Børn skal favnes i fællesskab
|
|
- Sten Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune
2 BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2
3 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre, lærere, pædagoger og med andre børn og unge. At være en del af det sociale fællesskab i skole, fritids- og dagtilbud er centralt for, at man kan lære noget og udvikle sig. Alligevel har vi over en årrække oplevet, at stadig flere børn og unge sendes i specialtilbud uden for de almindelige folkeskoler og institutioner. Og selvom hensigten er at hjælpe det enkelte barn, er det ikke uden omkostninger hverken menneskeligt eller økonomisk. Derfor vil vi vende udviklingen i Furesø. Vi ønsker at bruge flest mulige ressourcer på at etablere solide, lokale løsninger i stærke fællesskaber, som favner alle vores børn både med og uden behov for særlig støtte. I Furesø kalder vi indsatsen Inkluderende praksis og frem til efteråret 2011 gennemfører 200 ledere og medarbejdere fra skoler, fritidstilbud, daginstitutioner og sundhedstjeneste en uddannelse i inklusion som arbejdsform. Tanken om at inkludere børn, der før blev udskilt til særlige tilbud og skoler, udfordrer mange. Denne folder er skrevet til forældre med børn i vores institutioner og skoler som en introduktion til, hvad inklusion betyder i Furesø. Venlig hilsen Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Vi har været vant til at arbejde med børn, der falder ud af fællesskabet - men vi har ikke arbejdet med det, de faldt ud af. På tværs af familiearbejde og inklusion i skolen (forskningsprojekt, Roskilde Universitets Center) BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 3
4 HVAD BETYDER INKLUSION? Overordnet handler inklusion om at anerkende, at vi alle er forskellige, og at alle kan deltage i skolens eller institutionens aktiviteter og sociale fællesskaber. Det gælder lige fra det stille barn, der altid holder sig for sig selv, til den urolige elev, som ofte ender i konflikter. Inklusion handler især om at sikre, at børn og unge, der i kortere eller længere perioder af deres liv har behov for særlig støtte, så vidt muligt kan gå i de almindelige skoler og institutioner frem for at gå i specialtilbud. Det kan være børn med fysiske/psykiske handicap, sociale udfordringer eller diagnoser som ADHD eller autisme. Grundtanken er, at vi flytter støtten hen til børnene, frem for at flytte børnene hen til støtten. Har et barn behov for en specialpædagogisk indsats, en støttelærer, et særligt læringsprogram til computeren eller en afskærmet læseplads, kan de enkelte institutioner og skoler organisere det i de rammer, barnet færdes i til daglig. Peter er 10 år. Han er normalt begavet, men har svært ved sociale relationer og han har meget svært ved at læse. Flere forældre har henvendt sig til skolen, fordi de mener, at Peter forstyrrer i timerne. For Peters lærer, Tina, er det tydeligt, at der er brug for ekstra støtte, men det er svært at nå i en time, hvor 22 andre elever også behøver hendes opmærksomhed. Peter vil bare gerne være ligesom de andre børn og bliver ked af det, når talen falder på, han måske skal i et specialtilbud. Derfor er der fundet et alternativ. Tina samarbejder nu tæt med Jørgen, der er pædagog i fritidstilbuddet. Det har vist sig at være en stor fordel, at Jørgen både kan være med i dele af undervisningen, og også har mulighed for at støtte Peter, når han skal i fritidstilbud efter skole. Peter er nu blevet bedre til at samarbejde med de andre børn i klassen, og sammen med en læsevejleder er der tilrettelagt et målrettet læseforløb for Peter, som har vist sig også at være til glæde for flere af de andre elever i klassen. BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 4
5 HVAD BETYDER DET FOR BØRNENE? Selvom børn og unge er forskellige, har de ét til fælles, nemlig behovet for at være sammen med andre. Langt de fleste børn trives og udvikler sig bedst i fællesskaber i almindelige skoler og institutioner, bare de får den rigtige støtte. Der findes ikke en universalløsning på inklusion, som favner alle børn og unge, men målet er at ændre vores tilgang, så børn med behov for særlig støtte ikke pr. definition opfattes som 'problembørn', der skal fjernes fra fællesskabet for at få hjælp. I stedet skal de have hjælp og støtte i deres daglige miljø, hvor lærere og pædagoger arbejder aktivt og målrettet med inkluderende metoder. Erfaringer fra såvel Furesø som andre kommuner, der arbejder med