Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Transkript

1 Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1

2 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred 5. Selvrapportering af symptomer de sidste 14 dage 5. Hyppighed af allergiske sygdomme 6. Måltidsvaner 7. Rygevaner 8. Vandpibe og hash 9. Alkohol. Fysisk aktivitet 11. Fritidsjob, transport 12. Udvikling fra 29/ 212/ Sammenfatning og konklusion 16. Referencer 17. 2

3 Indledning: Årets sundhedsprofil omfatter kun 9. klassetrin, idet et forsøg med elektroniske spørgeskemaer til forældrene i 1. klasse er slået fejl grundet meget sparsomme tilbagemeldinger. Profilen er i øvrigt baseret på anonyme spørgeskemaer udfyldt af eleverne i 9. klasse forud for sundhedsdagen i forbindelse med hvilken sundhedsprofilen gennemgås i den enkelte klasse. I skoleåret 212/213 har 331 elever, fordelt på 171 og 16 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en besvarelses på 92,5. Formålet med sundhedsprofilen er en løbende registrering af sundhedsadfærden hos de årige i kommunen og dermed mulighed for at lave målrettede indsatser mod de eventuelle problemer, som denne måtte afdække. Sundhedsstyrelsen har i 212 og 213 udarbejdet 11 forebyggelsespakker omhandlende relevante sundhedsfaglige temaer samt indeholdende faglige anbefalinger til kommunerne. Forebyggelsespakkerne formidler evidensbaseret viden og faktuelle tal for forekomst og udvikling indenfor de forskellige emner. Anbefalingerne til kommunerne understreger vigtigheden af gode politiske og strukturelle rammer for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, men kommer også med anvisninger til hvordan der rent praktisk kan arbejdes med forebyggelse indenfor de udstukne rammer. Der vil i det følgende blive refereret til indholdet i disse pakker, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. 3

4 1.1 Generel trivsel Hvad synes du om dit liv? 9.kl. 212/ Meget godt Godt nok Ikke særlig godt Slet ikke glad 91% og 97% er meget glade eller har det godt nok i livet, mens 9% og 3% ikke er særligt glade eller slet ikke glade. 1.1 Skoletrivsel Hvad synes du om skolen? 9.kl. 212/ Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt Slet ikke 71% og 66% trives godt eller vældig godt, hvilket er fuldstændig uændret fra sidste år. 4

5 1.2 Selvvurderet helbred Selv vurderet helbred, 9.kl. 212/ Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 84% og 88% vurderer deres helbred godt eller virkelig godt, mens 16% og 12% vurderer deres helbred nogenlunde, dårligt el. meget dårlige, hvilket er stort set uændret fra sidste år. 1.3 Selvrapporterede symptomer inde for de sidste 14 dage Symtom hyppighed de sidste 14 dage, 9. kl 212/ Hovedpine Mavesmerter Rygsmerter Søvnproblemer Andre smerter Humørsvingninger Figuren viser at hovedpine, mavesmerter og søvnproblemer er de hyppigste symptomer, med overrepræsentation hos ne. 5

6 1.4 Hyppighed af allergiske sygdomme Har du nogensinde haft: 9. kl. 212/ Astma Høfeber Udslet/eksem Det fremgår af figuren at høfeber og udslet er de hyppigste allergiske symptomer. 6

7 1.5 Måltidsvaner Morgenmads hyppighed på skoledage, 9. kl. 212/ Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig Mere end hver 5 te pige og ende dreng spiser ikke morgenmad dagligt på skoledage. Frokost hyppighed på skoledage, 9. kl. 212/ Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig Som det fremgår af figuren, spiser 14% og 21% ikke frokost dagligt på skoledage, hvilket er en stigning fra sidste år på 6% for nes vedkommende. 7

8 1.8 Rygevaner Prøvet at ryge 9. kl. 212/ Nej Ja, en gang Ja, 2-4 gange Ja, 5- gange Ja, mere end gange Figuren viser at 31% og 38% har prøvet at ryge en eller flere gange. Rygefrekvens, 9. kl. 212/13 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Daglig rygere Mindst en gang om ugen Sjældnere end en gang om ugen Som det fremgår af figuren er,6% og 2,4% daglig rygere, hvilket er en stigning fra sidste år men fortsat en meget lille andel. 8

