Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Transkript

1 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448, : Fyldt af glæde over livets under (mel: Hovland) DDS 298: Helligånden trindt på jord (mel: Laub) DDS 670: I Jesus søger jeg min fred (mel: Strassburg) Altergang DDS 470: Lad os bryde brødet DDS 172: Se, vi går op til Jerusalem Tekstlæsninger GT-læsning: 2 Mos Herren sagde til Moses:»Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig. Sig nu til dem: Lige inden mørket falder på, skal I få kød at spise, og i morgen skal I spise jer mætte i brød; så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud.«Om aftenen

2 2 kom der et vagteltræk, som dækkede lejren, og om morgenen lå der dug rundt om lejren. Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. Da israelitterne så det, spurgte de hinanden:»hvad er det?«for de vidste ikke, hvad det var. Men Moses sagde til dem:»det er det brød, Herren giver jer at spise. Dette er, hvad Herren har befalet: I skal samle så meget af det, som hver enkelt kan spise, en omer til hver enkelt svarende til antallet af personer. Enhver skal tage til dem, der hører til i hans telt.«det gjorde israelitterne, og nogle samlede meget, andre lidt. Da de målte det med omermålet, havde den, der havde samlet meget, ikke for meget, og den, der havde samlet lidt, havde ikke for lidt; de samlede det, hver især kunne spise. Epistel: 2 Pet 1,3-11 Vi har alt det vi behøver for at leve et liv i gudsfrygt. Det har vi fået af ham da vi forstod at han med sin guddommelige kraft havde udvalgt os. Med den kraft har han også givet os sine store og betydningsfulde løfter. Vi kan få del i hans guddommelige natur så vi ikke skal dø, og slippe fri af verden og dens lyster. Derfor skal I ikke lade troen stå alene, men gøre alt hvad I kan for at følge den op med handling. Handlingen skal I følge op med indsigt, indsigten med selvbeherskelse, selvbeherskelsen med udholdenhed, og udholdenheden med gudsfrygt. Den skal I følge op ved at elske og hjælpe hinanden. I takt med at I tager alt det til jer, vil I hele tiden blive klogere på hvem Jesus Kristus er. Men hvis I ikke tager det til jer, er I så kortsynede at I nærmest er blinde og glemmer at I er blevet renset for jeres tidligere synder. Derfor, kære brødre, skal I stå fast på at Gud har udvalgt jer. Hvis I gør det, vil I aldrig snuble, og I vil kunne gå lige ind i det rige hvor Jesus regerer. Prædiketekst: Joh 6,24-37

3 3 Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham:»rabbi, hvornår er du kommet hertil?«jesus svarede dem:»sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.«så sagde de til ham:»hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?«jesus svarede dem:»guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.«da sagde de til ham:»hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spist manna i ørkenen, som der står skrevet: Brød fra himlen gav han dem at spise. «Jesus sagde så til dem:»sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden." De sagde til ham:»herre, giv os altid det brød!«jesus sagde til dem:»jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.«inden vi hører prædiketeksten, vil jeg gerne kort fortælle sammenhængen, som teksten står i. Forud for de stærke ord fra Jesus, vi skal høre, går et ufatteligt bespisningsunder, hvor Jesus med fem bygbrød og to fisk bespiser mænd og sikkert også nogle kvinder og børn. De blev alle sammen mætte, og bagefter samlede de 12 kurve sammen med de stykker, som var blevet til overs fra måltidet. Det er ikke langt fra, at man kan sige, at det samme er sket i vores vestlige verden hen over de sidste mange år. Vi har mere og mere overflod, og vi bliver ved med at samle det tiloversblevne sammen i større og større kurve.

