Lederevaluering sæt lederens udvikling i system
|
|
- Laura Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lederevaluering sæt lederens udvikling i system Følgende kommuner har deltaget i arbejdet med det fælleskommunale kvalitetsprojekt om lederevaluering: Ballerup, Esbjerg, Favrskov, Faaborg- Midtfyn, Frederikssund, Gladsaxe, Hedensted, Hjørring, Jammerbugt, Kerteminde, København, Odense, Silkeborg, Struer, Viborg og Aabenraa. Projektet leverer tre produkter, som formidler nogle af kommunernes erfaringer og dele af de mange diskussioner, som projektgruppen har haft om emnet: Lederudvikling sæt lederens kompetenceudvikling i system. Pjecen formidler nogle af de overordnede overvejelser, som projektgruppen har haft om temaet. Her findes også en miniguide med 11 centrale spørgsmål, som med fordel kan indtænkes, når kommunen arbejder med lederevaluering Podcast der indeholder interviews med fire deltagere i projektet, som med hver deres vinkel formidler erfaringer og gode råd om lederevaluering Ni kommuneeksempler. Ni kommuners eksempler på, hvordan de har udført udvalgte dele af evalueringen. Der er lagt vægt på, at kommunerne er gået i dybden med forskellige forhold, så materialet bliver overskueligt omfangsmæssigt. På hjemmesiden er erfaringerne kategoriseret, så f.eks. spørgeskemaer, spørgeguide til kvalitative undersøgelser, skabelon for lederudviklingssamtaler er samlet. Alt formidles på projektets micrositet e6e ab76-3d8c74fdd6de Her findes også henvisning til guiden om lederevaluering, Ledelsesevaluering i kommuner og regioner, som Væksthus for ledelse udgav 14. november Hvordan opfatter vi begrebet lederevaluering? I dette projekt bruges begrebet lederevaluering frem for f.eks. ledelsesevaluering eller ledervurdering. Der er flere forståelser af ledelsesbegrebet repræsenteret i projektet. Men generelt opfattes ledelse som en aktivitet, der ikke kun er knyttet til lederens person, men som udspilles i relation med relevante andre det vil sige medarbejdere, chefer og
2 lederkollegaer. I lederevalueringen er det lederens adfærd, altså de konkrete, oplevede handlinger, der evalueres. Begrebet lederevaluering signalerer, at afsætte er hos den enkelte leder og ikke i den samlede ledelsesperformance i organisationen, men det er altså ikke lederens personlige egenskaber, men den adfærd som fremtræder i de konkrete relationer i organisationen, der er i fokus. Betegnelsen evaluering bruges her frem for ordene måling eller vurdering. Begrundelsen er, at i evalueringen har den evaluerede selv en stemme, og en evaluering har afsæt i en konkret praksis, og peger samtidig fremad mod en bedre fremtid. I alle de medvirkende kommuner er der en stærk betoning af, at evalueringen skal være et afsæt for udvikling, og det kan være udvikling af den enkelte leder, eller udvikling af organisationen eller ledergruppen. Evalueringen skal aldrig være afsæt for afvikling. Lederevalueringens output kan med fordel være en udviklingsplan, som forhåbentlig kan sikre, at lederen blive en endnu bedre leder. Skal en leder ikke være leder mere, er det chefens ansvar at tage fat i det problem ud fra andre tilgange. Lederevaluering sammenhæng til den organisatoriske tænkning Lederevaluering er et styringsværktøj, som har til formål at minimere forskellen mellem den ledelsesadfærd, man i den enkelte kommune eller institution har som ideal, og den ledelse, der opleves udøvet. Ingen styringsværktøjer er uskyldige 1, og derfor er det vigtigt, at organisationen finder ud af, hvad man vil være skyld i hvad vil vi opnå, når lederne evalueres? Hverken ledere eller medarbejdere oplever lederevalueringen som uskyldig, og derfor vil det, at sætte ledelsesadfærd på dagsordnen ved at gennemføre en lederevaluering, give anledning til tanker og debat, og ofte i sig selv skabe forandringer i form af både ændret ledelses- og medarbejderadfærd. Det er interessant at iagttage, at en central diskussion altid kommer op, når der er tale om lederevaluering, nemlig diskussionen om hvad viden er, og hvordan vi opnår viden. Det er et tema, som kunne være relevant i mange sammenhænge i organisationen, men som tilspidses, når vi taler om lederevaluering måske fordi lederen selv er bragt i spil som den, viden drejer sig om. Derfor diskuteres, om man kan måle og veje sig til sandheden eller om man kan samtale sig til sandheden. Altså om afsættet metodisk skal være en kvantitativ tilgang med anvendelse af spørgeskemaer, eller om der skal anvendes en kvalitativ metode, 1 Niels Åkerstrøm Andersen og Niels Thyge Thygesen: Styring af styringsværktøjer, Ledersupporten, nr.9,
