Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Transkript

1 Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen Referent: Sandra O Brien Kirk Gæstedeltagere: Emne og ansvarlig Hvad skal vi udrette? Proces Tid Konklusioner/bemærkninger 1 Velkomst og indledning Kort velkomst. o Orientering min. Præsentation af hver enkelt samt baggrund for at deltage i arbejdsgruppen. Indledning og deltagerne præsenterer sig ganske kort. Vi har en stor opgave foran os to deadlines der skal overholdes - en del skal være klar til aflevering i februar og en anden del igen i slutningen af skoleåret. 2. Præsentation af opgaven Præsentation af: a. Opgaven set på baggrund af formålet i kommissoriet. b. Opgaven set i forhold til lovforslaget. c. Oplægget til den nye skolepolitik i Mariagerford Kommune. d. Oversigt over lektionsfordelingstallet i henhold til lovforslaget. o o Orientering Afklarende dialog min. Opgaven set på baggrund af formålet i kommissoriet: Fælles drøftelse og refleksion på baggrund af arbejdsgruppens opgave. Opgaven vi står overfor kan, i sine underpunkter, opdeles til at handle om struktur (punkt 1+2+8), understøttende undervisning(punkt 3+4+6) og fordybelse/lektiehjælp(punkt 5+7). Opgaven set i forhold til lovforslaget: Formålet med skolereformen 2014: Udfordring til alle eleverne.

2 Mindske betydningen af social baggrund. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes Indsatser (midler) En længere og varieret skoledag Kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere. Få klare mål og regelforenklinger Timeopdeling Hele skoledagen er undervisning. (30, 33 og 35 timer) Fagopdelt undervisning Understøttende undervisning Pausetid som også betragtes som undervisning Hvilke resultater skal implementeringen af reformen føre med sig? Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i nationale test for læsning og matematik skal reduceres hvert år. Elevernes trivsel øges. Understøttende undervisning eksempler på områder. Faglig fordybelse

3 Lektiehjælp Opgaver med direkte fagrelateret indhold Praktiske og projektorienterede forløb Anvendelsesorienterede læringsformer Træning og automatisering af færdigheder Hyppige elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning Motion og bevægelse i det omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse med undervisningen i fagene. Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU og lokalt foreningsliv Samarbejde med erhvervslivet Interkulturelle aktiviteter Klassens tid Oplægget til den nye skolepolitik i Mariagerfjord Kommune: Se skrivelse. Oversigt over lektionsfordelingstallet i henhold til lovforslaget: Lidt usikkerhed ift. hvor mange timer der reelt er til understøttende undervisning m.m. Vi afventer svar i den forbindelse. Det står dog klart, at der timetalsmæssigt er tale om meget få ekstra lektioner per uge. Der vil blive skåret ned på pausetiden for eleverne. Lektiehjælp skal ligge i ydertimerne jf.

4 loven Drøftelse: Den understøttende undervisning skal tænkes som en integreret del af den fagopdelte undervisning. Hele skoledagen er undervisning. Det, vi laver med den understøttende undervisning, skal have en merværdi - vi skal gøre det af hensyn til børnenes læring. Understøttende undervisning skal tænkes som en pædagogisk og didaktisk ændring, hvis det skal have en effekt. Det nye skal ligge i indholdsdelen og didaktikken det skal tænkes ind generelt. Det er mere indholdet end selve timetallet, der kalder på en ny måde at tænke strukturen på! Vi skal flytte fokus fra tilegnelse til anvendelse! Vi skal som lærere blive skarpe på at tænke læringsmål for den enkelte i de aktiviteter, vi laver. Hele den sociale del/trivslen/elevsamtaler tiden til at kunne målsætte individuelt bør også ligge i den understøttende undervisning. Bør der være en mål-samtale hver uge hvor eleverne er med til at sætte deres egne mål/italesætte ambitioner? - Det er også en understøttende undervisningsopgave. Og en måde at fastholde elevansvar. Hvorledes kan kravet om måling af resultater indfries? (jvf. skrivelse om arbejdsgruppens opgave). Måske bør værktøjer til evaluering/måling af disse områder, tænkes mere som værktøjer til øget refleksion over egen praksis. Der vil med skolereformen blive koblet mål på de nationale tests fremadrettet, så der kan være nogle mere faste mål at forholde sig til.

5 Fælles mål vil ryge ud til fordel for færre og klarere mål de er for omfattende nu. Kompetenceløft af lærere og pædagoger skal måske også berøres i denne gruppe- er vi uddannet til det her? 3. Gensidig præsentation af materiale Det enkelte medlem af arbejdsgruppen bedes medbringe evt. relevant materiale (gerne i 9 eksemplarer) Udlevering og orientering om brugbart materiale min. Der blev uddelt forskellige materialer/kopier til inspiration. Desuden blev bogen Ugeskema revolutionen af Karina Winther og Lene Theill anbefalet. I fællesskab blev det besluttet, at der på mødet ikke var tilstrækkelig tid til at gå videre med punkterne 4-7, og at de drøftelser og diskussioner, der havde været i gruppen, havde ført frem til et andet udgangspunkt for næste møde. Der blev talt om behovet for en tydelig definition/fælles forståelse i arbejdsgruppen af begreber som understøttende undervisning, faglig fordybelse/lektiehjælp osv. Hvad er det for dimensioner, vi tænker som vigtige i den understøttende undervisning? Vi skal måske også have med, hvordan vi kan implementere disse ideer i praksis i de forskellige faser kan/skal vi tænke en rød tråd i det? Vi skal huske at have fokus på det, vi allerede gør, som fungerer og sætte det ift. det nye vi skal. Vi fortsætter denne drøftelse på næste møde. 4. Hvilke emner kan indgå i understøttende undervisning? Overvejelse om emner som kan indgå i den understøttende undervisning. Stille individuel refleksion min.

6 5. Prioritering af de forskellige forslag til emner i understøttende undervisning Fremlæggelse af emner som bør indgå i den understøttende undervisning. Der foretages 3 runder, hvor hver deltager har 60 sekunder pr. gang til at fremlægge og argumentere for hvert forslag min 6. Udvælgelse af emner at arbejde videre med. Samling af forslag i overordnede emner, der kan arbejdes videre med. Udvælgelse af 2 fælles overordnede emner, der kan arbejdes videre med på næste møde min 7. Forberedelse af næste møde: Forslag om eksempler, hvor et valgt emne inden for den understøttende undervisning kan give merværdi for den fagopdelte undervisning. Den enkelte bedes til næste gang forberede sig på et lille forløb, som kan illustrere, hvordan det valgte emne kan skabe merværdi inden for et valgt fag/faggruppe og aldersgruppe min