Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Transkript

1 Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1

2 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber. Et paradigmeskifte i folkeskolen. Processen på Karup Skole Produktet lige nu. Det videre forløb. 2

3 Lidt historik PISA forskrækkelsen. 10 år med en borgerlig regering. Fokus på læsning Indførelse af nationale tests og elevplaner. Den offentlige sektor under pres. Ny regering og konkurrencestaten. Øget fokus på læring og værdier Ny Nordisk Skole

4 Lidt historik Konflikt mellem KL og Danmarks Lærerforening foråret Et opgør med de centrale aftaler på lærerområdet. Hård tone mellem parterne. Lockout med mange hjemsendte elever. Regeringsindgreb. Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen. 4

5 Hvad er hvad? Reformen Et fagligt løft af folkeskolen : En længere og mere varieret skoledag. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere. Få klare mål og regelforenklinger OK 13 = Lov 409: Øget/fuld tilstedeværelsestid på skolen. Større ledelsesrum til skolelederen. Mere undervisningstid til lærerne. Arbejdstiden placeres mellem

6 Skolereformen. Reformen træder i kraft i august 2014, idet tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. 6

7 Tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 7

8 En længere og mere varieret skoledag. Flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagopdelte undervisning. Udvikle en ny skole med læringsmiljøer, som understøtter, at alle elever lærer, trives og udvikler sig fagligt og alsidigt. Der indføres undervisning i engelsk fra 1. klasse og undervisning i tysk fra 5. klasse. Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt 45 min. om dagen. Faget Håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde (2015). 8

9 Rammen for skoledagen. 30 timer for 0. til 3. klasse. Kl timer for 4. til 6. klasse. Kl to dage og tre dage. 35 timer for 7. til 9. klasse. Kl Differencen mellem den tid, skolen bruger på den fagopdelte undervisning i fagene, pauserne og den samlede undervisningstid, skal anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. Heraf er to timer i indskolingen, tre timer på mellemtrinnet og to timer i udskolingen afsat til Faglig fordybelse. De nye rammer i folkeskolereformen forudsætter en nytænkning og udvikling af organiseringen af skolen. Det drejer sig både om en øget fleksibilitet i forhold til undervisningen og samarbejdet mellem lærere og på tværs af faggrupper. 9

10 Andre indsatsområder. Innovation og entreprenørskab. Praksisnær undervisning. Samarbejde med erhvervsliv. IT og digitale kompetencer i alle fag. Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse. Samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt samarbejde. 10

11 Et paradigmeskifte i folkeskolen. Fra undervisning til læring 11

12 Hvorfor er det svært? Folkeskolen Årgange Klasser Skemaer Fag Mål Da jeg gik i skole Politikere Forældre Interesse org. 12

13 Hvorfor er det nødvendigt? Lærer de alle nok? Ingen børn er ens! Der er brug for alle! Kineserne kommer! Færre ressourcer! Hvad virker bedst? Hvad skal man kunne i fremtiden? Alle skal trives! 13

14 Elementer i paradigmeskiftet. Traditionelt. Undervisning centreret om tid og forløb. Alle får det samme. Læreren som formidler. Klassen som det naturlige fællesskab. Form og indhold tilpasses rammerne (skemaer, ringetider, fag, lokaler) Lærerens egen tid. Nyt. Individuelle læringsmål og evaluering. Differentieret tilrettelagt undervisning. Læreren som vejleder, guide, coach, formidler, konsulent. Fællesskabet er det der giver menig for den enkelte. Form og indhold tager afsæt i børnenes behov. Ledelsens/teamets tid 14

15 Processen på Karup Skole Sideløbende kommunal og national proces. Rammen på plads som det første. Målet med organiseringen er et tæt og effektivt teamsamarbejde om at skabe: Høj fleksibilitet i hverdagens tilrettelæggelse af undervisningen. God faglig og social dynamik i børnegruppen. Tætte relationer mellem børn og voksne. De rette faglige kompetencer i teamet. 15

16 Vi har derfor valgt Fem team, med to årgange og en samlet ressource. Baseret på: Teorier og erfaringer omkring optimale teamstørrelser. Hensigtsmæssige alderssammensætninger i elevgruppen. Elevgruppens størrelse for at kunne gennemføre øget holddeling. Mulighed for i teamet at kunne gennemføre egen vikardækning af planlagt of pludseligt opstået fravær. Videst mulig dækning af faglige kompetencer i teamet. 16

