Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Transkript

1 Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: /3 Emnenr.: Dokumentnr.: Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag anvisningsret til ældreboliger. Formålet med dette notat er at skabe et grundlag for beslutninger omkring den fremtidige retning for ældreboligområdet og i notatet analyseres derfor udelukkende temaer der vedrører ældreboliger. I notatet analyseres de fremtidige udfordringer der vil være på ældreboligområdet, og hvordan disse udfordringer kan håndteres. På baggrund af befolkningsfremskrivninger giver notatet et indblik i den forventede fremtidige efterspørgsel på ældreboliger. Efterspørgslen på ældreboliger påvirkes dog ikke kun af antallet af ældre, men også af de ældres krav til bolig og deres helbredsmæssige tilstand. Notatet referer derfor også til undersøgelser foretaget af KL, Ældreboligrådet og Ældresagen om de fremtidige ældres ønsker og forventninger til fremtiden. Af nærværende notat fremgår det desuden, hvilke tiltag kommunerne kan stille krav om for at imødekomme de fremtidige ældres boligønsker og behov. Samtidig hvorledes man i nybyggeri og ombyggeri kan anvende ny og velafprøvet velfærdsteknologi, så der bliver skabt intelligente boliger. Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: 1. Udviklingen i antallet af ældre 2. Boligkrav blandt fremtidens ældre 3. Hvad kan Frederiksberg Kommune gøre for at tilgodese fremtidens krav til ældreboliger? 4. Lovgrundlag for ibrugtagning af almene boliger til ældre 5. Handlingsforslag 6. Konklusion 1

2 1. Udviklingen i antallet af ældre Udviklingen for hele landet I Danmark er det velkendt, at den demografiske udvikling indebærer, at der i de kommende år vil blive flere ældre og færre yngre borgere. I perioden frem til 2017 vil antallet af ældre i aldersgruppen år stige med ca. 31 pct., mens gruppen af ældre over 80 år vil stige med 15 pct.. I samme periode forventes antallet af årige at falde med knap fire pct., svarende til et fald på omkring personer. Udviklingen i Frederiksberg Kommune Befolkningsfremskrivningerne for Frederiksberg Kommune viser at der i fremtiden vil blive en stor stigning i det generelle antal af borgere i kommunen. Det skønnes, at befolkningen i Frederiksberg Kommune samlet set vil være steget med 10 pct. i løbet af perioden fra 2011 til I forhold til den fremtidige efterspørgsel på ældreboliger er det dog særligt interessant at se på udviklingen for borgere i aldersgruppen 65+ årige. I nedenstående tabel fremgår netop udviklingen for befolkningsgruppen i Frederiksberg Kommune i alderen 65+: Tabel 1: Prognose for befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune ( ) årige årige årige Total Indeks 100 tal De væsentligste konklusioner, der kan drages, baseret på Frederiksberg Kommunes befolkningsfremskrivninger fremstillet i ovenstående tabel er følgende: Der vil være en væsentlig stigning i antallet af yngre ældre borgere. Både for aldersgruppen årige, og for aldersgruppen årige vil antallet af ældre være steget væsentligt i perioden fra 2011 til Antallet af ældre ældre de 85+-årige - falder markant i perioden fra 2011 til Det samlede antal ældre stiger i perioden fra 2011 til 2022 med 15 pct. (se indeks 100 tallene). De 15 pct. svarer til ældre i alderen 65+. I nedenstående figur kan udviklingen aflæses grafisk. Figuren viser, at antallet af årige vil forøges væsentligt i perioden fra og vil herefter være faldende frem til

