Jenny Bohr. Vi vil bygge en vindmøllepark Inklusion er for alle børn. Forældremøde Ellepilen. 13. Oktober kl

Transkript

1 Inklusion er for alle børn Forældremøde Ellepilen 13. Oktober kl Jenny Bohr Lærer, Master i Specialpædagogik Advanced trainee, ved Center for Collaborative problemsolving. Selvstændig, arbejder med inklusion, trivsel, arbejds ro og rammer. Har skrevet bøgerne. Inklusion er for alle børn Målene med forløbet, er at udvikle børnefællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at gøre det godt udvikle institutions kulturer, der tager afsæt i Ross Greenes filosofi at børn gør det godt når de kan. give alle børn de bedste muligheder for deltagelse i fællesskaberne. At børnene er tilstede, delagtige, mødes med respekt og anerkendelse og sikres udvikling og læring Skabe sammenhæng og fælles fodslaw, i vuggestue, børnehave og SFO Lette overgangen fra børnehave til SFO Når forandringens vinde blæser sætter nogen læhegn op, mens andre bygger vindmøller Vi vil bygge en vindmøllepark 1

2 Inklusion handler om, at skabe Differentierede læringsfællesskaber - fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at gøre det godt Inklusion & Eksklusion Inkludere Betyder at medregne, at barnet tæller med, er en del af fællesskabet Ekskludere Betyder at udelukke, at barnet ikke tæller med, og ikke er en del af fællesskabet Fra integration til Inklusion Integration Det enkelte barn skal tilpasse sig, det eksisterende fællesskab Fra rummelighed til inklusion Rummelighed Betyder at barnet er rummet, at det er tilstede i fællesskabet Inklusion Fællesskabet skal tilpasse sig, den aktuelle børnegruppe Inklusion Betyder at barnet er medregnet, som en aktiv deltager i fællesskabet 2

3 Man kan sagtens være tilstede i fællesskabet, uden at være deltagende Tålt ophold (rummet) Snakken Inklusion går handler tit på, ikke at man om skal nogle tage børn, et Inklusion barn og inkludere for alle det børn Det kan man ikke, man kan udvikle inkluderende fællesskaber for alle børn Inklusion handler om fællesskaber Fællesskaber i forandring Fra at gøre børnene skoleparate til at gøre skolen børneparat Fra: At tilpasse forskellige kategorier af børn og unge, til et allerede eksisterende system, af strukturer, kommunikation, normer, holdninger og værdier. Adfærdsmæssigt og fagligt Til: At tilpasse fællesskabets, strukturer, kommunikation, normer, holdninger og værdier til den aktuelle børnegruppe Det handler om at udvikle en skolekultur som accepterer og anerkender alle børn og som etablerer gunstige omstændigheder for alle børn 3

4 Inklusion Handler om, at fællesskabet åbner op, således at børnene ikke bare er tilstede, men sikres: Inklusion Tilstedeværelse Delagtighed Anerkendelse og accept Læring og udvikling Hvordan vi ser/tænker har stor betydning for hvad vi oplever og hvad der sker! Børn gør det godt når de kan....hvis de ikke kan, må vi voksne finde ud af hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe 4

5 To alternative filosofier to forskellige syn på børn Børn gør det godt når de vil, hvis de ikke vil må vi få dem til at ville (motivere, belønning, trusler og straf) Børn gør det godt når de kan, når de ikke kan må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe Hvis vi tænker: Børn gør det godt når de vil.. Når de så ikke gør det godt, så betyder det, at de ikke vil gøre det godt. At de eksempelvis vil os eller andre det dårligt. At de vil snyde os, ødelægge det for de andre, ødelægge vores undervisning at børnene har negative motiver med deres handlinger. Vi forudsætter at børnene kunne gøre det bedre hvis de ville! Vores opgave bliver derved begrænset til, at få dem til at ville. Hvis vi tænker: Børn gør det godt når de kan.. Når de så ikke gør det godt, betyder det, at det er svært for dem. At der er noget i situationen der kommer i vejen for dem. Vi forudsætter at det enten ikke er tydeligt nok for dem hvad vi kræver eller forventer, eller at de ikke besidder de nødvendige færdigheder til at leve op til de krav og forventninger der er. Vi voksne har ansvaret og må gå foran Vi forudsætter at børnene ikke kan gøre det bedre i situationen Og vores opgave bliver at finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe. Vi kan justere krav og forventninger og etablere større tydelighed 5

