Spareplaner truer over danske job

Transkript

1 Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private serviceerhverv, som eksporterer serviceydelser eller leverer input til eksportvirksomhederne f.eks. i form af transport og rådgivning, bliver kraftigt påvirket af stramningerne i EU, ligesom handlen i forretningerne bliver mindre. Desuden nyder privat service normalt godt af det offentlige varekøb, som skal begrænses de kommende år. Det var ellers i privat service, at man kunne have forventet en vending på arbejdsmarkedet, som dog nu er truet. Af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted & international økonom Signe Hansen 2. september 21 Analysens hovedkonklusioner VKO s og EU s spareplaner kan tilsammen koste næsten 56.5 job i 213. Heraf tegner VKO s spareplaner sig for knap 27. og EU s spareplaner for ca tabte stillinger i 213. Industrien mister i alt 8. stillinger frem mod 213, hvoraf de 6.7 stillinger er som følge af EU-spareplanerne og de resterende 1.3 stillinger som følge af VKO s spareplaner. Bygge- og anlæg mister i alt knap 8. stillinger frem mod 213, hvoraf ca. 2.8 stillinger er som følge af EU-spareplanerne og de resterende 5. stillinger som følge af VKO s spareplaner. Privat service mister i alt godt 4.5 frem mod 213, hvoraf godt 2. stillinger er som følge af EU-spareplanerne og de resterende godt 2.5 som følge af VKO s spareplaner. Beregningerne viser, at de økonomiske stramninger bringer vendingen på det danske arbejdsmarked i fare, og hvor vigtigt det er, at EU koordinerer finanspolitikken mere. Kontakt Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Pressemedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Spareplaner truer over 55. danske job Økonomiske spareplaner kan koste over 55. arbejdspladser i 213 Som følge af krisen overskrider det offentlige budgetunderskud og den offentlige gæld kravene i Vækst- og Stabilitetspagten i næsten alle EU-lande. På nuværende tidspunkt anbefaler EU, at 23 ud af de 27 EU-lande strammer finanspolitikken enten fra i år eller fra næste år. De 23 lande har fået henstillinger eller påbud om at stramme finanspolitikken med mellem,5 pct. af BNP og 1 pct. af BNP fra 21 til 214. Det har store konsekvenser for væksten og beskæftigelsen herhjemme. Figur 1 viser, at opstramningerne i de 23 EU-lande isoleret set koster Danmark godt 29.5 arbejdspladser i 213. Stramningerne koster godt 2. arbejdspladser i den private servicesektor, ca. 6.7 arbejdspladser i industrien og ca. 2.8 arbejdspladser i byggeriet i 213. Det er altså ikke kun i de eksporttunge industrierhverv, at Danmark vil miste arbejdspladser, men i høj grad også i de private serviceerhverv der eksporterer serviceydelser eller leverer input til eksporterhvervene f.eks. i form af transport og rådgivning, ligesom handlen i forretningerne vil være påvirket. Når man dertil lægger VKO s samlede spareplan, bliver beskæftigelsen i 213 ca personer mindre, end den havde været uden sparetiltag og stramninger. Privat service mister i alt ca. 4.5 arbejdspladser, mens industrien og bygge- og anlægssektoren hver især mister knap 8. arbejdspladser. Den private servicesektor bliver hårdt ramt af VKO s sparetiltag, fordi sektoren normalt nyder godt af det offentlige vare- og tjenesteforbrug, som de kommende år skal begrænses. Derudover vil sparrepakken også ramme det private forbrug og dermed de private serviceerhverv og aftrapningen af de offentlige investeringer vil også betyde at de private serviceerhverv, skal leverer færre tjenesteydelser til bygge- og anlægssektoren. Figur 1. Effekter på dansk beskæftigelse af VKO s og EU s stramninger, pers VKO-stramninger EU-stramninger I alt 1. pers Bygge- og Anlægssektoren Industrien Servicesektoren Anm.: VKO-effekten er effekten af, at Danmark strammer finanspolitikken. Europa-effekterne er den isolerede effekt af, at landene omkring os strammer finanspolitikken, men ikke effekterne af at Danmark strammer finanspolitikken. I beregningerne er det antaget, at de europæiske lande strammer finanspolitikken i tråd med henstillingerne fra EU i årene fra Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL og ADAM I forhold til at vendingen på det danske arbejdsmarked tegner svag, er der tale om meget store beskæftigelsestab, hvorfor vendingen på arbejdsmarkedet er truet. 2

