Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx side 1. Prædiken til 3. s. i fasten Tekst: Luk. 11,14-28.

Transkript

1 side 1 Prædiken til 3. s. i fasten Tekst: Luk. 11, Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin. Det ligger i Afrika og hedder Etiopien. På sin vej gennem landet kan man køre i knastørre egne, og komme gennem grønne landskaber. Fra soltørret savanne til frodige regnskove. I landet ligger mod syd en by ved navn Dilla. Der bor Amaro folket. I 1930s Amaro kendte man ikke kirken eller Jesu budskab. Man levede i et andet syn på verden og med en anden tro. En tro som var nedarvet gennem generationer. Dengang boede der en mand ved navn Warasa Wange. Han var en mand der gjorde sig tanker om livet, og som lagde mærke til hvad der skete i hans by. Han så at der kom mennesker med hvid hud, og de hvide byggede huset med bølgebliktage, som skinnede som lamper i solen. Og han undrede sig. Undrede sig, fordi fra de gamle havde han hørt et underligt ord. Et ord der var givet fra generation til generation gennem mange slægtled. Ordet var en profeti, et håbets ord. Når der kommer mennesker som bygger huse med skinnede tage, vil der komme en ny tid. Sådan lød ordet. Da Warasa Wange så de skinnede tage på de nye huse i byen, da dukkede ordet op fra sindets arkiv. Han blev opmærksom, spørgende og lyttende, og gik for at høre hvad disse mennesker talte om til de som ville høre. Han hørte undrende om en mand ved navn Jesus, som de sagde var Guds søn. 1

2 side 2 Og Warasa Wange hørte evangeliets budskab for første gang i sit liv, og hørte om ham, der gav sit liv på et kors, og som opstod fra de døde og som sejrede over døden og alle onde magter. Kan der være en som er stærkere end de magter og de kræfter som han daglig frygtede? Er der en som er stærkere end døden og al ondskab? Warasa Wange blev en af de første som blev tog imod og troede det nye budskab og blev døbt. Og siden spredte troen på Kristus sig i Amarofolket, så den kristne tro i dag er Amarofolkets tro. Warasa Wange gjorde noget usædvanligt da han blev en kristen. I Warasa Wanges land boede man i cirklerunde hytter. Midt i hytten stod den bærende stolpe, en 5 meter lang træstamme, skåret til og rejst for at bære hele hyttens konstruktion. I en cirkel med en diameter på 8 meter rundt om stolpen satte man hyttens væg. Og derfra op til topppen af stolpen dannede man det som blev væg og tag. Flettet af bambus, eller af grene og græs. Ingen søm og skruer. Alt lavet af naturens materialer. Taget blev understøttet af en krans af grene som blev surret fast på midterstolpen. Flotte hytter som denne lavet af bambus, simple hytter bygget af grene og græs, alle samme konstruktion, som en kuppel båret af en enkelt stolpe. Sådan en hytte boede Warasa Wange i. Det var hans og hans families hus og centrum for deres liv. Med plads til både mennesker og familiens dyr. Med ildsted og sovepladser og små taburetter til spisestue. Alt i et stort rum. Det var deres livs hus. 2

