Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
|
|
|
- Minna Klausen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
2 Program 16. juni Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen formål og indhold. Skolereformen udmøntet på Bogense Skole m. eksempler fra afdelingerne. Spørgsmål.
3 Bogense Skole en skole for alle Vision Bogense Skole er en skole med et innovativt fokus og en ambition om at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan, og give dem en vifte af kompetencer, der giver dem mulighed for at sætte deres viden i spil, tænke og udvikle nyt og gøre dem til glade, livsduelige voksne. Værdier, mål og pejlemærker Bogense Skole bygger sin praksis på værdier, mål og pejlemærker vi står sammen om. De udtrykker forholdet mellem elever, forældre og personale, medarbejdernes indbyrdes forhold, samt forholdet til andre brugere og samarbejdsparter. Bogense skole er en skole med helhed og sammenhængskraft på alle niveauer. Vi har flere afdelinger men skal fremstå og opleves som én skole. Værdier Glæde Ordentlighed Mod Anerkendelse
4 Mål og pejlemærker På Bogense skole skal vi derfor: Være en skole i stadig udvikling med fokus på trivsel og læring for alle. Være baseret på et anerkendende menneskesyn. Være en skole, hvor vi prioriterer tidlig indsats og høj fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen, så vi kan inkludere de børn, vi har. Være en skole, hvor der er sammenhæng i barnets liv, og hvor der er fokus på overgangene fra dagpleje til ungdomsuddannelserne. Være en skole med professionelle, fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der ser sig selv i en stor organisation. Være en skole, hvor årgangsteamsamarbejdet og tværfagligheden er et omdrejningspunkt. Være en skole, hvor IKT inddrages som en naturlig og væsentlig del af hverdagen. Være en skole, hvor delegation af ansvar og resurser, skaber en bedre skole for elever og ansatte.
5 Reformens hovedformål. 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis.
6 En længere og mere varieret skoledag En længere skoledag Skoledagen for de mindste elever slutter omkring klokken 14, for elever i 4. til 6. klasse omkring klokken og for elever i 7. til 9. klasse omkring klokken 15. Flere timer til dansk og matematik fra klasse Fordi de to kernefag er grundlæggende for at kunne lære andre fag. Tidligere fremmedsprog Engelsk fra 1. klasse, 2. fremmedsprog (tysk/fransk) fra 5. klasse og mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag i 7. klasse. Fordi fremmedsprogene er vigtige for at kunne begå sig i det globale samfund.
7 Nye fag håndværk og design samt madkundskab Eleverne skal lære om sundhed og om mad fra jord til bord. De skal lære at udvikle en idé fra proces til færdigt produkt. Fordi deres innovative og kreative kompetencer skal styrkes, og fordi skolen skal afspejle, at Danmark både er et videns- og et produktionssamfund. Flere valgfag fra 7. klasse Det bliver muligt at oprette nye valgfag, og valgfagsundervisningen rykkes til 7. klasse og gøres samtidig obligatorisk. Fordi det er vigtigt, at de ældste elevers interesser og forudsætninger imødekommes, så de er motiverede for videreuddannelse.
8 Lektiehjælp og faglig fordybelse Fordi der skal være tid til at få forklaret tingene en ekstra gang, til at få hjælp med lektierne og til at fordybe sig med de ting, der er særligt svære eller særligt spændende. Motion og bevægelse Bliver integreret i alle elevers skoledag i gennemsnit 45 minutter dagligt. Fordi det styrker elevernes motivation, læring og sundhed. Den åbne skole Skolen skal samarbejde med det omgivende samfund. Fordi eleverne skal klædes på til det samfund, de skal være en del af, og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv skal bidrage til at skabe fagligt dygtige og livsduelige børn og unge.