4 4 Spørgsmålet er, om det var det, der var meningen med vores overflod at vi bare skulle samle mere og mere sammen?! Det kan man jo tænke over Efter bespisningsunderet sker der det, at Jesus trækker sig væk. Folkeskaren, der blev mæt, ville ellers gøre Jesus til konge. De havde set, hvad han kunne, og hold da op, hvor ville det være rart at have ham som konge. Så kunne han jo gøre sådan hver dag! Er det ikke også sådan, vi vælger vores politikere efter hvem, der kan give mest brød på bordet? Men Jesus trak sig altså tilbage til bjergene. Han sendte disciplene af sted i en båd til den anden side af søen, men kommer senere vandrende ud på søen til dem. Folkeskaren giver ikke sådan op. Dagen efter vil de have fat i Jesus, og de har set, at disciplene var i båden, og Jesus var ikke med. Nu kan de ikke finde ham. Og så kommer vores tekst. Lad os rejse os. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: LÆSNING AF PRÆDIKETEKST PRÆDIKEN Der bor en bager i Nørregade, han bager kringler og julekager. Det er sådan med den bager, at har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå! Spørgsmålet er: Er det sådan, Jesus er? Hvem deler Jesus sit brød ud til? Og et helt andet, meget mere grundlæggende spørgsmål: Hvad skal vi i det hele taget bruge Jesus til? Det er sådanne spørgsmål, vi skal søge svar på i dag. Det handler i dag om brødet, Jesus vil give. Både det brød, vi spiser, der mætter kroppen og det brød, der kan mætte sjælen. I bespisningsunderet gav Jesus ud til alle dem, der var til stede mænd, alle blev mætte. Det blev en stor demonstration af Guds overflod og hans godhed mod os mennesker. Der blev ikke spurgt til, hvem der var værdige til at få mad eller hvem der kunne betale for maden. Alle fik, og alle blev mætte.

5 5 Som nævnt får vi på vores breddegrader til overflod det daglige brød og alt, hvad vi trænger til. Får det os til at bekymre os mindre om det, så? Noget tyder på, at det går den anden vej. Noget tyder på, at vi stadig som folkeskaren går rundt og leder efter ham eller dem, som kan gøre os mere mætte. Men Jesus trækker sig tilbage! Han ville ikke være brødkonge, men en helt anden slags konge. Han ville ikke være konge over vores maver, men over vores hjerter! Han vil give os meget mere end det daglige brød. Han vil give os en hel anden slags brød det, som vi inderst inde trænger til, meget mere end vi trænger til det daglige brød. Det er det brød, som kan mætte os til evigt liv! Før spurgte jeg: Hvad skal vi bruge Jesus til? Hvis man spurgte folkeskaren, så kunne de hurtigt give et svar: Vi skal bruge ham til at blive mætte. Til at give os brød, give os velstand, velfærd. Og igen viser det sig, hvor hamrende aktuel Guds ord er. Er det ikke det, vi bruger Jesus til i dag? Hvis han kan forbedre vores velfærd, vores livskvalitet, vores ønsker og behov, så vil vi gerne tro på ham og gøre ham til vores konge. Vi er så dumme, at vi tror, det er meningen med livet og det største, man kan opnå i verden. Hvis det ikke er det, han vil, så vil vi ikke tro på ham. Da folkeskaren hørte Jesus fortælle, hvilken slags konge, han ville være, så forlod mange ham og fulgtes ikke mere med ham. Bare inden for de seneste årtier har vi set Jesus blive kørt i stilling i forhold til fx undertrykkelse rundt om i verden, fattigdom, politik (underfundigt nok fra alle sider af det politiske spektrum). På det sidste er det her hos os ligestilling, der er det helt hotte. Utallige prædikener handler om, at alle mennesker er lige for Gud, som om det var evangeliet! og at vi derfor også skal behandle alle lige, uanset religion, seksualitet, social status osv. Og de færreste kan blive meget uenige om nogen af disse ting jeg kan i hvert fald ikke! Det er vigtigt, at ingen diskrimineres, og at mennesker bliver klar over,

