Travheste som forsøgsheste

Transkript

1 Travheste som forsøgsheste Forskning i hjerteflimmer hos heste resultater der gavner både hest og menneske Professor Rikke Buhl og Hospitalschef Susanne Nautrup Olsen De fleste travfolk har oplevet, at en hest i fuld fart pludselig taber fart og stopper op, og det er nærmest som om, hesten ikke kan løbe længere. Det kan der være flere årsager til, og en af dem er hjerteflimmer også kaldet forkammerflimmer eller atrieflimmer. I mere end femten år har professor Rikke Buhl, fra Universitetshospitalet for Store Husdyr under Københavns Universitet forsket i hestehjerter og oftest i travhestenes hjerter. Nogle kan måske huske hendes forskningsprojekt, hvor G årgangen blev fulgt med tallige hjerteundersøgelser fra 2001 til 2005 for at kortlægge, hvordan travhestens hjerte udvikler sig over tid og for at belyse betydningen af et stort hjerte for hestens præstationer på væddeløbsbanen. Hesten har et imponerende hjerte. Nok er hesten måske ikke det hurtigste dyr i verden og overhales f.eks. af geparden, løven og strudsen. Men hesten er det dyr med det største hjerte i forhold til kropsvægten, og hesten har den suverænt største pumpekapacitet. Et godt eksempel er f.eks. at når mennesker kan øge mængden af blod, der pumpes ud af hjertet, 4-5 gange under hårdt arbejde, ja så kan hesten øge blodmængden op til 16 gange. Dette er helt unikt blandt pattedyrene. I de seneste år har Rikke Buhl og hendes forskergruppe arbejdet intenst med at forstå en hjertesygdom, som ikke kun rammer heste, men også mennesker. Derfor er resultaterne af forskningen ikke kun til gavn for heste, men også os mennesker kan forvente at få glæde af forskningen. Hjerteflimmer svær at forstå og svær at behandle Hjerteflimmer er en tilstand, hvor hjertet ikke længere er i stand til at styre sin egen rytme. Det fører til at hjertet ikke pumper godt nok, hvilket bliver tydeligt, når hesten skal præstere hårdt fysisk arbejde. Blandt pattedyrene ses sygdommen især hos mennesker og mærkeligt nok også hos hesten, hvorfor mennesker og heste er de to pattedyr, som hyppigst rammes af sygdommen. Det er især hos heste, der skal præstere hårdt fysisk arbejde, så som væddeløbere, military- og springheste, at sygdommen rammer. Hos mennesker ses tilsvarende symptomer, men samtidig er tilstanden hos mennesker forbundet med en række alvorlige komplikationer, f.eks. blodpropper og slagtilfælde. I takt med at befolkningen bliver ældre og ældre, får flere personer diagnosticeret sygdommen, og fremtidsprognoser vurderer, at op mod 25% af befolkningen vil få hjerteflimmer. Sygdommen er desværre den hjertesygdom hos mennesker, som lægerne har vanskeligst ved at forstå og behandle. En af

