Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Transkript

1 Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed, og op til finanskrisen havde sektoren udviklet sig til at være et decideret flaskehalsområde. Men dette billede ændrede sig med finanskrisens indtog. Antallet af ledige steg med næsten 150 % på 2 år - fra 398 ledighedsberørte i november 2008 til 929 i november For at få indsigt i, hvem der er blevet afskediget, hvordan de har oplevet ledighedsforløbet, og hvordan det er gået dem, besluttede Finansforbundet og FTF-A at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere medlemmer af Finansforbundet, der er blevet opsagt i forbindelse med krisen. En del af disse medlemmer er naturligvis også medlem af FTF-A. Nærværende notat er udarbejdet på baggrund af tabelrapporten og Finansforbundets analyse af de indkomne svar. Der er i notatet fokuseret på de dele af undersøgelsen, der har relevans for FTF-A s indsats. Nogle hovedkonklusioner fra undersøgelsen er: 2 ud af 3 har fundet job i opsigelsesperioden 10 % har fået dagpenge i mere end 1 år Dem, der har fundet nyt job, er relativt tilfredse med jobbet, mens ledige har relativt lave forventninger til et nyt job. De forventninger, ledige har til lønniveauet i et nyt job, er meget tæt på det lønniveau, personer i job, har opnået. Dem, der har fået nyt job, har i gennemsnit søgt 25 stillinger. Uddannelse har en klart positiv effekt på chancen for at få nyt job Personer, der er blevet opsagt i en sen alder, føler sig presset over på efterløn Der er markant højere tilfredshed med FTF-A end med jobcenteret. Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført elektronisk i september/oktober I alt har 1314 personer fået tilsendt spørgeskemaet, hvoraf de 617 svarede. Det giver en svarprocenten på 47, hvilket anses for tilfredsstillende. Respondenterne er de personer, som er opsagt i perioden august 2008 august 2010, hvor Finansforbundet har noteret, at opsigelsen er en konsekvens af finanskrisen. 1 af 5

2 Profil af de opsagte Der er en overvægt af kvinder blandt de opsagte med 59 % kvinder mod 41 % mænd. Gennemsnitsalderen for de opsagte er 52 år, hvor den for medlemmer af Finansforbundet i det hele taget er 45 år. Situation ved undersøgelsestidspunkt - alle Da undersøgelsen blev foretaget i september/oktober 2010, var fordelingen i respondenternes situation følgende: I nyt job: 44 % (271 personer). Ledig: 20 % (121). Andet: 17 % (103). Efterløn: 12 % (77). Sygemeldt: 2 % (12). Påbegyndt uddannelse: 2 % (12). Stadig i opsigelsesperiode: 3 % (20). Fig 1: De opsagtes situation september/oktober % 2% 2% 3% 12% 17% 44% Ansat i et nyt job Ledig Efterløn Stadig i opsigelsesperioden (modtager løn) Sygemeldt (sygedagpenge) Tilmeldt eller påbegyndt uddannelse (ordinær uddannelse på SU eller SVU) Barsel 20% Andet, skriv her: Med 20 % ledige blandt respondenterne og en aktuel ledighed i finanssektoren på 1,8 %, viser undersøgelsen, at finanskrisen stadig trækker spor. Ansatte i nyt job Af dem, der har fået nyt job, har 37 % modtaget dagpenge. Det betyder omvendt, at cirka 2 ud af 3 har fundet job i opsigelsesperioden og derfor er gået direkte videre til et nyt job. På trods af krisen har sektoren altså været i stand til at optage en stor del af ledige. Det skal ses på baggrund af, at der inden krisen var en meget lille ledighed i finanssektoren. 2 af 5

3 Dem, der har fået dagpenge, har i gennemsnit fået det i 5 måneder. 10 % har fået dagpenge i mere end 1 år. De falder dermed for grænsen for, hvornår man defineres som langtidsledig, der indtræder ved 9,8 måneders ledighed inden for 12 måneder. Der er gruppe her, som er i fare for helt at falde ud af arbejdsmarkedet. Ansættelsen i nyt job har for de fleste medført en lønnedgang. Således svarer 64 %, at deres nye job har et lavere lønniveau end det tidligere job, mens 22 % får det samme i løn, og 14 % får mere i løn. Resultatet viser, at det er vigtigere for de ledige at få et job end at opnå et bestemt lønniveau. Det er bemærkelsesværdigt, at hver syvende opnår en højere løn, især når det ses i lyset af den aktuelle krise. Tilfredsheden med det nye job er forholdsvis stor blandt respondenterne. Således er 40 % sammenlagt mere tilfredse med deres nye job end det, de blev opsagt fra. 29 % er cirka ligeså tilfredse med deres nye job, mens 26 % er mindre tilfredse. Selvom 1 ud af 4 er mindre tilfredse, viser det, at en fyring kan ende med i virkeligheden at give den enkelte en højere jobtilfredshed, selvom det er på en uønsket baggrund. Skriftlige ansøgninger og netværk er fortsat de hyppigste veje til nyt job. 45 % har fået jobbet gennem en skriftlig ansøgning, 33 % via netværk og 7 % via jobformidling, jobdatabase eller lignende. Ingen angiver, at de har fået deres job via jobformidling i jobcenter eller a-kassen. Det sidste skal ses på baggrund af, at FTF-A aldrig har fungeret som jobformidler. Strategien er i stedet gennem vejledning og rådgivning at hjælpe den enkelte til selv at finde jobbet. I gennemsnit har de søgt cirka 25 job, før de blev ansat, men halvdelen har kun søgt 8 job eller derunder. Ca. 20 % har søgt mere end 40 job før de fik ansættelse. Undersøgelsen bekræfter den almindelige antagelse om, at uddannelse har en klart positiv effekt på chancen for at få nyt job. Når man krydser uddannelse med andel i nyt job, ser man således, at 84 % af dem, der har en bachelor eller diplomuddannelse, har fundet nyt job. For personer med en lang videregående uddannelse er det 80 %, og 77 % med en kort videregående- eller akademiuddannelse. Derimod har kun 68 % af dem med en erhvervsuddannelse fundet nyt job, mens det samme gælder for 60 % af dem med en gymnasial uddannelse. For dem, der kun har folkeskolen, er andelen helt nede på 44 %. Ledige, sygemeldte eller i opsigelsesperiode De ledige, sygemeldte og dem stadig i opsigelse har meget realistiske forventninger til lønniveauet i et nyt job. Ingen forventer et højere lønniveau, 23 % forventer det samme lønniveau som ved opsigelsen, mens 65 % forventer et lavere niveau og 12 % svarer ved ikke. Det er bemærkelsesværdigt, at når man sammenligner forventninger med det lønniveau, personer i job har opnået, så er forventningerne meget tæt på den opnåede løn. Forventningerne til indholdet i et nyt job er derimod under niveau, når man sammenligner med den faktiske tilfredshed for dem i job. 22 % forventer således, at et nyt job sammenlagt bliver bedre end det, de blev opsagt fra, og 38 % forventer ikke, at der er udsigt til et bedre job. Resten svarer på niveau med mit tidligere job eller ved ikke. På det punkt ser de ledige altså mere pessimistisk på fremtiden, end det er nødvendigt. Skriftlige ansøgninger og netværk er de hyppigst anvendte jobsøgningsmetoder. Således angiver 86 % af denne gruppe, at de anvender skriftlige ansøgninger og 40 % bruger netværk. 55 % af gruppen har søgt over 40 job og 21 % har søgt over af 5

