Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Transkript

1 Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 3.g- og 2.hf-elever. Som noget nyt stillede vi denne gang også nogle næsten tilsvarende spørgsmål til 1+2g og 1hf. Hvor det er relevant vil tallene fra begge undersøgelser blive inddraget. Hovedvægten vil stadigvæk ligge på afgangselevernes svar. Denne undersøgelse skal nu diskuteres på forberedemøder i de enkelte klasser og på Skolerådsmødet i september. Nedenfor ses en opsamling og sammenskrivning af svarene på udvalgte dele af spørgeskemaet. Hvor andet ikke er nævnt er svarene opgjort i procent af de alle besvarelser (for afgangseleverne var svarprocenten 81 (182 elever) og for ikke afgangselever var svarprocenten 61 (360 elever). Læs mere om undersøgelsens baggrund sidst i opsamlingen. Undervisningsevaluering Skolen har de sidste mange år lagt stor vægt på undervisningsevaluering, og temaet har været helt centralt på alle foregående Skolerådsmøder. Umiddelbart er der dog ikke tegn på en større tilfredshed med de forskellige aspekter af evalueringen. 12,4 % af afgangseleverne er utilfredse eller meget utilfredse med muligheden for evalueringen, hvilket er en stigning på 7 %-point i forhold til sidste år. En stor gruppe på 52,3 % er tilfredse og 31,5 % er neutrale og kun 3,9 % er meget tilfredse. I forlængelse heraf siger henholdsvis 55,6% og 10,7 %, i alt 66,3 %, at evaluering har fundet sted i de fleste fag eller i alle fag (tilsvarende tal sidste år var i alt 55 %). Selvom der her opleves en stigning er der langt op til skolens erklærede politik (og i øvrigt bekendtgørelsesbestemt), at der skal evalueres på alle hold. 42,1 % mener at den afsmittende effekt på undervisningen har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. (mod 37% sidste år) mens 8,5 % er utilfredse eller meget utilfredse. Muligheden for personlig feedback bedømmes positivt af 64,7 % der er tilfredse eller meget tilfredse mens 13 % udtrykker utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Blandt kommentarerne fra eleverne er der en del som påpeger, at der er stor forskel på evalueringens kvalitet og omfang mellem de forskellige fag, og flere ønsker mere personlig evaluering Der er marginale udsving i tallene fra ikke-afgangselever (+/- 3 %). Ligesom de sidste år er tilfredsheden vedr. undervisningsevalueringen faldende. Omvendt er antallet af elever, der har oplevet evaluering i de fleste eller alle fag steget en smule i forhold til sidste år ligesom tilfredsheden med den afsmittende virkning også er steget en smule. Noget kunne tyde på, at der er behov for en større drøftelse af, hvad lærere og elever forstår ved evaluering. (PJECE??) Det er et afgørende indsatsområde for det kommende år, at elever, lærere og ledelse samarbejder om at bryde denne tendens. Skolens kompetenceplaner. Som en del af den fælles koordinering på skolen arbejdes der ud fra et kompetencepapir, som definerer nogle forskellige progressions-målsætninger for de enkelte årgange, blandt andet arbejds- og produktformer, studiekompetencer etc. Her viser resultaterne, at 62,9 % er tilfredse eller meget tilfredse med den progression. De har oplevet, og 8,4 % udtrykker utilfredshed eller meget utilfredshed. Der arbejdes også med et tilsvarende progressionspapir for IT-kompetencerne, og her er 19,7 % utilfredse eller meget utilfredse med deres udvikling af it-kompetencer. Tilsvarende er 39,4 % tilfredse eller meget tilfredse. Der er ikke tidligere blevet spurgt til denne dimension hos afgangseleverne.