3 Figuren viser desuden, at antallet af årige først vil stige markant efter Figur 1: Udviklingen blandt den ældre befolkning i Frederiksberg Kommune ( ) Alt i alt viser prognosen således, at antallet af ældre i Frederiksberg Kommune er støt stigende i de kommende år. Denne forøgelse i antallet af ældre, vil alt andet lige, kunne give en forøget efterspørgsel på boliger til de ældre. Der er dog en række faktorer udover selve udviklingen i antallet af ældre der gør sig gældende ift. efterspørgselen på boliger. Disse faktorer behandles i næste afsnit om boligkrav blandt de fremtidige ældre. Efterspørgselen på ældreboliger fordelt efter aldersgrupper Eftersom der er relativt stor forskel på udviklingen i antallet af ældre i de forskellige aldersgrupper, er det relevant at se på hvordan efterspørgslen på ældreboligerne fordeler sig i forhold til disse forskellige aldersgrupper. I nedenstående tabel 2 ses netop dette. Tabellen viser de personer der venter på en ældrebolig i Frederiksberg Kommune fordelt på de tre aldersgrupper der også er benyttet ovenfor. Som tabellen viser er det de og årige der står for den største andel af ventende på ældreboliger i Frederiksberg Kommune. Tilsammen udgør denne gruppe af ældre under 85 år ca. 77,5 pct. af personerne på ventelisten. Hvilket er netop den aldersgruppe der i perioden vil stige væsentligt. Tabel 2: Aldersfordeling for ældre på venteliste til en ældrebolig i Frederiksberg Kommune (august 2011) Alder Antal personer på venteliste Pct , , ,5 Total ,0 3

4 Ældreboligkapacitet Udover den fremtidige udvikling i antallet af ældre er det også relevant at skabe et overblik over Frederiksberg kommunes ældrebolig kapacitet. Kommunen har i dag anvisningsret til ældre og handicapvenlige boliger. Hvilket er relativt mange ældreboliger pr. indbygger i forhold til en række sammenlignelige kommuner. F.eks. kan det oplyses, at Odense Kommune har ældreboliger, Ålborg Kommune har ældreboliger og Københavns Kommune har ældreboliger. Det bemærkes, at der i år er taget initiativ til at reducere antallet af uattraktive ældreboliger, idet der er indgået udvidet anvisningsaftale for 337 boliger om, at de også kan udlejes til enlige forsørgere. Man kan derfor godt opgøre antallet af reelle ældre og handicapvenlige boliger i kommunen til i alt 936 boliger i stedet for boliger. Af de boliger er værelses boliger (108 stk. 1-værelses og 1048 stk. 2- værelsesboliger) og 131 stk. 3-4 værelsesboliger (112 stk. 3-værelses og 19 stk. 4- værelsesboliger). Ifølge ventelisteopgørelsen for 1. halvår af 2011 er ventetiden for godkendte borgere, som ikke har særlige ønsker om en bestemt ældreboligbebyggelse, kun en til to måneder for en 2-værelsesbolig og cirka seks måneder for en 3-værelsesbolig. Der er kun 19 stk. 4-værelsesboliger og disse tilbydes typisk til familier med flere børn, hvor der også er handicappede i husstanden. Boligerne er ikke beregnet til ældre borgere og indgår derfor ikke i overvejelserne om behovet for boliger til ældre. 4

5 2. Boligkrav blandt fremtidens ældrebefolkning Som vist ovenfor vil den fremtidige udvikling i antallet af ældre på Frederiksberg Kommune stige markant. Men det er ikke kun antallet af ældre, der bestemmer efterspørgslen på ældreboliger, der er også en række andre faktorer, som er med til at bestemme efterspørgslen på boliger i fremtiden. Flere undersøgelser viser med al tydelighed, at de nye ældre og deres pårørende stiller langt højere krav til deres boliger, end man gjorde for bare 10 år siden. Denne tendens vil ifølge en række undersøgelser fortsætte ud i fremtiden, hvor vi vil opleve en ressourcestærk ældregeneration med høje krav til, hvordan de skal bo. I undersøgelserne er det forsøgt at afdække, hvad den fremtidige ældrebefolkning vil efterspørge ved en bolig. En række faktorer er med til at bestemme de nye ældres boligbehov - specielt fremhæves de nye ældres velstands- og uddannelsesniveau som vigtige i forhold til at forklare, hvorfor de kan og vil stille større krav til deres bolig i fremtiden. 