Mit museum Trapholt, Koldinghus og skolerne i Kolding kommune.

Transkript

1 Mit museum Trapholt, Koldinghus og skolerne i Kolding kommune. Formål: 1. At sætte nye standarder for hvorledes museer og skoler kan samarbejde 2. at benytte samlingerne på en relevant og kreativ måde 3. at lade eleverne selv komme med bud på hvordan kunstværkerne og museumsgenstande kan formidles 4. Museet kan lære af elevernes formidling, som vil kunne udvikle museernes egen formidling 5. at skabe et engagerende tiltag, hvor den læring som lærerne har lært på kurserne om og Trapholts og Kolding hus samling kan benyttes på en overskuelig og relevant måde. På sigt vil det betyde at 250 lærere kender Trapholts og Koldinghus samlinger bedre og bedre 6. at skabe på læring på tværs af elever, lærere og skoler 7. at kompetence udvikle Kolding kommunes lærere, således at de ved at kende og forstå museets samlinger vil kunne inddrage dem i deres undervisning 8. At skabe ejerskab ved at gøre Trapholt og Koldinghus samlinger tilgængelig gennem et engagerende, responsivt og relevant tiltag som gør museernes samlinger til elevernes fremfor museets. Trapholt og Koldinghus har som vision for projektet projektet mit museum at hæve standarden for hvorledes museernes samlinger indgår i elever og lærere i folkeskolens hverdag og bevidsthed samt at sætte nye standarder for hvorledes folkeskole og museer kan etablere fælles projekter. Mit museum har dels har uddannende effekt på lærerne, har et konkret og synligt output i forbindelse med to årligt tilbagevendende begivenheder på henholdsvis Koldinghus og Trapholt og vil på sigt vil give et gensidigt dybt kendskab og relation mellem lærerne i Kolding og museerne. Der er således både et kort og et langsigtet perspektiv i mit museum Museernes samlinger er stort set ukendte for de fleste lærere i folkeskolen. Trapholt og Koldinghus vil gerne gøre vores samlinger til levende materiale, som naturligt indgår i lærernes daglige undervisning, der hvor det er relevant. Dette kræver at lærerne får indsigt i vores samlinger, samt at der etableres et tilbud hvor samlingen benyttes aktivt sammen med eleverne samt at der er tænkt bæredygtigt i forhold til at etablere et tilbud som kan gentages flere gange, hvorved viden og gensidig kendskab befrugter hinanden. Vi lever i en tid med mange tilbud, hvor det at være med i en stor, velgennemarbejdet og velplanlagt begivenhed har større tiltrækningskraft end ufokuseret spredhagl. På Trapholt bliver forløbet som følgende:

