Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Transkript

1 Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks. bruge 140 tegn. Vælg en logisk struktur og sørg for, at der er en tråd til de involveredes dagligdag/arbejde. Underbyg overskrifterne med personlige historier, fakta, eksempler, analogier, metaforer eller støtteerklæringer fra tredjemand. Det vender jeg tilbage til i kapitel 6. Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Hvor meget skal der stå på en slide? Gå på opdagelse på hvis du kan lide at eksperimentere med dine præsentationer Forbered din udførelse ved at udarbejde et godt manuskript. Det kan fx være et fuldt manuskript eller et stikordsmanuskript. Manuskriptet tjener kun som en sikkerhedsventil i formidlingen.

2 Hvordan du konkret vælger formen på dit manuskript, må du lege lidt med, så det fungerer for dig. Mange er glade for studieværtskort med hovedbudskaber, tidsindikationer og andre regi-bemærkninger. Andre finder stor nytte i mindmap, hvor man skaber overblik ved at have sine hovedafsnit som stråler, der stikker ud fra solen i midten. Man arbejder med uret rundt og kan på sine hovedafsnit have understråler med vigtige budskaber, symboler som man kan huske værdien af eller procesindikationer som fx opgaver eller gruppearbejde. For mig har mindmaps fx ikke fungeret, men jeg kan se fidusen i at have overblikket og måske ville det kunne anvendes, hvis jeg brugte mere tid på det. I det gamle Grækenland lærte man sig selv teksten udenad ved at kæde det sammen med den fysiske handling. Mellem punkt a og b huskede man x, mellem punkt b og c huskede man y, etc. Denne metode er både i familie med mindmapping, hvor man laver punkter visuelt på papir, men minder også om den metode, nogle skuespillere i samarbejde med instruktøren arbejder med, når man laver det, man kalder et arrangement på scenen: Du arbejder med dine replikker i sammenhæng med det der sker på scenen. Fx. Du kigger ud af vinduet og siger replik x, når y kommer ind af døren, går du hen til hende og siger replik z. Studieværtskort er en god løsning for mange. Her får du et par tips til at bruge dem. Hav ikke fokus på kortene hele tiden. Din øjenkontakt med de involverede er mere vigtig. Vær opmærksom på, hvor mange kort du bruger, da det kan blive en distraktion for de involverede. Derfor kan det også være en god idé, hvis du kan slippe af med dem fra tid til anden. Læg dem fra dig og vend evt. tilbage til dem igen. Hvis du tænker på at holde dem i den ene hånd, giver det dig mulighed for at gestikulere med den anden. Lad dig inspirere af mindmap-metoden og brug fx farver til at markere de forskellige temaer, du vil formidle. Du må ikke skrive for meget på hvert kort, for så mister du overblikket. Studieværtkortene er helt perfekte til dine oneline-budskaber.

3 Forberedelse er en god kur mod nervøsitet. Lær dit stof, gennemgå programmet, øvelsesinstruktionerne og forløbet. Gennemfør dele af din præstation ikke i dit sind, men højt. Tal til hunden, døren, en ven eller familie. Ved at løfte teksten fra papir til real life fornemmer du hurtigt, om det føles rigtigt. Træn vanskelige sekvenser eller nyt stof med særlig omhu. Tal til de involverede, ikke til dine slides. Når du har lært din præsentation, formidling eller tale udenad, skal du naturligvis skaffe dig af med manuskriptet. Husk, at det er helt ok at tage et øjeblik til at tjekke manus, hvis du taber tråden sig det blot højt. På teatret forventer vi naturligvis, at skuespillere lærer deres tekst udenad. Men vi forventer også, at skuespilleren taler naturligt og fremstår, som om replikken er noget, der opstår hos personen i det moment, det siges. Fremhæv eller understeg nøgleord i hver sætning. Et blik på nøgleordet er typisk nok til, at du kan genkalde dig pointen. Når du har øvet dig, kan du måske fjerne fyldeordene uden dit nøgleord. Øv dig igen. Lav en nøgleidé eller sætning pr. side. Hvad er den centrale pointe, som jeg vil have de involverede til at huske. De visuelle elementer på dine slides bør supplere dette ene tema. Læs ikke noter, bortset fra helt særlige situationer, hvor du skal følge en proces trin for trin. Når du læser op, bør der ikke være mere en 3-4 punkter skrevet med store typer. Lav kort med noter til den enkelte slide. Hvis du bruger notesystemet i Powerpoint, skal du ikke skrive mere end et par linjer, hvis du skal bevare overblikket. Visuelle elementer på din slide hjælper dig med at huske nøgletemaerne. Det er af særlig stor betydning, at du kommer godt fra start. Derfor skal din indledning planlægges meget grundigt. Her er nogle ting du kan overveje: Lokalet Hvordan er det indrettet? Hvad råder jeg over? Hvad mangler der? Er det overhovedet egnet til formålet? Hvordan står borde og stole? Hvilke visuelle hjælpemidler er til rådighed? Hvad kan gå galt? Hvad skal jeg have med selv?