1 Velstanden blandt fremtidens ældre Generelt set vil fremtidens ældre være langt bedre stillet økonomisk end den nuværende ældrebefolkning, 2 fordi samfundet vil have et højere produktivitetsniveau og derfor også et bedre velfærdsniveau der, alt andet lige, også vil gøre sig gældende for de ældre borgere. Samtidig vil udviklingen mod større private pensioner og arbejdsmarkedspensioner have en positiv betydning for de ældres velstandsniveau. 3 Ifølge Ældresagen vil en stor del af den fremtidige ældre befolkning desuden være (tidligere) boligejere og derfor også have en stor friværdi. Til forskel fra den nuværende ældrebefolkning, der i langt højere grad har været lejere. Størstedelen af de nye ældre vil gerne og kommer sandsynligvis også til at bo i deres eget hjem, når de bliver ældre. Derfor argumenterer Ældresagen også for, at det er vigtigt at diskutere, hvilke tiltag der er mulige at iværksætte for at kunne opfylde de fremtidige ældres ønsker og behov for at bo i egen bolig. 4 På Frederiksberg bor 49 pct. af husstandene i ejerboliger - som mange af - i fremtiden selv vil sørge for at indrette hensigtsmæssigt til deres alderdomsår. Flere midler blandt de ældre vil ifølge Ældresagen føre til, at de ældre i højere grad end tidligere kan og vil efterspørge både nye og fremtidssikrede boliger, i form af god tilgængelighed (som eksempelvis elevator i ejendomme), mulighed for at have kørestol i hjemmet og lignende foranstaltninger der sikrer at de ældre kan blive boende i egen bolig på trods af nedsat bevægelighed. Uddannelsesniveauet blandt de fremtidige ældre Udover den store økonomiske forskel mellem de nuværende og fremtidens ældregeneration vil der også være en stor forskel i antallet af ældre med en længerevarende uddannelse. I fremtiden vil der være en markant større andel end i dag med en længerevarende uddannelse. At borgerne får en højere uddannelse sammenlignet med tidligere betyder både en økonomisk mere velstillet ældregruppe, og samtidig må det også forventes, at fremtidens 1 KL, Ældresagen og Ældreboligrådet 2 Ældreboligrådet: Fremtidens boligpolitik for ældre (2008) 3 Ældresagen: Alle tiders boliger (2007) 4 Ældresagen: Alle tiders boliger (2007) 5

6 ældre har en større viden og et bedre kendskab til deres muligheder og rettigheder i det offentlige system. De kan derfor også være mere præcise i deres forventninger og stiller i særdeleshed langt højere krav til det offentliges velfærdstilbud. 5 I Frederiksberg Kommune vil denne tendens være endnu mere markant end i resten af landet, fordi der i Frederiksberg i forvejen er et højere uddannelsesniveau blandt indbyggerne sammenlignet med resten af landet. I nedenstående tabel ses en sammenligning mellem uddannelsesniveauet i Frederiksberg Kommune og resten af landet. Det ses blandt andet af denne figur at en markant højere andel af Frederiksberg borgerne tog en lang videregående uddannelse sammenlignet med resten af landet. Tabel 3: Uddannelsesniveauet i Frederiksberg Kommune sammenlignet med hele landet (højeste fuldførte uddannelse for 2010) 2010 Hele landet Frederiksberg Almen gymnasial uddannelse 26,3% 20,9% Erhvervsgymnasial uddannelse 10,2% 4,2% Erhvervsuddannelse 29,9% 13,6% Kort videregående uddannelse 5,6% 6,2% Mellemlang videregående uddannelse 13,8% 16,4% Lang videregående uddannelse 13,0% 35,6% Forskeruddannelse 1,3% 3,1% Kilde: Danmarks statistik Det må således forventes at de fremtidige ældre i Frederiksberg Kommune vil have markant højere uddannelser og vil derfor også være stærkt stillet både økonomisk og i forhold til at kende deres muligheder og rettigheder i det offentlige system. De fremtidige ældres ønsker og forventninger til boligen Der er udarbejdet en række analyser, der forsøger at afdække behov og ønsker blandt fremtidens ældre i forhold til bolig. Ældresagen har netop lavet