NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015

Transkript

1 NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte end tidligere antaget. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med begivenhederne i Syrien. Udlændingestyrelsen forhøjede i december 2014 forventningerne til antallet af flygtninge som kommer til Danmark i 2015 fra flygtninge til samlet set flygtninge på landsplan. Den enkelt kommunes flygtningekvote fastsættes af udlændingestyrelsen. Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Kontakt: Maria Lindholm Kristensen Tlf Mail [email protected] Køge kommune skal modtage 131 flygtninge i let af flygtninge som Køge Kommune skal modtage er således steget med 88 flygtninge i forhold til det forventede. Udlændingestyrelsen kan uden forudgående aftale med regioner og kommuner visitere op til 25 pct. flere flygtninge end først annonceret. Den ekstraordinære situation betyder blandt andet, at der skal skaffes midlertidige boliger med kort varsel og permanente boliger på længere sigt blandt andet i forbindelse med familiesammenføring. I forbindelse med modtagelse af flygtninge har Social- og Sundhedsudvalget på nuværende tidspunkt primært udgifter til boligsikring og enkeltydelser. Køge Byråd drøftede på deres møde den 16. december 2014 modtagelsen af nyankomne flygtninge. Hvor Byrådet blandet andet drøftede behovet for større spredning af flygtningen i kommunen i forbindelse med den midlertidige placering af 12 flygtninge i Borup. Køge Byrådet drøftede i den forbindelse også muligheden for at bruge frivillige i forhold til integrationen af flygtninge i lokalsamfundet. På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 3. februar 2015 drøftede udvalget situationen og bedte i den forbindelse forvaltningen om at belyse følgende områder i forhold til modtagelse af de ekstraordinært mange flygtninge: Boligplacering Sundhed Frivilligt socialt arbejde Økonomi Side 1 / 7

2 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, som har det koordinerende ansvar for modtagelse af flygtninge, stillede en række generelle spørgsmål til alle fagudvalg: Hvad er hidtidige erfaringer på området? Hvordan følges der op på disse erfaringer? Er der brug for at gå nye veje? Hvilken information har udvalget brug for fra EAU - hvis de rigtige spørgsmål skal stilles tidligt? Hvordan sikres der en proaktiv adfærd i udvalg, herunder opmærksomhed på økonomiske følgeeffekter? Kan man med succes bruge en investeringstankegang m.h.p. et fremtidigt besparelsespotentiale? Hvad kan vi lære af de bedste kommuner på jeres område? Hvem skal sikre en helhedsvurdering og samlet balance af økonomi og ressourcer på tværs af udvalg? Hvad er den økonomiske udfordring i relation til prognoserne? Kan denne løses indenfor udvalgets budgetramme? Social- og Sundhedsforvaltningen tager i denne belysning udgangspunkt i de generelle spørgsmål fra Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i det omfang det er relevant for de områder Social- og Sundhedsudvalget har bedt om at få belyst. Boligplacering Den aktuelle viden om kvoten for nyankomne flygtninge er, at der kommer 131 flygtninge til Køge Kommune i perioden fra 1. marts 2015 til februar Tidspunkt Kvoteflytning Ægtefælle Børn Tidspunkt Kvoteflytning Ægtefælle Børn jan jan feb feb mar mar apr apr maj maj jun jun jul jul aug aug sep sep okt okt nov nov dec dec I alt I alt Side 2/7

3 Pr. 1. marts kommer der en familie på 6 personer bestående af et ægtepar, 3 voksne børn (o. 18) og 1 barn på 14. Dette betyder færre familiesammenføringer og børn end forudsat. Pr. 1. april kommer der 2 familier på henholdsvis 4 og 5 personer som indgår i kvoten. Forventet behov for permanente boliger til flygtninge i Tidspunkt 2015 Tidspunkt 2016 jan-15 0 jan feb-15 0 feb mar-15 5 mar apr-15 4 apr maj-15 4 maj jun-15 4 jun jul-15 5 jul aug-15 6 aug sep-15 2 sep-16 8 okt-15 9 okt-16 8 nov nov-16 4 dec dec-16 4 I alt I alt Almene boliger i kommunal anvisning i Køge Udgangspunktet for anvisning af permanent bolig til flygtningen er, at Køge kommune bruger sin anvisningsret til almene familieboliger. I henhold til lov om almene boliger har kommunen ret til at anvise hver 4. ledige almennyttige bolig. Køge Kommune får ca. 300 boliger til anvisning hvert år. Heraf disponerer kommunen over ca. 230 boliger om året. Det er blevet præciseret af ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, at kommunerne ikke kan anvise en flygtning en permanent bolig, som ligger i et ghettoområde eller i et område, som opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Der er tale om et ubetinget forbud mod anvisning af bolig til en flygtning i sådanne områder. Reglerne om kombineret udlejning kan anvendes i boligområder bestående af fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst beboere, hvor mindst 40 pct. af beboerne i alderen år er uden for arbejdsmarkedet. Hvis området har mindst beboere, er det tilstrækkeligt, at mindst 30 pct. af beboerne er uden for arbejdsmarkedet. Side 3/7