3 Spareplaner truer over 55. danske job VKO s sparetiltag truer over 2. stillinger i privat service VKO s samlede spareplan, som indbefatter aftrapning af de offentlige investeringer, mindre vækst i det offentlige forbrug, fastfrysning af skattegrænserne i skattesystemet og en hurtigere finansiering af skattelettelserne fra Forårspakke 2. mv., koster procentvist flest arbejdspladser i byggeriet, men målt i antal tabte arbejdspladser, er det klart privat service, som taber flest arbejdspladser. Privat service tegner sig for ca. 75 pct. af det samlede beskæftigelsestab på knap 27. jobs i 213. Det svarer til ca. 2.5 tabte job i 213 i privat service, mens bygge- og anlægssektoren mister ca. 5. arbejdspladser, og industrien mister knap 1.5 arbejdspladser. Det viser figur 2. Det store tab af arbejdspladser i privat service skyldes dels at privat service er den største af de tre hovedsektorer, men også at det private forbrug rammes som følge af fastfrysningen af skattegrænserne og den hurtigere finansiering af skattereformen. Men det rammer også den private servicesektor hårdt, at det offentlige forbrug holdes i ro. Det offentliges køb af varer og tjenester nyder private serviceerhverv normalt godt af. Endelig rammes privat service også af, at de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer aftrappes, idet byggeriet, som får mindre at lave pga. de færre investeringer, får en del input fra servicesektoren. Figur 2. Tab af arbejdspladser i de tre hovedbrancher i pers. 1. pers. Industri Bygge- og anlæg Service Kilde: AE på baggrund af ADAM. Det er dog ikke kun VKO s spareplaner, der rammer arbejdsmarkedet hårdt. De finanspolitiske stramninger i Europa vil via udenrigshandlen ramme beskæftigelsen herhjemme hårdt. EU-stramningerne rammer alle private erhverv Mens der er ved at komme gang i væksten igen verden over, begynder krisen samtidig at kunne ses på de offentlige budgetter og den offentlige gæld. De fleste lande har stimuleret deres økonomier i et forsøg på at modvirke krisen, hvilket har påvirket de offentlige kasser negativt. Samtidig har krisens konsekvenser på arbejdsmarkederne bevirket, at udgiften til arbejdsløshedsunderstøttelse er steget, og indtægten fra skatter er faldet. Alt sammen trækker i retning af en forværring af de offentlige budgetter og stigende gældskvoter. 3