en undersøgelse af dette. Undersøgelsen viser, at en stor del af de adspurgte i aldersgruppen år allerhelst vil undgå at flytte i en ældre- eller plejebolig. Derfor er det også fornuftigt at forholde sig til, hvordan den boligmasse, som fremtidens ældre skal bo i, kan indrettes, så det er muligt at blive boende i egen bolig i stedet for at skulle flytte til en ældrebolig. I forhold til ovenstående, er et af de væsentligste diskussionspunkter i Ældresagens rapport Alle tiders bolig, tilgængeligheden i de ældres boliger. Her diskuteres blandt andet, hvorvidt og hvordan de kommende ældre kan have mulighed for at anvende kørestole og rollatorer i deres nuværende boliger. At de ældre helst vil blive boende i egen bolig er desuden væsentligt i forhold til at diskutere hvorvidt der skal bygges flere ældreboliger. Når de fremtidige ældre helst vil bo i 5 Ældreboligrådet: Fremtidens boligpolitik for ældre (2008) 6

7 egen bolig skaber det således ikke en øget efterspørgsel på kommunale ældreboliger, men i højere grad et behov for at tilpasse den nuværende boligmasse til de ældres krav. Til udgangspunkt for diskussionen af hvilket behov der er for at ændre den nuværende boligmasse til de fremtidige ældres behov - har Ældresagen udarbejdet de data, der er beskrevet i nedenstående tabel. Tabellen giver et billede af tilgængeligheden i de ældres nuværende boliger. Data er en opgørelse af god tilgængelighed, der er defineret som boliger uden trapper og kælder. Opgørelsen er udarbejdet for boliger med personer i aldersgruppen 50 år og derover. Tabel 4: Boliger med god tilgængelighed fordelt efter boligtype (personer over 50 år) Boligform Boliger med god tilgængelighed (pct.): Ejerboliger 44% Andelsboliger 28% Almene boliger 30% Privat udlejning 23% Offentlige boliger 40% Alle boligformer 36% Kilde: Specieltræk foretaget af Danmarks statistik for Socialministeriet Note: Tilgængelighed er opgjort som boliger uden trapper og uden kælder Som tabellen ovenfor viser, har 36 pct. af den samlede boligmasse en god tilgængelighed. Ifølge ældrerådet er det for lidt. Ældrerådet argumenterer derfor for, at både den nuværende boligmasse og fremtidigt byggeri bør have en bedre tilgængelighed. 6 Tilgængelighed er i analysen defineret som boliger uden trapper og uden kælder. Som en løsning på en række af tilgængelighedsudfordringerne i specielt de større byer, hvor der findes en række høje bygninger med dårlig tilgængelighed for ældre, peges på minielevatorer som en klar og nem løsningsmetode. Minielevatorer kan bygges udenpå etageejendomme og tilpasses ældre ejendomme hvor der almindeligvis ikke vil være plads til at opføre en regelret elevator. Minielevatorerne kan derfor betyde, at ældre især i større byer med etagebyggeri ikke behøver at flytte i ældreboliger på grund af problemer med at gå på trapper. 7 Indretningen af boliger til ældre Udover de konkrete tilgængelighedsproblemstillinger kan det også være relevant at forholde sig til, hvor og hvordan fremtidens ældre gerne vil bo. - Hvad foretrækker de ældre? 6 Ældresagen: Alle tiders boliger (2007) 7 Ældresagen: Alle tiders boliger (2007) 7

8 I 2006 boede 51 pct. af de ældre over 65 år i ejerbolig. I år 2020 vil op mod 75 pct. af de kommende ældre stadig bo i deres egen ejerbolig som typisk er større end de ca. 65 m² som er størrelsen på en typisk ældrebolig, mens resten vil bo til leje. Der er intet, der tyder på, at de kommende ældre vil mindske deres boligforbrug med alderen. Allerede i dag er kvadratmeterforbruget størst blandt de ældste i befolkningen, fordi de bliver boende i deres store boliger efter at børnene er flyttet hjemmefra. En række undersøgelser af fremtidens boligefterspørgsel blandt de ældre understøtter også denne konklusion. Mange ældre efterspørger større boliger