inklusion, viser, at forældre generelt oplever det som positivt, at deres børn lærer at være sammen med børn, der er anderledes end dem selv. Inklusion opleves som en gensidig gevinst. Dels udvikler børnene social forståelse og sociale kompetencer i form af empati, tolerance og forståelse for mangfoldighed. Dels er de ressourcer og den støtte, det enkelte barn får, også til glæde for de andre børn i fællesskabet. Det er vigtigt at understrege, at der fortsat vil være børn og unge, som har brug for specialtilbud. Det er kommunens klare holdning, at børn og unge med behov for særlig støtte kun skal inkluderes i almindelige skoler og institutioner, hvis det er til gavn for dem. Derfor vil der også fremover være fuldt udbyggede specialtilbud til de børn og unge, der har brug for det. BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 5
6 INKLUSION HVORDAN? Siden foråret 2010 har flere hundrede ledere og medarbejdere fra Furesø Kommunes folkeskoler, institutioner og det specialpædagogiske område gennemført særligt tilrettelagte uddannelsesforløb med fokus på inkluderende praksis. Uddannelsesforløbene fokuserer på faglighed og forståelse for fællesskabet og på at skabe miljøer, hvor de enkelte børn sikres en god faglig, personlig og social udvikling. Fakta om uddannelsesforløbene Ca. 120 pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og specialpædagoger gennemfører et diplommodul i Pædagogisk udviklingsarbejde med fokus på inklusion. Ca. 100 ledere gennemfører et diplommodul i Ledelse af inklusionsindsatsen. Ca. 70 pædagogmedhjælpere gennemfører et AMU-kursus i udvikling af inkluderende miljøer i dagtilbud og FFO er. Professionshøjskolen UCC, KLEO og Pædagoguddannelsen Sydhavn står for uddannelsesforløbene, der er finansieret af trepartsmidler og kommunens midler til kompetenceudvikling. Uddannelsesforløbene gennemføres i perioden 2010 til BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 6
7 På uddannelsen lærer deltagerne blandt andet om teorien bag arbejdet med inklusion, eksklusion og stigmatisering, og om hvordan man griber arbejdet an med at udnytte børns ressourcer frem for at fokusere på problemerne. Undervejs har deltagerne også udviklet konkrete metoder, som kan bruges i deres eget daglige, praktiske arbejde på kommunens skoler og institutioner. For mange lærere og pædagoger er inklusion et menneskesyn. Fællesskab er en almen menneskelig ret, som jeg tror, at alle der arbejder med børn og unge, er optaget af. Så er det ikke nok, at børn med en diagnose fungerer sammen med en støttepædagog. De skal også være sammen med andre voksne og børn. Det har vi gennem uddannelsesforløbet fået nogle nye pædagogiske indgangsvinkler og metoder til, så vi kan være mere skarpe i at planlægge aktiviteter for alle. Marianne Blesky, daglig leder, Solbjerggård FFO til bladet Pædagogen. HVOR MANGE INKLUDERER VI? I Furesø Kommune bliver børn hvert år sendt direkte fra daginstitution til et specialtilbud. De begynder slet ikke i en almindelig folkeskole. Samtidig bliver i gennemsnit 2-3 elever fra hver af kommunens syv folkeskoler flyttet til et specialtilbud i løbet af et skoleår. Det lyder måske ikke af så mange. Men for hvert enkelt barn er der tale om, at han/hun slet ikke får mulighed for at begynde i den lokale skole sammen med de andre fra børnehaven, eller at han/hun undervejs må forlade kammeraterne og de kendte omgivelser. I alt går ca. 300 elever i Furesø Kommune i et specialtilbud. BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 7
8 Fra og med skoleåret 2011/2012 henter vi cirka ti børn hjem fra specialtilbud og indskriver dem i vores folkeskoler. Børnene bliver sluset ind i klasserne i et tæt samarbejde med forældre, lærere, pædagoger og fagfolk. Der følger penge og ressourcer med børnene, så skolen lokalt kan etablere de rammer og den støtte, som den enkelte elev har brug for. Det kan fx være en støttelærer, fysiske tiltag og hjælp til at skabe et meget tæt skole-hjemsamarbejde. Er du tvivl om, hvad arbejdet med inklusion vil betyde i dit barns institution eller skole, så tag en dialog med de voksne, som er omkring dit barn. ER INKLUSION ET SPAREFORSLAG? For Furesø Kommune er kvaliteten i vores specialtilbud helt afgørende, men pengene spiller også en betydelig rolle for satsningen på den inkluderende praksis. Omkring 300 Furesø-elever er placeret i specialtilbud. Det koster kommunen ca. 82 mio. kroner om året. Det svarer til, at vi bruger 20 % af folkeskolens ressourcer på 5 % af eleverne. Specialtilbud, som vi køber uden for kommunen, er dyrere end kommunens egne tilbud. Ved at udvikle solide, lokale tilbud, der favner de fleste, kan vi udnytte ressourcerne bedre. Forventningen er samtidig, at vi kan opnå en besparelse. Der vil naturligvis fortsat være børn og unge, der har brug for specialtilbud uden for kommunens folkeskoler og institutioner. Det vil der også fremover være penge til. BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 8