3 hvor interviews ud fra spørgerammer skal være afsættet for evalueringen. Eller om der bedst skabes mening, hvis begge metoder er i spil. I kvalitetsprojektet er der ingen overbevisning om, at den ene eller den anden vej fører til sandheden. Der er i stedet en løbende refleksion over, hvad den mest hensigtsmæssige tilgang vil være i den enkelte kommune og måske i den enkelte forvaltning eller institution. En sammenhængende tænkning i kommunen øger ledere og medarbejderes mulighed for at se meningen i de forskellige tiltag og dermed også i en lederevaluering. De overordnede mål og prioriteringer i forhold til lederevaluering drejer sig bl.a. om følgende spørgsmål: Ser vi lederudvikling som udvikling af den enkelte leders personlige egenskaber, eller ser vi ledelsesudvikling ud fra kvaliteten af den ledelsesadfærd, der udøves i organisationen som et samspil mellem ledere og medarbejdere? Hvad anser vi for vigtigt, når vi tænker udvikling af ledelse er det resultater eller proces? Er vores afsæt fortiden eller en ønsket fremtid? Hvad tænker vi om vores organisation ser vi den som en virksomhed eller som en institution? Der kan være forskellige traditioner og styresystemer i de forskellige kommuner og forvaltninger, og derfor kan der være forskel på hvilken logik, der er den bærende indenfor de enkelte områder. Brydes logikken, kræves flere forklaringer, hvis der skal skabes mening. F.eks. kan der være en tradition for at foretage evalueringer og målinger ud fra en kvalitativ tilgang, og vælges så en spørgeskemaundersøgelse med vægt på gennemsnitstal og benchmarking, skal begrundelserne for valg af metode være klar ellers er det erfaringen, at der opstår modstand. For at overkomme de forskellige forvaltningstilgange og traditioner har flere kommuner valgt blandingsformer eller givet mulighed for at vælge mellem metoder. Men også det valg skal være velbegrundet ud fra kommunens overordnede strategi. 3
4 Lederevalueringen ses som en aktivitet, der har rødder i kommunens vision, værdier og udviklingsstrategier. Illustrationen viser, at der skal være sammenhæng, men lederevaluering kan være et blad på en gren, som dækker hele kommunen, eller der kan være forankring i grene, som repræsenterer fagforvaltninger. En miniguide til lederevaluering 11 centrale spørgsmål Lederevalueringsprojektet ser følgende 11 spørgsmål som helt centrale, når man skal i gang med en evaluering, eller når en evaluering skal genovervejes. Nedenfor de 11 spørgsmål er der et link til udsagn, som kan være et afsæt for yderligere refleksion. 1. Hvad er formålet med den pågældende lederevalueringen? Er formålet at skabe afsæt for lederudvikling eller ledelsesudvikling, eller er det at skabe dokumentation for, at god ledelse finder sted i kommunen? Er der flere formål med aktiviteten? 2. På hvilket grundlag hviler evalueringen? Hvad er det organisatorisk grundlag? Er der et ledelsesgrundlag, ledelsesværdier eller kodeks for god ledelse i kommunen? Hvad er formuleret om god ledelse i kommunen, som lederevalueringen skal knyttes op imod? Skal alle ledere skal evalueres ud fra samme grundlag, eller skal der være forskel på forvaltninger, ledelsesfunktion eller ledelsesniveau? Hvordan skaffer vi os brugbar viden? 4