6 Forskellige konsekvenser af forskellig tænkning Konsekvensen af, vil-tænkningen: Børnene kan gøre det bedre, under de forhåndenværende omstændigheder Der er derfor ingen grund til at ændre omstændighederne Børnene skal gøre anderledes Konsekvensen af kan-tænkningen Børnene kan ikke gøre det bedre, under de forhåndenværende omstændigheder Hvilket igen betyder at; Vi er nød til at ændre omstændighederne Vi skal gøre det anderledes Fokus rykker sig fra individ til interaktion eller fællesskab Henstilling, verbal guidning, irettesættelse, konskvens, påmindelser, forklaring, advarsler. Justering af krav og forventninger, tydeliggørelse af krav og forventninger, struktur, rutiner m.m. Vi har været vant til at arbejde med børn der falder ud af fællesskabet - men vi har ikke arbejdet ret meget, med det de falder ud af. vores indsatser må rette sig mod fællesskabet Vi må udvikle fællesskaber, hvor der ikke er så mange børn der falder ud 6

7 Fællesskaber Alle børn gør det godt når de kan.. Inkluderende fællesskaber Nogen skal komme ind i fællesskabet Fokus på individet Ikke-ekskluderende fællesskaber Nogen er i fællesskabet, men skal ikke falde ud Fokus på fællesskaber Jenny Bohr Det betyder ikke, at alle børn gør det godt, hele tiden det betyder at hvis de kunne, så ville de gøre det. Det er let at tænke, Børn gør det godt når de kan..når de gør det godt! - når de lever op til de krav og forventninger vi har til dem De rette omstændigheder De rette rammer De rette signaler De rette krav og forventninger 7

8 Udfordringen er at bevare tænkningen når de gør det, knap så godt! - når de ikke lever op, til de krav og forventninger vi har til dem De fleste børn gør det godt det meste af tiden De reagerer forventeligt på almindelige pædagogiske måder, den almene praksis der er i institutionen De tilpasser sig socialt og på andre måder, de automatiserer hurtigt og deltager hensigtsmæssigt De formår at leve op til de krav og forventninger der er til dem i institutionen Disse børn får tilgodeset deres behov Nogle børn gør det knap så godt - en større eller mindre del af tiden De reagerer på måder vi ikke forstår og forventer. I forhold til disse børn kommer almindelige pædagogiske måder, den almene praksis der er i institutionen til kort De tilpasser sig ikke socialt og på andre måder, de automatiserer langsomt og har svært ved at lære af deres egne erfaringer. De formår ikke at leve op til de krav og forventninger der er til dem i institutionen Disse børn får ikke tilgodeset deres behov Når børn ikke får tilgodeset deres behov bliver de tydelige Når børn ikke har de nødvendige færdigheder for at leve op til vores krav og forventning eller ikke forstår hvad der forventes af dem, kan de let komme til at handle på måder der kommer i vejen for dem selv, eller deres interaktion med omgivelserne 8

9 Et bredt spekter af adfærdsmæssige udfordringer: Der er ubalance mellem børnenes færdigheder og institutionens krav og forventninger Nogle børn/unge overloades simpelthen Vi voksne må tage ansvaret. Vi må udvikle fællesskaber hvor alle børn får mulighed for at gøre det godt! Jenny Bohr 9

10 Det handler op, at udvikle en kultur der udtrykker vores børnesyn Den måde vi tænker om og forstår børn, kommer direkte til udtryk i den måde vi handler i forhold til børnene og den måde vi taler om og med børn. Vores italesættelsern og beskrivelser af børnene, har en altovervejende indflydelse op børnenes udvikling. Når børnesyn bliver til menneskesyn Pædagoger gør det godt når de kan Forældre gør det godt når de kan Ledere gør det godt når de kan Vi kan tale børn ind eller ud af fællesskabet og vi kan tale en hel børngruppe op eller ned. Sproget er som en lygte, det vi taler om, er det vi bliver i stand til at se. En vigtig del af en inkluderende kultur er sproget. Sprog er kulturbærende og det har derfor stor betydning, hvordan man taler både med og om hinanden. Hvad er det for en fortælling vi gerne vil skabe? Sprog konstruerer virkeligheden. Ledere, lærere, pædagoger, børn og ikke mindst forældre, konstruerer deres virkelighed gennem det sprog, de bruger og dermed konstruerer de også institutionens virkelighed Det er vigtigt at tage ansvar for sproget i den udviklingsproces der pågår. At vi udvikler en fælles sproglig bevidsthed 10