4 Hvor er dine av-midler placeret og hvor placerer du dig selv i forhold til dem? Hvilke hjælpemidler skal de involverede have adgang til? Skal du skrive navneskilte? Hvordan foregår eventuelle opgaver? Hvad har du hængende på væggen i lokalet? Program, mål, inspiration? Har du lavet en bogcafé med inspirationsbøger? Skal der spilles musik? Overvej hvordan du vil skabe kontakt Planlæg, hvordan du vil komme i kontakt med de involverede med det samme. Er der mulighed for at give dem hånden? Hvordan skaber du dialog fra start? Hvordan tager du imod de involverede? Hvordan byder du velkommen og præsenterer dig selv? Hvordan præsenterer du formål, mål, metode, program og udbytte? Hvordan undersøger du forventninger og evt. indvendinger? Hvordan sætter du rammen og reglerne for lokalet og processen? Hvordan kommer du i gang dit anslag? Overvej, hvordan du kan skabe en god prolog. Starter du med et tankvækkende billede, et kontroversielt budskab eller en god historie fra dit eget liv? Vær proaktiv i dine formuleringer, så du ikke taler dig selv ned, inden du er kommet i gang. Brug gerne kickstartere som; Min passion er, På vej hertil mødte jeg, I min familie har vi altid Overrask de involverede med en skævt vinkel på dit formidling eller en historie, de involverede kan relatere sig til. Se mere i næste kapitel. På samme måde som din start har betydning for, hvordan helhedsindtrykket opleves, har din afslutning også betydning. Slut af med at tjekke, om målet er nået og bind en sløjfe til din start. Kig fremad og gør dig åbne overvejelser om, hvad der skal ske nu for de involverede. Hvilke konsekvenser har dit bidrag på de involveredes hverdag?

5 Gennem træning af disse elementer kan du flytte fokus fra dig selv til dine de involverede: Brug rummet mere Opnå større afveksling i bevægelsesmønstret Afprøv nye placeringer i lokalet Hold flere pauser i talestrømmen Varier stemmen mere Opnå en bedre vejrtrækning Brug kroppen som en del af udtrykket Opnå et mere alsidigt kropsudtryk Sikr logisk dramaturgisk struktur i fremlæggelsen Øv gode one-liners Det handler om at få kontrol over dine tanker og forestillinger. Er du nervøs, så husk, at de involverede blot er helt almindelige mennesker. Sæt et perspektiv, der sætter din formidling i sammenhæng og nedtoner vigtigheden i forhold til det, der virkelig betyder noget som fx din familie og din sundhed. Din formidling er ikke dig, det er en handling, du gør. Det betyder, at du er den person, du er, uanset hvad. Når din formidling går godt (eller mindre godt), er det ikke dig som person, men et gøremål, der gik eller ikke gik, som du have forventet og håbet. Husk: Ingen kan gøre alting perfekt altid! Beslut, at du vil indtage scenen og beslut, at det går godt. Sig højt for dig selv Jeg har mod og vilje jeg tør og vil. Træf nogle klare valg og accepter, at du kan tage fejl. Husk, at du er i en læreproces. Tag nogle dybe indåndinger gennem næsen og dybt ned i maven pust langsomt luften helt ud mellem læberne. Lyt evt. til afspændingsmusik. Luk øjnene og visualiser find stemninger og billeder fra gode oplevelser og før tilstanden over i formidlingssituationen. Husk detaljer som farver, lyde, smil, lys. Mærk efter, hvordan det føles og sig til dig selv, at det er sådan, du vil have det. Forestil dig situationen og beslut dig for at gøre det. Væn dig til at gennemføre et positivt ritual. Hver aften før du sover, lige før du skal præstere, gentager du: Jeg kan jeg vil jeg tør jeg gør!

6 Skab relation til dit indhold med dine følelser og sanser. En hvilken som helst tekst eller avisartikel kan bruges. Læs den højt uden at forberede dig. Gennemgå bagefter artiklen for billeder, lyde og dufte, og skab indre billeder. Se det hele for dig og skab en relation til de genstande, fænomener, personer, steder og følelser, der bliver beskrevet. Læs artiklen højt igen og bemærk forskellen i din stemmeføring. Eller prøv kræfter med Shakespeare 29. sonet. Læs sonetten på forskellige måder.