Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016

Transkript

1 Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016 Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Ethvert gymnasium skal have et system til kvalitetsarbejde og resultatvurdering, der udmøntes i en evalueringsstrategi og en evalueringsplan. Kvalitetssikringssystemet er funderet på regelgrundlaget i Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser nr. 23 af 11/01/2005 og 131 i stx-bekendtgørelse: BEK. Nr. 776 af 6. juni Evalueringsplanen er funderet på stx-bekendtgørelsens kap. 12. Kvalitetssystemet og evalueringsplanen skal sikre fortsat skoleudvikling og omfatte systematiske og begrundede metoder og procedurer, der bidrager til at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelse og undervisning (jf. vedledningen til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering). De følgende afsnit beskriver, hvordan disse elementer fungerer på Christianshavns Gymnasium. Skolesyn, værdigrundlag og kvalitetsarbejdet Der er fire centrale elementer i Christianshavns Gymnasiums skolesyn: faglighed og demokrati, fællesskab og globale christianshavnere. Skolesynet er dermed kendetegnet ved en dialogkultur, hvor man ikke kun taler men også oprigtigt lytter. I denne samtale, i dette møde, mellem elever indbyrdes, mellem elever og lærere, ledelse og øvrige medarbejdere og med verden omkring os bygger vi på gensidig tillid, opmærksomhed og fordomsfrihed. Netop fordi vi er rodfæstede i vores egen lokale kontekst, kan vi have et globalt udsyn. Vi ønsker at række ud over os selv og være åbne over for verden omkring os. I dette møde med andre får vi indsigt og forståelse, der hjælper os til bedre at kunne navigere i en stadig mere globaliseret verden. En demokratisk samtalekultur forudsætter foruden frisind også faglig viden og faglig forståelse. Derfor er der en indre sammenhæng mellem faglighed og demokrati. Vi ønsker at fremme en vikultur, hvor vi i respekt for både den enkelte og fællesskabet arbejder for en levende udvikling af skolens undervisning og af skolen som helhed. Vi ser skoleudvikling som en fælles sag og et fælles ansvar, hvor faglighed og medbestemmelse går hånd i hånd, og hvor ledetråden i kvalitetsarbejdet er, at vi ønsker det bedste for den enkelte og for skolen. I Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering defineres selvevaluering på følgende måde: En proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse. Denne definition af selvevaluering ligger i forlængelse af Christianshavns Gymnasiums skolesyn og værdier samt ledelsessyn, hvor åbenhed og dialog er kendetegnende. Dette er forsøgt illustreret i nedenstående model over ledelsens organisering på Christianshavns Gymnasium.

2 Ledelsens organisering på Christianshavns Gymnasium Bestyrelse Rektor og vicerektor Pædagogiske ledere Regnskabs-, studiecenter-, IT- og teknisk ejendomsleder Mål for kvalitetsarbejdet på Christianshavns Gymnasium Christianshavns Gymnasiums værdigrundlag, visioner og mål skal ses i sammenhæng med skolens arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, under ét kaldet kvalitetsarbejdet. Målet for kvalitetsarbejdet er udvikling af undervisningen og af skolen som helhed samt kompetenceudvikling af elever, medarbejdere og ledelse. Kvalitetscirklen Undersøgelse og vurdering af kvalitet og resultater danner basis for at overveje, om der er grund til ændringer set i forhold til tidligere praksis. Det kan være i form af justeringer eller mere grundlæggende i form af ændringer i de opstillede mål og strategier. Det er imidlertid vigtigt at anskue kvalitetsudviklingen som en proces, der i princippet ikke stopper. Kvalitetscirklen kan illustrere princippet:

3 Mål Justering Planlægning Evaluering Praksis Evalueringsplanen Evalueringsplanen præsenterer evalueringernes genstandsområder. Med undtagelse af UMV og APV finder evalueringerne sted hvert skoleår en eller flere gange afhængig af evalueringens fokus. Evalueringerne foregår på skoleniveau (hele skolen), på årgangsniveau (en del af skolen) og på fagniveau. For at sikre og udvikle kvalitetsarbejdet anvender skolen forskellige typer af evaluering og selvevaluering. Der anvendes: evalueringer med fokus på processen og på resultaterne, dvs. formativ og summativ evaluering kvantitative og kvalitative metoder, fx spørgeskemaundersøgelser, interviews og dialog mellem lærer og elev skriftlig og mundtlig evaluering Variationen og kombinationen af metoder sikrer en alsidig og præcis erfaringsopsamling og dokumentation som grundlag for de forhold, der skal evalueres og udvikles. Et afgørende aspekt ved en hvilken som helst selvevaluering er opfølgningen, dvs. de aktiviteter, der igangsættes på baggrund af evalueringernes resultater. Opfølgningen består i at informere og inddrage elever, lærere og evt. andre i den fortsatte proces i kvalitetsarbejdet jf. kvalitetscirklen.