4 Spareplaner truer over 55. danske job EU-landene er ifølge EU s Stabilitets- og Vækstpagt forpligtet til at holde de offentlige budgetter og den offentlige gæld inden for nogle snævre rammer. Som hovedregel bør medlemslandenes offentlige budgetunderskud ikke overskride 3 pct. af BNP, og gælden må ikke overskride 6 pct. af BNP. På nuværende tidspunkt anbefaler EU, at 23 ud af de 27 EU-lande strammer finanspolitikken enten fra i år eller fra næste år. Heraf har 22 lande fået henstillinger om at nedbringe underskuddet til under 3 pct. inden for en given tidsfrist. Et land, nemlig Grækenland, har fået et decideret pålæg. Kun landene Sverige og Estland er ikke en del af EU s procedure for uforholdsmæssige store underskud, Luxembourg og Bulgarien er påbegyndt proceduren for uforholdsmæssige store underskud, men har endnu ikke modtaget henstillinger fra EU. De resterende 23 lande har fået henstillinger eller påbud om at stramme finanspolitikken med mellem,5 pct. af BNP og 1 pct. af BNP fra 21 til 214. Der er stor forskel på, hvor hårdt de enkelte europæiske lande rammes af stramningerne. Det skyldes både, at der er stor forskel på, hvor store henstillinger landene har fået, men også at der er stor forskel på, hvor afhængige de enkelte lande er af handelen med andre europæiske lande. Den samlede effekt af stramningerne i et land kan derfor opdeles i en indenlandsk skabt effekt, som er den effekt, der skyldes, at landet strammer finanspolitikken, samt en handelseffekt (spill-over-effekt), der skyldes, at landene omkring strammer finanspolitikken. Der er markante handelseffekter på dansk økonomi, når landene omkring os strammer finanspolitikken. Figur 3 viser handelseffekterne af de europæiske stramninger på dansk økonomi, samt hvordan effekten kan forventes at sprede sig ud til økonomien i forskellige sektorer. Figur 3 viser handelseffekterne på den danske BNP-vækst, når Europa strammer finanspolitikken. Som det fremgår af figuren, vil den danske BNP-vækst være mindre i alle år fra 21113, end den ville have været uden stramningerne fra udlandet. I gennemsnit vil BNP vokse ca.,3 procentpoint mindre om året fra som et resultat af de udenlandske stramninger. Særligt i 211, hvor stramningerne for alvor slår igennem, vil den danske vækst blive påvirket af de udenlandske stramninger. Den lavere BNP-vækst i Danmark skyldes i høj grad, at vi i Danmark får sværere ved at eksportere vores varer til de andre europæiske lande, når efterspørgslen i disse lande falder som et resultat af stramningerne. 4

5 Spareplaner truer over 55. danske job Figur 3. Handelseffekter på den årlige danske BNP-vækst ved stramninger i Europa Ændring i pct. point, Ændring i pct. point, -,1 -,1 -,2 -,2 -,3 -,3 -,4 -,4 -, ,5 Anm.: Figuren angiver handelseffekterne på dansk økonomi, dvs. de isolerede effekter af at landene omkring os strammer finanspolitikken, men ikke effekterne af at Danmark strammer finanspolitikken I beregningerne er det antaget, at de europæiske lande strammer finanspolitikken i tråd med henstillingerne fra EU i årene fra Det er desuden antaget, at stramningerne vil være ligeligt fordelt mellem færre offentlige investeringer og skattestigninger. Det er også forudsat, at ECB vil holde policyrenten på et lavere niveau end i en situation uden stramninger, samt at USA vil føre en neutral finanspolitik. Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Figur 4 viser handelseffekterne på dansk beskæftigelse ved stramninger i Europa. Som det fremgår af figuren, smitter det kraftigt af på dansk beskæftigelse, når de europæiske lande strammer finanspolitikken. I 213 vil ca. 3. arbejdspladser være gået tabt som et resultat af stramningerne. De arbejdspladser, der går tabt, vil ikke kun være arbejdspladser i eksporterhverv, men også arbejdspladser i de erhverv, der levere til eksporterhvervene, fx serviceerhverv. Figur 4. Handelseffekter på dansk beskæftigelse ved stramninger i Europa Anm.: Figuren angiver handelseffekterne på dansk økonomi, dvs. de isolerede effekter af at landene omkring os strammer finanspolitikken, men ikke effekterne af at Danmark strammer finanspolitikken I beregningerne er det antaget, at de europæiske lande strammer finanspolitikken i tråd med henstillingerne fra EU i årene fra Det er desuden antaget, at stramningerne vil være ligeligt fordelt mellem færre offentlige investeringer og skattestigninger. Det er også forudsat, at ECB vil holde policyrenten på et lavere niveau end i en situation uden stramninger, samt at USA vil føre en neutral finanspolitik. Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. 5