11 Når voksne taler til børn Måden voksne taler til børn på, har en stor betydning for hvordan børn oplever sig selv. Er jeg anerkendt, lyttet til og forstået? Har jeg værdi? Eller er jeg ligegyldig? Er jeg ønsket/ikke ønsket Når voksne taler med hinanden om børn Har det direkte betydning for, hvordan voksne møder børn og dermed hvordan børn forstår sig selv Tonen i talen påvirker miljøet blandt børn og voksne og dermed miljøet i institutionen Forældre, Lærere og pædagogers, italesættelser af børn kan få en stor betydning for børnenes. To forskellige syn på børn og deres udtryk og begreber Fejlfinderkultur Børn gør det godt når de vil Problembørn Tillægge børnene motiver Han er manipulerende Han vil simpelthen ikke høre efter Det barn hører ikke hjemme her Børn gør det godt når de kan Børn i vanskeligheder Forstå vanskelighederne Det er godt nok svært for ham Hvordan kunne vi kommunikere mere tydeligt? Hvad skal der til for at vi alle kan være her? 11

12 Hvorfor skal børnene gøre noget særlig godt, før vi italesætter det? (roser dem) Ris og Ros Vi vil holde fokus på det der lykke s og blive ved med det De skal som regel ikke gør noget særlig forkert, før vi italesætter det? (irettesætter dem) Adfærd der gøres til genstand for vores opmærksomhed gentages Ny tænkning og forståelse fører til nye handlinger Noget holder vi op med, at gøre Det gælder også positiv adfærd Noget nyt begynder vi, at gøre Det kræver bevidsthed, refleksion, øvelse og sparring 12

13 Konsekvens hvad er det? Undersøgelser viser, at; Den almindelige disciplinerende praksis, konsekvenspædagogik, ikke virker på de 10% af børn, den bliver brugt mest på. Og ikke behøves for de andre 90%, der lærer af naturlig konsekvens. Vi stopper op (nutid) og peger på en konsekvens, på baggrund af en hændelse (fortid) - med henblik på at det ikke gentager sig (fremtid) Det betyder, at der er 3 tider i spil: Fortid nutid - fremtid Det kræver gode kognitive evner, at forstå sådanne koblinger og derfor forværres konflikter ofte ved denne strategi Jenny Bohr Jenny Bohr Ordregn (verbal guidning) når voksne taler PÅ børn Desværre har børnene ikke nogen beskyttelse mod det. Skæld ud og irettesættelse Kan fortælle børn, at man ikke er tilfredse med deres handlinger men tro mig, det ved de allerede. Når barnet får megen skæld ud og irettesættelse kan det komme til at fortælle barnet, at man ikke er tilfredse med ham lad os håbe han ikke ved det i forvejen. 13

14 Børn lærer ingenting af at mislykkes Forskning af den hollandske forsker Anna von Duijvenvorde. Målte aktivitet i hjernens læringscentre målingerne viste tydligt at børn over 15 og voksne, lærte af at lave fejl, men børn under 13 år lærte af succes. Det giver livsmod Børn lærer af at ting lykkes for dem derfor skal vi i langt højere grad anvisninger, ros og italesættelser af det der lykkes. Hvis en soldat ikke holder trit med sine kammerater, er det måske fordi han hører en anden trommeslager Henry David Thoreau Repertoire udvidelse Når børn, bliver ved med at komme i de samme vanskeligheder, kan det ikke nytte at blive ved at gøre det samme. Vi må kigge på, hvad vi kan gøre anderledes, hvordan kan vi bedre hjælpe? Vi må spille en anden tromme! Jenny Bohr Jenny Bohr 14

15 Alt det I gør der virker, det skal I selvfølgelig fortsætte med, Indiansk men ordsprog når det ikke virker så må vi gøre anderledes. Hvis din hest er død så stå af! Differentieret læringsfællesskab Forskellige forudsætninger Forskellige behov Forskellige måder Forskellige oplevelser - kognition Forskellige krav og forventninger Forskellige færdigheder Jenny Bohr Har vi de samme krav og forventninger til alle børn Jeg er ingen stenbuk! forventninger er en god ting!! Men kun positive og realistiske forventninger 15

16 Potteplanter På engelsk bruger man samme ord for planteskole og børnehave Jenny Bohr Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Krav og forventninger Retfærdighed betyder at alle får Dels hvad kan de vi har sætte brug realistiske for forventninger til hende og dels kan vi kompencere og skabe større tydelighed i omgivelserne. Vi kan nedsætte de implicitte krav. Er der noget vi gerne vil have hun gør, kan vi spørge os selv hvad er der brug for, for at hun kan klare det Forskellige mål Ikke alle børn, kan eller skal lære det samme, på samme tid eller på samme måde Der er ingen facitliste Når vi møder det enkelte barn hvor det er, er det der udviklingen kan/må ske 16