end 2-værelses boliger og vil også gøre det fremadrettet. Tendensen kan desuden spores i Frederiksberg Kommune, hvor en stor andel af de ældre i første omgang efterspørger større boliger end de nuværende boliger på ca. 65 kvm, herunder især 3 værelses ældreboliger. Beliggenheden har samtidig fået øget betydning, dvs. at boligen skal ligge tæt på servicefaciliteter eller med udsigt til grønne områder. Boligens materielle standard har derimod haft dalende betydning, hvilket dog kan skyldes, at boligstandarden generelt er blevet så forbedret gennem årene, at en høj standard måske derfor tages for givet, mens fokus er flyttet mod beliggenheden, 8 samtidig skal der tages hensyn til behovet for et socialt liv. Interessen for at bo i bofællesskab steg kraftigt i perioden i takt med, at boformen blev mere almindelig. Især blandt kvinder er der interesse for bofællesskaber. Frem til 2002 er interessen for at bo i bofællesskab dog faldet noget. 9 Men der er fortsat nogle ældre der efterspørger oldekolle mv.. Funktionsevne og sygdomsbillede blandt de ældre Som vist i første del af dette afsnit vil andelen af ældre stige markant i de kommende år. Årsagen til det er ikke blot den kommende store ældregeneration, men også at middellevetiden er stigende. Meget tyder på, at de kommende ældre ikke blot vil leve længere men også være sundere i længere tid. Dette vil også være gældende på Frederiksberg, hvor en høj andel af befolkningen er veluddannet, med gode job og god økonomi og derfor lever mere sundt end ikke veluddannede borgere. Endvidere viser undersøgelser, at funktionsevnen blandt de ældre er forbedret og at denne tendens vil fortsætte fremadrettet. Andre undersøgelser konstaterer dog, at den øgede levetid har resulteret i flere år med funktionsnedsættelse, dog vil færre af dem være af alvorlig karakter. 10 Udviklingen tyder generelt på, at de kommende ældre vil have et godt helbred et godt stykke op i alderen. Der er dog en række betydelige faktorer i samfundet, der kan spille en rolle ift. de ældres fremtidige sundhed bl.a. i hvilken grad vi bliver i stand til at sætte ind med bedre forebyggelsesindsatser, diagnostik, behandling og genoptræning, da dette har stor betydning for udviklingen i sygelighed og funktionsevne. Samtidig skal det faktum, at over halvdelen af de ældre over 65 år har en kronisk sygdom, dog også tages med i det samlede billede af de fremtidige ældres sundhed. 11 Alt i alt kan det dog konkluderes, at det må forventes, at de fremtidige ældre får et mindre plejebehov end det er tilfældet i dag. Både i forhold til belastningen af sundhedssektoren men også i forhold til behovet for ældreboliger. 8 KL: Profil af fremtidens ældre (2007) 9 KL: Profil af fremtidens ældre (2007) 10 KL: Profil af fremtidens ældre (2007) 11 KL: Profil af fremtidens ældre (2007) 8

9 På baggrund af dette afsnit vedrørende efterspørgselen på ældreboliger er det væsentligt at fæstne sig ved, at de fremtidige ældre helst vil blive boende i egen bolig hvor de vil få opfyldt deres krav og behov for blandt andet flere kvm. og beliggenhed. Hvis de ældre kan blive boende i egen bolig er der således ikke behov for at øge antallet af kommunale ældreboliger. Men det kan være nødvendigt at tilpasse den nuværende boligmasse til de fremtidige ældres behov og krav om blandt andet tilgængelighed og evt. tilpasning til ny velfærdsteknologi. 