9 1.9 Vandpibe og hash Prøvet at ryge vandpibe, 9. kl. 212/ Nej Mindst en gang om ugen Mindst en gang om mdr. Højst 5 gange i alt En enkelt gang Figuren viser at 31% af elverne i 9. kl. har prøvet at ryge vandpibe en el. flere gange. Prøvet euforiserende stoffer 9. kl. 212/ Hash e.lign Speed, amfetamin e.lign. Figuren viser at 19% og 3% har prøvet at ryge hash, mens 1,2% har prøvet speed e.lign. 9

10 1. Alkohol Prøvet at være fuld, 9.kl. 212/ Aldrig Ja, en gang Ja, 2.4 gange Ja, 5- gange Ja, > gange Figuren viser fordelingen af de unges angivelse af, hvor mange gange de har været fulde. Hvor gammel da fuld første gang? 9.kl. 212/ år år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Det fremgår af figuren, at størstedelen af de unge som har været fulde, oplever dette første gang som 14-årige, mens 24% og 11% oplyser tidligere debut.

11 Hvor hyppigt fuld per måned? 9. kl. 212/ > 4 gange 3-4 gange 1-2 gange < 1 gang Figuren viser at 19% af ne og 9% af ne i 9. klasse er fulde næsten hver weekend Fysisk aktivitet Hvor ofte dyrker du motion? 9. kl. 212/ Dagligt/næsten dagligt 2-4 gange om ugen 1 x pr. uge Ca. 1 x pr. mdr. Aldrig Det fremgår af figuren, at 79% og 9% dyrker motion der gør dem forpustede eller svedige mindst 2 gange om ugen, mens 2% aldrig dyrker motion. 11

12 1.12 Fritidsjob Job uden for skoletid, 9.kl. 212/ ,9t/uge 5-11,9 t/uge > 12 t/uge Figuren viser at mere end hver 2. pige og 4. dreng har fritidsjob Transport Transportform til skole på undersøgelsesdag, 9. kl. 212/ Gik Cyklede Bus/tog Rulleskøjter/skateboard Andet incl. Bil Det fremgår af figuren, at 82% og 88% er selvtransporterende til skole. 12

13 1.14 Udvikling fra 29/ til 212/13 Alkohol. Prøvet at være fuld? / / / Aldrig 1 gang 2-4 gange 5- gange Mere end gange Figuren viser, at andelen af unge som ikke har prøvet at været fulde i 9. kl. er fortsat stigende og aktuelt på 38%, mens andelen som har prøvet at være fulde mere end gange efter et fald, har stabiliseret sig på 23%. Prøvet at være fuld mindst to gange, 9. kl Drenge Piger /2 2/ / /213 Figuren viser, at den samlede andel af unge som har prøvet at være fulde mindst to gange er faldet jævnt over de sidste 4 år og de sidste 2 år har stabiliseret sig omkr %, mens den største andel primært udgøres af fraset 211/

14 Rygning. Ryge mønster 9. kl Dagligryger Festryger /2 2/ / /213 Som det fremgår af figuren, falder andelen af festrygere fortsat, mens der er sket en lille stigning på godt 1% i andelen af dagligrygere, som dermed udgør 1,5%, hvilket fortsat er meget lavt. Vandpibe. Prøvet at ryge vandpibe Vandpibe /2 2/ / /213 Figuren viser, at andelen af vandpiberygere efter en årrække med faldende tendens er steget 8,8% til 31%, hvilket svarer til at ca. hver 3 die elev har prøvet vandpibe. 14

15 Illegale stoffer. Prøvet euforiserende stoffer Hash Speed, amfetamin o.lign /2 2/ / /213 Figuren viser at 11 % har prøvet at ryge hash, hvilket er en markant stigning siden sidste skoleår, men næsten på niveau med 2/