6 Spareplaner truer over 55. danske job Figur 5 viser, hvordan handelseffekterne på dansk beskæftigelse fordeler sig på erhverv. Som det fremgår, vil stramningerne i landene omkring os koste arbejdspladser i alle tre private hovederhverv. I 213 vil stramningerne i udlandet have kostet ca. 2.8 arbejdspladser i bygge- og anlægssektoren, ca. 6.7 arbejdspladser i industrien og godt 2. arbejdspladser i privat service. Det er altså ikke kun i de eksporttunge industrierhverv, at Danmark vil miste arbejdspladser, men i høj grad også i de private serviceerhverv der leverer til eksporterhvervene, derfor ses der også en lille tendens til, at faldet i industrien relativt set er lidt større i de to første år efter stramningerne, hvorefter også byggeriet og servicesektoren rammes. Dette kan fortolkes som, at det er de mest eksporttunge industrierhverv, der rammes først, hvorefter de erhverv, der leverer til eksporterhverve, og det generelle efterspørgselsfald trækker beskæftigelsen ned i de øvrige sektorer. Det største beskæftigelsesfald ses dog i de private serviceerhverv, hvilket skyldes, at servicesektoren er den klart største af de tre sektorer. Figur 5. Handelseffekter på dansk beskæftigelse (fordelt på erhverv) Bygge- og Anlægssektoren Industrien Servicesektoren Anm.: Figuren angiver handelseffekterne på dansk økonomi, dvs. de isolerede effekter af at landene omkring os strammer finanspolitikken, men ikke effekterne af at Danmark strammer finanspolitikken I beregningerne er det antaget, at de europæiske lande strammer finanspolitikken i tråd med henstillingerne fra EU i årene fra Det er desuden antaget, at stramningerne vil være ligeligt fordelt mellem færre offentlige investeringer og skattestigninger. Det er også forudsat, at ECB vil holde policyrenten på et lavere niveau end i en situation uden stramninger, samt at USA vil føre en neutral finanspolitik. Beskæftigelsesfaldets fordeling på de tre hovedsektorer er modelleret i ADAM vha. de handelsændringer, stramningerne har forårsaget i HEIMDAL. Kilde: AE pba. ADAM samt den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Den europæiske finanspolitik bør koordineres Som vist ovenfor, er der store handelseffekter på dansk økonomi, når de europæiske lande strammer finanspolitikken. Størrelsen af handelseffekterne skyldes især, at det er næsten alle EU-landene, der strammer finanspolitikken samtidig. 6

7 Spareplaner truer over 55. danske job Handelseffekterne understreger vigtigheden i en fælles koordineret europæisk strategi, ikke kun når det gælder finanspolitiske stimulanser, men lige så vigtigt i den nuværende situation, hvor finanspolitikken strammes. Hvis der ikke tages højde for, hvor integrerede de europæiske økonomier er, og for de handelseffekter der er landene imellem, da undervurderes effekterne af de finanspolitiske stramninger, og det begyndende opsving sættes over styr. Stramningerne kan meget vel resultere i, at det er politiske beslutninger, der skaber lavvækst de kommende år. I værste fald kan stramningerne resultere i en europæisk ørkenvandring, hvor ledigheden i Europa bider sig fast på det nuværende høje niveau, med endnu større økonomiske konsekvenser til følge. Der er ingen tvivl om, at det er uholdbart for de europæiske lande at have store budgetunderskud på lang sigt. Men der kan sættes spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at stramme finanspolitikken, før der er kommet ordentlig gang i væksten, og før vi har set en tydelig vending på det europæiske arbejdsmarked. EU-landene bør i langt højere grad samarbejde om finanspolitikken og ikke kun pengepolitikken, som det er tilfældet i dag. I dag fokuserer EU kun på, om underskuddene er for store ud fra monetære hensyn. EU burde i stedet i langt højere grad fokusere på den realøkonomiske udvikling, og dermed ikke kræve stramninger i dårlige tider, men i højere grad kræve stramninger, når det går godt i økonomien. Hvis kravene til stramningerne i højere grad afspejlede konjunktursituationen, ville man fx også kunne forhindre, at nogle lande giver skattelettelser eller øger de offentlige udgifter kraftigt (og dermed stimulerer økonomien) i opgangstider, hvilket medfører for store budgetunderskud (og dermed henstillinger om opstramninger) i dårlige tider. 7