Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Transkript

1 Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 7: Kompetenceudvikling af personale og skoleledere samt fokus på opfølgning og dokumentation A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til at gøre den nye folkeskolereform til virkelighed på skolerne i Randers Kommune. Det vil sige, at der inden for rammerne af de nye arbejdstidsregler skal sættes indhold og handling på den nye folkeskolereform i Randers Kommune. I den forbindelse nedsættes der 9 forskellige arbejdsgrupper, der hver især har til formål at belyse og beskrive forslag til implementeringen af de forskellige hovedtemaer i skolereformen (jf. vedhæftede oversigt over de 9 arbejdsgrupper). Hermed følger kommissoriet for arbejdsgruppe 7, der skal beskæftige sig med to meget centrale hovedtemaer i skolereformen, - dels kompetenceudviklingen af personale og ledelse og dels præciseringen og forenklingen af læringsmål, som i videre udstrækning skal sætte elevernes læringsudbytte i centrum og skal understøtte skolens arbejde med målstyret undervisning. Kompetenceløftet er et af skolereformens tre overordnede indsatsområder. Regeringen har afsat i alt 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen i perioden 2014 til Der gennemføres også et nationalt program til efteruddannelse af skoleledere i , der finansieres af puljemidler på 60 mio. Kommunerne skal selv udarbejde en lokal kompetenceplan i forhold til efteruddannelse og anden kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Der vil være en række nationale initiativer, der skal understøtte kompetenceløftet: 1) en ekspertgruppe, der udarbejder materialer og redskaber til at udvikle klasseledelse, 2) et nationalt korps af ca. 40 læringskonsulenter, der skal medvirke til at understøtte den lokale kapacitetsudvikling gennem rådgivning om undervisningspraksis og 3) etablering af et ressourcecenter, der skal understøtte læringskonsulenterne og bidrage til at skabe overblik over og anvendeliggøre eksisterende viden. Foruden kompetenceløftet fokuseres som nævnt på udviklingen af undervisningen ved at iværksætte en fokuseret indsats for at forbedre kvaliteten af timerne og sikre målbare forbedringer. Til orientering vedhæftes bilag 2, der illustrerer timefordelingen fordelt på klassetrin og fag efter reformens ikrafttræden. B. Arbejdsgruppens medlemmer Formand, Grethe Mortensen (skoleleder Hobrovejens skole) Elsebeth Andersen (skoleleder, Østervangsskolen) Wivi Bak Hoijer (skoleleder, Vesterbakkeskolen) Ole Klinke (skoleleder, Firkløverskolen) Lene Hammerby (Konst. skoleleder Asferg Skole) 1

2 Charlotte Buchhave (konsulent, Udviklingsafdelingen) Hanne Breinhild (SFO-leder Vestervangsskolen) Carsten Mikkelsen (lærer, Østervangsskolen) Tanja Jensen (lærer, Østervangsskolen) Pernille Rosenkilde (lærer Hobrovejens skole) Karsten Madsen (pædagog, FTR ) C. Overordnede mål med skolereformen Den danske folkeskole står overfor store udfordringer. Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Samtidigt udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 % af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder og mange elever henvises til specialundervisning. Derudover er der få fagligt stærke elever. Elevernes faglige niveau skal forbedres. Dette skal ske ved på den ene side at bygge videre på folkeskolens nuværende styrker og på den anden side ved at tage hånd om de konkrete udfordringer folkeskolen står overfor. 1 Der skal arbejdes for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin. For at de nye faglige mål i skolereformen kan indfries, satses der på et kompetenceløft af såvel ledere som medarbejdere. Endvidere sættes der særskilt fokus på ledelsesopgaven i forhold til skoleledernes arbejde med målstyret undervisning og lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. D. Rammer for arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til et kapitel på max. 15 sider, som skal indgå i det samlede idékatalog vedrørende udmøntningen af skolereformen. Kapitlet forestilles delt i to dele, hvor den første del vedrører kompetenceudviklingen af personale og ledelse, mens den anden del vedrører arbejdet med udviklingen af undervisningen via konkrete og enkle læringsmål og målbare forbedringer. Arbejdsgruppen forudsættes i forbindelse med den første del at udarbejde et udkast til den lokale kompetenceudviklingsplan af lærere og pædagoger. Indhold i kapitlet skal som udgangspunkt kunne udmøntes indenfor den økonomi, der følger med finansieringen af folkeskolen, - det vil sige de ekstra fagopdelte timer og den understøttende undervisning. Det er således op til den enkelte skole at disponere midlerne til de nye og særlige indsatser, der skal iværksættes med henblik på at imødekomme kravet om en styrkelse af det faglige niveau i undervisningen. For så vidt angår kompetenceudviklingen, er der som nævnt i indledningen afsat særskilte midler til såvel efteruddan- 1 Uddrag fra aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 2