5 Hvilke etiske overvejelser skal vi huske (f.eks. i forhold til anonymitet kontra åbenhed) 3. Hvem er målgruppen for evalueringen? Hvem er omfattet af evalueringen? Er det alle kommunes ledere eller er det kun topledelsen eller institutionsledelsen? Er der nogen lederfunktioner, som næsten ikke har personaleledelse? Og skal ledere på forskelligt niveau måles ud fra det samme grundlag? 4. Hvem skal evaluere lederne? Skal der være en 360 graders evaluering, eller er det kun medarbejdere, der skal evaluere? Skal kollegaer på sammen niveau evaluere lederen? Hvordan udvælges kollegaer på samme niveau, hvis de skal indgå? Hvordan sættes i det hele taget grænser for hvem der evaluerer hvem? Skal meget små enheder udgå af evalueringen? Skal der være åbenhed om svarene, eller skal der være anonymitet? 5. Hvordan tilrettelægges processen? Hvordan tilrettelægges processen i forhold til det politiske niveau? Hvordan håndteres aktindsigt og politikkernes rolle? Hvordan inddrages MED-udvalg og den samlede ledelse? Hvordan skabes et ledelsesgrundlag/værdisæt, hvis det ikke allerede findes? Hvad skal den samlede medarbejdergruppe orienteres om? Hvor i årshjulet passer lederevalueringen ind? Hvordan er hele tidsforløbet omkring processen fra udsendelse af spørgeskema/afholdelse af interview til mødet med medarbejderne? Hvor tit skal der evalueres? Hvilket ressourcebehov er der? Hvor mange penge er der afsat i budgettet til lederevalueringen? Er der udviklet en samlet kommunikationsplan for forløbet? 6. Valg af metode Hvilke fordele og ulemper er der ved henholdsvis en kvalitativ og en kvantitativ metode? Hvad kan de hver især svare på? Hvilken type dokumentation kan de to metoder skabe? Hvordan passer metoderne til den organisatoriske udfordringer, formålet med evalueringen og med de øvrige styringsværktøjer og strategier i organisationen? 7. Valg af redskaber og konsulentbistand Hvilke redskaber har vi brug for, for at udføre evalueringen? Hvordan omsættes ledelsesgrundlaget/værdisættet til konkrete spørgsmål? Hvordan udvikler vi spørgeramme for interview? Spørgeskemaer? ITunderstøtning? Interviewere? Har vi behov for ekstern eller interne 5
6 procesmager? Hvordan formuleres spørgsmålene? Hvem skal være med til det? Hvilke typer af procesbistand kan gives og i hvilket omfang? Hvor er der hjælp at hente? Hvad er økonomien/ressourcetrækket i de forskellige modeller? 8. Produkt og sammenhæng til øvrige organisatoriske målinger Hvilken tilbagemelding skal lederne have? Skal der være en rapport? Hvordan skal den udformes? Hvem skal se den/har ejerskab til rapporten? Skal den i personalesagen? Skal den indeholde mulighed for at lederen målsætter sig i forhold til næste år? Hvilket samspil er der til øvrige organisatoriske målinger som trivselsmåling, brugertilfredshedsmålinger, APV og eventuelle kontraktmål. 9. Sammenhæng til lederudviklingssamtalen (LUS) Skal rapporten danne afsæt for lederudviklingssamtalen? Skal den suppleres med øvrige data, f.eks. lederens målopfyldelse, sygefraværet i afdelingen eller økonomisk styring? Skal lederevalueringen overhovedet kobles til udviklingsplanen? Skal den kobles til resultatlønsaftalen? 10. Hvad skal der ske efter at evalueringen er gennemført? Hvordan modtager lederen rapporten? Skal der gives støtte til lederen, når rapporten modtages (HR-afdelingen, intern eller ekstern coach)? Hvordan og hvornår involveres medarbejderne i ledernes resultater? Skal resultaterne offentliggøres? Eller delresultater (f.eks. organisationens gennemsnit, hvis der er tale om en kvantitativ undersøgelse)? Skal man kunne benchmarke? Skal der iværksættes initiativer, f.eks. netværksgrupper, udviklingsgrupper, lederuddannelse, coaching? 11. Evaluering af evalueringen? Hvad har evalueringen givet til organisationen? Og til den enkelte leder? Har den givet anledning til problemer? Opnåede vi vores formål? Var metoderne velegnet? Fandt vi de rigtige informanter? For at komme til de 11 skarpe udsagn klik her Sammenhæng til øvrige organisatoriske evalueringer og målinger I kommunerne er er der flere evalueringer, målinger og samtaler, som forholder sig til beslægtede forhold, og derfor skal sammenhængen mellem de forskellige aktiviteter overvejes. Det samme gælder de enkelte elementers placering i et årshjul eller i et flerårigt årshjul. De evalueringer og målinger, som især er relevante er: 6