4 Køge Kommune har Karlemoseparken, som falder under betegnelsen ghettoområde. Køge Kommune har ligeledes fire store boligområder Karlemoseparken, Ellemarken, Hastrupparken og Søparken - hvor reglerne om kombineret udlejning kan bringes i anvendelse. Almene boliger kan opdeles i 3 hovedtyper: Ungdoms-, familie- og ældreboliger. Der er forskel på, hvordan de enkelte kategorier af boliger udlejes. Boligerne er fra opførelsen mærket som én af de tre typer. Der er dog mulighed for, at man efterfølgende kan ommærke én boligtype til en anden boligtype fx ældre- og ungdomsboliger ommærkes til familieboliger Kommunerne kan også i stedet beslutte, at ledige ældreboliger, som ikke kan udlejes til den berettigede personkreds (ældre og personer med handicap) skal udlejes til andre boligsøgende. Nedenfor er oplistet de almene boliger som Køge Kommune har anvisningsret til. Det gælder både familieboliger, ældre- og handicapvenlige samt ungdomsboliger, der det må forventes at de nyankomne flygtninge kan have mange forskellige behov. Ældreboliger der kræver en sundhedsfaglig visitation er dog ikke medtaget i oversigten. Oversigt over de almene boligers placering i Køge Område/ Boligtype Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger I alt Bemærkning Bjæverskov Borup Ejby Ellemarken Der kan ikke anvises flygtninge til Ellemarken (1.124 familieboliger) pga. regler om kombineret udlejning Hastrup Der kan ikke anvises flygtninge til Hastrupparken (469 familieboliger) pga. regler om kombineret udlejning Herfølge Køge Midt Køge Nord Der kan ikke anvises flygtninge til Karlemoseparken (629 familieboliger) og Søparken (303 familieboliger) pga. regler om ghettoområder og kombineret udlejning. Cirkelhuset (130 familieboliger) har en aftale om 10 pct. kommunalanvisning. Ll. Skensved Tureby Hele Køge Kommune Side 4/7

5 Det er Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering, at Køge Kommune med den nuværende anvisningsret til de almene boliger i Køge kan tilbyde de nyankomne flygtninge en permanent bolig igennem kommunalanvisning, og samtidig efterleve Køge Kommunes strategi for boliganvisning af flygtninge om hensyntagen til beboersammensætningen i de forskellige boligafdelinger samt beslutningen om at søge større spredning i Kommunen. Konsekvensen ved en maksimal udnyttelse af anvisningsretten er dog, at alle på venteliste vil opleve en længere ventetid end hidtil. Det må også forventes, at ventetiden på en permanent bolig stiger til fra i dag 1 11 måneder til mellem mdr. for flygtninge i midlertidige boliger. Nye tiltag Hvis Køge Kommune skal nedbringe ventetiden for såvel flygtning i midlertidig indkvartering og andre boligsøgende borgere samt sikre en endnu større geografisk spredning af de permanente boliger har Køge Kommune forskellige muligheder: Dialog med boligorganisationerne BoligGrøn og Boligselskabet Domea Køge om anvendelse af den kommunale anvisningsret. Forhandlinger med Lejerbo om genetablering af kommunal anvisningsret på 25 pct. i Cirkelhusene. Det er forvaltningens vurdering, at disse tiltag vil kunne give op mod 50 ekstra boliger til anvisning om året. Køge Kommune har samtidig mulighed for at arbejde med boligplacering af flygtning uden for den almene boligsektor. Køge Kommune kan med henblik på løsningen af boligsociale opgaver, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning og større geografisk spredning følgende muligheder: at indgå aftale efter reglerne i lov om kommunal anvisningsret om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private udlejningsejendomme i kommunen mod en godtgørelse til ejeren. Ved formidling af en privat bolig gælder lejelovens regler mellem den private udlejer og flygtningen. Konkret har Svenstrup Gods henvendt sig om mulighederne for udlejning til flygtninge. at deltage i en fælleskommunal boligbørs, som kan danne rammen for kontakt mellem danskere, som ønsker at udleje en bolig til nyankomne flygtninge, og kommuner, som har udfordringer med at finde egnede boliger. at erhverve, indrette eller leje boliger i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder i kommunen. Det kan fx være køb af eksi- Side 5/7

