Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Transkript

1 d Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer af skolens trivselspolitik. Følgende forslag har været drøftet ved bestyrelsesmødet i februar, og er tilrettet iht. kommentarer. Det fremsendes nu til drøftelse i skolens pædagogiske fora inden endelig vedtagelse i bestyrelsen og formulering til skolens hjemmeside. Vi fremsætter forslag til: 1. Indledningsvis de idealer, som trivselspolitikken overordnet hviler på. 2. Den overordnede målsætningen hermed. 3. Handleplan i bestræbelserne på, at nå dertil Hvad gør vi? 4. Mobbepolitik Venlig hilsen Emil, Bente og Svend 1

2 Forslag til Trivsel på Vestermarkskolen Trivsel er funderet i nedenstående idealer: Ligeværd gennem gensidig respekt som grundlag for en positiv selvfølelse Tryghed som fundament for læring, trivsel og udvikling Ansvarlighed i forhold til sig selv, omgivelserne og det daglige arbejde på skolen Livsmod med lyst til og glæde ved oplevelser, udfordringer og forandringer Målsætningen: Forståelse for, at man fungerer i et forpligtende fællesskab med de krav dette stiller. Forståelse for værdien af respektfulde omgangsformer. Forståelse for at vi mennesker har forskellige personlige og kulturelle forudsætninger, og at alle er her med lige rettigheder. Hvad gør vi? Elever og forældre involveres løbende i arbejdet med at skabe et godt socialt miljø på skolen. Hver klasse udarbejder hvert skoleår sammen med klasselæreren sociale spilleregler. De enkelte afdelinger udarbejder ordensregler og synliggør dem. Klassens lærere anvender trivselsundersøgelse (klassetrivsel.dk) til det løbende sociale arbejde i klassen. Klassens trivsel tages løbende op i klassens tid. Skolen deltager hvert år i den landsdækkende trivselsdag anden fredag i marts. Klassens sociale liv tages op på forældremødet en gang om året med udgangspunkt i den sociale målsætning for klassen. 2

3 Vi accepterer ikke mobning Hvad er mobning: Mobning er gentagen, krænkende adfærd ofte rettet imod en enkelt elev i gruppen. Mobning er at betragte som et overgreb og langt værre end almindeligt drilleri. Eksempelvis: Direkte fysisk vold i form af skub, slag, spark eller lignende Nedsættende og sårende tiltale eller omtale med det formål at få andre med på mobningen. Negative attituder i retning af at blive ignoreret, vrænget af eller få gemt eller ødelagt sine ting. At blive udelukket eller isoleret fra fællesskabet. Modtage hademeddelelser via sociale medier som facebook, SMS er, m.m. Eller anden systematisk forfølgelse. Mobningens lumske psykologi: Mobning foregår ofte i det skjulte, og er ikke umiddelbart synligt for lærere og forældre. Både mobbeassistenterne, der er aktive i mobberiet, og de tavse vidner trues af mere eller mindre skjulte sanktioner til at være med på den eller til at tie om problemet. Mobbeofferet lider ofte i det skjulte for ikke at udsætte sig for yderligere hån eller føle sig svag ved at fortælle om det. Mobning kan opstå ud af det blå uden at der er en skyldig mobber. Overordnet er det ikke et spørgsmål om den gode og de onde eller offer og krænker, for også mobberen og de medvirkende har brug for hjælp til at slippe fri af den uetiske adfærd. Derfor er det ikke at sladre, når en elev gør en voksen opmærksom på problemet, men må opfattes som en hjælpende hånd til et bedre kammeratskab. De adfærdsmønstre, der indlæres under opvæksten, har det med at genoptræde i voksenlivet, hvorfor en aktiv indsats i skolen på sigt er med til at forebygge mobning på arbejdspladsen. 3

4 Forebyggelse og af mobning: Alle skolens interessenter lærere, elever, forældre og andre ansatte - har et medansvar. Skolen ledelse, undervisere og andre ansatte skal: Håndhæve skolens trivselspolitik. Følge op på den årlige trivselsundersøgelse. Rose eleverne for god opførsel og imødegå negativ tale og adfærd. Opfordre til åbenhed og dialog om mobning I den daglige færden i klassen og på skolen være opmærksom på den enkelte elevs trivsel. Eleverne skal: Overholde skolens trivselspolitik. Oplyse om oplevet mobning af sig selv eller andre elever på skolen. a. Dette kan ske til enhver voksen på skolen. Forældrene skal: Være opmærksomme på barnets trivsel i skolen ved at tale med barnet om skolen. Tegn på mistrivsel kan være: o Negativitet overfor skolen som voldsomme reaktioner, negativ omtale og vægren ved at skulle af sted i skole. o Symptomer som mavepine, hovedpine, tristhed, indadvendthed og sengevædning. o Tegn på social isolation i skolen som få eller ingen legekammerater, sjældne legeaftaler, manglende fødselsdagsinvitationer og forsømmelser. Henvende sig til klasselæreren ved mistanke om mobning imod eget barn eller dets kammerater. Deltage aktivt i afvikling af mobning, når skolen henvender sig herom. 4

5 Gode råd til forældrene: Tal altid pænt om barnets klassekammerater og deres forældre. Støt dit barn i at have mange kammerater på kryds og tværs i og evt. udenfor klassen. Spørg til de usynlige kammerater, som aldrig nævnes eller ikke er blandt legekammeraterne. Støt op om klassens sociale politik generelt og ved fødselsdagsarrangementer o.l.. Dyrk samvær med de andre forældre i klassen. Tal pænt og respektfuldt til og om hinanden i familien også selvom den er delt. Handleplan i tilfælde af mobning: Mobning tages meget alvorligt, og er så snart den erkendes, et anliggende først for klassens lærere, dernæst ledelsen. Klasselæreren tager hånd om, at: Mobningen straks bringes til ophør i samarbejde med forældre til initiativtagerne, samtidig med at ledelsen orienteres og evt. inddrages. Problemets omfang undersøges i samarbejde med relevante lærere og pædagoger. Klasselærer i samarbejde med øvrige voksne omkring klassen aftaler en handleplan indeholdende hensyn og restituering af offeret i forhold til tillid og selvværd samt en plan for genopretning af trivslen i klassen. Ledelsen skal informeres og involveres aktivt, hvis problemet forsat ikke er løst. Ledelse, klasselærer og forældre og evt. elev mødes for at aftale en ny handleplan. Faglig støtte udefra kan inddrages efter behov. Handleplanen bør nøje drøftes i personalegruppen. Bør der tilføjes endnu et punkt: 6. Ledelsen orienterer - i anonymiseret form - skolebestyrelsen om tilfælde af mobning (eller fast årligt punkt på bestyrelsesmøder), så skolebestyrelsen kan løfte sin tilsynsopgave.?????????????????????? 5