6 6 at for Gud er alle lige. Det er bare ikke selve evangeliet eller det centrale i det, Jesus kom for. Alle de andre ting kan vi bruge diverse politikere, åndelige vejledere eller kloge mennesker til at arbejde for men ikke Jesus. Bliver det dennesidige og umiddelbare vores primære grund til at søge Jesus, så er det meget tænkeligt, at Jesus trækker sig. Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene. Jesus trækker sig tilbage. Han har en anden dagsorden. Hvad går den ud på? Det er at være livets brød! Det vil sige det brød, der er liv i eller det brød, der giver liv. Dermed menes ikke det brød, vi spiser, men det åndelige brød. Jesus er livets brød, som består til evigt liv. Hvis vi får af det brød, så kan vi komme ud af den evige død og ind til det evige liv. Det betyder også, at vi uden det brød er åndeligt døde. Jesus siger senere i den samme tale, at vi uden det brød ikke har liv i os. Vi er døde. Det er jo radikal tale, men det er sandt, og vi trænger til at høre det, vi som så tit tror, at det materielle og synlige er det vigtigste i livet, og vi tror måske også, at vi selv kan arbejde os frem til Guds nåde og fortjene det evige liv ved at gøre gode gerninger eller nå til stor viden og kundskab. Nej, vi behøver livet fra Jesus både her og nu og endnu mere, når vi skal stå frem foran Jesus efter livet her på jorden. Reformatorerne formulerede det centrale i evangeliet i en bekendelse, hvor det lyder: Menneskene kan ikke retfærdiggøres over for Gud ved egne kræfter, fortjenester og gerninger, men de retfærdiggøres uforskyldt for Kristi skyld ved troen, når de tror, at de tages til nåde, og at synderne forlades for Kristi skyld, han som ved sin død har gjort fyldest for vore synder.

7 7 Det er lige præcis dét og intet andet, vi skal bruge Jesus til. Han er kommet med syndernes forladelse, og han har ved sin død gjort fyldest for vore synder. Her har du, hvad evangeliet handler om. Her har du, hvad Jesus kan gøre for dig. Og har man først indset, hvor død man er i sig selv og hvor lidt man kan gøre for sin frelse, så bliver man taknemlig for det, Jesus har gjort. Det er sådan med os mennesker, at vi går rundt med en sult efter livets brød, efter Jesus, men for mange mennesker er denne sult ikke erkendt. Og har man ikke fået stillet denne sult, så bliver man sulten efter andre ting. I dag skal vi høre, at den dybeste sult og længsel efter mening og indhold i livet, vil Jesus stille. Jesus siger, at det har helt konkrete konsekvenser for os, at han er livets brød. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv. Jesus talte med nogle mennesker, som arbejdede. De prøvede nemlig på at opfylde Guds bud og leve efter hans vilje. Og de sagde til Jesus: Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger? Kan I høre, hvad de siger? Hvad skal vi gøre? Fortæl os, hvilke gerninger vi skal gøre, for at vi kan få livets brød. Det er faktisk et godt spørgsmål. Hør Jesu geniale og dybt evangeliske svar på spørgsmålet: Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt. I den korte sætning siger Jesus flere ting: For det første: det er Guds gerning, der er afgørende. De spørger om, hvad de kan gøre, og Jesus svarer implicit: I kan ikke arbejde jer frem til frelse. Uanset hvor gode mennesker I er, så er det umuligt. Det er Guds gerning. For det andet: at I tror på ham, han har udsendt. De troede, at de skulle stille med en stribe gode gerninger. Og ikke bare siger Jesus, at det er Guds gerning, der er afgørende han siger også, at det hele handler om tro på Jesus, ikke gerninger. Gud vil skabe troen i os det er evangeliet. Arbejd for den mad dvs. søg Jesus, tro på Jesus, undersøg evangeliet og hvad Jesus har gjort for os. Så vil Gud skabe troen i os som en gave fra ham.

8 8 I dag har vi døbt Jonathan. Meget a propos betyder det navn Guds gave. Og dåben er Guds gave, for Gud har skabt troen på Jesus i Jonathan. Og nu er det I forældres store opgave op igennem hans liv at blive ved med at fortælle om Guds godhed, så han ikke mister den gave og begynder at arbejde for den mad, som forgår. Han skulle gerne blive ved med at arbejde for den mad, som består til evigt liv. Og det skal vi også, og derfor skal vi søge Jesus og livet i ham. Det er oplagt at tale om nadveren i dag. Nadvermåltidet er et nådesmåltid, hvor vi bliver forenet med Jesus gennem brødet og vinen, som gives til os af Gud. Det er igen noget helt konkret, som hører til det at arbejde for den mad, som består til evigt liv. Og nadveren understreger så godt, hvad arbejdet består i. At tage imod! Jo, du skal selvfølgelig arbejde dig op til knæfaldet, men selve nadveren består i at tage imod det, der rækkes til os. Og lad os gå her fra kirke i dag med det ene budskab: Skal du få det evige liv med fra dit liv her på jorden, så er der én eneste ting, der er vigtigt: At du tager imod livets brød, Jesus Kristus. Amen!