7 Lederevaluering Trivselsundersøgelser APV især den psykiske APV Brugertilfredshedsundersøgelser Målopfyldelse, f.eks. opfyldelse af kontraktmål Alle undersøgelser siger noget om organisationens liv, og i en del indgår spørgsmål om ledelse. Om der skal være en sammenhæng eller kobling mellem flere af evalueringerne og målingerne afgøres af, hvad det overordnede formål er. Balancen mellem fokus på lederens egen udvikling og fokus på den organisatoriske enheds udvikling kan være et af de forhold, der skal tages med i betragtning, når årshjulene dannes. Hyppigheden af lederevalueringer skal besluttes i den enkelte kommune. Mange vælger årlige evalueringer, mens andre finder det mere hensigtsmæssigt især af ressourcemæssige grunde at afholde lederevaluering med et interval på 2-3 år. Lederudviklingssamtalen holde mange kommuner årligt, og indspillet til samtalen kan hentes fra lederevalueringen eller fra nogle af de øvrige målinger. Uanset valg af periode, er målingernes placering i årshjulet vigtigt, så medarbejderne altid har overblik over hvilken type af evaluering, der er i gang, og hvordan der samles op på resultatet. Ellers kan de forskellige målinger og evalueringer blive opfattet som rituelle handlinger uden konsekvenser. 7
Projektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering
Projektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering 1. Baggrund Lederevaluering indgår som et delprojekt i det fælleskommunale kvalitetsprojekt, som KL sammen med kommunerne har igangsat.
Læs mereMED Konference 19. juni 2008
MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering
Læs mereIndledning. Lederevaluering i Randers Kommune 2009/2010 Processen. Evaluering af lederevaluering i 2009/2010
Vedrørende: Forslag til lederevalueringsproces i Randers kommune 2013 Sagsnavn: Lederevaluering 2013 i Randers Kommune Sagsnummer: 81.04.04-A00-1-12 Skrevet af: Thomas Holm E-mail: Thomas.Holm@randers.dk
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereUndersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008.
Ledelsessurvey I forbindelse med delprojektet Ledelse med ambitioner under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt har KL foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes lederudviklingsaktiviteter.
Læs mereGuide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling
Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategier skal medvirke til at gøre kommunernes ledere endnu bedre. Ved at have en strategi for ledelsesudvikling sikres det,
Læs mereLedelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse
Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke
Læs mereKvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder
Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:
Læs merePå hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet)
Tabel 1 Hvor mange år har du i alt været leder (medregnende både dit nuværende og alle dine tidligere lederjobs inkl. lederjobs i andre kommuner/og/eller sektorer)? Mindre end ét år 2% 16 1-5 år 14% 110
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,
Læs mereLedelsesevaluering i Gl G ad a s d ax a e e K om o mun u e n
Ledelsesevaluering i Gladsaxe Kommune Vi vil tale om: Baggrund for ledelsesevaluering i Gladsaxe Kommune Konceptet bag ledelsesevalueringen Ledelsesevalueringens metode Evaluering? Koncept for ledelsesevaluering
Læs mereLedelsesevalueringsprocessen i Socialområdet. - en procesguide
Ledelsesevalueringsprocessen i Socialområdet - en procesguide Indholdsfortegnelse: Om lederevalueringen... 3 Tidsplan... 4 Når du skal vælge dine svarpersoner... 4 Information til dine svarpersoner/din
Læs mereDialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Plejebolig og Aktivitet
Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Plejebolig og Aktivitet TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Fagsspecifikke indsatsområder
Læs mereGuide til Medarbejder Udviklings Samtaler
Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereEffekt og dokumentation af indsatser
NOTAT Effekt og dokumentation af indsatser Introduktion og konceptbeskrivelse 2 Indholdsfortegnelse Figurfortegnelse...3 Effekt og dokumentation af indsatser er vi på rette vej?...4 Baggrund...5 Strategisk
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereIndhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger
Vejledning til lederne om ledervurderinger Indhold Hvorfor ledervurderinger?... 1 Processen... 1 Baggrund... 2 Spørgeskemaundersøgelser... 2 Dialogmøde... 3 Udviklingssamtalen... 4 Uddannelsesforløb...