2 forklaringerne kan være, at forskerne mangler en god dyremodel til at studere sygdommen i. Som oftest anvender man mus, rotter, grise, hunde og geder i forskningen af sygdommen, hvilket er problematisk, da hjerteflimmer ikke ses hos disse dyr. Heste derimod har lige som mennesket et hjerte, der har let ved at flimre. Da hesten et meget tillidsfuldt dyr og det er let at omgås, er det derfor oplagt at anvende heste som forsøgsdyr i forskningen indenfor hjerteflimmer. Når forskerne planlægger et forsøg, der involverer dyr, skal projektet ned i de mindste detaljer forelægges Dyreforsøgstilsynet, der skal give accept af den detaljerede forsøgsplan inden et forskningsprojekt igangsættes. Når der er opnået tilladelse til at udføre projektet, kan projektet igangsættes. De heste, som deltager i projektet, opstaldes i et særligt område i Taastrup. Mens hestene indgår i hjerteprojekterne, har de et godt hesteliv, hvor de kommer på fold, bliver ordnet og striglet hver dag. Når hjerteforsøgene udføres står hestene stille og roligt og æder hø. mens forskerne bogstaveligt talt overtager kontrollen med deres hjertes puls og rytme. De seneste år har forskerne i Taastrup undersøgt en ny type medicin til behandling af hjerteflimmer. I første omgang er det medicin, der er tiltænkt mennesker, men forskergruppen håber, at hestene på sigt også får glæde af denne nye viden, i form af bedre behandling til dem også. Særligt ét stof udviklet af et engelsk firma har vist meget lovende resultater og måske vil det i fremtiden være et stof dyrlæger kan anvende, når heste rammes af hjerteflimmer. Det nyeste forskningsprojekt støttet med 2,5 millioner kr af De Frie Forskningsråd har fokus på, hvordan motion påvirker hestens hjerte og udvikling af hjerteflimmer. Her studeres både heste, som har været aktive væddeløbsheste i mange år og heste, som næsten ikke har været i træning. Forskernes teori er, at mange års træning hos heste og hos mennesker gør hjertet mere modtageligt for udvikling af hjerteflimmer. Hestene i det nuværende projekt bliver observeret på løbebånd, hvor de gennemgår en standardiseret test. Herefter stimuleres hjertet via et kateter gennem en blodåre til at få hjerteflimmer. Da der ikke er nerver i hjertet, er hesten uforstyrret under stimuleringen, der foregår mens hesten står i sin egen boks. Efter et døgn med hjerteflimmer stoppes hjerteflimmeren, og hestens hjerte slår nu helt normalt igen. Herefter gentages løbebåndstesten for at se, om hesten nu er blevet mere modtagelig for at udvikle hjerteflimmer. Hestene i hjerteprojekterne er alle travheste, som indkøbes specifikt for at indgå i forsøgene og registreres som forsøgsdyr ved deres ankomst til hospitalet. Det er en større planlægningsmæssig opgave, når som i år 24 heste skal indgå i forsøg på i forvejen fastlagte datoer, blandt andet fordi det er et stort team af forskere, der skal samles og være parate til dels selve forsøgene, men også til analysering af prøver udtaget undervejes. De indkøbte travheste er typisk heste, ejeren ikke ønsker at anvende som væddeløbshest/ridehest længere. Hestene ender deres liv som forsøgsheste, idet de alle aflives, når forsøgene er gennemført. I forbindelse med aflivningen udtages i fuld bedøvelse - muskelprøver fra hjertet til videre undersøgelser i laboratoriet. Forskergruppen består ud over forskerne

3 fra Taastrup også af læger og biologer fra bl.a. Rigshospitalet samt Holland og England, og de danske forskere er den første forskergruppe i verden, som arbejder målrettet med at etablere hesten som ny dyremodel for hjerteflimmer til gavn for både heste og mennesker. Faktaboks: Hjerteflimmer forkammerflimmer Hjertet arbejder ukoordineret og der pumpes for lidt blod ud i kroppen, særligt under motion Forekommer hos 1-4% af heste (især travheste og store rideheste) og mellem 10-25% af mennesker Ældre mennesker og idrætsfolk er i højere risiko for at udvikle sygdommen end resten af befolkningen Dødeligheden fordobles hos mennesker, mens hesten primært har nedsat præstation, når den har hjerteflimmer Sygdommen behandles medicinsk eller ved elektrisk stimulering af hjertet, men ofte er der ringe effekt og mange får tilbagefald Brugen af forsøgsdyr er reguleret gennem lovgivning i Danmark. Der må ikke udføres forsøg på dyr i Danmark uden at der foreligger en tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. Billeder: Billede 1: Hjertekardiogram (EKG) optaget fra hest med hjerteflimmer

4 Billede 2: Løbebåndstest af travhest, hvor der samtidig udtages blodprøver Billede 3 Hjerteskanning af hest udført af Rikke Buhl

5 Billede 4 Forsøgsheste på græs.

6