ARBEJDE MED DELTAGELSE I BØRNE- UNGELIVETS FÆLLESSKABER - HVORFOR OG HVORDAN?

Transkript

1 Charlotte Brønsted Cand. Scient.Soc., ekstern lektor og selvstændig konsulent TLF ARBEJDE MED DELTAGELSE I BØRNE- UNGELIVETS FÆLLESSKABER - HVORFOR OG HVORDAN? 1 Mit udgangspunkt Sociologisk baggrund med virke i uddannelse/videreuddannelse til og udvikling af pædagogisk arbejde, særligt med fokus på børn og unge i udsatte positioner Almenområdet og mellemorganiseringer som primær referenceramme Rejser principielle spørgsmål og overvejelser til arbejdet med mennesker med særlige behov ift problemforståelser og handlestrategier Parentes om synsnedsættelse som funktionshæmning Helle Rabøl: Parantesmetoden. At sætte parentes om enkeltindivider og rette fokus mod det sociale grundlag, som individer agerer ud fra (Rabøl 2016) Hovedpointe: Støtte til deltagelse i hverdagslivet kræver viden om interaktioners betingelser og karakter og et bevidst børneperspektiv. Fagpersoner i synsnedsattes hverdagsliv har denne viden men den er oftest implicit (dvs ikke sprogliggjort) 2 1

2 Centrale begreber ifm. inklusion Inklusion kan ikke defineres entydigt teoretisk Modstridende politiske, pædagogiske, etiske og økonomiske perspektiver Der foregår en kamp om betydning Centrale begreber Participation deltagelse, tilgængelighed Diversity forskellighed/mangfoldighed Christian Quvang, Specialpædagogik 2012:5/6 Hvem skal inkluderes? Bred ideologisk betydning: Social inklusion gælder alle børn Institutioners strukturer og rammer Pædagogik/didaktik Læringssyn / Børnesyn Smal pragmatisk betydning: Social inklusion gælder børn med særlige behov Bestemte metoder til bestemte børn justering af pædagogik/ didaktik, strukturer og rammer Bent Madsen i Pedersen (red.) Inklusionens pædagogik (2009), Janne Hedegaard-Hansen, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 03/

3 Kriterier for inklusion Fysisk tilstedeværelse I hvilken grad man er til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet af medarbejdere og øvrige børn/voksne Aktiv deltagelse / Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter (dvs ikke på tålt ophold) Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt) Rum for positiv selvudvikling Farrell (2002) i Dansk Evalueringsinstitut 2013 Specialklasser i folkeskolen To positioner ift inklusion af mennesker med særlige behov Begrebet inklusion rummer en ideologisk og teoretisk diskussion mellem en klinisk tilgang (inde-i-barnet-perspektivet) og en sociologisk tilgang (rundt-ombarnet-perspektivet). Klinisk: Vanskeligheder er objektive og iboende elever (diagnoser) og evidensbaserede metoder kan kompensere. Denne tilgang kan medføre stigmatisering og social eksklusion Sociologisk: Institutioners organisering, pædagogik og normalitetsforståelser Diskurser (begreber og diagnoser) producerer vanskeligheder og specielle behov Denne tilgang kan medføre usynliggørelse af behov Hedegaard-Sørensen 2013:17 Inkluderende specialpædagogik 6 3

4 Mødet mellem funktionsnedsættelse og kontekst en tredje position? Et barn i en udsat position eller et barn i en kompliceret læringssituation (Som i forskellen på at være funktionsnedsat og at blive handicappet) Barnet/den unge kan på én og samme tid siges at have særlige behov og samtidig være i vanskeligheder beroende på, at barnet af omgivelserne utilsigtet placeres eller fanges i en kompliceret læringssituation Fordrer et dobbeltperspektiv hos fagpersoner i den daglige praksis Molbæk,Mette, red. (2014:13) Deltagelse og forskellighed To centrale dilemmaer i praksis Værdsat mangfoldighed vs værdsat faglige standarder (særligt i relation til skole/uddannelse) Hvilke faglige standarder differentieres der i forhold til fx ift mål, indhold, materialer, arbejdsformer, tid og ressourcer? Plads til at være ligesom vs at være forskellig fra At balancere ml. støtte/beskyttelse/behov for sikkerhed og udfordringer/autonomi/risikofyldthed Med inspiration fra S. Tetler (2011) Undervisningsdifferentiering som specialpædagogisk indsats 4