4 Oversigt over evalueringsplanen Hvad evalueres? Hvem evaluerer? Hvornår evalueres? Hvorfor evaluere? Hvem følger op? Elever Den enkelte faglærer Bedømmelse af Tre gange årligt samt Lærer, elev og standpunkt ud fra eksamen censor lærerplanens krav Undervisningen Den enkelte faglærer Efter et forløb Medindflydelse og Lærere, elever og optimering af det ledelse (MUS) faglige udbytte AT-forløb Efter hvert forløb Sikre den De involverede AT-udvalget og de (samt udfyldning af progressive udvikling lærere og elever involverede lærere studierapport) frem mod AT-8 Grundforløb Faglig og personlig i Evaluatorerne i overgangen fra Tovholdere og samarbejde med Oktober / november folkeskole til ledelse teamkoordinatorer gymnasie Større skriftlige Sikre progression i De enkelte faglærere opgaver: DHO, Årligt skriftlig akademisk og censorer (SRP) SRO og SRP arbejde Lærere Afsluttende Evaluatorer i vurdering af den Det treårige samarbejde med April enkelte gymnasieforløb teamkoordinatorer studieretning og Teamkoordinatorer gymnasietid Udvalgsarbejde Pædagogisk Råd (PR) Årligt Opfylde udvalgenes kommissorier PR og ledelsen Ledelsen mål Sikre skolens Skolens mål og Ledelsen og Bestyrelsen Årligt kvalitetsudvikling og indsatsområder bestyrelsen indsatsområder centrale værdier Ledelsen og Skolens Sikre skolens Ledelsen og Pædagogisk Udvalg Årligt nøgleområder kvalitetsudvikling bestyrelsen (PU) Hvert tredje år UVM og APV SU og AMU (ekstern) (lovpligtigt) Trivselsundersøgelse Ledelse Uddybende kommentarer til evalueringsplanen Evaluering af elever Mål: Opfylde kravene til STX med fokus på elevernes kompetencer Eleverne bliver løbende orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, samt hvordan de fremadrettet kan forbedre deres faglige standpunkt. Den enkelte lærer er orienteret om det faglige standpunkt hos eleverne, og hvordan de udvikler sig i klassens andre fag og forløb.

5 Standpunktskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Undervisningen Mål: Opfylde kravene til STX med fokus på læring og undervisning Det enkelte undervisningsforløb afsluttes med en evaluering. Den kan være mere eller mindre omfattende afhængig af forløbets længde, hvor i fagets samlede undervisning den finder sted, hvordan der tidligere er blevet evalueret i faget o.l. En forudsætning for at evaluere undervisningsforløbet er, at eleverne ved forløbets start er blevet præsenteret for nogle konkrete, faglige mål. Evalueringen sammenfattes typisk i nogle hovedpunkter, som præsenteres for klassen, og den afsluttes med nogle fokuspunkter, der er anvendelige i forhold til kommende forløb. Til MUS-samtaler medbringes en evaluering. Ud over en summativ evaluering af det enkelte undervisningsforløb foregår der en formativ evaluering af undervisningen. Den er af uformel karakter, og initiativet til den kan komme både fra elever og læreren. Den kan fx foregå i forbindelse med tilbagelevering af skriftlige arbejder, vurdering af mundtlige oplæg, gruppearbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse. Formativ evaluering finder også sted i individuelle samtaler med eleverne, helst midt mellem to karaktergivninger, så eleven får mulighed for at forbedre sig ift. nogle faglige mål, ellers ifm. karaktergivning. Evaluering kan være mundtlig eller skriftlig eller en kombination ofte vil det være hensigtsmæssigt med et antal skriftlige evalueringsspørgsmål, som læreren sammenfatter og efterbehandler mundtligt med klassen. AT-forløb Mål: Opfylde kravene til STX omkring Almen Studieforberedelse (AT) Christianshavns Gymnasiums AT-progression er som følgende: 1.g enkeltfakultært (AT-1 samfundsvidenskabeligt, AT-2 humanistisk og AT-3 naturvidenskabeligt) 2.g tværfakultært (AT-4), innovativt (AT-5) og afsluttende årsprøve (AT-6 med minimum et studieretningsfag) 3.g afsluttende AT-forløb (AT-7 og AT-8 (eksamen)). Grundforløb Mål: At få et præcist og nuanceret billede af 1) den enkelte elevs udvikling fra skoleelev til gymnasieelev fagligt og personligt 2) undervisningens faglige og metodiske progression, 3) indhold, arbejdsformer og udbytte af AP og NV 4) klasserumskultur, arbejdsdisciplin o.a. Evalueringen gennemføres af 1.g-klasserne i samarbejde med teamkoordinatorerne i oktober/november. Det er en selvevaluering med kvalitativ dokumentation. Klassernes besvarelser sammenskrives af skolens evaluatorer til én samlet evaluering, der lægges på hjemmesiden. Evalueringen bruges i det følgende skoleårs planlægning og indgår i planlægningsmøder for lærerteam og teamkoordinatorer. Det treårige gymnasieforløb Mål: At få et konkret og nuanceret billede af klassers og enkeltelevers opfattelse af deres studieretning og gymnasietid på Christianshavns Gymnasium generelt. Fokuspunkter: Fagene, progression, AT, SRO, SRP, studieturen, sammenhængen i forløbet, klassens liv.