9 Det er helt centralt at fastholde flere ressourcer i de almindelige skole- og fritidstilbud og at nedbringe udgifterne til specialtilbud. For at vende udviklingen skal vi forebygge mere, sætte tidligere ind og arbejde tættere sammen på tværs af fagområder. Inkluderende praksis er et vigtigt led i det arbejde. Målet er dels at skabe et bedre og bredere samarbejde mellem de almene og specialpædagogiske indsatser, dels at styrke de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og forældresamarbejdet. Inklusion kræver økonomisk råderum, faglig opbakning og motivation. Efter devisen pengene følger barnet flytter kommunen derfor ressourcer fra specialområdet og ud til de enkelte skoler og institutioner. Erfaringer fra en klasse med et udbygget samarbejde mellem en lærer og specialpædagog viser, at indsatsen - udover målrettet at støtte det barn, der har behov for at blive inkluderet - også har positiv betydning for de øvrige børn i klassen. Her er det tætte samarbejde og den ekstra faglige ressource blandt andet med til at skabe arbejdsro og styrke fokus på de enkelte børns læring. Konflikterne bliver færre og generelt styrkes den faglige og sociale trivsel i klassen. BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 9
10 FORÆLDRE OG INKLUSION? Tanken om at inkludere børn, der før blev udskilt til særlige tilbud og skoler, udfordrer mange: Kan en almindelig folkeskole eller institution løfte opgaven? Og hvad betyder det for de andre børns udvikling og trivsel? I Furesø Kommune vil vi arbejde med inklusion for generelt at styrke vores skoler og institutioner til glæde for alle børn og unge. Men indsatsen stiller krav til både børn og voksne. Vi skal blandt andet udvide synet på, hvad der er normalt, og vi skal gøre op med den gængse opfattelse af, at lige børn leger bedst, og at alle børn skal behandles ens. Børn og unge er forskellige og har brug for noget forskelligt for at kunne tage del i et ligeværdigt fællesskab. Nøglen til vellykket inklusion ligger bl.a. i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledere, medarbejdere og forældre, og vi opfordrer alle forældre til at støtte børnene og de tiltag, skoler og institutioner sætter i gang. Vi opfordrer også til at tage emnet op på forældremøder, og til at drøfte problemer og udfordringer med lærere, pædagoger eller ledere. I en børnehave blev de største børn samlet i en før-skolegruppe et par gange om ugen - undtagen en urolig og ukoncentreret dreng, som personalet frygtede ville få et nederlag i gruppen. Men dét, der var ment som et hensyn til drengen, var reelt med til at udelukke ham fra fællesskabet. Børnehaven justerede derfor sin arbejdsmetode og drengen blev en del af gruppen. Også for de øvrige børn havde det stor betydning, at deres ven ikke blev sendt ud af gruppen og personalet kunne se, at børnene fik udviklet deres sociale kompetencer og forståelse for hinandens forskelligheder. BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 10
11 INSPIRATION OG VIDEN Læs mere om inklusionsindsatsen i Furesø Kommune på Her kan du finde links til mere viden og materiale om emnet. Se klip fra filmen Børn skal favnes i fællesskab, som Furesø Kommune har produceret sammen med Medieskolen i Lyngby. I korte indslag fortæller børn, medarbejdere og forældre om deres oplevelse af inklusion og betydningen af kammeratskab og fællesskab. Filmen fungerer godt som generel oplysning, men egner sig også godt som oplæg på fx et forældremøde. Bestil filmen ved at skrive til boernogunge@furesoe.dk. Husk navn og adresse. Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om noget? Så kontakt lederen på dit barns skole eller institution. BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 11
12 Børn skal favnes i fællesskab Furesø Kommune Rådhustorvet Farum Oplag: Udgivet: Maj 2011 Redaktion: Center for Dagtilbud og Skole og Center for Strategi og Organisation Foto: Colourbox.com BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 12
