Påskedag 2015, Hurup Markus 16, 1-8. Herre, nu er det en nådes-sag Hvad der af mig skal blive, Om du nu på påskedag Vil kalde dødt til live!

Transkript

1 Påskedag 2015, Hurup Markus 16, 1-8 Herre, nu er det en nådes-sag Hvad der af mig skal blive, Om du nu på påskedag Vil kalde dødt til live! AMEN Jeg plukkede dem langfredag da var de endnu ikke sprunget ud. Det var ved den niende time altså midt på eftermiddagen Da var de ikke det, som de er nu. Han havde lige råbt: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Sådan råbes der kun, hvis Gud findes. Hvis ikke Gud findes, så er det jo ingen grund til at råbe på ham. Så langfredag eftermiddag ved den niende time blev Gud råbt op af et menneske, der virkelig havde brug for hjælp. De tre påskeliljer er sprunget ud siden. De har stået på mit bord foran det krucifiks, som altid står foran mig, når jeg skriver prædikener. Mellem to lys er de sprunget ud, siden jeg plukkede dem i den niende time langfredag. Den eftermiddag var de tre sammenfoldede grøngule knopper uden pragt og farve. Nu stråler de 1

2 Påskeblomst! men er det sandt: Har vi noget at betyde? Er vor prædiken ej tant? Kan de døde graven bryde? Stod han op, som ordet går? Mon hans ord igen opstår? Springer klart af gule lagen livet frem med påskedagen? Jo, livet springer frem af dens gule lagen netop denne påskemorgen. Det, som ingen så påskemorgen, springer i øjnene. Det, som ingen kunne forklare påskemorgen, får os til at synge jubelsang. Det, som ingen videnskabsmand kan beskrive, er det nye liv for alle kristne. Krist stod op af døde. I Himlen vi ham møde. Thi synger lydt og sjæleglad, hans menighed i allen stad: Ære være Gud i det høje. Vi har sunget det igen og igen, når vi har taget afsked med vore døde. Vi synger det igen og igen hele påsketiden igennem. Krist stod op af døde. I Himlen vi ham møde. Thi synger lydt og sjæleglad, hans menighed i allen stad: Ære være Gud i det høje. Det er ikke fordi, vi er rigtig kloge. Det er ikke fordi, vi kan referere til sikre vidnesbyrd tværtimod. De tre kvinder så ham ikke. De så en tom grav. 2

3 Og så hørte de en engel sige: Han er opstået, han er ikke her. Se, der er stedet, hvor de lagde. Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det! Og så sidder vi da her midt i vort Galilæa for det er jo nok det, som vi skal høre hver gang, vi hører englen sige det til kvinderne: Han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det! Han er lige her. Her i vores egen verden i Thy skal vi møde ham. Og samtidig skal vi tro, at vi skal møde Ham i himlen. Jo, for himlen er der, hvor vi er i den levende Guds hænder. Himlen er der, hvor Kristus er. Himlen er der, hvor døden har mistet sin magt. Himlen er der, hvor kun livet er. Sådan, som Jesus sagde det til sine disciple, da de ville vide, hvor han ville drage hen. Han sagde: Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og til Martha sagde han, før han opvækkede Lazarus: Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Vi skal leve, om vi end dør! Hvem kan forklare, hvad det vil sige? Det kan ingen forklare. Men enhver kan leve og dø i troen på, at sådan er det. For himlen er der, hvor livet er. 3

4 Himlen er der, hvor døden har mistet sin magt. Himlen er der, hvor Kristus er. Himlen er der, hvor vi er i den levende Guds hænder. Krist stod op af døde. I Himlen vi ham møde! Der er sket meget siden den niende time langfredag eftermiddag. Påskeblomsten er sprunget ud. Påskeblomst! en dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger, og som ved et underværk den mig hæver, vederkvæger: Hanegal og morgensang, synes mig, af den udsprang; vågnende jeg ser de døde i en påske-morgenrøde. Jeg ser de døde i en påskemorgenrøde. Lever vore døde? Skal vi se vore døde igen når vi selv dør? Jeg kan ikke forklare det. Ingen videnskabsmand kan beskrive det. Men hele to gange inden for det sidste halve år har jeg haft et brændende ønske om at fortælle min afdøde mor om en stor glæde, der er overgået os. Lever hun, om hun end er død? 4

5 Det var i hvert fald hende, der for 15 år siden efter min fars død, besvarede mit spørgsmål, om hun troede, at hun skulle møde far igen svarede: Jeg tror, han mødte Kristi kærlighed, lige som jeg selv skal møde Kristi kærlighed! Og så lader vi os nøje med det. Krist stod op af døde. I Himlen vi ham møde. Thi synger lydt og sjæleglad, hans menighed i allen stad: Ære være Gud i det høje. Det må være som et plukke tre påskeliljer langfredag i den niende time, da Jesus døde. Nu er de sprunget ud og prædiker for os: Ja, jeg ved, du siger sandt: Frelseren stod op af døde! Det er hver langfredags pant på en påske-morgenrøde: Hvad er segl og sværd og skjold mod den Herre kæk og bold? Avner kun, når han vil ånde, han, som svor os bod for vånde. Påskeblomsten er sprunget ud med dens budskab om, at vi skal leve, om vi end dør. Hvornår blev den lille Emil til, som vi døbte før? Længe før han blev født, var han en levende del af sin mors og sin fars liv. Nu er han døbt til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. 5

6 Vi er alle døbte til det håb det levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Hvem, der vil tage med nåden til takke, rejser han op fra de døde! AMEN 6