2 Umiddelbart viser tallene, at der bør fokuseres mere på IT-kompetencerne, også med tanke på eventuelle fremtidige ændringer af de skriftlige eksamensformer i retning af mere inddragelse af it-færdigheder. En del påpeger i kommentarerne at IT aldrig er blevet brugt i nogle af deres fag. Flere påpeger også at lærerne generelt udviser usikkerhed i forhold til at bruge de elektroniske hjælpemidler Den større skriftlige opgave og SRP Afgangseleverne i gymnasiet var første årgang, som arbejdede med de nye bestemmelser om studieretningsprojektet med 2 fag og 14 dages skriveperiode. Dette skal medtænkes i sammenligningen med de foregående år. 38,8 % af eleverne havde 1-2 samtaler med deres vejledere mens 12,4 % havde 5 eller flere samtaler. 70,8 % er tilfredse eller meget tilfredse med omfanget og udbyttet af vejledningen mod 77 % sidste år og 10,7 % er utilfredse eller meget utilfredse mod 5 % sidste år. I alt er 67,4 % tilfredse eller meget tilfredse med det samlede personlige og faglige udbytte af opgaveskrivningen og 10% er direkte utilfredse med udbyttet. Forholdet elev-elev Det indbyrdes forhold mellem eleverne vurderes meget positivt. 74,8 % svarer således tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende på alle spørgsmålene om sammenhold i klassen mod 60 % sidste år. Omvendt er der sket et fald i tilfredsheden med tilsvarende spørgsmål på valgholdene, hvor 52,8 % er positive mod 62 % sidste år. 21,9 % angiver at de er utilfreds eller meget utilfredse med stemningen på valgholdene, hvilket er en markant stigning i forhold til sidste år. Vedrørende mobning angiver 5 elever ud af 182 svarende til 2,8% at de ofte eller meget ofte har været udsat for mobning (sidste år var det 2 elever) og desuden angiver 15 elever svarende til 8,4% at de har været udsat for mobning få gange (mod 25 elever sidste år). Omvendt er der 52% som svarer at der foregår mobning på skolen få gange. Tallene for ikke-afgangselever er her interessante, da man kan forestille sig at elever, som har været udsat for mobning har forladt skolen inden de blev studenter. 43 % svarer at der foregår mobning på skolen få gange, mens 40 elever (11,1 %) selv har oplevet mobning få gange og 13 elever (3,6 %) selv har oplevet mobning ofte eller meget ofte. Flere af kommentarerne går dels på, at det er svært at definere mobning, hvilket også viser sig i den store forskel mellem elevernes opfattelse af om der foregår mobning og den konkrete oplevelse af personligt at udsættes for mobning. Interessant er det dog at der er en klar forskel mellem afgangselevernes personlige oplevelse af mobning og ikke-afgangselever. Medbestemmelse På spørgsmålene om medbestemmelse: Hvordan har elevrådet varetaget dine interesser, Hvordan vurderer du elevrådets resultater, og Hvordan har informationen fra din klasserepræsentant været, svarer mellem 20 og 37 %, at de er utilfredse eller meget utilfredse, hertil kommer op til 50 % som hverken er tilfredse eller utilfredse! Det er helt tilsvarende tal i forhold til sidste år. Dog er der en stigning i tilfredsheden med informationen ude i klasserne fra elevrådsrepræsentanterne på ca. 10 % point. I kommentarerne går det igen, at eleverne ikke har følt behov for eller lyst til at deltage, enten fordi det jo kører meget godt fordi elevrådet alligevel har for lille indflydelse eller fordi man har følt sig dårligt informeret. Skolens fysiske arbejdsmiljø I alt mener 78,7 % af eleverne, at skolens undervisningslokaler generelt er tilfredsstillende eller meget tilfredsstilende mens kun 4,5 % er utilfredse eller meget utilfredse. De tilsvarende tal for holdningen til skolens fællesarealer er henholdsvis 67,5 % og 9,5 % % synes at skolens toiletforhold er utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende, mens 21.9 % er tilfredse eller meget tilfredse. Med hensyn til oprydningsniveauet 29,8 % tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende mens 34,9 % er utilfredse eller meget utilfredse. Tilsvarende tal sidste år var 30% og 27%. Kommentarerne handler om at der skal elever skal rydde meget mere op selv (mig eller de andre??). Med hensyn til

3 rengøringsniveauet er 54,5% tilfredse eller meget tilfredse mens 20,8% er utilfredse eller meget utilfredse. I kommentarerne kritiseres specielt (pige)toiletterne (27 elever kommenterer toiletterne) og en elev foreslår, at de også rengøres/tilses midt på dagen. Andre elever fremhæver at det er blevet meget bedre, men at der er langt igen. Igen er der et meget identisk billede hos ikke-afgangseleverne. Studievejledningen Billedet af studievejledningen er helt uændret i forhold til de foregående år. Der er generelt stor tilfredshed med vejledningen, idet mellem to tredjedele og tre fjerdedele svarer positivt på alle spørgsmål. Modsat tidligere år er der også en stor tilfredshed med omfanget og udbyttet af den intensive og personlige vejledning. Kun henholdsvis 2,3 % og 1,2 % er utilfredse med den personlige vejledning ift akutte problemer og ift hjælp til gennemførelse af uddannelsen. Kontoret og administrationen 69,7 % er tilfredse eller meget tilfredse og 