2 TRAPHOLT: Den store kunstkonkurrence Hvordan: En gang om året afholdes lige efter pinse den årlige kunstkonkurrence for børn på Trapholt. Deltagerne er et hold fra en 5. klasse fra kommunens 23 folkeskoler. Hver skole stiller således med et kæmpende hold, som skal kæmpe om at blive valgt som den bedste skole til at formidle kunst. De har tilrettelagt formidling af et kunstværk på Trapholt. Eleverne i gruppen har ud fra et udvalg på 100 værker valgt netop det værk som de selv vil formidle til andre elever. På Trapholt står deres kunstværk klar. Der vil således være det antal kunstværker som svarer til antallet af deltagende skoler 23 ialt. Eleverne vil i løbet af dagen have deres formidlingsaktivitet kørende ved siden af kunstværket. Dette kunne være: en kreativ opgave, mundtlig formidling, en film om værket eller hvad man nu i den udvalgte gruppe har fundet på, og gennemarbejdet i klassen. Det vil være vigtigt, at eleverne tænker formidlingssituationen igennem, hvorved de lærer rigtig meget om værkerne. Det er jo som bekendt ofte læreren som lærer mest i en formidlingssituation. Eleverne bliver således selv formidlere af kunsten til hinanden. Hver deltager på dagen (dvs. ALLE elever minimum hele klassen muligvis flere klasser fra samme skole) får tre poletter i tre forskellige farver. Farverne rød=3, blå=2, gul=1. Eleverne kan lægge deres poletter ved den stand de synes skal have flest stemmer. Eleverne går således rundt og oplever kunstformidling fra de andre elever, og vurderer undervejs hvem der skal have deres stemme som det bedste formidlingstiltag. Sidst på dagen optælles alle stemmerne, og de tre bedste kunstformidlere kåres og modtager en kæmpe præmie som endnu ikke er defineret. Hvornår: Tirsdag eller onsdag efter pinse 9:30-13:30 Deltagerne: Hver skole vælger hvem der skal repræsentere dem. Der vil kunne være en forudgående konkurrence på skolen om hvem der laver den bedste formidling af et kunstværk, hvorefter skolen sender den gruppen som skolens elever selv har valgt skal repræsentere skolen i kunstkonkurrencen. Hver skole sender minimum 1 klasse men gerne flere. På selve dagen skal som minimum den klasse som har et deltagende hold være med og skolerne kan evt. vælge at sende flere klasser der vil således muligvis være flere tusinde elever på samme på Trapholt, som oplever hinandens formidling af de 23 udvalgte værker. Kompetenceudvikling: Lærerne har forinden været på en kursus på Trapholt, hvor de indgående har lært om museets kunstsamling. Der vil hvert år skulle udvælges 5. klasse lærere fra hver skole 46 lærere i alt, som har gennemgået et tredages kursus sammen med Trapholts faglige team, hvor de har fået et indgående kendskab til museets samling herunder de 100 kunstværker til konkurrencen. Formålet med kurset er dels at ruste lærerne til at kunne gennemføre kunstkonkurrencen på deres skolen, men også at et kendskab til Trapholts samling vil kunne danne grobund for yderligere udvikling af fælles

3 undervisningstilbud mellem museet og skolerne samt konkret inddragelse af samlingen i lærernes undervisning på sigt. Dette vil udelukkende kunne ske, hvis lærerne får en grundlæggende indsigt i museernes samlinger. Kompetence og projektledelse fra Trapholt vil under optimale vilkår og med økonomiske støtte være den samme person, som vil fungere som sparringspartner med lærerne på de enkelte skoler. Det vil under hele forløbet være vigtigt at det er læreren selv, som leder forløbet. Imidlertid vil støtte og tilstedeværelse af projektlederen kunne udvikle både læreren og relationen mellem skole og museum. Formålet er ikke at kompetence personen fra Trapholt skal overtage formidlingssituationen på skolen. Praktik: Tre dages kursus med lærere Hvor mange år over de næste 5 år? = 250 lærere i alt Busser til elevtransport Sponsor mad (easy food?) Telt til elever så de kan være i ly Stafelier til opstilling af kusntværker på Trapholt Modtagelse af 1200 elever, tasker, jakker, affald Koldinghus: Den store kulturhistoriske udstilling Hvordan: En gang om året er alle kommunens 6. klasser ansvarlige for at lave en stor kulturhistorisk udstilling med udgangspunkt i museets samlinger. Udstillingen skal ikke alene ses af besøgende skoleelever, men ses som en udstilling på linje med museets øvrige tilbagevendende udstillinger som f.eks. biennalen og Designskolens afgangsudstilling. Den bliver derfor stående i en længere periode og kan ses af museets besøgende. For at engagere eleverne gøres udstillingen til en konkurrence. Eleverne tænkes ligeledes uddannet som guider, hvor de ikke alene ved noget om deres egen udstilling, men også kan stå for en rundvisning i udstillingen. Udstillingen har hvert år et tema, for 2016 kunne temaet f.eks. være Industrialiseringen Kolding og omegn i slutningen af 1800-tallet. Hver klasse inddeles i hold som vælger et emne under denne overskrift, som man laver en lille udstilling med genstande fra museets samling. Eleverne skal selv finde underemnet og de tilhørende udstillingsgenstande. Et underemne kunne være Børnearbejde år 1900 eller Legetøj i gamle dage. De er derefter ansvarlige for at finde viden om emnet og den formidling, de vælger, der skal ledsage deres udstilling. Museet har dog her en funktion som tovholder og vidensbank, som elever og lærere kan støtte sig til. Stadsarkivet og Kolding Folkebibliotek er her oplagte samarbejdspartnere. Eleverne kan med fordel hente hjælp og inspiration i Museet på Koldinghus formidlingstrategi, der fokuserer på 1. Autenticitet, 2. Involvering og 3. Værtskab.