16 Uddybning og Sammenfatning. Årets Sundhedsprofil viser en udskolingsårgang hvor over 9% trives godt såvel generelt som i skolen, hvilket er stort set uændret fra tidligere. Vedrørende skoletrivsel vides dette at være af betydning for såvel indlæring som udvikling. Helbredsmæssigt vurderer 86% deres helbred godt eller virkelig godt, alligevel svarer mange at de lider af f.eks. hovedpine (51%), rygsmerter (35%) eller søvnproblemer (36%) som er de hyppigst angivne symptomer og lidt hype repræsenteret her end i Den Fælles Kommunale Sundhedsprofil 212/213. I visse tilfælde kan hovedpine, mavesmerter og søvnproblemer været udtryk for stress eller andre mistrivselsproblematikker, hvilket man bør være opmærksom på. Vedrørende livsstil spiser 84% morgenmad hver dag inden skolestart, mens 5% aldrig spiser morgenmad og dette ligger lidt bedre end fundene ved den Fælles kommunal sundhedsprofil på h.h.v. 75% og 9%. Ifølge forebyggelsespakken om Mad og måltider er der god evidens for at sunde madvaner herunder morgenmad spiller en vigtig rolle for trivsel og sundhed samt forebyggelse af livsstilssygdomme, men mindre viden om, hvordan man fremmer gode måltidsvaner. Dog pointeres det at strukturelle tiltag som øger tilgængeligheden af sunde madvarer for alle er bedre end individuelle tiltag og medvirker til at mindske den sociale ulighed. Omkring fysisk aktivitet dyrker 37,2% motion dagligt eller næsten dagligt, hvilket er et lille fald på ca. 5% fra sidste år men i øvrigt betyder at en stor gruppe unge ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet. Andelen af unge som aldrig motionerer er stort set uændret på 2,8% og udgøres primært af. Det fremgår af forebyggelsespakken omhandlende fysisk aktivitet, at nedsat fysisk aktivitet betyder mange tabte leveår og udgifter til sundhedsvæsenet ligesom der er god evidens for de inaktivitets relaterede helbredsproblemer men sparsom evidens for hvad der på langt sigt kan fremme bevægelse. Dog anføres skolen som en god platform for bevægelses rettede initiativer tillige med politiske og strukturelle tiltag der inspirerer til leg og bevægelse. Andelen af daglig rygere er fortsat meget lav sv.t. 1,5% af årgangen og langt under de 6% fundet ved den Fælles Kommunale Sundhedsprofil, mens 6% er festrygere. Samlet set er andelen af daglig- og fest rygere stort set uændret fra sidste år og den lave andel meget positiv, idet rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. Anderledes forholder det sig i forhold til vandpibe- og hashrygning, hvor der efter nogle år med faldende tendens atter ses en stigning, hvilket også gør sig gældende i den Fælles Kommunale Sundhedsprofil. Således har ca. hver 3 die prøvet at ryge vandpibe og mere end hver ende prøvet at ryge hash. Stigningen i hash rygning er markant i forhold til sidste skoleår, men næsten identisk med skoleåret 2/211 og generelt vides at hash er det mest brugte illegale stof blandt unge. Jvr. Den nationale sundhedsprofil- unge 211 har 19% af de 16-2 årige brugt hash inden for det sidste år og,1% har prøvet hash inden de fyldte 16 år. Mens andelen af unge som aldrig har prøvet at være fulde er fortsat stigende og aktuelt på 38% er 14% i 9. klasse (19% og 9% ) fulde næsten hver weekend, hvilket er en stigning på 5% fra sidste år ligesom knapt hver femte (23%) har været fuld mere end gange. Jvr. Forebyggelsespakken omhandlende alkohol drikker danske unge mere og hype end unge i andre europæiske lande. Der er de senere år sket en positiv udvikling med stigende debutalder og faldende alkoholforbrug blandt unge, men stadig overskrider 22% af de årige den af Sundhedsstyrelsen anbefalede højrisiko grænse og over 5% drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed (rusdrikkeri). Vedrørende forebyggelsesmetoder med evidens for bedst effekt og relevans i kommunal børn og unge sammenhæng er begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning samt 16

17 kort rådgivende samtale. I forbindelse med sundhedsdagen på 9. klassetrin informeres om alkohols virkning og helbredsmæssige konsekvenser. Det har i skoleåret 212/13 atter været mulig at udtrække BMI målinger fra det af skolesundhedstjenesten benyttede journalsystem Novak. Her er anvendt de seneste screeningsmålinger fra 8. klasse, idet det forudsættes, at disse ikke har ændret sig signifikant i relation til overvægt i løbet af 9. skoleår. Således findes 14% overvægtige heraf 4,5% svært eller ekstremt overvægtige. Dette tal er ikke umiddelbart sammenligneligt med de 19,5% fundet ved den Fælles kommunale sundhedsprofil 212/13, idet Novax anvender cutoffværdier baseret på Nysoms og ikke Coles BMI kurver, som anvendes i andre undersøgelser. Dog er det fremover muligt at sammenligne med egne tal, m.h.p. en vurdering af udviklingen. Referencer: Fælles Kommunal Sundhedsprofil for udskolingselever Tove Billeskov og Tine Kaiser-Nielsen Den Nationale Sundhedsprofil Unge 211, Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakker om Fysisk aktivitet, Mad og Måltider, Tobak og Alkohol. Unges Livsstil og dagligdag 28, MULD-rapport nr. 7 17

18 18