Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge"

Børge Jakobsen
5 år siden
Visninger:

1 Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvorfor inddrage tro i samtale med læge eller psykolog? 2. På hvilken måde er det anderledes end hos en præst eller sjælesørger?

2 Patienten som menneske Krop Relationer Psyke / sjæl Ånd / mening 2

3 Tro i forhold til kronisk sygdom Spiritualitet (en højere magt, Gud) en vigtig coping strategi i forhold til at leve med og tilpasse sig sin sygdom og genfinde psykisk trivsel (Stewart & Yuen, 2011) Ex: I et af studierne beskrev deltagerne, at de fandt Gud i naturen, musikken, bønner, stille meditation eller i vejrtrækningen. De beskrev deres tro som uadskillelig fra deres fysiske krop (Haynes & Watt, 2008)

4 Hvad mener klienterne om at inddrage tro i behandling? Agapes pilotprojekt: Har du en form for tro eller overbevisning? Hvilken betydning har det for dig generelt? Alle 33 beskriver, at tro har en betydning 31 ud af 33 ønskede i en eller anden grad tro inddraget i terapien (hos de sidste to fremgår der ikke noget svar)

5 1. august 2017 Ex på tro som en styrke eller en udfordring Bøn er en del af aftenritualet og giver ro Samvær med andre fra kirken er positivt for mig Bøn og relationen til Gud er et sted, hvor jeg får tanket op og føler mig 100% værdsat Det kristne håb giver mening og trøst ind i smerte og død. Hvis man kan holde fast i det, vil livet kunne nydes mere Vrede mod Gud over, at han ikke greb ind, som jeg bad om INSTITUT FOR PSYKOLOGI 5

6 1. august 2017 Danskeres generelle eksistentielle / religiøse behov Integreret tro Behov for at psykologen har nuanceret viden om tro og helbred Tro som mulig resource i krisen -obs på negativ religiøs coping Krise-tro Aida Hougaard Andersen Cand.psyk.aut. og phd. studerende Hjælpe klienten med at udforske muligheder Obs på negativ religiøs coping Hjælp til at sprogliggøre evt. religiøse erfaringer og behov INSTITUT FOR PSYKOLOGI 6

7 Hvorfor inddrage tro? Tro er en del af mange menneskers liv, og betyder noget i en eller anden grad Troens styrker og udfordringer kan intensiveres i en krise Hvis vi som behandlere og sundhedsvæsen ønsker at møde et menneske og sætte menneskets liv i centrum, må vi også kunne spørge til tro 7

8 Eksistens og tro i behandlingen Læger: manglende sprog og træning i at i talesætte de eksistentielle temaer og frygter patienterne oplever det ubehageligt Redskaber til at spørge ind hjælper Behov for redskaber /guides udviklet til dansk sammenhæng (Assing Hvidt et al, 2017) 8

9 1. august 2017 Eksistens og tro i behandlingen 1. I 25% af tilfældene i klinisk praksis oplever psykologer, at klienter præsenterer problemer, der involverer religion / spiritualitet på en eller anden måde (Sheridan et al, 1992 hos Reme, 2014) 2. Norsk studie fra 2006 af psykologistuderenes holdning til religion i psykologien: Omkring 80% mente, at menneskers religiøse tro bør være et tema i uddannelsen. (Reme et al, 2009) Aida Hougaard Andersen Cand.psyk.aut. og phd. studerende INSTITUT FOR PSYKOLOGI 9

10 1. august 2017 Ex fra praksis SoMeCam.org CFI en Interviewguide Agape Aida Hougaard Andersen Cand.psyk.aut. og phd. studerende INSTITUT FOR PSYKOLOGI 10

11 1. august 2017 Uddrag fra guide til visitationssamtalen Har du en form for tro el religiøs overbevisning? Tilhører du en menighed /rel.fællesskab? Er der flere du identificerer dig med? Kommer du fra en rel./værdibaseret baggrund? Hvis ikke: Hvilke ting oplever du, der giver mening i dit liv? Hvis ja: Hvilken betydning har det for dig generelt? Hvilke religiøse aktiviteter har været vigtige for dig? (kost, bøn, meditation, menighed, læsning. fællesskaber) Hvordan oplever du det nu, hvor du har det svært? Er der sket ændringer i de religiøse aktiviteter? Er det en styrke / udfordring - på hvilken måde? INSTITUT FOR PSYKOLOGI 11

12 Hvad er psykologens område i forhold til en præst? Psykologer er uddannet til og har ansvar for det psykologiske ikke det teologiske Psykologer kan ikke være normgivende på det religiøse eller trosmæssige område. (Ligesom præsten ikke kan på det psykologiske) INSTITUT FOR PSYKOLOGI

13 1. august 2017 Øvelse: Tros-udviklings-historie Hvad har været med til at påvirke dig frem mod den tro eller ikke-tro, du har i dag? (ikke hvad du mener eller tror, men hvad der har gjort, at du er der, hvor du er i dag) Steder Hændelser Relationer TRO Sociale sammenhænge og kulturer Aida Hougaard Andersen Cand.psyk.aut. og phd. studerende INSTITUT FOR PSYKOLOGI 13

14 1. august 2017 To fagfelter med overlap TRO - og trivsel TRIVSEL - og tro Aida Hougaard Andersen Cand.psyk.aut. og phd. studerende INSTITUT FOR PSYKOLOGI 14

15 INSTITUT FOR PSYKOLOGI

16 Tro: Ånd og sjæl (=psyke) Troen er ikke kun åndelig - men også psykologisk. Derfor skal psykologer kunne tale om tro og trivsel. Troen er ikke kun psykologisk - men også åndelig. Derfor skal præster og sjælesørgere også tale om tro og trivsel.

Relaterede dokumenter

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?