17 Vi må indrette os på måder der tilgodeser de børn der har størst behov for tydelig omverdensstrukturering Stor tydelighed i kommunikation og indretning, vil tilgodese mange børns behov De der kæmper med at være tilstede i institutionen De der kæmper med deres udvikling De fleste børn De børn der ikke har brug for det, er ligeglade Vi må skabe balance mellem krav og forventninger i institutionen og børnenes færdigheder Hvis alle kan finde ud af hvad de skal, hvordan de skal gøre det osv. Opstår der nye muligheder, for at alle børn føler sig dygtige. Børnenes kognitive færdigheder Krav og forventninger i situationen Visuelt: pædagoger roder Minimér visuelle indtryk i børnenes omgivelser Visuelle clues der har relevans for livet i institutionen Visuelle budskaber skal stå klare uden flimmer Flimmer reduktion Auditivt: pædagoger larmer Minimér auditive indtryk i børnenes omgivelser Sig det væsentlige Gentagelser kan erstattes af visuelle clues Stilhed er godt for børns udvikling Visualisering : Konstant, forsvinder ikke Larmer ikke Ser altid ens ud Kan anvendes af mange Går direkte til hjernen Opfattes hurtigere, forstås og huskes bedre ikke bare af børn med diagnoser men af en stor gruppe børn og unge 17

18 Visualisering Billeder og planer Farvekodning Forventninger tydeliggøres Regler tydeliggøres Auditivt flimmer kan visualiseres - gentagelser HVOR LÆNGE Alle børn har brug for at kende de 10 H er HVORNÅR HVORHEN HVEM Jenny Bohr Forældresamarbejde i forældre perspektiv Forældre samarbejde Hvad kan vi som forældre bidrage med i forhold til børnenes skole og institutionsliv? Hvilken historie, kan vi være med til at skabe? Vores historier er med til at konstruere virkeligheden De forældre hvis børn har udfordringer i institutionen De forældre hvis børn ikke har udfordringer i institutionen = Fællesnævneren er bekymring Bekymring for vores børns udvikling, ve og vel Det er vigtigt at, det er det, vi er fælles om 18

19 Forældre samarbejde Indsigt, åbenhed og viden er vejen til at nedsætte bekymringerne Forældrene kan bidrage på mange måder og har en stor del af ansvaret for at institutionens værdier også bredes til børnene Jo flere der er med til at løfte, jo længere kommer vi og jo bedre går det i fællesskabet Som forældre, kan vi møde hinanden og hinandens børn, med anerkendelse og accept Og vi kan bakke hinanden op og vise forståelse uanset, hvilke udfordringer et barn har. Forældreperspektiv Selv pingviner kommer i børnehave 19

20 Forældrene samarbejder Hvad siger forskningen? At forældrens støtte til barnets institutionsliv er vigtigere, end det, der foregår i institutionen At forældrene sidder på nøglen til det gode børnefællesskab. Hvad siger forskningen? Det er vigtigt, at få skabt og opbygget et godt forældresamarbejde At forældrene uanset om de lader sig inddrage, har en stor betydning for processen De voksne som rollemodeller er alt afgørende Et godt samarbejde mellem hjem og institution påvirker: Børns generelle udvikling Børns trivsel i institutionen Relationen mellem barn og voksen Relationen mellem børnene i institutionen Læring af sociale færdigheder 20

21 Tænk på hvilket sprog bruger du, når du taler om børn, andre forældre, stuen, pædagoger eller institutionen.. Samarbejde mellem institutionens forældre fordi sammenhold, tillid og hjælpsomhed omkring børn, giver sammenhold, tillid og hjælpsomhed mellem børn. fordi jeres samarbejde kan forebygge, ensomhed, mobning og isolation (eksklusion) blandt børnene fordi det skaber rum til at dele, undren, bekymringer, spørgsmål og holdninger med hinanden. fordi I bedre undgår misforståelse og usikkerhed. Husk forældre smitter Ellepilen lige nu De forskellige stuer, har taget fat, forskellige steder. Er derfor nået forskellige steder hen Alle arbejder dog med: Børnesynet Sproget, bredt forstået. Nye mere tydelige indsatser Spørg ind til arbejdet på jeres børns stuer! Min jenny@jb-cps.dk 21