Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Transkript

1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Sund i job Dato: Rettet af: SIHA Version: 12 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund Sund i job Anneth Jensen og Hans Erik Nielsen Carsten V. Lund Sundhedskonsulent Sidsel Hansen Vejen Kommunes jobcenter oplever en mangel på en række henvisningstilbud til sygedagpengemodtagere, som ikke har gavn af de kortvarige og brede tilbud der eksisterer i dag. Derfor efterspørger jobcentret følgende: Tilbud der retter sig mod livsstil og vægtproblematikker kost/ernæring Kontinuerlige og differentierede smertemestringsforløb Coach- og psykologsamtaler livsstil, smertemestring og andre forhold, der har betydning for at være i job og mestre det Økonomisk rådgivning Jobcentret understreger, at det er vigtigt, at der er fleksibilitet i tilbuddene, så de også ligger før og efter almindelig arbejdstid, så borgerne kan fortsætte i tilbuddet, når de er i jobafprøvning eller i job. Herudover er det vigtigt, at der ikke kun er fokus på den enkelte borger, men også på familien. Til sidst skal der kunne ske løbende optag på tilbuddene, så borgerne kan starte, når de er klar og motiverede. 1

2 Ovenstående har allerede ført til projektet om en styrket indsats på kost og motionsområdet. Der skal ansættes en kost- og motionsvejleder, der kan stå for madlavningshold, motionsstarterhold og individuel kostog motionsvejledning. Dette projekt dækker dog kun en del af det, der efterspørges. Derudover viser lignende projekter, at det er vigtigt med en flerstrenget indsats, således at der er flere tilbud på hylderne. For eksempel kan en borger godt have brug for at tabe sig og derfor ønske at deltage på et motionsstarterhold, men hvis borgeren har mange andre problemer, som for eksempel rod i økonomien, skal der arbejdes med det samtidig med motionsstarterholdet for at borgeren er mest mulig motiveret for at ændre livsstil. Jobcentret planlægger et forsøg med økonomisk rådgivning for borgere på sygedagpenge. Det er ønskværdigt, at dette forsøg kan forankres, hvis det viser gode resultater. Èn ud af tre danskere lider af kroniske smerter og/eller kronisk sygdom anslår Sundhedsstyrelsen og tallet er støt stigende. Kroniske smerter er smerter, som varer ved ud over 3-6 mdr % af den voksne danske befolkning har kroniske smerter. Kroniske smerter er et livsvilkår for mange mennesker. Kroniske smerter og kronisk sygdom har alvorlige konsekvenser for den enkelte og for familien. Hverdagen ændrer sig drastisk, når man får en kronisk lidelse. Man kan ikke det samme som før, det kræver nye roller i familien og på arbejdspladsen. Der opstår ofte psykiske ændringer i form af følelsesmæssige udsving. Vanskelige følelser som bekymring, frustration, vrede og nedtrykthed trænger sig på. En betydelig del af de personer, der rammes af kronisk sygdom / kroniske smerter rammes også af angst og depression. Det er af stor betydning, at disse mennesker lærer at mestre livet med kronisk sygdom / kroniske smerter. Henvisningstilbuddet om kost- og motionsvejledning, og et tilbud om økonomisk rådgivning vil derfor skulle 2

3 suppleres med følgende tilbud: Motiverende samtaler (1.samtale individuel, de efterfølgende evt. som gruppe) Smertehåndtering (hold) Psykologsamtaler (individuelt) På sigt kan disse tilbud udvides med andre holdtilbud såsom rygestopkurser og mindfulnesskurser (stress/depression). Tilbuddenes fysiske placering er på sundhedscentret, hvor der rådes over træningskøkken og mødelokaler hele dagen, samt træningssale udenfor ordinær arbejdstid. Projekt Sund i job opstilles således, at jobcentret henviser til tilbuddene i sundhedscentret. Borgeren bliver modtaget med en motiverende samtale, som skal afklare hvilke tilbud borgeren vil få mest gavn af. Motivationssamtalerne skal fortsætte igennem borgerens forløb for at fastholde borgeren. Samtalerne kan eventuelt foregå i grupper efter den første samtale og skal også gerne fortsætte som opfølgning efter endt forløb. Det vil være forskelligt fra borger til borger, hvilke forløb de vil skulle igennem, afhængigt af hvilke tilbud der ved den motiverende samtale findes frem til. De tilbud som borgeren vil kunne få tilbudt i nærværende projekt er: Motiverende samtaler (individuelt) Smertehåndtering (hold) Psykologsamtaler (individuelt) Der vil desuden være mulighed for henvisning til følgende tilbud: Økonomisk rådgivning (individuelt) Madlavningshold (hold) Motionsstarterhold (hold) Kostvejledning (Individuelt) Motionsvejledning (individuelt) De forskellige tilbud skal være fleksible for borgeren således, at de løber indtil borgeren i samarbejde med projektmedarbejderen har nået sine mål og er parat til hel eller delvis selvforsørgelse. De forskellige hold skal have løbende optag, og 3

