverende pædagogik og der benyttes en stor variation af undervisningsmetoder (f.eks. dialog, vurderingsøvelser, rollespil, film). Der arbejdes med klare og definerede mål i forhold til indhold, metoder og aktiviteter. Undervisningen tilrettelægges i forhold til elevernes alder og seksuelle erfaring. Indsatserne er længerevarende, dvs. flere timer og over en længere periode.
15 Fortsat Undervisningen foregår i et trygt socialt miljø. Der kommunikeres åbent om sex og relaterede temaer i undervisningen. Underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for om undervisningen kan fremme en forandringsproces hos eleverne. Underviseren skal være oprigtigt interesseret i at arbejde med seksualundervisningen og have modtaget særlig uddannelse inden for området med fokus på involverende pædagogik. Forsberg (2007), UNESCO (2009)
16 Refleksion og opsamling Hvilke tanker sætter det i gang hos jer, når: I hører om andres erfaringer med seksualundervisning? I hører om disse udvalgte pointer om seksualundervisning fra dansk og international forskning? Opsamling Hvilke pointer var vigtige? Hvad vil der blive arbejdet videre med blandt deltagerne? Er der vigtige anbefalinger at give videre?
17 Kilder Apter, D. (2009). Sexuality education programmes and sexual health services; links for better sexual and reproductive health (SRH). Entre Nous, The European Magazine for Sexual and Reproductive Health, 69, Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen Kirby, D. (2007). Emerging Anwers 2007: Research findings on programs to reduce teen pregnancy and sexually transmitted diseases. Washington DC: National Campaign to Prevent Teen and Unplanned Pregnancy NICE (2010). Public Health draft guidance: School, college and community-based personal, social, health and economic education focusing og sex and relationships and alcohol education. Simovska, V., Magne Jensen, J. Nordin, L. L. (2010). Inddragelse af unge i sundhedsprojekter opsummering af en DPU-litteraturgennemgang. København: Sundhedsstyrelsen Simovska, V. (2011). Læring gennem InterAktion. Et sociokulturelt perspektiv på handlekompetence. I: Dahl, K. m.fl. Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence inspireret af Karsten Schnack. København: Danmarks Pædagogiske Universitet UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO Wistoft m.fl. (2009). Risikable børn og unge. DPU og CBS, Lundtofte
18 Tak for jeres opmærksomhed! Fortsat god konference...
Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning
Beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. februar 2010 af Kirsten Brosbøl (S) og Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Nanna Westerby (SF), Marianne
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereUGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE
UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer
Læs mereTemamøde om seksuel sundhed
Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen
Læs mereGod seksualundervisning hvad og hvordan?
God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen
Læs mereSeksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)
Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,
Læs mereET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE
ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5
Læs mereForebyggelsespakken i praksis
Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs mereFaktaark om. Om undersøgelsens validitet: Kortlægningen består af både en kvantitativ og kvalitativ delundersøgelse:
Faktaark om Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark. Om undersøgelsens validitet: Kortlægningen
Læs mereUndervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning
Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk
Læs mereET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB
ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 7.-9. KLASSE 1 INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6
Læs mereKvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner
Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen
Læs mereSynlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver
Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 15: Foretræde for Sundhedsudvalget Tak for den store støtte I har givet til Sex & Samfunds arbejde. Tak
Læs mere146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike
146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- ORIENTERet seksualundervisning Af Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 147 I Sex & Samfunds optik er der ingen tvivl om,
Læs mereET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE
ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6
Læs mereTværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune
Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Sundhed og Sundhedsfremme en utopi og/eller en udfordring? Forebyggelsens utopi
Læs mereUdvikling af læringsplan eller læseplan
Udvikling af læringsplan eller læseplan Indledning Hvis man interesserer sig for opbyggende eller forebyggende arbejde, er skolen et oplagt sted at sætte ind. Her er næsten alle børn og unge samlet i et
Læs mereIndholdfortegnelse for bilag
Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereKan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?
VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores
Læs mere#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund
#KROP Uge Sex 2018 Lone Smidt ls@sexogsamfund.dk National projektleder Sex & Samfund INDHOLD Krop og trivsel i tal herunder resultater fra Sex & samfunds undersøgelse om unges kropsidealer og syn på egen
Læs mereProjekt: Trygge kys og kram i Norddjurs Bilag 1
Projekt: Trygge kys og kram i Norddjurs Bilag 1 Baggrund Norddjurs Kommunes sundhedspolitiske målsætning er, at kommunens sundhedstilbud skal være tilgængelige for alle borgere. Det er en stor udfordring,
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereHvordan kan kommuner bruge nationale kampagner til at styrke arbejde med seksuel sundhed?
Workshop 1-4: Hvordan kan kommuner bruge nationale kampagner til at styrke arbejde med seksuel sundhed? Cases: Kun med Kondom og Uge Sex Summe-grupper Vidensdeling i plenum /Jane Kofod, Sex & Samfund Kun
Læs mereSUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING
FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN
Læs mereLÆRING FOR SUNDHED OG TRIVSEL
2018 SLUTRAPPORT FOR PARTNERSKABET: LÆRING FOR SUNDHED OG TRIVSEL JOURNAL NR. 1403102 destination TriVSel Sociale medier 0.-3. KlaSSe 2016 INDHOLD INDLEDNING......................................................
Læs mereFORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs merev. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereHvad mener du om Internettets fremtid?
Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle
Forenklede Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle I Folkeskolens obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning
Læs mereMENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/
MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse
Læs mereTRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN
TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN INDHOLD Præsentation af nye perspektiver og anbefalinger til skolens arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring.
Læs mereSundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis
Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes
Læs mereUndervisning og gæstelærere
Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel
Læs mereNYHEDSBREV UNGE I VÆKST
NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,
Læs mereDialog i det multietniske klasserum
Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mereMENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN
MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereSundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune
Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Lone.hein@holstebro.dk 24 20 52 15 HOLSTEBRO KOMMUNE FAKTA Ca. 57.000 indbyggere Mange ungdomsudannelser -: Gymnasium, HF, VUC, Teknisk
Læs mereSundhed på tværs. - Når samarbejdet virker. Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015
Sundhed på tværs - Når samarbejdet virker Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015 Lisbeth Holm Olsen, konsulent Center for forebyggelse i praksis 2016-2018 Center
Læs mereVEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN. Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra klasse
VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra 0.-9. klasse Uge Sex 2020 Sex & Samfund, 2019 ISBN nr.: 978-87-93654-17-4 Kopiering
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereDET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet
DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne
Læs mereLP-modellen og udfordringer for den danske skole.
LP-modellen og udfordringer for den danske skole. Af Marianne Jelved Mærk Skolen Der er både udefra og indefra kommende faktorer, der påvirker og bidrager til udfordringerne for folkeskolen i Danmark.
Læs mereOrientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet"
Punkt 8. Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet" 2019-003751 Skoleforvaltningen fremsender til s orientering, information om projekt Mod på livet. Beslutning: Til orientering. Møde den
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen. DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker DropMob er udviklet med hjælp fra: Nivå Skole og Børnehusene Nivå (Basen Fritidsklub, Galaxen
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mere1. Skolens værdigrundlag som baggrund for politikken
SKOLE Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge på skoler/i SFO En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereDeltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed
Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed Bjarne Bruun Jensen Professor og Chef for Steno bjarne.bruun.jensen@regionh.dk Bjarne.Bruun.Jensen@regionh.dk 1 Deltagelse som forudsætning for
Læs merePeer to Peer i seksualundervisningen. Center For Undervisningsmidler
Peer to Peer i seksualundervisningen Center For Undervisningsmidler Den nationale konference for seksuel sundhed 2017 Program CFU, UC SYD Sundhed & Trivsel Samarbejdet mellem CFU og kommunens sundheds-
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereMENTAL SUNDHED OG HELSKOLEINDSATS
MENTAL SUNDHED OG HELSKOLEINDSATS Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet 18-01-2014 Karen Wistoft 2 Oplæggets
Læs mereSeksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.
Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereOrdblinde elever i 7. 10. klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs mereFamilier klasse
Familier GRUNDMATERIALE 2.-3. klasse Temamateriale Seksualundervisningsmateriale til lærere INDHOLD Forord... 3 Hvad indeholder materialet?... 4 Elever med særlige behov... 6 emne 1: det trygge rum...
Læs mere1. Skolens værdigrundlag som baggrund for politikken
SKOLE Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på skoler/i SFO En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse og tidlig opsporing
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereTrivselsfremmende skoleudvikling
Trivselsfremmende skoleudvikling Jeanette Magne Jensen & Venka Simovska Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Hvad er trivsel? Indhold af oplægget Hvad er trivselsfremmende
Læs mereLoma - integration og inklusion. Kaj Hørberg Skoleleder Ørkildskolen, Svendborg
Loma - integration og inklusion Kaj Hørberg Skoleleder Ørkildskolen, Svendborg Ørkildskolen, Svendborg Start 1/8 2011 med to afdelinger Byen og Øst Skoledistriktet er Svendborg bymidte og østlige del af
Læs mereTINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT
TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs merePointer fra forskning om kvalitet
www.eva.dk Pointer fra forskning om kvalitet Opstartsseminar i kommunalt partnerskab d. 20. september 2017 Hvorfor skal vi fokusere på kvalitet i dagtilbud? Bedre livsmuligheder - særligt for børn fra
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereEvaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode
UNG DIALOG Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode Forord...3 Baggrund...4 Ung til ung som metode...4 Organisation...6 Beskrivelse af Ung Dialog...7 Formål og mål...7 Målgrupper...7 Temaer og
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE
Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereRapport. Afdækning af unges seksuelle sundhed
Rapport Afdækning af unges seksuelle sundhed 2 Afdækning af unges seksuelle sundhed Indhold Afdækning af unges seksuelle sundhed...2 Indledning...3 Folkeskolen...4 Sundhedsplejen...4 Medlemskab af Sex
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereMedborgerskab i hverdagen
Medborgerskab i hverdagen fra 0-18 år 0 år 18 år Nutidens Fællesskaber fremtidens medborgerskab I et børneperspektiv er essensen i medborgerskab, at alle børn og unge oplever, at de kan være med, de hører
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereMad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen
Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereDANMARKS FREMTID - GIV DE UNGE DIN STØTTE
KREATIVITET, SAMARBEJDE, HANDLEKRAFT DANMARKS FREMTID - GIV DE UNGE DIN STØTTE Lad dem blive trænet dem i de kompetencer, som også efterspørges i erhvervslivet HVOR MEGET ER DET VÆRD at føle sig godt tilpas
Læs mere1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat
1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.
Læs mereFå inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune. Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling
Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling Program for workshop Velkomst og introduktion v/ Morten Emmerik
Læs mere