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereNøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel
Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereInklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis
Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs merePLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013
PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereForældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSignaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016
Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereVelkommen til Rundhøjskolen
Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale
Læs mereEvaluering af inklusion
Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs merei skole Dit barn skal snart
Dit barn skal snart i skole Her kommer inspiration til, hvordan du som forældre kan hjælpe med at understøtte dit barn i overgangen fra børnehave til skole og SFO Frederiksberg Kommune vil gerne hjælpe
Læs mereDagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO
Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereHVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN
HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mere5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser
5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser Hvad skal skolebestyrelserne være opmærksomme på ift. inklusion, enkeltintegration og ressourcecentre? V. Majbrit Møller, udviklingskonsulent
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereInklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereFællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018
Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereInklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber
Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereKvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012
Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er højkvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende
Læs mereDagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019
Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019 Forord I Hjørring Kommune har vi i fællesskab udviklet en ny ambitiøs politik, der sætter en fælles retning for udviklingen af dagtilbudsområdet i de kommende
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereLæs mere om samarbejdet og følg med i samarbejdets initiativer på
Erklæring Erklæring om Nationalt om nationalt Samarbejde samarbejde for Social Trivsel f o r og t r imod v s e l bmobning l a n d t b ø r n i Grundskolen i d a g t i l b u d Parterne i samarbejdet for
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereVelkomst og præsentation af personalet. Oplæg om inkluderende læringsmiljøer
Velkomst og præsentation af personalet Oplæg om inkluderende læringsmiljøer Rundtur på stuerne og samling Drøftelser i grupper Tak for i aften Et miljø kan i almindelighed defineres, som de påvirkninger
Læs mereBarnets vej fra Dagtilbud til Skole
Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Center for Skole og Dagtilbud Forord Børn fødes med et væld af ressourcer, med en medfødt nysgerrighed og lyst til at lære. Læring og udvikling sker fra dag et i barnets
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 115 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Åbent samråd den 2. februar 2016 Titel Svar på følgende spørgsmål: Spørgsmål Q: Hvad er
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereInklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017
Inklusionsstrategi 2017 Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017 Dagsorden 1. Generelt om inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen 2. SIAA-projektet Struktur Inklusion Autisme Almenforløb
Læs mereAdfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereInklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole
Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og
Læs mereElkjær-afdelingen i Grønbjerg
Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereGruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereBrobygningsstrategi. Mål: Målet er at skabe tryghed for såvel børn som forældre i overgangene daginstitution førskole børnehaveklasse.
Ellebækskolen Ellebækskolen er en ambitiøs skole med fokus på høj faglighed og trivsel for alle i et rummeligt, anerkendende og mangfoldigt undervisnings- og læringsmiljø. Vi ønsker at skabe en skole,
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mere