4 Af de ledige, sygemeldte og personer, der stadig er i opsigelsesperioden, overvejer 18 %, svarende til 28 personer, at begynde på en ny uddannelse. Efterlønnere I alt er 12 % af de medvirkende overgået til efterløn, svarende til 77 personer. På spørgsmålet Ville du have valgt at gå på efterløn nu, hvis du ikke var blevet opsagt? svarer over halvdelen (51 %) Nej". 40 % angiver, at de ville være gået på efterløn nu, hvis de ikke var blevet opsagt, og 9 % svarer Ved ikke. Men forbehold for, at gruppen kun er på 77 personer, tegner undersøgelsen et billede af, at opsigelse i en sen alder presser den opsagte over på efterløn. Det billedet bekræftes af en opgørelse blandt alle FTF-A s medlemmer, der viser at 30 % af de 60-årige, der går på efterløn kommer fra ledighed, jf. HB-rapport: Efterlønsordningen i FTF-A og Danmark, januar Kun 8 % af efterlønnerne supplerer efterlønnen med arbejde, og 21 % (15) af dem, der ikke supplerer efterlønnen med arbejde, ville gerne kombinere arbejde med efterløn, hvis de fik mulighed for det. Der er dermed et uudnyttet potentiale i ordningen, som den i dag er udformet. Tilfredshed ned støtte i opsigelses/ledigheds-periode I undersøgelsen er der spurgt til, om man har brugt nogle af FTF-A s tilbud ved ledighed. Efterfølgende har de personer, der har brugt ét eller flere tilbud, fået spørgsmålet: I hvor høj grad har du kunnet anvende de tilbud, du har fået fra FTF-A i forbindelse med opsigelsen. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere Finansforbundet, FTF-A og jobcenteret hver for sig. For at lette sammenligningen, er svarene regnet om til et indekstal, der angiver den gennemsnitlige graduering fra 1 til 4. Med tallet 4 angives I høj grad. Tallet 3 er I nogen grad. Tallet 2 er I ringe grad og tallet 1 angiver Slet ikke. Et indekstal mellem 2,4 og 2,6 kan siges at være en neutral indstilling til et givet spørgsmål. Over 2,6 indikerer overvejende tilslutning eller enighed, mens under 2,4 svarer til overvejende modstand eller uenighed. Når der kommenteres på forskelle i indekstal, betragtes forskelle på 0,15 point eller derunder som værende små. Forskelle over 0,2 er ofte værd at bemærke. Forskelle på 0,4 og derover er markante. Af de 617 respondenter har 155, svarende til 25 %, benyttet ét eller flere tilbud fra FTF-A. Tilbudene drejer sig om individuel rådgivning, jobsøgningens ABC, temamøde om den skriftlige ansøgning og temamøde for nyuddannede. 104 af de 155 har taget imod individuel rådgivning, svarende til at 2 ud af 3, har brugt denne mulighed. Kvinder er med indekstallet 2,97 langt mere tilfredse end mændene med indekstal 2,66. Der er ingen klar tendens i udsving i tilfredshed fordelt på alder. FTF-A opnår en samlet score på 2,84. Det svarer til et resultat i spændrummet fra tilfreds til overvejende tilfreds. Det er vurderingen, at 2,84 er et tilfredsstillende resultat for FTF-A. Af tekstkommentarerne ses det, at de mindre tilfredse især efterspørger decideret jobformidling. På det punkt har FTF-A imidlertid valgt en strategi, hvor jobformidling henhører under de faglige organisationer. 4 af 5

5 Der er også spurgt til vurderingen af jobcenteret. Her er scoren 1,52. Altså et klart utilfredsstillende resultat, som bekræfter vores holdning om, at a-kasserne er bedre til at tage sig af egne medlemmer, end jobcenteret er. For jobcenteret er der ikke spurgt til de konkrete tilbud. Kun til den generelle vurdering af jobcenterets tilbud. 5 af 5