5 Deltagelse hvorfor er det vigtigt? Et kulturpsykologisk perspektiv (i DK: fx Marianne Hedegaard, Pernille Hviid) I samspil med andre udvikler man færdigheder, personlig identitet, kulturelle ressourcer og verdensforståelse Udvikling og læring kan ikke adskilles Deltagelse betyder på kort sigt: Trivsel, engagement hos den enkelte på længere sigt: Ressourcer som giver adgang til privilegier og goder i et samfund OG Gennem deltagelse præger man de fællesskaber og den kultur man er en del af (Hviid i Gravesen, red Legende liv og levende leg ) I arbejdet med synsnedsatte: når der er vanskeligheder i forhold til deltagelse, hvad forklarer man det så med? Grænser for inklusion? Hvem har gavn af / ikke gavn af at være inkluderet? Svaret afhænger af fællesskabets måde at være fællesskab på. Ikke om barnets særlige situation eller behov Grænsen mellem inklusion og eksklusion kan ikke være generel den er kontekstuelt bestemt J.H. Hansen (2014) KVAN/100, L.Hedegaard Sørensen Inkluderende Specialpædagogik 2013 Inklusion øges, når kriterier for det normale bliver noget, fællesskaber drøfter og når grænser for det normale udvides 5

6 Fortællingen om Anton Birgit I.P Jørgensen Interaktionsobservation som grundlag for intervention omkring førskolebarnets synsnedsættelse Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr Udvalgte baggrundsinfo: 4,10 år og med udtalt nærsynethed og skeler på det ene øje Fik konstateret væsentlig synsnedsættelse i 2½ års alderen Anton gik tidligere i en større BH, hvor han ofte trak fra samspillet og hvor han ikke trivedes. Siden han blev 4 år har han gået i en mindre BH og synes at trives der, men leger dog fortsat en del alene trods institutionsskiftet. Der er fra institutionens og kommunens side igangsat særlige legeaktiviteter for Anton, hvor han et par gange om ugen er sammen med tre jævnaldrende børn, der ligesom ham har brug for en ekstra pædagogisk indsats. BH har en erklæret antimobbepolitik og er optaget af børnefællesskaber I specialrådgivningsforløb ønsket af både BH og forældre. Anton havde forinden fået opereret sin ene linse ud, da den sad løst. Efter operationen forsøgte forældrene fortsat at hjælpe Anton med at få linser på, hvilket han modsatte sig. I det efterfølgende forløb aftales det, at Anton venter med linsebrug indtil han bliver ældre og indtil da bruger sine briller, som han er glad for. Derudover etableres tværfaglig støtte til Antons deltagelse i det efterfølgende årstid. Interaktionsbaseret observation anvendes i forløbet med Anton Marianne Hedegaard fx Beskrivelser af småbørn (2013) Fokus er på barnets perspektiv i daglige situationer, dvs Handling Intentioner Motiver (barnets rettethed) Oplevelse Problemer i handlingsforløbet Kapaciteter (videns- og færdighedsmæssigt, samt socialt) - som en aktør i en given hverdagskultur 6

7 Uddrag fra legesituation let redigeret (Birgit I.P Jørgensen Interaktionsobservation som grundlag for intervention omkring førskolebarnets synsnedsættelse Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr ) Anton leger tumleleg på gulvet med Peter, Michael og Mark, som er jævnaldrende. Anton: Skal vi bygge en hule? De andre børn stopper kort op, men tumler videre. Pædagogen siger: Jeg hører, der er én, der gerne vil lave en hule. Anton følger op: Så skal man lige have alt det her væk. De andre tre drenge løber rundt. Anton forsøger at konstruere en hule: Så må jeg gøre sådan her og flytte denne her. Anton sætter hynder langs kanten, der skal udgøre hulen og tager et tæppe: Åh jeg kan ikke få den til.. Peter kommer hen til Anton og Anton spørger: Kan du hjælpe mig? Peter svarer: Vi får brug for nogle voksne. Den voksne henter stole og flere tæpper. Anton: Stolene, det var det jeg tænkte på Peter sætter sig på en bænk i nærheden med bogen Cykelmyggen Egon. Anton siger: En flyvemyg Egon. Peter reagerer ikke og læser videre. Den voksne hjælper Anton med at afstive taget. Peter sidder stadig med bogen, men siger: Vi kan bare åbne døren her? Anton: Nej vi behøver ikke nogen åben dør, det er en åben hule. Peter: Så gider jeg ikke Anton: Undskyld, undskyld, undskyld og forsætter: det er en magisk dør. Peter siger: Nu gider jeg ikke lege mere. Anton kigger lidt og går tilbage til den voksne med tæpperne Jeg kan finde på en virkelig god ide. Han forsøger med tæppet igen, men det falder ned. Anton falder på knæ og der kommer gråd på stemmen. Pædagogen: Så prøver vi igen. Anton siger til Peter: Skulle vi så ikke lege, at vi er små fisk? Peter: Skal vi ikke sige, at det er en leopard og en fisk? Anton: Jeg synes virkelig at jeg skal så kom fisken forbi og så kom leoparden ud. Peter: Jeg er en leopardunge, Anton: og så gik leopardungen ud. Leoparden kunne virkelig godt lide fisk. Peter går mens han siger: han forstyrrer mig Anton kommer hurtigt i leg med Michael rul-mig ind i tæppet og sige jeg er en hot-dog-leg 7