4 ventetiden på deltagelse på holdene vil derfor være minimal. I tilbuddene er der stort fokus på vigtigheden i at skabe, fastholde og udvikle positive relationer, der kan støtte borgeren i sin udvikling og målsætning. Alt efter borgerens personlighed, vil borgeren blive koblet sammen med én eller flere gruppemedlemmer med henblik på at give hinanden opbakning, vidensdeling og læring. Sund i job bliver en del af borgerens jobplan, hvilket betyder, at der er mødepligt til tilbuddene. Desuden betyder det, at projektkoordinatoren for tilbuddene skal sikre, at der sendes en statusmeddelelse til jobcentermedarbejderne vedrørende borgerens arbejdsparathed. Det er dog vigtigt at understrege, at det er borgerens motivation for at deltage der skal få tilbuddene til at blive en succes. Henvisning: Det er jobcentrets medarbejdere som kan henvise til tilbuddene. Det er i den forbindelse vigtigt, at relevante medarbejdere og samarbejdspartnere orienteres om tilbuddene og deres sigte. Målgruppe: Den primære målgruppe er som udgangspunkt borgere på sygedagpenge, som er i risiko for at vende tilbage på sygedagpenge efter en kort periode i arbejde eller i risiko for at komme på kontanthjælp eller i varig forsørgelse. Denne målgruppe udgør cirka 350 borgere om året. Den sekundære målgruppe er den primære målgruppes familie. Formål Leverancer og succeskriterier At medvirke til at afkorte eller forebygge perioder med udbetaling af overførselsindkomster. Dette skal ske ved at lave sundhedsfremmende henvisningstilbud, som har et beskæftigelsesfremmende mål. Projekt Sund i job har følgende leverancer: Tilbud om motiverende samtaler Tilbud om smertehåndtering Tilbud om psykologsamtaler 4

5 Projekt Sund i job har følgende succeskriterier: Jobcentermedarbejderne oplever et relevant og brugbart henvisningstilbud 2 tredjedel af deltagerne føler sig klar til at påtage sig et arbejde Projektet er som minimum udgiftsneutralt, dvs. at projektets omkostninger modsvares af besparelser ift. sygedagpenge og kontanthjælp Økonomiske og tidsmæssige rammer Tidsramme Tidsforbrug Økonomi Projektet forløber i perioden til Den overordnet tidsplan ser således ud: ansættelse af fagpersoner, planlægning af tilbud, udarbejdelse af materiale afprøvning af henvisningstilbuddene evaluering af projektet henvisningstilbuddene kører som faste tilbud i Vejen Kommune. Der ansættes en medarbejder på 37 timer pr uge til at varetage henvisningstilbuddene vedr. motiverende samtaler og smertehåndtering. Der ansættes en psykolog på deltid til at varetage psykolog samtaler. Der ansøges i alt om kr. i hele projektpeioden. Udgifterne fordeler sig som følgende: 2013: kr. 2014: kr. 2015: kr. 2016: kr. Se budgettet i bilag 1 for en uddybelse af ovenstående. Cost benefit Kommunens udgifter til sygedagpenge beregnes i gennemsnit til brutto netto pr. person pr. år. Kontanthjælp beregnes i gennemsnit til brutto netto pr. person pr. år. Det vil sige, at projektet er udgiftsneutralt hvis projektet kan levere følgende besparelser: 5