17 Teamenes arbejdsproces. Mødeplaner, fagfordeling, ressourcepersoner, lokaleplaner Strukturer for samarbejdet Detaljerne. Teamet. Skolegangen uger/perioder Skoledagen Indhold, mål. Fleksibilitet, på tværs. kontakt og relationer Voksen barn, barn barn. Barnet Læring, trivsel, forskellighed. 17

18 Udfordringer. Udvikling og drift på samme tid. Ikke alle forudsætninger er på plads Forandring af kultur! Motivation og engagement. De fysiske rammer. Meget skal afprøves før vi bliver klogere. 18

19 Produktet lige nu. Teamene arbejder med: Kontaktgrupper og kontaktlærere. Understøttende undervisning. Udkast til årsplaner. Plan for den første periode efter ferien. Bevægelse i undervisningen. Ledelsen arbejder med: Personalearbejdspladser. Grundskemaer. Individuelle opgaveoversigter. Lokaleplan. 19

20 Produktet lige nu. Lektier og faglig fordybelse næste skoleår: Træningslektier fx: Læsning XX min. om dagen. Tabeller. 10-fingersystem. Digitale læremidler. Andre opgaver. Forberedelseslektier fx: Læst en bog til Undersøge noget, medbringe noget Faglig fordybelse. (Frivilligt indtil næste folketingsvalg.) Placeres sidst på dagen aht. skolebus. Færdiggørelse af opgaver fra undervisningen. Individuel træning pba. Individuelle læringsmål. Faglige kurser i konkrete fag og færdigheder (tænkes bredt). Frameldes af forældrene for en periode af gangen. Melding fra det enkelte team. 20

21 Produktet lige nu. Skole-hjemsamarbejdet. Jf. nyt princip udarbejdet af skolebestyrelsen: Kommunikationen omkring barnets udbytte af skolegangen kan efter behov foregå skriftligt, over telefonen eller på et møde. Det enkelte team aftaler, hvilken struktur og tilgang, der bedst løser denne opgave i forhold til den pågældende børnegruppe, og melder dette ud til forældrene. Det faste samarbejde mellem skole og hjem skal dog gennemføres om eftermiddagen inden kl Fortsat Forældreintra som det primære redskab. Onsdage mellem og er dedikeret til skolehjemsamarbejdet. Der er afsat tid til ét forældremøde om aftenen i skoleåret. Andre møder afholdes som fyraftensmøder.21

22 Produktet lige nu. Konfirmationsforberedelse: Placeres på hele og halve dage. 32 onsdage med skolegang til kl Valgfag for klasse ( skal-fag ). Der tilbydes valgfag på Ungdomsskolen i Viborg onsdag eftermiddag. Animation, Extrem friluft, Kinesisk for begyndere, LEGO Mindstorm, Mad, Rockværksted for klasse. Derudover Motor og Talentklasse for 8. og 9. klasse. Der vil også være valgfag på skolen. 22

23 SFO/SFO-klub og skolereformen. 23

24 Konsekvenser. Nye åbningstider. Pædagogerne mere med i skoledelen. 24

25 SFO. Vekslende aktiviteter Øje for det enkelte barn Børnenes sociale liv Åben skole: Foreninger. Spejdere Tips og Lotto midler Bålhytte 25

26 SFO-klub. Åbningstiden. Aktiviteter. Mad og film. Overnatning. Fokus: Drengeaktiviteter. Kosten. 26

27 Det videre forløb. Info-brev fra hvert team inden sommerferien. Teamets mål og fokusområder. Teambemanding og fagfordeling. Organisering af kontakten til det enkelte barn og hjem hvem er kontaktlærer for hvem? Organisering af skoledagen generelt og et eksempel set med et barns øjne. Teamets plan for skolehjemsamarbejdet. Dato for forældremøde (senest fredag d. 5. september husk at koordinere på tværs) Kontakten mellem skole og hjem og herunder skole-hjemsamtaler. Forventninger til lektier og anvendelsen af tiden til faglig fordybelse. Særlige indsatsområder og planer for skoleåret. Bevægelse/motion i undervisningen Understøttende undervisning. 27

28 Det videre forløb. Efter sommerferien: Afprøvning. Evaluering. Justering. Videreudvikling. Forventninger: Vi tager afsæt i det vi kender. Udviklingen vil ske i trin. Vi bliver klogere undervejs. 28

29 Spørgsmål og kommentarer? 29