3. Hvad kan Frederiksberg Kommune gøre for at tilgodese fremtidens krav til ældreboliger? Som vist tidligere vil der i fremtiden alt andet lige blive en stor efterspørgsel på boliger til ældre, på grund af den demografiske udvikling i kommunen. Samtidig vil de fremtidige ældre efterspørge boliger der: - Har flere kvadratmeter - Er af høj kvalitet - Har en fremtidssikret indretning med velfærdsteknologi - Har god tilgængelighed - Har en god beliggenhed Private aktører KL s holdning til at løse udfordringerne med at imødekomme de krav de ældre stiller til deres fremtidige bolig er, at de private skal på banen. Hvis det skal lykkes at skabe et mere mangfoldigt ældreboligmarked med større og dyrere boliger, bør man ifølge KL tænke i, hvordan man kan få de private aktører mere på banen 12. Ældresagen argumenterer også for det fornuftige i et konstruktivt samarbejde mellem offentlig planlægning og privat initiativ, fordi de fleste boliger i Danmark allerede nu opføres på privat initiativ. 13 Flere private virksomheder har også vist interesse for at bygge og administrere forskellige former for alternative ældre- og plejeboliger, hvor beboerne betaler ekstra for at bo i bedre boliger og for at få mere hjælp. Men de private virksomheder oplever, at reglerne på området er ufleksible og bureaukratiske. Den administrerende direktør Paul-Erik Weidemann for OK-Fonden, som er en af de største private aktører på ældre- og plejeboligområdet, udtaler her om problemstillingerne: Hvis vi skal bygge og finansiere boliger, får vi en husleje, som er markant højere i forhold til et offentligt støttet byggeri. Udover det kan beboerne ikke få boligydelse i samme grad, som hvis det var et alment boligbyggeri, og det gør selvfølgelig, at man diskvalificerer sig selv et eller andet sted. Så lejeniveauet og tilskudsmulighederne er med til at gøre det svært. 14 Hvis der blev skabt bedre muligheder for at få private entreprenører på banen, kunne det skabe rum for nytænkning, fx i forhold til at få forskellige former for ejer-, andelsog lejelejligheder til at indgå i forsyningen af boliger til ældre. 15 Den væsentligste pointe i Ældresagens udspil omkring ældreboliger Alle tiders boliger er dog, at de eksisterende boliger skal indrettes til fremtidens ældre. Og denne tilgang foreslår de også i forhold til de almene boliger. 12 KL s nyhedsbrev - Momentum 13 Ældreboligrådet: Fremtidens boligpolitik for ældre (2008) 14 KL s nyhedsbrev Momentum ( ) 15 Kl Oplæg fra KL: Inspirationskatalog om fremtidens ældreboliger 9

10 De almene boliger bør ifølge Ældresagen gøres fremtidssikrede konkret ift. tilgængeligheden. Dette vil medføre en øget livskvalitet for de ældre og skabe mulighed for, at de ældre kan blive boende så langt hen i livsforløbet som muligt. 16 I dag er det kun ca. 30 pct. af de almennyttige boliger der har elevator i jordplan. Ældreboligrådet støtter også op om, at de almene boliger bliver gjort mere attraktive for ældre og seniorer. Rådet foreslår, at der skabes en række tiltag, der vil gøre det nemmere for de ældre at bo i en almen bolig. Dette kunne eksempelvis være: - Servicecentre hvor ældre kan mødes og få hjælp fra kommunen - Sociale viceværter der kan støtte og hjælpe de ældre. 17 Fordelingen af Frederiksberg Kommunes boliger Til at vurdere mulige tiltag i Frederiksberg Kommune, som kan løse og imødekomme de krav fremtidens ældre vil stille til boliger i fremtiden, er det fornuftigt at se på den nuværende boligmasse. I nedenstående figur ses fordelingen af boligmassen på boligtype. Der er i 2011 cirka husstande i Frederiksberg Kommune. Tabel 5: Boligformer i Frederiksberg Kommune Procentvis Boligform andel Ejerboliger (2009) 49% Almennyttige boliger (2009) 11% Andelsboliger (2010) 3% Plejeboliger (2011) 2% Ældreboliger (2011) 3% Andet* 32% *Andet = alm. lejeboliger, ungdomsboliger mm. 18 I forhold til denne fordeling af boligtyper er det tydeligt, at der i Frederiksberg Kommune findes en stor mængde af ejerboliger (49 pct.) og almennyttige boliger (11 pct.). En del af de almennyttige boliger i kommunen er af en god standard med elevator i jordplan og således med god tilgængelighed for de ældre borgere. Man kan derfor overveje i højere grad end i dag at anvende disse boliger til ældre, som i dag bor i utidssvarende boliger. Kommunen har i dag mulighed for at anvise borgere til 25 pct. af de almennyttige boliger på Frederiksberg. En del af denne anvisningskvote kan anvendes til ældre borgere eftersom en relativt stor del af kommunens almennyttige boliger har god tilgængelighed og lever op til de fremtidige ældres krav. Samtidig råder Frederiksberg Kommune over en række 1-værelses ældrebolig der allerede nu er utidssvarende og også på sigt vil være vanskelige at udleje til de ældre. 