4 Samtidig udskriver museet en stor skrivekonkurrence, hvor 6. kl. i hele landet inviteres til at digte en historisk novelle, som passer til museets udstilling. Vinderen afsløres ved udstillingens åbning. Kompetenceudvikling: Inden arbejdet hjemme på klassen har lærerne været på et kursus på Koldinghus, hvor de indgående har lært om museets samlinger, og den historiske periode, der berøres. Der vil hvert år skulle udvælges én lærer fra hver 6. klasse fra hver skole som har gennemgået et tredages kursus sammen med Koldinghus faglige team, hvor de har fået et indgående kendskab til museets samling herunder genstandene til konkurrencen. Formålet med kurset er dels at ruste lærerne til at kunne gennemføre historiekonkurrencen på deres skole, men også at et kendskab til Koldinghus samling vil kunne danne grobund for yderligere udvikling af fælles undervisningstilbud mellem museet og skolerne samt konkret inddragelse af samlingen i lærernes undervisning på sigt. Dette vil udelukkende kunne ske, hvis lærerne får en grundlæggende indsigt i museernes samlinger. Fag: Projektet kan tænkes ind i en række fag, som eleverne kender fra deres dagligdag. Mest oplagt er fagene historie og dansk, men også fag som musik og billedkunst vil være oplagt at inddrage. Ydermere vil det være relevant at tænke kommunens designsatsning ind i projektet. Der vil ligeledes være rig lejlighed for eleverne til at anvende moderne kommunikationsformer, it og sociale medier. Forløb: Deltagerne er alle 6. klasser fra kommunens folkeskoler. Hver skole stiller således med et en eller flere klasser, som skal kæmpe om at blive valgt som den bedste skole til at formidle historie. De har selv tilrettelagt formidlingen af et historisk emne på Museet på Koldinghus. Eleverne i gruppen har ud fra museets samling på over registrerede genstande valgt et antal, som de selv vil formidle til andre elever. På Museet på Koldinghus er klassens udvalgte genstande stillet frem på små stande. Eleverne vil i løbet af dagen have deres formidlingsaktivitet kørende ved siden af udstillingen. Dette kunne være: en kreativ opgave, mundtlig formidling, inddragelse af sociale medier, film om værket eller hvad man nu i klassen har fundet på og gennemarbejdet i klassen. Det vil være vigtigt, at eleverne tænker formidlingssituationen igennem, hvorved de lærer rigtig meget om emnet. Det er jo som bekendt ofte læreren, som lærer mest i en formidlingssituation. Eleverne bliver således selv formidlere af historien til hinanden. Hver deltager på åbningsdagen får et antal poletter udleveret. Eleverne kan lægge deres poletter ved den stand, de synes, skal have flest stemmer. Eleverne går således rundt og oplever historieformidling fra de andre elever, og vurderer undervejs, hvem der skal have deres stemme som det bedste formidlingstiltag. Sidst på dagen optælles alle stemmerne, og de tre bedste formidlere kåres og modtager en kæmpe præmie som endnu ikke er defineret.

5 De besøgende klasser, der ikke har været med i udstillingen, skal dog også være klædt på til besøget. Vi forestiller os, at de forinden har været igennem et mindre forløb, hvor de har lært om pågældende tidsperiode. Hvornår: En mandag i november 09:30-13:30