3 nelsen af lærerne og pædagogerne samt skolelederne. Den konkrete udmøntning af kompetenceudviklingsmidlerne i Randers Kommune videregives til arbejdsgruppen, ligeså snart dette er muligt. Arbejdsgruppen vil undervejs i forløbet modtage input fra den store kickoff-konference samt input og ideer fra de skoler, der lokalt har valgt at beskæftige sig med dette tema 7 vedrørende kompetenceudvikling af personalet og skoleledere samt ledelsesopgaven forbundet med opfølgning og dokumentation til gavn for elevernes læring. Formanden for arbejdsgruppen fungerer som mødeleder og fastsætter antallet af møder, mødekadence samt de nærmere rammer for arbejdet. Formanden er ansvarlig for slutproduktet, som kommer til at indgå i det samlede idékatalog og udpeger selv medlemmer fra arbejdsgruppen til at varetage de nødvendige funktioner for at kunne levere slutproduktet. Arbejdsgruppen kan endvidere indkalde øvrige relevante samarbejdsparter ad hoc for at få belyst emnet yderligere. E. Arbejdsgruppens fokus Kompetenceudvikling af lærere I forhold til kompetenceudvikling af lærere, er der to fokusområder; dels et fagligt fokus og dels et klasseledelsesfokus. Kommunerne skal selv udarbejde en lokal kompetenceplan for perioden. For at højne den faglige kvalitet i undervisningen, skal lærerne have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Regeringen har en målsætning om fuld kompetencedækning i Linjefagsdækning er et centralt element i kvalificeringen af undervisningen og en forudsætning for, at regeringens ambition om, at eleverne på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse, kan opfyldes. For at kvalificere undervisningen, skal der være fokus på, at den nyeste evidensbaserede viden i langt højere grad kommer i spil i den daglige undervisning og det daglige samvær med børnene. Her er der lagt op til at gøre brug af de nye nationale initiativer, som eksempelvis ressourcecentret. Et andet vigtigt element i kompetenceløftet af personalet omhandler klasseledelse, idet et godt undervisningsmiljø er en forudsætning for, at eleverne har lyst og mulighed for at lære. Der er i dag for megen uro i den danske folkeskole, hvilket virker undervisningsforstyrrende og dermed svækker elevernes udbytte af undervisningen. Personalet skal klædes på til at arbejde med undervisningsmiljø og trivsel, så undervisningsmiljøet kan understøtte den faglige udvikling. Der nedsættes en ekspertgruppe, som skal beskrive eksisterende forskning og viden om klasseledelse samt indsamle redskaber og metoder til at udvikle klasseledelse. Kommuner og skoler skal følge udviklingen eksempelvis gennem den nye trivselsmåling. Kompetenceudvikling af skoleledere Det høje ambitionsniveau for folkeskolen og de nye arbejdstidsregler stiller nye og skærpede krav til skolelederens rolle. De nødvendige redskaber til at varetage denne rolle skal opnås gennem et nationalt uddan- 3