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015
Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereRetningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk
Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008 Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv hhv@teamarbejdsliv.dk Baggrunden for stressaftalen Arbejdsmarkedets parter i EU: Stressaftale 2004 DK kommunale parter:
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereTrivselsundersøgelse 2016
Trivselsundersøgelse 2016 Indledning Jammerbugt Kommune står over for at skulle afvikle en måling af trivslen hos kommunens ansatte. De indledende drøftelser fandt sted i 2014. De tog udgangspunkt i erfaringerne
Læs mereStrategi for lederudvikling i Odder Kommune
Strategi for lederudvikling i Odder Kommune Afsættet for det strategiske arbejde med lederudvikling i Odder Kommune skal hentes i ledelses- og organisationsgrundlaget (LOG). Heraf fremgår det om lederudvikling:
Læs mereLederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere
Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere Jammerbugt Kommune Version 1 d. 10.03.2008 Udviklingsafdelingen Forord Der er fokus på lederudvikling i Jammerbugt Kommune. Som ét af initiativerne i
Læs mereLedelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015
Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul
Læs mereLederudvikling. Randers Kommune
Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt
Læs mereNy model for arbejdsmiljøarbejde
Ny model for arbejdsmiljøarbejde Indledning På baggrund af en analyse af effekten af arbejdsmiljøcertificeringen på alle arbejdspladser i Odense Kommune besluttede Hovedudvalget den 15. december 2016 at
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereVærd at vide om. 360 Lederevaluering på
Værd at vide om 360 Lederevaluering på 1. Baggrund og formål I University College Lillebælt er det hensigten, både at styrke den enkelte leder og udvikle dennes lederkompetencer, og at bringe den enkelte
Læs mereNyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL
Nyt fra Danmark Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008 Preben Meier Pedersen, KL Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne (1) Formål skabe grundlag for forbedring og udvikling
Læs mereOpfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen
Opfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen skal betragtes som fase 1 i en 2-faset model, der giver et øjebliksbillede af arbejdsmiljø og trivsel i Syddjurs
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til Senest revideret 21. marts 2013 Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: 21 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: % Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: 18 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: 81,8% Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 6 Svarprocent: 95,% Trivselsmåling og Psykisk APV 6 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk APV
Læs mere50% af de adspurgte i 3i1 havde haft MUS inden for det sidste år 50% af disse oplevede, at der ikke var blevet fulgt op på udviklingsaftalen
Notat om i Skanderborg Kommune Da 3i1 blev gennemført i Skanderborg Kommune i 2015 viste resultaterne, at: 50% af de adspurgte i 3i1 havde haft inden for det sidste år 50% af disse oplevede, at der ikke
Læs mereGUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK
GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og
Læs mereStatus på projektet for Personale Politisk Udvalg
Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der
Læs mereOm indsamling af dokumentation
Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE
Læs mereKONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING
KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING 1. Indledning Dette notat beskriver konceptet for gennemførelse af Trivselsmåling i Syddjurs Kommune. Konceptbeskrivelsen angiver de overordnede principper for gennemførelse
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereHvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?
Velkommen til workshoppen Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? AM:2010, den 8. november v/ Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøkonsulent, Lederne Trine Dilèng, Ledelsesrådgiver, Lederne Indhold
Læs mere2. Nyhedsbrev om ledelsesprojekterne
2. Nyhedsbrev om ledelsesprojekterne Mange veje til ledelsesudvikling Mere end 80 personer debatterede forskellige veje til ledelsesudvikling på konferencen i kvalitetsprojekterne om ledelse fredag den
Læs mereSkolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2017 UDGAVE: O51217 JAMO/NV
Skolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2017 UDGAVE: O51217 JAMO/NV Grundlæggende fakta. 1. Hvad er du ansat som? 2. Hvilken kommune arbejder du i? Antal besvarelser i kommunen
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereHvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?
Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den
Læs mereAfsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.
Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.
Læs mereTilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST.
Til Kopi til Fra Sagsnr. Forvaltningsledelsen Indtast Kopi til Sekretariat, HR og Udvikling Indtast sagsnr. Sekretariat, HR og Udvikling Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS/KD
Læs mereBranding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding
Branding af attraktive kommunale arbejdspladser - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Velkommen Branding er et udtryk, der er hentet fra markedsføringsområdet.