5,6 % utilfredse eller meget utilfredse i forhold til den skriftlige og mundtlige information, der kommer fra kontoret. Tilsvarende tal sidste år var hhv. 72 % og 10 %. Når elever selv henvender sig på kontoret føler 72 % sig tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende modtaget og informeret, hvilket er en klar stigning i forhold til sidste år, hvor det tilsvarende tal var 63 %. Ikke-afgangselever svarer identisk med afgangseleverne, dog er der kun 53,1 % som føler at den skriftlige og mundtlige information fra kontoret er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Forsømmelsessystemet I forhold til sidste års undersøgelse er der en markant stigning i tilfredsheden med forsømmelsessystemet. Dette gælder både hos afgangs- og ikke-afgangselever. Ca. 65 % er generelt tilfredse med forsømmelsessystemet mod 50 % sidste år. 13 % er utilfredse med lærernes registrering og 19,6 % er utilfredse med administrationens og studievejledningens procedurer tallene her svarer til sidste års resultater. I begge spørgsmål er der stor neutral kategori. Som i de tidligere undersøgelser fremgår det af kommentarerne at årsagerne til utilfredsheden kan dele elevgruppen i to ca. lige store dele. Den ene del er utilfredse med at der ikke bliver taget tilstrækkeligt hensyn, mens andre mener der bliver taget for meget hensyn, og at det svækker moralen hos alle de andre. Flere afgangselever giver udtryk for at der er sket en markant forbedring af forsømmelsessystemet efterhånden som lectio er blevet et redskab alle bruger. Fællesarrangementer Som noget nyt er der i år blevet spurgt til fællesarrangementer, da disse udgør en central del af skolens faglige og sociale miljø. 74,8 % af afgangseleverne deltager altid eller ofte tallet er 81 % for ikke-afgangselever. 9 % af eleverne deltager sjældent eller aldrig mod 5 % hos ikke-afgangseleverne. Hos både afgangseleverne og ikke afgangseleverne er der 70 % som mener at fællesarrangementer i høj grad eller i nogen grad er vigtige for skolens sammenhold og fagligt relevante. Under halvdelen ca. 45 % synes at elevernes opmærksomhed ved fællesarrangementerne er tilfredsstilende eller meget tilfredsstillende. Her er tallet for ikke-afgangselever betydeligt højere nemlig 60 %. Skolen som helhed 5 elever indikerer at de er utilfredse eller meget utilfredse med stemningen på skolen svarende til 2,8 %, hvorimod hele 86,5 % er tilfredse eller meget tilfredse. Det er et lille fald i forhold til sidste år. Henholdsvis 89% og 72,5% siger, at både de selv og deres forældre er meget tilfredse eller tilfredse med skolen som helhed, og 77% mener at skolen kan være tilfreds med sit ry i lokalområdet. Det er helt identiske tal i forhold til sidste år. For ikke-afgangselever er der kun 1,4 % som er utilfredse eller meget utilfredse med stemningen på skolen og ellers viser de andre tal det sammen billede som hos afgangseleverne. Vi har i år også spurgt til årsagen til valg af Greve Gymnasium og for både afgangs- og ikkeafgangselever betyder beliggenheden og skolens ry klart mest med henholdsvis 66 % og 40 % som svarer, at det var den primære årsag.

4 Plusser og minusser I disse to kategorier gentages en del af kommentarerne fra de foregående afsnit. Nye kommentarer i den negative opsamlingskategori går primært på frustrationer over gymnasiereformen og karakterreformen. En del ikke-afgangselever undrer sig også over, at de elektroniske tavler ikke bruges. Fælles for afgangs- og ikke-afgangselever er ønsket om flere sociale aktiviteter mellem årgangene, mindre stive regler og en rektor, der giver lov til mere. I den positive kategori nævnes det gode sociale miljø og det gode læringsmiljø igen og igen ligesom også lærerne nævnes og roses generelt i rigtigt mange kommentarer. Baggrund: I april/maj 2008 gennemførte skolen for fjerde gang en spørgeskemaundersøgelse blandt alle skolens elever for at evaluere en lang række af skolens aktiviteter og faciliteter. Evalueringen var delt op i en undersøgelse for 3.g- og 2.hf-elever og en tilsvarende for ikke-afgangselever, dog ikke de spørgsmål som specifikt gik på forhold i 3.g og 2.HF. Undersøgelsen blev oprindeligt tilrettelagt af Pædagogisk Udvalg. Formålet med evalueringen er at få nogle idéer til hvad vi efter elevernes mening kan gøre bedre. Undersøgelsen diskuteres på forberedemøder i de enkelte klasser og på Skolerådsmødet i september. Opfølgning af Skolerådsmødet sker primært i fællesudvalget (FÆU) og desuden på klassemøder, i Pædagogisk Udvalg, i Skoleudviklingsudvalget (SKUD), på pædagogiske dage og i andre relevante fora. Undersøgelsen var åben for alle skolens elever, og svarprocenten for afgangseleverne på 81 % af årgangen ligner de foregående års svarprocenter på omkring 80. Svarprocenten for skolens andre elever var 61. Da det var første gang ikke-afgangselever blev spurgt har vi her ikke noget sammenligningsgrundlag. Denne svarprocent ligner de foregående år. Undersøgelsen trykkes ikke til alle elever og lærere, men interesserede kan downloade hele undersøgelsen fra skolens hjemmeside eller få / låne en kopi på kontoret.