9 Undervisningstiden Undervisningstiden opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid Der er ikke opstillet en norm for antallet af skoledage. De nævnte 40 uger er blot et almindeligt kendt eksempel. Der er heller ikke opstillet en norm for, hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og
10 Timetal, lektioner, mødetid 0. 3.kl kl kl. Timetal 28/30 timer 30/33 timer 33/35 timer Lektioner Se ugeskema Se ugeskema Se ugeskema Mødetid Bogense / Kongslund /14.50 Specialtilbud
11 Skoledagen Hvordan kommer skoledagen til at se ud på Bogense Skole? Eksempler: Indskoling Mellemtrin Overbygning Regnbuen/Pusterummet
12 Indskoling Den nye folkeskolereform i indskolingen på afdeling Bogense Positioner Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning 30 min. egen pause 15. min spisning ( ) 30 min. egen pause 15 min. spisning ( ) 30 min. egen pause 15 min. spisning ( ) 30 min. egen pause 15 min. spisning ( ) 30 min. egen pause 15 min. spisning ( ) Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning 15 min. bevægelsesbånd 15 min. egen pause 15 min. læsebånd Undervisning 15 min. bevægelsesbånd 15 min. egen pause 15 min. læsebånd K U L T U R D A G Undervisning 15 min. bevægelsesbånd 15 min. egen pause 15 min. læsebånd Undervisning 15 min. bevægelsesbånd 15 min. egen pause 15 min. læsebånd Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Fordybelse Fordybelse Fordybelse Undervisning
13
14 Den nye folkeskolereform Principper i Overbygningen på Bogense Skole Ugeskema Overbygning Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Både 7., 8. og Pause kl har Kilometer lektioner i s benene Pause idræt i løbet af Valgfag mandag Pause Lektiecafé/faglig fordybelse
15 Regnbuen Positioner Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Pause : Pause: Pause: Pause: Fordybelse / Fordybelse / Fordybelse / bevægelse Fordybelse / bevægelse 20 min + 25 min. Egen pause/spise bevægelse 20 min + 25 min. Egen pause/spise 20 min.+ 25 min. egen pause/ bevægelse 20 min.+ 25 min. Egen pause/spise Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning K U L T U R D A G Pause: Fordybelse/ bevægelse 20 min.+ 25 min. Egen pause/spise Undervisning Undervisning Undervisning Pause: Pause: Pause: Pause: 30 min. Pause + 30 min. Pause min. Pause 30 min. Pause + 15 min. Spisning min. Spisning + 15 min. spisning 15 min. spisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Pause: 30 min. Pause + 15 min. spisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning
16 Skema afdeling Kongslund indskoling (0-3.klasse) klokken mandag tirsdag onsdag torsdag fredag morgensang morgensang morgensang morgensang morgensang læsebånd læsebånd læsebånd læsebånd læsebånd lektion 1.lektion 1.lektion 1.lektion 1.lektion Pause Pause Pause Pause Pause lektion 2.lektion 2.lektion 2.lektion 2.lektion lektion(incl.20 min bevægelse) 3.lektion(incl.20 min bevægelse) 3.lektion(incl.20 min bevægelse) 3.lektion(incl.20 min bevægelse) 3.lektion(incl.20 min bevægelse) Spisning Spisning Spisning Spisning Spisning pause pause pause pause Pause lektion Incl.15 min pause 4.lektion Incl.15 min pause 4.lektion Incl.15 min pause bevægelse 4.lektion Faglig fordybelse Faglig fordybelse Faglig fordybelse Faglig fordybelse 5.lektion Faglig fordybelse: Mandag til torsdag fra til er der faglig fordybelse, hvor eleverne har mulighed for at lave lektier og træne færdigheder. Der vil også foregå aktiviteter, som understøtter undervisningen. Faglig fordybelse varetages fortrinsvis af pædagoger. Bevægelse: Der er indlagt 20 minutters bevægelse hver dag i forbindelse med en undervisningslektion. Derudover er der en ugentlig bevægelseslektion. Læsebånd: Hver morgen efter morgensang er der et 20 minutters læsebånd, hvor der er fokus på læsning såvel fri- som faglig læsning. Læsebåndet varetages af lærere. Engelsk: Der undervises i engelsk fra 1. klassetrin.
17 Skema afdeling Kongslund mellemtrin (4-6.klasse) klokken mandag tirsdag onsdag torsdag fredag morgensang morgensang morgensang morgensang morgensang læsebånd læsebånd læsebånd læsebånd læsebånd lektion 1.lektion 1.lektion 1.lektion 1.lektion Pause Pause Pause Pause Pause lektion 2.lektion 2.lektion 2.lektion 2.lektion lektion(incl.15 min bevægelse) 3.lektion(incl.15 min bevægelse) pause 3.lektion(incl.15 min bevægelse) 3.lektion(incl.15 min bevægelse) Spisning og pause Spisning og pause Idræt incl. 30 Spisning og pause Spisning og pause min pause lektion 4.lektion Idræt 4.lektion 4.lektion lektion 5.lektion idræt 5.lektion studietid pause pause pause studietid studietid studietid Studietid: Mandag, tirsdag og torsdag fra er der studietid, samt fredag fra I studietiden har eleverne mulighed for at lave lektier og træne færdigheder. Der vil også foregå aktiviteter, som understøtter undervisningen. Fe-café bliver en del af studietiden. Studietid varetages af lærere. Bevægelse: Der er indlagt 15 minutters bevægelse hver dag i forbindelse med en undervisningslektion udover idrætstimerne. Læsebånd: Hver morgen efter morgensang er der et 20 minutters læsebånd, hvor der er fokus på læsning såvel fri- som faglig læsning. I læsebåndet fokuseres der også i perioder på engelsk frilæsning og på matematisk færdighedstræning. Læsebåndet varetages af lærere. Idræt: Hver onsdag fra kl til er der idrætsundervisning for hele mellemtrinnet. I sommerperioden foregår undervisningen på Kongslundsskolen. Fra efterårsferien til påske tages bussen til hallen i Bogense. Eleverne får i vinterperioden fri inde i Bogense, og skal selv tage hjem herfra. Tysk: Der undervises i tysk fra 5. klassetrin.
18 Andet Skole og hjemsamarbejdet Forældremøder Skole-hjem-samtaler Kontakt/ Forældreintra forventede svartider Arrangementer Analog til digital Inklusion/ Ressourcecenter Ny skolebestyrelse
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Hvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Folkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Skolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole
på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører
Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.
Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1 Distrikt Hjallerup I august 2016 træder de nye skoledistrikter i Brønderslev Kommune officielt
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
