Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Transkript

1 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større beskæftigelse. På kort og mellem langt sigt viser de historiske erfaringer imidlertid, at denne sammenhæng ikke nødvendigvis holder. Fra 1973 til 1993 voksede arbejdsstyrken med godt 32. personer i Danmark, mens arbejdsløsheden steg næsten tilsvarende. Perioden var præget af to oliekriser samt de syv magre år, og erfaringerne fra denne 2 år lange kriseperiode sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved, om det så relativt kort tid efter den værste krise i nyere tid kan lade sig gøre at få 7. flere i beskæftigelse i 22 ved at afskaffe efterlønnen og hæve pensionsalderen, uden at komme med initiativer til at stimulere vækst og beskæftigelse. af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted 1. maj 211 Analysens hovedkonklusioner Fra steg arbejdsstyrken med 32. personer. Samtidig steg arbejdsløsheden imidlertid næsten lige så meget, fordi væksten ikke var høj nok til at skabe arbejdspladser til de 32. ekstra i arbejdsstyrken. en faldt faktisk i perioden på trods af, at erhvervsfrekvensen steg. Erfaringerne fra , som var præget af de to oliekriser og de 7 magre år i kølvandet på kartoffelkuren, viser, at væksten og opsvinget i økonomien skal være kraftig nok til at arbejdsmarkedet kan rumme de ekstra personer i arbejdsstyrken. Væksten de kommende år tegner desværre moderat. Danmark er ikke kommet så godt ud af krisen, som man kunne have ønsket sig. Cirka 34½ pct. af de arbejdsløse er langtidsledige, hvilket kan få arbejdsløsheden til at bide sig fast på et højere niveau. Det vil gøre det vanskeligere at skabe vækst, velstand og balance på de offentlige budgetter i 22. Førsteprioritet bør derfor være at komme godt ud af krisen, og først derefter øge arbejdsudbuddet. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil la@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Øges beskæftigelsen automatisk når arbejdsstyrken øges? Tendensen de sidste 6 år på det danske arbejdsmarked har været, at når arbejdsstyrken steg, så steg med tiden også beskæftigelsen. Fra 19 til 27 er arbejdsstyrken fx steget med ca. 88. personer, og beskæftigelsen er steget næsten tilsvarende med godt 867. personer. Vi har altså ikke fået 88. flere arbejdsløse bare fordi arbejdsstyrken steg med 88. personer. Over en meget lang tidshorisont er der derfor et næsten 1:1 forhold mellem ændringen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Det behøver dog ikke være tilfældet på kort og mellemlangt sigt. Det fremgår af figur 1, som viser udviklingen i arbejdsstyrken fra og fra Når der er valgt 1 års perioder, er det fordi tidsperspektivet i 22-planen er 8 år altså knapt 1 år. Fra voksede arbejdsstyrken med godt 22. personer, men beskæftigelsen faldt og arbejdsløsheden steg med næsten 2. personer. Beskæftigelsen faldt altså i denne periode selv om arbejdsstyrken steg. Fra voksede arbejdsstyrken med godt 1. personer. Beskæftigelsen steg dog kun med ca. 35. personer mens arbejdsløsheden steg med ca. 65. personer. Ca. 65 pct. af stigningen i arbejdsstyrken blev altså til arbejdsløshed i dette tiår. Ser man på den samlede 2 år lange periode fra 1973 til 1993 voksede arbejdsstyrken med 32. personer, mens arbejdsløsheden steg næsten tilsvarende med 314. personer. I perioden , som var præget af de to oliekriser og de syv magre år, var der således langt fra noget 1:1 forhold mellem væksten i arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Figur 1. Væksten i arbejdsstyrken og arbejdsløsheden 1. pers pers Arbejdsstyrke Arbejdsløshed Kilde: AE på baggrund af Danmark Statistik, ADAMs databank. 2

3 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Betragter man de enkelte årtier fra erne og frem til erne, er der årtier, hvor en meget stor del af, stigningen i arbejdsstyrken bliver til arbejdsløshed. Det gælder specielt i 7 erne og 8 erne hvor hhv. 65 pct. og pct. af stigningen i arbejdsstyrken bliver til arbejdsløshed. Det viser figur 2. Figur 2. Udviklingen i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed under forskellige årtier 1. pers. 1. pers 'erne 6'erne 7'erne 8'erne 9'erne 'erne Beskæftigelse Arbejdsstyrke Ledighed Kilde: AE på baggrund af Danmark Statistik, ADAMs databank. 9 erne adskiller sig en del ved de andre årtier ved at beskæftigelsen steg samtidig med at arbejdsstyrken faldt. Ser man på beskæftigelsesfrekvensen og erhvervsfrekvensen for perioden er der en positiv sammenvariation mellem erhvervsfrekvensen (arbejdsstyrkens andel af befolkningen) og beskæftigelsesfrekvensen (beskæftigelsens andel af befolkningen). Det viser figur 3. Figur 3. Beskæftigelses- og erhvervsfrekvens, ,5 1 R² =,418 1,5 1,5,5 -,5,5 1 1,5 -,5,5-2,5 -,5,5-2 Anm.: Der ses på de årlige ændringer i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen. en er defineret som arbejdsstyrken divideret med befolkningens størrelse. en er defineret som beskæftigelsen divideret med befolkningen størrelse. Normalt ser man på arbejdsstyrke og beskæftigelse i pct. af befolkningen i alderen 15 til 64 år. Billedet er dog nogenlunde det samme, som i figur2. 3

