Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Transkript

1 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl & Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj I østen stiger solen op 17 almægtige og kære Gud - udvalgte vers 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 260 Du satte dig selv i de nederstes sted Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

2 2 Jeg håber, I vil glæde jer og nyde den her dag. Det er skønt at være midtpunkt selv om man også kan blive så genert ved det. Og nogen af jer synes sikkert, det er godt, at man ikke er midtpunkt hele sit liv. Og det er det! Jeg har glædet mig sådan til at fejre jer og se jer og være sammen med jer. For samtidig med, at I er jer og nogen herlige mennesker, så sidder I også og er nogle meget smukke billeder af, at der er ungdom og fremtid i verden. Og håb. Og hvis I er repræsentative for ungdommen nu om dage, så er jeg virkelig tryg ved fremtiden. Det er rigtigt, at ungdommen ikke er, som den har været I kan meget mere end jeg kunne i jeres alder. I husker måske, jeg har sagt til jer ret mange gange, at konfirmationen ikke handler om, at I er sikre på, at I tror på Gud, men om at Gud husker jer på, at I er døbt, at I hører til og har en plads i verden og det er så godt, I her.

3 3 Men vi er jo i kirken og alt det dér med Gud og tro er selvfølgelig i spil, uden at vi skal ransage hjerte og nyre og være meget optaget af alt det, der sker inde i os selv det der sker udenfor os selv er mere interessant. Men med herfra i dag skal I have en fortælling, som jeg selv er meget glad for og som jeg ikke har nået at fortælle jer. Den handler om én, der hedder Thomas. Han er én af Jesu disciple. Og så er der også noget andet ved ham: han er tvilling. Det er i hvert fald det, der står i Johannesevangeliet. Og så kan det alligevel være, at han faktisk ikke rigtig er tvilling, at det bare er noget, der står. Det kan I afgøre, når jeg fortæller hans historie. Da Jesus bliver taget til fange natten før langfredag, så flygter alle hans venner, som I sikkert husker, også Thomas. De er dødsens rædde. De skjuler sig hvor de bedst kan, og alle mændene er væk, under alt det grusomme, man gør ved Jesus. Heldigvis er der nogle

4 4 kvinder, der tvinger sig selv til at se det hele og være hos Jesus. De behøver ikke være bange, for kvinder regnede man ikke. De her kvinder ved, at det man kan, når andres liv er forfærdeligt og man ikke kan gøre noget ved det, det er at turde at være der, at vove at være til stede dér, hvor det ikke er til at holde ud at være. Hvor alt er håbløst og gør ondt. Så de står der. Ved korset. Selv om det er rædselsfuldt. Et par dage efter er det de samme kvinder, der går ud for at besøge kirkegården, hvor Jesus er gravlagt. Men det er et meget mislykket kirkegårdsbesøg, for den grav, de vil se til, er tom. Den døde er der ikke. Ude af sig selv, skræmte og forvirrede løber de her kvinder derhen, hvor Jesu mandlige venner gemmer sig. Men de er faktisk ved at pakke sammen, nu vil de hjem til der, hvor de kommer fra, nu er jo alt forbi, Jesus er død. Slut finale. Det var altså løgn alt sammen. For ellers ville Gud vel have reddet ham, tænker de. Nu gælder det om at komme væk med livet i behold for hvem vil dø for en løgn?

5 5 Kvinderne fortæller dem da, at der ikke var nogen i graven, og mændene tror, de er blevet tossede. Men lige efter kommer Jesus selv ind i rummer, hvor de er, lyslevende, ud af den blå luft og står midt iblandt dem. De skriger vildt, disciplene, og er ved at dø af skræk, men Jesus siger det, han altid siger: Frygt ikke! Og han beder dem mærke sin krop, så de kan få vished for, at han er fast og ikke et spøgelse. Han spiser med dem, så de kan se, han er helt almindelig. Men ham Thomas, tvillingen, der måske ikke rigtig er tvilling, var der ikke, da Jesus kom. Og da han kommer tilbage, er Jesus væk igen. Thomas vil ikke tro på det, de andre fortæller at de har set Jesus lyslevende, talt med ham og spist med ham. Thomas er fornuftig og klog og ikke én, der tror på hvad som helst.

6 6 De er blevet sindssyge hele bundtet, tænker han og så siger han, at hvis han ikke får lov at stikke sine fingre ind i Jesu sårmærker, så tror han ikke på at han er blevet levende igen. - Jeg har endnu til gode at møde nogen, der har lyst til at stikke fingrene ind i andres sår, så når Thomas siger sådan, er det jo bare et udtryk for, at synes det, de andre fortæller, er vanvittigt. Den næste dag kommer Jesus igen. Og da er Thomas der. Jesus går lige hen til ham og smiler lidt og siger: Her er mine hænderne, stik bare din finder ind i sårene. Det gør Thomas selvfølgelig ikke. Han bliver bare rystet på den fede måde, om jeg så må sige. Og det eneste, han kan sige er: Min Herre og min Gud. Vi hører aldrig hvem Thomas tvillingebror eller søster er. Eller begriber hvad vi skal bruge den oplysning til, at han er tvilling hvad kommer det historien ved? Det er jo en beretning om Jesu opstandelse. Der kunne ligeså godt have stået, at Thomas havde fuldskæg.

7 7 Hvis ikke det var fordi der er et andet lag i fortællingen, et lag der vil sige noget om, at det at tro på Gud og tvivle på Gud er som tvillinger. Nu skal jeg ikke kloge for meget i hvordan det er at være tvilling det er der to herinde, måske flere som har patent på. Men tvilling er jo også et ord for noget, der er uadskilleligt, noget, der hører sammen, noget der er forbundet, noget der ligner hinanden, noget det er kommet til verden samtidigt. Og troen og tvivlen er tvillinger. At tvivle på Gud er også at tro på Gud, og omvendt. For begge dele er jo at bringe Gud på banen, når vi bakser med livet. Troen og tvivlen er tvillinger. Jeg ved ikke, om det siger jer noget, eller om det giver mening for jer? Jeg har fortalt jer det, fordi man kun kan give noget videre, som er vigtigt for én selv. Men kære skønne konfirmander, jeg ønsker sådan for jer, at I vil kunne bringe Gud på banen, når I bakser

8 8 med livet hvad enten I vil takke, skælde ud eller bede om hjælp. Eller finde op og ned i alting. For det kan faktisk bære én i livet, det ved jeg, paradoksalt nok selv de dage, man ikke helt ved, om man tror på Gud. Og hvis jeg kunne give jer noget med ud i livet og det ved jeg slet ikke, om jeg kan - var det det: at I må kunne bringe Gud på banen, når I bakser med livet, som vi jo gør alle sammen også dem der ligner, at de har tjek på det. At I vil kunne råbe til ham takke, ham spørge ham, skælde ham ud eller bare sige hjælp! Også selv om I tvivler på om han er der. Kære konfirmander til lykke med I dag, og til lykke til jeres familie og gæster! Må Gud velsigne den her dag for jer alle sammen og Gid I må mærke, at I er nogen, der er holdt forfærdelig meget af. Og at I vil erfare, at Gud er der, også når I bakser med livet. 439 O, du Guds lam 260 Du satte dig selv i de nederstes sted

9 9