16 Ældresagen: Alle tiders boliger (2007) 17 Ældreboligrådet: Fremtidens boligpolitik for ældre (2008) 18 Kommunefakta.dk 10

11 Det er derfor fornuftigt at overveje at øge anvendelsen af de attraktive almennyttige boliger til ældre og samtidig nedlægge eller ommærke de små ældreboliger under 65 kvm kommunen allerede nu har vanskeligt ved at udleje til de ældre. Disse 1-værelses ældreboliger kunne eksempelvis udlejes til studerende eller sociale målgrupper der pt. har et stort boligbehov. 4. Lovgrundlag for anvisning af almene boliger til ældre I ovenstående afsnit blev muligheden for at anvende almene boliger til ældre fremført. Kommunen har mulighed for anvisningsret til 25 pct. af de almene boliger på Frederiksberg. Reglerne om kommunal anvisning til almene boliger findes i almenboligloven 59 og 60. I disse bestemmelser er følgende anført: 59. Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. 60. For almene familieboliger, der ikke er omfattet af 59, stk. 1 eller 2, eller 63, kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation indgå aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af kommunalbestyrelsen. Det er altså, ved anvisningen via 59, alene kommunen der træffer beslutning om, hvem der kan anvises til en almen bolig under hensyntagen til den enkeltes boligsociale behov og det område, der anvises til. Det er kommunalbestyrelsen, der efter loven vurderer, hvorvidt borgerens boligbehov er så påtrængende, at den pågældende kan få stillet en bolig til rådighed. Anvisningen kan også ske under hensyntagen til beboersammensætningen i det område, der anvises til. Med mindre helt særlige forhold gør sig gældende, kan afgørelsen ikke påklages til anden administrativ myndighed. Anvisningen kan også ske via 60, hvor kommunalbestyrelsen indgår aftale med den almene boligorganisation om anvisningsret til de ledige boliger. By- og Miljøområdet oplyser på baggrund af ovenstående, at der i lovgivningen ikke er noget til hinder for at kommunen anviser almene boliger til ældre borgere med akutte behov. 5. Handlingsforslag For at geare boligmassen til fremtidens ældre i Frederiksberg Kommune skal man være opmærksom på følgende praktiske tiltag: Der kan stilles krav i forbindelse med nyopførelse af boligbyggeri I forbindelse med nybyggeri vil der kunne planlægges i forhold til de fremtidige ældres krav og behov. Udover at der kan stilles krav til størrelsen og tilgængeligheden i lejlighederne, vil der også kunne stilles krav til indretning af lejlighederne således, at boligerne kan være forberedt til nye tekniske hjælpemidler som eksempelvis automatisk dør- og elevatoråbnere, vinduesåbnere samt intelligente køleskabe og lignende tiltag, der kan være nødvendigt for at servicere den ældre befolkning i fremtiden. 11