4 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Sammenhængen mellem arbejdsstyrken og beskæftigelsen i figur 3 forklarer dog kun ca. 41 pct. af variationen i data, og igen er der perioder med undtagelser. Hvis man eksempelvis betragter den 1 årige periode fra , som vi også så på før, er der ikke en lige så klar tendens til at erhvervsfrekvensen øger beskæftigelsesfrekvensen. Det viser figur 4. Figur 4. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens, ,8,8,6,6,4,4,2,2 -,4 -,2 -,2,2,4,6,8 1 1,2 -,2 -,4 -,4 -,6 -,6 -,8 -,8 Anm.: Der ses på de årlige ændringer i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen. en er defineret som arbejdsstyrken divideret med befolkningens størrelse. en er defineret som beskæftigelsen divideret med befolkningen størrelse. Normalt ser man på arbejdsstyrke og beskæftigelse i pct. af befolkningen i alderen 15 til 64 år. Billedet er dog nogenlunde det samme, som i figur 3. Sammenhængen mellem arbejdsstyrken og beskæftigelsen i figur 3 og 4 udtrykker hvad der sker med beskæftigelsesfrekvensen i samme år, som erhvervsfrekvensen stiger/falder. En stigende erhvervsfrekvens kan imidlertid være flere år om at slå igennem på beskæftigelsesfrekvensen. Betragter man derfor erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen over hele perioden under ét, følges erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens da også pænt ad. Det fremgår af figur 5. Figur 5. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens Anm.:en er defineret som arbejdsstyrken divideret med befolkningens størrelse. en er defineret som beskæftigelsen divideret med befolkningen størrelse. Normalt ser man på arbejdsstyrke og beskæftigelse i pct. af befolkningen i alderen 15 til 64 år. Billedet er dog nogenlunde det samme, som i figur 4. 4

5 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Igen afveg perioden dog fra den normale tendens. Samlet set over perioden gik erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen faktisk hver sin vej. Det viser figur 6. en steg fra,6 pct. af befolkningen til pct. af befolkningen, mens beskæftigelsesfrekvensen faldt fra,1 pct. til,6 pct. Figur 6. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens, Anm.: en er defineret som arbejdsstyrken divideret med befolkningens størrelse. en er defineret som beskæftigelsen divideret med befolkningen størrelse. Normalt ser man på arbejdsstyrke og beskæftigelse i pct. af befolkningen i alderen 15 til 64 år. Billedet er dog nogenlunde det samme, som i figur 4. Første skridt: Danmark skal godt ud af krisen Perioden er stærkt præget af de to oliekriser og efterdønningerne af disse samt af de syv magre år, der fulgte i kølvandet på kartoffelkuren i Det var en periode, hvor arbejdsmarkedet ikke kunne rumme 3. flere i arbejdsstyrken uden at arbejdsløsheden steg næsten tilsvarende, fordi efterspørgslen i økonomien ikke var tilstrækkelig stor. Erfaringerne fra denne 2 år lange periode ændrer ikke på det faktum, at der på lang sigt omtrent er et 1:1 forhold mellem arbejdsstyrke og beskæftigelse, og selv om 3. flere i arbejdsstyrken dengang gav 3. flere arbejdsløse behøver det ikke gå så galt denne gang, specielt fordi den demografiske udvikling gør, at der i dag hurtigere kan opstå mangel på arbejdskraft end tidligere, men erfaringerne sætter alligevel et alvorligt spørgsmålstegn ved, om det er klogt, at afskaffe efterlønnen få år efter den værste krise i dansk økonomi siden 2. verdenskrig og om beskæftigelsen bare 1 år efter krisen kan blive hele 7. personer højere uden der tages initiativer i forhold til at stimulere vækst og beskæftigelse. Udgangspunktet er ikke godt. Væksten de kommende år tegner moderat og kun få af de tabte arbejdspladser genvindes. I de tre private hovederhverv bygge- og anlæg, industrien og privat service er der under denne krise gået 17. arbejdspladser tabt. Over de næste knapt to år ventes kun hver ottende af disse at blive genskabt. Væksten i økonomien de kommende år vil være nok til at forhindre beskæftigelsen i at falde, men der venter ingen jobfest de kommende år. 5

6 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Samtidig er Danmark ikke kommet så godt ud af krisen, som man kunne have ønsket sig. På nuværende tidspunkt har vi iflg. Finansministeriet ca. 58. langtidsledige, hvilket er meget i forhold til arbejdsløsheden. I pct. af bruttoledigheden udgør langtidsledigheden 34,4 pct. Langtidsledige har sværere ved at komme i arbejde igen, fordi de mister kompetencer jo længere tid de er ledige, ligesom arbejdsgiverne mister interessen for dem. Udviklingen er derfor et symptom på, at arbejdsløsheden er ved at bide sig fast på et højere underliggende niveau end i dag. Selv hvis arbejdsløsheden bare midlertidigt bider sig fast på et højere niveau, vil det fremadrettet mod 22 bremse væksten, velstanden og gøre det vanskelige at få balance på det offentlige budget i 22. Første prioritet i den økonomiske politik bør derfor være, at komme godt ud af krisen og få gang i væksten igen. Dernæst skal vi højne uddannelsesniveauet herhjemme. Ca. 2 pct. af de 25 årige har ikke fået nogen form for uddannelse udover folkeskolens afgangseksamen. Om ti år vil Danmark frem for alt komme til at mangle arbejdskraft med videregående uddannelse. Det vil igen lægge en dæmper på væksten og velstanden hvis uddannelsesniveauet ikke øges de kommende år. De offentlige finanser vil også kunne profitere fra uddannelse, især fordi uddannet arbejdskraft lægger flere skattekroner fra dens højere løn, og har en langt tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og trækker sig senere tilbage. Når dette er sat i værk vil arbejdsstyrken kunne øges med minimal risiko for at det slår ud i højere ledighed. 6