6 2014: kr - 7 sygedagpenge + 1 kontanthjælp 2015: kr - 7 sygedagpenge + 3 kontanthjælp 2016: kr - 6 sygedagpenge + 3 kontanthjælp I regneeksemplet er der ikke taget højde for at en person som f.eks. i 2014 vender tilbage til arbejdsmarkedet, og som bliver på arbejdsmarkedet i 2015 og 2016, betyder fortsatte besparelser i 2015 og Hvis projektet er succesfuld, vil hele investeringen i projektets 3-årige periode kunne tjenes ind i løbet af perioden. Efter endt projektperiode kan projektet så fortsætte i drift idet ressourcer flyttes fra udbetaling af sygedagpenge og kontanthjælp til udgifter til medarbejderne og aktiviteterne i de sundhedsfremmende henvisningstilbud. Organisering Styregruppen: - Anneth Jensen, leder af Arbejdsmarked. - Hans Erik Nilsen, leder for Sundhed og Familie. - Marianne L. Hansens, sundhedschef. - Phu Van Nham, Leder af BUC. - Sidsel Hansen sundhedskonsulent/ projektleder. Projektgruppe: - Sidsel Hansen, Sundhed & Familie ( projektleder). - Conni Schwarts, Jobcentret dagpenge. - Jette Olesen, Sundhed & Familie, forløbskoordinator. - Aswine Rasmussen, Sundhed & Familie, Sundhedscentret. - Poul Andersen, Sundhed & Familie. - Sanne bryld, BUC. Risikovurdering Usikkerhedsanalyse/ risikovurdering Projektmedarbejdernes fysiske arbejdsplads er Sundhedscentret. Derudover vil, særligt psykologen, have behov for faglig sparring og netværk med psykologerne. Generelt er det yderst vigtigt at få solgt projektets idé til 6

7 Kommunikationsplan og interessenter alle involverede interessenter. Følgende risici er yderligere forbundet med projektet: at målgruppen ikke ønsker at deltage (manglende tro på, at et bedre helbred kan være vejen til stabil beskæftigelse; manglende motivation for at komme i beskæftigelse) at sagsbehandlere på jobcentret ikke henviser målgruppen til tilbuddet at projektmedarbejdere ikke er engagerede, ikke leverer varen at målgruppen har svært ved at deltage i tilbuddene pga. praktiske barrierer såsom transport, børnepasning m.m. konjunktur reformer, f.eks. ift. refusion Projektet har følgende interessenter: Sygedagpengemodtagere som er i risiko for at vende tilbage på sygedagpenge efter en kort periode i arbejde eller i risiko for at komme på kontanthjælp eller varig offentlig forsørgelse Sagsbehandlere i jobcentret som henviser til tilbuddene, samt medarbejdere i andre afdelinger, som er i kontakt med samme borger og/eller dennes familie Styregruppen Projektmedarbejdere Praktiserende læger Fagforeninger Arbejdsgivere Evaluering / perspektivering Det er vigtigt, at dette projekt følges tæt, i form af kvartalsvise eller halvårlige opfølgninger, som tillader at justere projektets kurs. I denne opfølgning indgår bl.a. jobcentermedarbejdernes oplevelse af projektet. Udviklingsafdelingen er behjælpelig hermed. Det skal evalueres, hvor mange deltagere, som efter deltagelse i projektet føler sig parate til at påtage sig et 7

8 arbejde, samt om udgifter til projektet modsvares af besparelser på overførselsindkomster. For at få svar på om evt. besparelser ift. overførselsindkomster skyldes projektets indsats anvendes et spørgeskema blandt projektdeltagere. Evalueringen skal give svar på, om projektet kan køre videre uden økonomisk støtte fra puljen, og om der på grund af projektet er tilbud i kommunen som kan lukkes ned. 8

9 Bilag 1 Budget til projektet "Sundhedsfremmende henvisningstilbud" 2013 i kr i kr i kr i kr. I alt i kr. Medarbejder 37 timer ugentligt Psykolog Ansættelse på deltid 15 t/uge (timeløn 250 kr.) Arbejdsplads Anslået Kursus Anslået Kørsel Anslået Materialer Anslået værdi for indkøb af bøger, rekvisitter m.m Ekstra indsatser i alt Kilde: Udarbejdet af SCK Projektet forløber i perioden til Ansættelser pr Ekstra indsatser er f.eks. excursion/overlevelsestur i 2014 og -15 Til orientering til Aswine: De røde linjer er IKKE fremskrevet. Psykolog: Uger årligt, hvor psykologen deltager 2013 (36 uger), 2014 (52 uger), 2015 (52 uger) og 2016 (33 uger), jfr. ovenstående tal.. Ved ansættele af en psykolog på deltid skal der også afholdes ferie, dermed forventes de effektive timer at være omkring (45 uger årligt): 10 timer ugentligt, svarende til 450 timer årligt. 15 timer ugentligt, svarende til 675 timer årligt. 20 timer ugentligt, svarende til 900 timer årligt. Effektiv konsulent timer jfr. budget på årsbasis: 208 timer årligt (4*52 uger) 9