6 Evalueringen gennemføres af 3.g-klasserne i samarbejde med teamkoordinatorerne i april/maj. Det er en selvevaluering med kvalitativ dokumentation. Klassernes besvarelser sammenskrives af skolens evaluatorer til én samlet evaluering, der lægges på hjemmesiden. Evalueringen bruges i det følgende skoleårs planlægning og indgår i planlægningsmøder for lærerteam og teamkoordinatorer. Udvalgsarbejde Mål: Opfylde og løbende evaluere og justere kommissorierne, samt i slutningen af hvert skoleår tage stilling til udvalgets relevans. Udvalgene nedsættes af PR og består af lærere og evt. elever. Udvalgene nykonstitueres efter max. en fireårig periode. Skolens mål og indsatsområder Mål: At sikre skolens kvalitetsudvikling I nedenstående link henvises til skolens aktuelle mål og indsatsområder, der har en varighed af et år. Skolens nøgleområder Mål: At sikre skolens kvalitetsudvikling CG udvælger selv en række nøgleområder, som man ønsker at have særligt fokus på for at sikre skolens udvikling. Disse har en varighed af mindst tre år og er i perioden : Læringsformer, lektielæsning og løfteevne. Nøgleområderne evalueres løbende og faciliteres af skolens evaluatorer. Evalueringsformen er selvevaluering. Læringsformer, lektielæsning og løfteevne CG arbejder til stadighed på at udvikle undervisnings-, lærings- og eksamensformer, bl.a. via følgende tiltag: Matematikinitiativer, sprogbånd, talentarbejde som fx forskerpraktik, debating-projekt, folkeskoleprojekt, projekter der understøtter overskriften i skolens vision om globale christianshavnere. Initiativerne har til formål at styrke elevernes faglige niveau og dermed også øge skolens løfteevne. Pædagogisk Udvalg arbejdede i bl.a. med elevernes udbytte af lektielæsning. Baggrunden var dels en lokal frustration over at CG-eleverne ikke forberedte sig tilstrækkeligt, dels at lektielæsning er et nationalt, pædagogisk opmærksomhedspunkt. PU lavede i en undersøgelse blandt både elever og lærere om lektielæsningsmængder, vaner og måder at give lektier for, og der blev holdt en pædagogisk dag om lektier. I forlængelse heraf har PU lagt en konkret handlingsplan for , som hos lærere og elever skal sætte fokus på lektielæsningen med det mål at forbedre den og dermed øge læring og højne løfteevne. UVM og APV Mål: At sikre trivsel på skolen for lærere, øvrige ansatte og elever Evalueringen af ovenstående foretages hvert tredje år af både interne og eksterne evaluatorer, der på baggrund af besvarelser skriver en samlet evalueringsrapport. Det er lovpligtigt at gøre det hvert tredje år.