4 nelsesprogram, som bl.a. skal indeholde redskaber i forhold til at lede, planlægge og organisere en skoledag, der ikke er styret af centralt fastsatte arbejdstidsregler. Skoleledernes og forvaltningschefernes kompetencer skal desuden løftes i forhold til at implementere og arbejde med indholdet og de nye styringsværktøjer i helhedsskolen, hvor de nye Fælles Mål (jf. præcisering og forenkling af Fælles Mål i regeringsaftalen) er omdrejningspunktet for udvikling. Skolelederne er ansvarlige for at iværksætte indsatser for at nå målene samt løbende at facilitere opfølgningen på disse mål. Dokumentation og målbare forbedringer til gavn for elevernes udbytte Dette leder frem til det næste vigtige fokusområde i folkeskolereformen, nemlig præciseringen og forenklingen af Fælles Mål. Præciseringen og forenklingen skal understøtte, at elevernes faglige niveau løbende forbedres, og at eleverne dermed opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever. Præciseringen skal bl.a. medføre, at målene understøtter skoleledernes arbejde med målstyret undervisning og lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Præciseringen af de Fælles Mål skal understøtte, at ledere, medarbejdere, forældre, herunder forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen og elever kan forstå målene godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring. De Fælles Mål skal i højere grad understøtte arbejdsformer for fremtidens folkeskole, herunder varieret undervisning og anvendelse af alternative læringsmiljøer, praksis- og handlingsorienteret undervisning og øget brug af IT-baseret undervisning. F. Udarbejdelsen af et idékatalog vedrørende kompetenceudvikling af personale og skoleledere samt udviklingen af undervisningen via enkle læringsmål og målbare forbedringer. Arbejdsgruppen skal udarbejde et kapitel til det samlede idékatalog vedrørende ovenstående fokusområder. Kapitlet forestilles at være delt i to dele, hvor den første del vedrører kompetenceudviklingen af personale og ledelse, mens den anden del vedrører det ledelsesmæssige krav i forbindelse med enkle læringsmål, opfølgning og gennemførelsen af målbare forbedringer til gavn for elevernes læringsudbytte. Nedenfor er oplistet en række relevante emner, som bør drøftes i arbejdsgruppen med henblik på at få beskrevet de centrale elementer, som kapitlet skal indeholde: 1. Kompetenceudvikling af lærere ift. faglige kompetencer - Hvordan sikrer vi, at efteruddannelsesmidlerne giver det nødvendige kompetenceløft til personalet, så vi kan imødekomme reformens krav om et øget fagligt niveau i undervisningen? - Hvad skal hovedindholdet være i kommunens kompetenceudviklingsplan for lærere og pædagoger? Udkast til kompetenceudviklingsplan. 4

5 - Hvad skal kompetenceløftet dreje sig om? Hvad skal kompetenceudviklingen bestå i? Hvor er der behov for at udvikle på medarbejdernes kompetencer? Nøgleord kan være fx klasseledelse, undervisningsdifferentiering og inklusion? - Hvordan imødekommer skolerne lokalt målet om undervisningskompetence svarende til linjefagsniveau? særligt udfordrende måske i forhold til de mindste skoler. - Hvordan vil vi gerne have, at den fremtidige undervisningssituation skal se ud? Og hvad er det for nogle kompetencer, vi fremadrettet har behov for til at kunne imødekomme dette? 2. Kompetenceudvikling af skoleledere - Hvad er skoleledernes rolle i forhold til kvalitetsudviklingen af folkeskolen? - Hvilke ledere har vi brug for til at lede fremtidens folkeskole? Hvilke kompetencer skal de have for at imødekomme de skærpede krav i folkeskolereformen? - På hvilke udvalgte områder skal der fokuseres på et kompetenceløft af lederne? - Fokus på lederne som garanter for en skoleudvikling, der i højere grad baseres på viden og forskningsresultater, som kan omsættes til en ændret praksis i klasseværelserne. 3. Dokumentation og målbare forbedringer til gavn for elevernes udbytte - Hvordan sikrer vi et styrket grundlag for den løbende opfølgning? - Hvordan måler vi elevernes læring? - Hvilke enkle læringsmål kan medvirke til at øge elevernes læringsudbytte af undervisningen? - Hvordan skabes sammenhæng mellem målene og lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering? - Hvordan sikrer vi, at målene medvirker til, at elever og forældre kan være aktive medspillere i forhold til elevernes læring? - Hvad består ledelsesopgaven i? (i forhold til at sikre de målbare forbedringer og udviklingen af undervisningen) - Kan vi blive bedre til at udvikle nye rutiner og evalueringsmetoder lokalt for at sikre den rette læring og udvikling fx lærer-til- lærer aktiviteter, videokonferencer med udgangspunkt i konkrete undervisningssituationer mv. Med et fokus på den enkelte elevs læringsmæssige udbytte fremfor undervisningssituationen. G. Tidsplan for arbejdet Arbejdsgrupperne arbejder 22. november 15. januar Fælles kickoff-konference Rammer, indhold og udfordringer for børnenes 27. november 2013 skoledag 1/ Lokale temadrøftelser på kommunens folkeskoler (2-3 temaer) 1. december 13. december Deadline for indsendelse af input til arbejdsgrupperne 16. december Arbejdsgrupperne afleverer deres kapitel til idekataloget 15. januar 2014 Forvaltningens aflevering af idékatalog 30. januar 2014 Afsluttende konference hvor idékatalog præsenteres og drøftes Primo februar 2014 // 5