3 side 3 Midterstolpen var den som bar det hele. Og i Warasa Wanges opfattelse af livet, så var midterstolpen symbolet på hans tro, den som bar hans liv og hele hans livshus. Som midterstolpen bar hele hyttens konstruktion, sådan var troen den centerstolpe, som bar hele hans liv. Men nu havde Warasa Wange fundet Kristus som den han troede på, derfor gjorde Warasa Wange det at han byggede en ny hytte. På et sted nær de skinnede huse. Der rejste han en ny midterstolpe og byggede sig og sin familie en ny hytte. På den måde viste Warasa Wange at det nu var troen på Kristus der bar hans livshus. Det er hyttens midterstolpe som holder taget oppe, og gør at man kan konstruere en hytte som kan rumme hele livet. Symbolikken i billedet fortæller at et menneske bærer ikke sit eget liv, men det gør den man tror på. For Warasa Wange var Kristus blevet den bærende kraft i hans liv, som løftede alt op, gav rum og tryghed for livet, og et sted at høre til og blive båret af. Da Jesus gjorde den gode gerning, at han befriede et menneske for det onde som bandt det, viste Jesus, at han har en magt, som er stærk. Som er stærkere end den onde magt. Jesus bruger også dette billede af et menneske. Et menneske er som et hus, hvor der er en magt som råder. Den magt som råder holder alt andet ude. Spørgsmålet som dette rejser er; hvem er den stærkeste magt? Jeg tror det er sådan, at alle mennesker har noget, en tro, som man lader sit hus fylde af, bære af. Det man tror på holder man sig til, stoler på, og bruger til at holde alt andet ude. 3

4 side 4 Troen fylder huset med sin ånd. Eller troen bærer huset, som en midterstolpe bærer en hyttes konstruktion. En aktuel udfordring er hvilken magt er stærkest? Det er menneskets spørgsmål alle steder og til alle tider. Teksten rejser det spørgsmål, og vores tid rejser det spørgsmål. Hvilken magt er den stærkeste magt i verden? Er det voldens magt, er det frihedens magt, er det tvangens magt, er det kærlighedens magt? Der sker så meget i vores tid af verdens historie, som rejser dette spørgsmål. Hvilken er den stærkeste magt? Hvilken magt kan vi og tør vi stole på og sætte vores håb til? Midt i alt det forfærdelige vi kender til eller hører om, midt i alt vi ikke kan gennemskue, og har mødt på livets vej, al ondskab, vold og synd, er der så en magt vi kan stole på? I teksten til i dag, her midt i fastetidens vandring fra jul mod påske, mødes vi af et Jesu under. Et under hvor Jesus sætter sin magt ind i et menneskes liv. Et under hvor Guds finger rører et menneske. Guds finger. Ikke Guds hånd, men det mindste af Guds hånd, Guds finger. Et underligt billede på magt, så svagt som en berøring. Som vi har det i verset vi synger ved dåben: Guds fingrene grande, slog kors for din pande, Guds enbårnes røst, slog kors for dit bryst. Thi skal ingen djævle dig skade. I det billede forkynder Jesus sin styrke. En berøring af en finger. Julens budskab med Jesu fødsel fortæller os om Guds søn, som et hjælpeløst barn lagt i en krybbe. 4

5 side 5 Påsken fortæller os om Jesus, Guds søn, hængt op på et kors. Kan man fortælle om Guds magt på en mere magtesløs måde? Og her i underet, med et ord befrier Jesus et menneske fra uforklarlig ondskab. Et barn, et ord, en finger, en korsfæstet mand. Den stærkeste magt i verden? De billeder må få os til at undres og tænke: Hvad er det for en magt som sætter sig ind i menneskenes verden på den måde? Så anderledes taler Jesus om magt. Her er Livets Gud på spil midt i vores magtsøgende verden. Det må udfordre vores opfattelse af verden, det må udfordre vores tro. Dåbens gave til enhver døbt, er at blive døbt ind i det hus, hvor Kristus er midterstolpen, som bærer hele livskonstruktionen. Og hvor kærlighedens ånd er det som fylder huset. Og hvor troen på Livets Gud er det som bærer håbet. Fra dåb til grav er vi favnet af det eksplosive ord om Jesu opstandelse. Det ord som har Guds livskraft i sig. Genfødt til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Det ord møder os hver gang der er dåb, og det ord møder os hver gang der er begravelse. Det ord er midterstolpen i kirkens hus, det bærer hele konstruktionen og det plantes hos hvert menneske som dåbens gave, at leve ved og bæres af. Den gave til menneskelivet, at jeg kan leve i troen på at være elsket af Gud, og værnet af kærlighedens magt, i livet og i døden. Amen. 5