5 Til alle elever og lærere Forberedelse af Skolerådsmødet Som det fremgår af semesterplanen bruger vi en time i alle klasser torsdag d. 4. september i 4. lektion på at forberede Skolerådsmødet. Timen afholdes med den lærer, der i forvejen har klassen. Idéen er, at vi vil give alle klasser lejlighed til at diskutere hvordan vi sammen kan bevare og udvikle den gode skole. Forberedelsestimen er også optakt til Skolerådsmødet. Dette sker med baggrund i skoleevalueringen fra foråret, hvor alle elever deltog. Dermed vil vi dels kvalificere mødet og dels sørge for at debatten spredes ud i klasserne. Opsamling på skoleevalueringen er uddelt som hæfte. Dette hæfte er lektier til forberedelsesmødet. Forslag til køreplan for timen: 1. Gruppearbejde (ca. 25 min): Eleverne diskuterer bl.a. emnerne på modstående side og udfylder skemaet med stikord. Skemaet kan evt. kopieres til en overhead så hver gruppe kan fremlægge deres synspunkter. 2. Opsamling i klassen. 3. Hvem går med til Skolerådsmødet torsdag d.18. september kl ? Find 5-6 fra hver klasse fx klasserepræsentanterne og 4 andre. (Flere er også velkomne). Læreren afleverer en seddel med elevernes navne og klasse på kontoret. Det vil også være muligt at tilmelde sig på listen på kontoret.

6 Emne Styrker Svagheder Muligheder Trusler Her kan I diskutere emner fra skoleevalueringen og andre emner I mener der er relevante Hvad fungerer godt, hvad er vi gode til på Greve Gymnasium? Hvad fungerer mindre godt, hvad kunne vi blive bedre til på Greve Gymnasium? Forslag til forbedringer, hvad kan hjælpe os til at blive bedre? Hvad skal vi være opmærksomme på? Evaluering af undervisningen 1 Træning af IT-kompetencer 2 Forholdet elev elev (fx sammenhold på skolen/ i klassen, frafald, mobning) 3 Stemningen på valgholdene? Særligt til nye elever: Hvad er en god skole?? 1 Ligesom de sidste år er tilfredsheden vedr. undervisningsevaluering faldende. Omvendt er antallet af elever, der har oplevet evaluering i de fleste eller alle fag steget en smule ift. sidste år ligesom tilfredsheden med den afsmittende virkning også er steget en smule. Noget kunne tyde på at der er behov for en større drøftelse af, hvad lærere og elever forstår ved evaluering. (PJECE??) Det er et afgørende indsatsområde for det kommende år, at elever, lærere og ledelse samarbejder om at bryde denne tendens. 2 Umiddelbart viser tallene, at der bør fokuseres mere på IT-kompetencerne, også med tanke på eventuelle fremtidige ændringer af de skriftlige eksamensformer i retning af mere inddragelse af it-færdigheder. En del påpeger i kommentarerne at IT aldrig er blevet brugt i nogle af deres fag. Flere påpeger også at lærerne generelt udviser usikkerhed i forhold til at bruge de elektroniske hjælpemidler 3 Flere af kommentarerne går dels på, at det er svært at definere mobning, hvilket også viser sig i den store forskel mellem elevernes opfattelse af om der foregår mobning og den konkrete oplevelse af personligt at udsættes for mobning. Interessant er det dog at der er en klar forskel mellem afgangselevernes personlige oplevelse af mobning og ikke-afgangselever. ---