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING APV. - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde
ARBEJDSPLADSVURDERING APV - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde Indhold Løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde 3 Lovkrav 4 Hvor ofte skal vi lave APV? 5 Brug de fora I har 8 Handlingsplan 9
Læs mereLokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
Læs mereNår evalueringen skal skabe værdi med mere end blot evalueringsresultatet - Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2017
Når evalueringen skal skabe værdi med mere end blot evalueringsresultatet - Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2017 Kort præsentation af Stephanie Bäckström, S. (2017). Øg din svarprocent i næste
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereEt meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag
SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær
Læs mereVejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)
Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsudfordringer og -anbefalinger Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereLedelse i Frederikssund 2018
Ledelse i Frederikssund 2018 Maj 2018 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereRetningslinje for trivselsmåling i Region Sjælland
Retningslinje for trivselsmåling i Region Sjælland Baggrund Når vi trives i arbejdet, oplever vi balance mellem krav, behov, kompetencer og ressourcer. Erfaringer fra mange arbejdspladser viser, at trivsel
Læs merePERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV
PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare
Læs mereKvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt
Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde
Læs mereL E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T
Dato: 15.02.2007 UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSE LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED UNDER FORANDRING - EVALUERING AF NYE L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A
Læs mereKvalitet på arbejdspladsen
Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Bakkeskolen
Udviklingskontrakt 2016 for Bakkeskolen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk
Læs mereSpor Hvad Hvornår Hvordan Til hvem Af hvem (ansvarlig)/godkendes. Nyhed på odderintra oversigt over ledere lægges i boks om lededelsesgrundlag
Tids- og aktivitetsplan for implementering ledelsesgrundlag (og implementeringsgruppens opgaver) Implementeringsgruppens indstilling til aktiviteter er inddelt i tre spor: Information, værktøjer og processer.
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereKejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011
Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...
Læs mereEfter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at:
Det er besluttet, at Varde Kommune medio 2017 skal have nedbragt det samlede fravær med 1%. Det samlede mål nås ved, at alle arbejdspladser nedbringer deres fravær mest muligt. Som leder er det din opgave
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereEvaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune INDHOLD Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune 1 Indledning 4 1.1 Om projektet 4 1.2
Læs mereTrivselsundersøgelse 2010
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2010 Rapportspecifikationer Antal gennemførte 2834 Antal udsendte 4807 Svarprocent 59% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema
Læs mereRebild Kommune. Lederevaluering Rapportspecifikationer. Total alle ledere i Rebild Kommune Gennemførte - Inviterede - Svarprocent 69,4%
Rebild Kommune Lederevaluering 2013 Rapportspecifikationer Total alle ledere i Rebild Kommune Gennemførte - Inviterede - Svarprocent 69,4% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen
Læs mereDet personlige ledelsesgrundlag - som katalysator for organisationsudvikling
Det personlige ledelsesgrundlag - som katalysator for organisationsudvikling Landsmøde OHRC 2019 fra idé til handling Hanne Jansfort Chef for Personale og Organisation, Ledelseskommissionens anbefaling
Læs mereLedelsesevaluering En guide til ledelsesevaluering i kommuner og regioner
Ledelsesevaluering En guide til ledelsesevaluering i kommuner og regioner Ledelsesevaluering En guide til kommuner og regioner Væksthus for Ledelse Oktober 2008 Projektledelse: Turid Eikeland, KL Hans
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs merePERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune
PERSONALEPOLITIK Skanderborg Kommune FORORD Vi bestræber os hver dag på, at alle medarbejdere og ledere trives og er engagerede i at skabe værdifulde resultater til fælles bedste i samspil med hinanden,
Læs mereIII. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere
84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige
Læs merePOLITIK FOR FREMME AF DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I LEDELSEN
STRANDVEJEN 104A DK-2900 TLF. +45 35 29 86 00 VF.DK TELEFON 22913038 POLITIK FOR FREMME AF DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I LEDELSEN 1. POLITIKKENS FORMÅL OG BAGGRUND Det følger af selskabslovens 139a, at
Læs mereRebild Kommune. Lederevaluering 2013. Rapportspecifikationer. Susanne Damgaard - Ekstra rapport 2 Gennemførte 73 Inviterede 107 Svarprocent 68%
Rebild Kommune Lederevaluering 2013 Rapportspecifikationer Susanne Damgaard - Ekstra rapport 2 Gennemførte 73 Inviterede 107 Svarprocent 68% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen
Læs mereLedelsesgrundlag for Metropol
Ledelsesgrundlag for Metropol 2 Ledelsesgrundlag for Metropol Forord Ledelse og styring er to forskellige ting. Ligesom management og leadership er det. Hvor styring i mange tilfælde adresserer strukturer,
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereKompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole
Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.
Læs mere