6 sterende beboelsesejendomme, villaer, nedlagte landbrug m.v. samt købe og ombygge tomt erhvervsbyggeri i kommunen til lejligheder. Sundhed: Social- og Sundhedsforvaltningen har været i dialog med KL om den konkrete praktisering af sundhedsscreeningen som er en del af det regeringsudspil, der blev præsenteret i januar KL oplyser, at Regeringen først er ved aftale, hvordan sundhedsscreeningen skal praktiseres, så KL anbefaler at Køge Kommune afventer nærmere beskrivelse af den konkrete praktisering af Sundhedsscreeningen til flygtninge. Erfaringer i forhold til flygtningenes behov for hjælp og støtte På nuværende tidspunkt er der ingen eller ganske få flygtninge, der modtager hjemmevejledning eller hjemmehjælp fra Køge Kommune. Erfaringer i forhold til flygtningenes arbejdsevne siger, at hvis en flygtning er blevet tildelt førtidspension er det sket efter ophold i Danmark på mellem 5-15 år. Det er usikkert om de nye flygtninge vil have et behov, der afviger fra hidtidige erfaringer og det er derfor ikke muligt at forudsige evt. udgifter til hjælp og støtte på sigt. Køge Kommune har forskellige erfaringer med forebyggelse og sundhedsindsatser i forhold til ikke etniske danskere fra blandt andet Det Etniske Sundhedshus og Sund Zone-projektet i Ellemarken, som evt. kan bringes i spil i forhold til modtagelsen af de nyankomne flygtninge. Social- og Sundhedsforvaltningen anbefaler, at drøftelse af mulighederne for forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser vedrørende nyankomne flygtninge afventer regeringens aftale om den konkrete praktisering af sundhedsscreeningen. Frivilligt Socialt Arbejde Det frivillige engagement søges inddraget som led i den samlede integrationsindsats for at sikre en bedre integration, grundet den mellemmenneskelige relation hos den frivillige. Social- og Sundhedsforvaltningen anbefaler i den forbindelse at forvaltningen arbejder videre med følgende indsatsområder: Erfaringer fra Borup Flygtningevenner Afdækning af det samlede frivilligområde Afprøvning af netværksfamilier, evt. i samarbejde med frivillige foreninger I Borup opstod et stort frivilligt engagement som følge af at en gruppe flygtninge blev indkvarteret i december Frivillighedsindsatsen i forhold til de midlertidige pladser på det gamle Borup plejehjem koordineres af Center for dansk og Integration. Social- og Sundhedsforvaltningen vil tage ved lære af erfaringer fra Borup Flygtningevenner og herigennem undersøge hvorvidt Side 6/7

7 dette engagement kan skaleres til også at dække øvrige områder, hvor flygtninge får både midlertidige og permanente boliger. Frivilligrådet er i gang med en afdækning af samtlige foreninger (idræts-, kultur-, fritids- og sociale foreninger) med henblik på at skabe nemmere indgange til de frivillige foreninger for borgere såvel som samarbejde på tværs af foreninger. Dette kunne komme nye borgere i Køge Kommune til gavn, gennem en tydeliggørelse af at alle er velkomne i foreningerne. Køge Kommune kan endvidere understøtte etableringen af netværksfamilier, der kunne skabe interaktion på tværs af etnicitet og erfaringer fra lokalområdet. Dette kunne ske i samarbejde med frivillige foreninger. Økonomi Det er Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering, at der vil være øget udgifter til boligsikring, indskudslån og enkeltydelser forbundet med modtagelse af flere flygtninge i 2015 og Herudover er der på nuværende tidspunkt ikke merudgifter forbundet med boliganvisning af flygtninge, hvis det sker gennem den kommunale anvisning af almene boliger. Eventuelle udgifter afhænger af de politiske drøftelser, herunder om der skal opkøbes til andre lejemål. Der er på nuværende tidspunkt heller ikke udgifter forbundet med sundhedstilbud til nyankomne flygtninge. Økonomien forbundet med sundhedsscreeningen vil blive beskrevet, når Regeringen udmelder den konkrete udmøntning. Det er Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering, at understøttelsen af det frivillige engagement kan afholdes inden for rammen, da opgaven foreslås varetaget af frivilligkoordinatoren. Udgifter til opstart og understøttelsen af netværksfamilier skal dog afklares endeligt. Side 7/7