Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune

Transkript

1 Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune Analyser af årsager til Esbjerg Kommunes forbrug af sundhedsydelser Aug. 2013

2 Mulige årsager til merforbrug

3 Kommunal medfinansiering I KM fordelt på type Sygesikring; ; 7% Psykiatri; ; 6% Somatik; ; 87% I kr. Esbjerg RSD % afvigel se i.f.t RSD Somatik Psykiatri Kroner afvigel se pr. indbyg ger Afvigelse i alt i mio. kr. 6% ,4 39% 59 6,8 Hvad er kommunal medfinansiering? Højest kroneafvigelse på somatikken Højest procentafvigelse på psykiatrien Ingen forskel inden for sygesikringen (praktiserende læger) Sygesikring % 1 0,1 I alt KM % ,3

4 Kommunal medfinansiering II Mulige forklaringer Alder har stor betydning for sundhedsudgifterne, men der er ingen nævneværdig forskel på aldersfordelingen i de kommune vi har set på-> ingen forklaringskraft Socioøkonomiske faktorer omfatter bl.a. uddannelse, erhvervsfrekvens, boligtyper, antal udviklingshæmmede, antal indvandrere mm. Esbjerg har et højere socioøkonomisk indeks end lands-og regionsgennemsnittet. Vi finder at det kan forklare ca. en tredjedelaf forskellen i den kommunal medfinansiering. Udvikling over tid Generelt stigning i den kommunale medfinansiering Størst påde ambulante, mindst på de indlagte. Esbjerg Kommune har oplevet en lavere vækst fra end de kommuner vi sammenligner med Inden for somatikken bliver Esbjerg Kommunes borgere bliver i højere grad behandlet andre steder end Sydvestjysk Sygehus Inden for psykiatrien bliver Esbjerg Kommunes borgere næsten udelukkende behandlet i nærområdet.

5 Psykiatri -forbrug Medfinansiering til psykiatrien udgør ca. 6 % af Esbjerg Kommunes samlede medfinansiering i 2012 For psykiatrien udgør de indlagte patienter 7 mio. kr. (30 %), mens de ambulante besøg udgør 17 mio. kr. (70 %) Tidligere analyser og nærværende analyse viser at medfinansieringen til patienter med diagnoser indenfor skizofrenispektret og de affektive lidelser placerer sig over niveauet for regionsgennemsnittet og sammenligningskommunerne

6 Psykiatri -konklusioner Der er flere borgere i psykiatrisk behandling i Esbjerg Kommune end i sammenligningskommunerne og i forhold til regionsgennemsnittet. Der er i Esbjerg Kommune mange ydelser pr. borger (det gælder både ambulante besøg og antal sengedøgn). Genindlæggelsesfrekvensen for Esbjerg Kommunes borgere afviger ikke i forhold til sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet. Esbjerg Kommunes borgere har et relativt højt forbrug af psykiatriydelser til både patienter med skizofreni og affektive lidelser. Esbjerg Kommunes borgere modtager høj kvalitet i skizofrenibehandlingen efter udskrivelse. Kapacitet og serviceniveau i socialpsykiatrien i Esbjerg Kommuneser ikke umiddelbart ud til at afvige fra sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet. Analyserne er dog her behæftet med stor usikkerhed.

7 Psykiatri -perspektiver Opmærksomhedspunkter fra workshop med gennemgang af en række konkrete komplekse patientforløb ift. patienter med hhv. en skizofrenidiagnose eller en affektiv lidelse: Fortsat fokus på harmonisering Mere fleksible pakkeforløb fokus påsamarbejdet med kommuner og almen praksis Behov for øget dialog påtværs af region og kommune Øget videns- og informationsdeling internt i kommunen Fokus på tidlig opsporing af borgere med komplekse problemstillinger Øget samarbejde med almen praksis Kommunale alternativer til behandling på psykiatrisk skadestue

8 Somatik -forbrug Somatikken udgør ca. 87% af den samlede medfinansiering. Merudgiften er på ca. 23 mio. kr. i forhold til regionsgennemsnit.(6%) Merforbruget findes inden for de indlagte patienter. Antallet af sygehusudskrivninger i Esbjerg Kommune ligger 16% højere end i sammenligningskommunerne. Antallet af genindlæggelser ligger højere end regionsgennemsnittet, men på niveau med Aabenraa og Sønderborg.

9 Somatik -konklusioner Esbjerg Kommune har et højere forbrug end regionsgennemsnittet påde indlagte patienter Ingen klar sammenhæng mellem kommunal medfinansiering og de kommunale tilbud Vanskeligt entydigt at pege påde udslagsgivende sygdomstyper fordi sygehusenes registreringspraksis potentielt kan rykke meget. Dog muligt at udpege nogle diagnosegrupper, det kan være interessant at kigge nærmere på. Kriterium for udvælgelse af diagnosegrupper: et relativt stort merforbrug i forhold til sammenligningskommunerne både når man måler påkroner og i procent.

10 Somatik -perspektiver Analyse af komplekse patientforløb inden for følgende diagnosegrupper: Lægelig observation for og vurdering af personer mistænkt for sygdom Lungebetændelse forårsaget af ikke nærmere specificeret mikroorganisme Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Akut bronkitis Anden og ikke specificeret læsion i hovedet Årsager til genindlæggelser Er der mange indlagte borgere eller mange indlæggelser pr. patient?

11 Samlet opsamling af perspektiver og mulige tillægsanalyser Det anbefales, at: Henvisningsmønstre praktiserende læger mulighederne for at foretage analyser af borgerforløb med fokus påhenvisningsmønstre fra de praktiserende læger undersøges. DAK-E data inddrages, hvor det er relevant i de videre analyser. Det psykiatriske område der arbejdes videre med de opmærksomhedspunkter og anbefalinger, der er sammenfattet på baggrund af analyserne af de komplekse patientforløb. Esbjerg Kommune sammen med Børne-og Ungdomspsykiatri Esbjerg med udgangspunkt i en række komplekse patientforløb kommer med fælles anbefalinger til et tværsektorielt samarbejde omkring borgere med spiseforstyrrelser. Det somatiske område der foretages analyser af komplekse patientforløb med afsæt i de udvalgte diagnosegrupper der foretages en række patientforløbsanalyser med fokus påat afdække årsager til genindlæggelser. der foretages en analyse af, hvorvidt det relativt høje antal indlæggelser af borgere fra Esbjerg Kommune skyldes, at der er flere borgere i behandling, eller om de samme borgere blot indlægges oftere.