12 Der kan stilles krav til boligerne i forbindelse med byfornyelse I forbindelse med byfornyelser kan det være fornuftigt at opstille kravspecifikationer, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel på boliger til den ældre befolkning. Herunder kunne eksempelvis tilgængeligheden til lejlighederne og antallet af kvadratmeter tænkes ind i forbindelse med planlægningen af byfornyelsen. Ligeledes kan boligerne forberedes til ny og afprøvet velfærdsteknologi. Der kan tages højde for udfordringerne i lokalplanerne I forbindelse med udfordringerne omkring efterspørgslen på gode boliger til ældre kan behovet for flere og mere tidssvarende boliger inddrages i lokalplanerne, herunder også at boligerne bliver intelligente og forberedt til velfærdsteknologi. Anvendelsen af almennyttige boliger til ældre kan øges Der findes en række almennyttige boliger, der opfylder de ældres krav til bolig om størrelse og tilgængelighed. Ved at øge anvendelseskvoten af disse boliger til de ældre, vil en række af udfordringerne med at tilbyde gode og hensigtsmæssige boliger til de ældre kunne løses. Ombygning/ommærkning af de utidssvarende ældreboliger Der findes en relativt stor andel af ældreboliger i Frederiksberg Kommune, der ikke lever op til de nye ældres krav, primært fordi de er for små. Dette gælder især 1-værelses boliger, men også 2-værelses boliger under 65 kvm. Disse utidssvarende ældreboliger kunne evt. sammenlægges til større boliger eller ommærkes til boligtyper, der vil være stor efterspørgsel på, som eksempelvis studie- eller ungdomsboliger. Endvidere kan de anvendes til sociale målgrupper, som f.eks. hjemløse, en gruppe der er stor mangel på boliger til Det bemærkes, at kommunen allerede i dag har stor fokus på tilgængelighed i boligbyggeriet. Både i nybyggeri og allerede eksisterende byggeri. I kommunens handicappolitik indgår, at handicapkrav skal være indarbejdet i kommunens nye lokalplaner samt i byfornyelses projekter. Endvidere skal der etableres handicapegnede forhold i de beboelsesbygninger der renoveres eller tilbygges. Det vil derfor have størst effekt for at tilgodese boligønsker fra fremtidens ældre fremover at inddrage de større almennyttige boliger med god tilgængelighed i anvendelsen som ældreboliger. For at undgå at kapaciteten af ældreboliger stiger, kunne man så nedlægge eller ommærke et tilsvarende antal utidssvarende ældreboliger. 6. Konklusion Alt i alt viser ovenstående notat en række faktorer der har betydning for efterspørgselen på ældreboliger. De væsentligste konklusioner der kan drages på baggrund af nærværende notat er: Der er ikke et aktuelt behov for flere ældreboliger Antallet af ældre borgere stiger markant. I løbet af de næste 11 år vil antallet af ældre borgere over 65 være steget med 15 pct. De ældres krav til bolig stiger markant. Der efterspørges større lejligheder, bedre tilgængelighed og fremtidssikrede lejligheder. De ældres øgede krav til bolig hænger blandt andet sammen med, - at de fremtidige ældre vil have et højere uddannelsesniveau og 12

13 - at de fremtidige ældre vil være økonomisk mere velstillede. De fremtidige ældre vil være meget interesserede i at blive boende i deres egen bolig så længe det er muligt. Ifølge Ældresagen er det derfor også vigtigt at skabe mulighederne for dette. Kommunen kan tilgodese de ældres efterspørgsel på ældreboliger på følgende måde: Man kan inddrage de private aktører der vil kunne bygge større boliger af højere kvalitet disse boliger vil dog være dyrere men vil også i højere grad imødekomme mange ældres efterspørgsel. Der er et stort potentiale i fremover at anvende almene familieboliger til ældre indenfor kommunens 25 pct. s anvisningsret. Endvidere vil der være et stort potentiale i at fokusere på tiltag: - Der sikrer at Frederiksberg Kommune i forbindelse med renoveringer tilpasser de eksisterende boliger til de fremtidige ældres behov i form af blandt andet bedre tilgængelighed ny velfærdsteknologi - Der sikrer at nybyggeri vil kunne leve op til de ældres fremtidige behov for tilgængelighed og velfærdsteknologi - Der sikrer at den nuværende ældreboligmasse tilpasses de kommende ældres krav. Herunder ommærkning/ombygning af utidssvarende og upopulære ældreboliger. 13