8 Bemærkninger og refleksioner iflg.forfatter Synskonsulenten: Anton er meget aktiv og orienterer sig sikkert rundt i lokalet trods indskrænket synsfelt pga træningsklap for det ene øje Forfatter (psykolog): Anton har god fornemmelse for det gensidige i legen og for den sproglige forhandling Det virker med andre ord ikke som om, Anton ikke kan og eller vil, men som om han ikke har været en del af en børnekultur, hvor han har øvet denne form for legeforhandling, og at den gruppe han øver sig i, benytter sig af en strategi, der heller ikke anvender kompromis og legeforhandlinger Birgit I.P Jørgensen Interaktionsobservation som grundlag for intervention omkring førskolebarnets synsnedsættelse Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr : 77 Refleksioner i relation til inklusion Parentes-logik (fokus på alt andet end synsnedsættelse) Børneperspektivet Positioner i gruppen. Positioner handler om, hvor man står og stilles i forhold til andre i et eller andet fællesskab. Positioner giver forskellig adgang, til dét der foregår. Positioner forhandles - men sjældent så åbenlyst som ordet lægger op til. Gennem sin position får man et indtryk af sig selv gennem den andens blik på én social identitet. Legekultur udviklende gensidighed i interaktion og fælles kulturelle legetemaer? (P.Hviid Relationer blandt børn og børnefællesskaber i dagtilbud DCUM 2009 ) Fagpersonens perspektiv Pædagogiske målsætning og rolle i bestemte situationer? Den voksnes positioner i forhold til Anton og gruppen: Instruerende støttende iagttagende 8

9 Viden om børn og deres deltagelsesmuligheder Udredning af børns udvikling, kompetencer og behov foregår ofte i kraft af en testbaseret praksis, og ofte isoleret fra kontekster som udgør barnets hverdagslige udviklingsbetingelser Fare for at overse lokale kulturer, krav, værdier, konflikter i barnets kontekster, som barnet forholder sig til Fare for at underbelyse (ikke-beskrive) konkrete interventioner og metoder, som danner grundlag for fagpersoners vurdering af ressourcer, potentialer og udfordringer i relation til barnets deltagelse i konkrete sammenhænge Støttende interventioner kan komme til at tage afsæt i voksnes perspektiver på, hvad barnet har brug for og deri overse barnets oplevelser i sin hverdag (Charlotte Højholt 2012 Børn i vanskeligheder ) Støtte til deltagelse kræver Mere viden om Situationer og interaktion hvori synsnedsatte indgår Hvad barnet med synsnedsættelse gør og hvad andre omkring barnet gør (beskrivelse af handlinger) Fx Oscar drejer rundt på stolen, småsnakker, griner. med henblik på at kunne reflektere intentioner og motiver hos barnet Sprogliggørelse af krav, pædagogiske målsætninger, normalitetsforventninger og fortolkninger af det børn gør i bestemte situationer (NB ofte delvist implicit for fagpersoner, men kan kaldes frem i dialog om skriftlige fortællinger fra praksis / video som supplement til Beskrivelser af tiltag/forløb Fx gennem 6 mdr har vi afprøvet faster pladser til børnene og aftalt faste procedure, når skifter aktivitet.. Testbaserede undersøgelser Fortolkende/vurderende udsagn om barnet med synsnedsættelse Fx Oscar kan ikke koncentrere sig Oscar tror ikke på sig selv Denne indsigt kan danne grundlag for tværfaglige analyser og refleksioner af muligheder og hindringer for deltagelse og nye handlemuligheder 9