Kontornotits. Emne: Redegørelse vedr. Sprogskolen - formål, målgruppe, struktur m.v.

Transkript

1 Kontornotits Børne- og Uddannelsesforvaltningen Dato 8. juni 2016 Sagsnr. 16/2046 Løbenr Sagsbehandler Kai Ekmann Direkte telefon Emne: Redegørelse vedr. Sprogskolen - formål, målgruppe, struktur m.v. Den nuværende hovedlov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. trådte i kraft den 1. januar 2004 og afløste dermed lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Loven er efterfølgende ændret og revideret flere gange. I dag udbydes danskuddannelse Sprogskolen i henhold til Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (LBK nr. 772 af ). Historik Danskuddannelse var frem til 1999 placeret i amtsligt regi, hvorefter det overgik til kommunalt regi. Kolding Kommune bibeholdte udbyderen, Dansk Flygtningehjælp. Danskuddannelserne blev konkurrenceudsat i efteråret 2008 med henblik at indgå kontrakt med ny leverandør for perioden 1. april 2009 til 31. marts Dette udbud blev vundet af Dansk Flygtningehjælp. Fra 1. april 2013 blev Sprogskolen kommunaliseret for at realisere en besparelse området, i alt kr. brutto; kr. netto. Der ydes som udgangspunkt 50 % statsrefusion Kolding Kommunes udgifter afhængigt af målgruppen, jf. afsnittet Henvisningskategorier og statsrefusion. Frem til og med 2009 blev modultaksterne fastlagt i forbindelse med de årlige finanslove. Fra 2010 blev takstfastsættelse overladt til aftale mellem den enkelte kommune og den enkelte udbyder. Formål (jf. lovens 8) At voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere lige fod med samfundets øvrige borgere.

2 At voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv. At bidrage til at fremme voksne udlændinges aktive brug af det danske sprog samt bidrage til, at de opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse samt livet som medborger i et demokratisk samfund. Målgruppe For at være omfattet af danskuddannelsesloven skal en udlænding som udgangspunkt være fyldt 18 år, have fast lovligt ophold i Danmark og være folkeregistreret i Kolding kommune. Herudover har udlændinge over 18 år, som kan dokumentere at have fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser mv., ret til danskuddannelse, selvom de ikke er folkeregistreret. Udlændinge, der er EU/EØS-borgere eller schweizere, og som ikke bor i Danmark, men arbejder eller har virksomhed her i landet (EUgrænsependlere), er også omfattet af danskuddannelsesloven. Det skal bemærkes, at der med lovændringen af 26. december 2013, som trådte i kraft 1. januar 2014, tilbydes arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til bl.a. nyankommne udenlandske arbejdstagere og internationale studerende. Desuden er uddannelsesretten udvidet fra tre til fem år. Henvisning og visitation Sprogskolen forestår ved en samtale/-test visitationen til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller en af de tre danskuddannelser. Det er Børne- og Uddannelsesforvaltningen, der henviser selvforsørgende kursister og Jobcentret, der henviser forsørgede kursister til samtale/-test. Tilrettelæggelse af danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid. Arbejdsmarkedsrettet dansk Tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er et frivilligt tilbud til udenlandske arbejdstagere og studerende og omfatter højest 250 timers undervisning, som består af 5 undervisningsforløb á 50 timer hver. Tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet dansk gælder i 1½ år. I forbindelse med Side 2

3 afslutningen af undervisningsforløbet tilbydes kursister at aflægge en test, svarende til en modultest de ordinære danskuddannelser. Hvis kursisterne efterfølgende ønsker at styrke danskkundskaberne yderligere, har kursisterne ret til at blive indplaceret en af de ordinære danskuddannelser med mulighed for at aflægge en danskprøve Ordinære danskuddannelser Når udlændinge bliver henvist til de ordinære danskuddannelser, indplaceres de en af følgende tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive deres modersmål samt for kursister, som ikke har lært at læse og skrive det latinske alfabet. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andet sprog. De tre danskuddannelser er opdelt i moduler, og de enkelte kursister de tre forskellige danskuddannelser indplaceres det modul, som svarer til deres kvalifikationer. Side 3

4 Struktur for danskuddannelserne og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Studieprøven Skriftligt Mundtligt C1 Danskuddannelser Modul 6 Prøve i Dansk 3 B2 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Prøve i Dansk 2 Mundtligt Modul 5 Frivillig test Prøve i Dansk 1 Mundtligt Skriftligt Modul 6 B1 Forløb 5 Modul 6 Modul 5 Modul 4 a 50 timer 250 timer Forløb 4 a 50 timer Forløb 3 a 50 timer Forløb 2 a 50 timer Forløb 1 a 50 timer Skriftligt Modul 6 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Modul 1, 2, Modul 2 3, 4 og 5 Modul 1 Modul 4 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Modul 3 Modul 2 Modul 1 A2 A1 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 A1, A2, B1, B2 og C1 relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer Hvert modul afsluttes med en modultest. Oprykning til et nyt modul kræver, at modultesten det foregående modul er bestået. Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 indeholder hver seks moduler og afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 består ligeledes af seks moduler, men Prøve i Dansk 3 tages allerede efter modul 5. Modul 6 Danskuddannelse 3 er blandt andet målrettet dem, der vil læse videre en videregående uddannelse i Danmark. Forløbet afsluttes med Studieprøven, der er adgangsgivende til en række videregående uddannelser. Sprogskolen i Kolding er i øvrigt en af få sprogskoler der er udpeget af ministeriet til at forestå undervisning i og prøve i studieprøven. Side 4

5 Studieprøven er en såkaldt højrisikoprøve, da kursisten erhverver sig rettigheder ved bestået prøve. Den er adgangsgivende til en række videregående uddannelser. Indhold i danskuddannelserne og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Danskuddannelserne tilrettelægges i henhold til BEK nr. 65 af 22/01/2014. Det fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen, at det er et fælles mål for de tre danskuddannelser, at kursisten opnår kommunikativ kompetence, dvs.: Sociokulturel kompetence Pragmatisk kompetence (adækvat sprogbrug i forhold til mikro- og makrokontekster, situation og kommunikationskompetencer Samtale og tekstkompetencer Lingvistisk kompetence (syntaks, morfologi, ordforråd, ortografi, fonologi og prosodi) I den mundtlige del arbejdes der med, at kursisten udvikler: Et flydende, korrekt og nuanceret sprog Lærings- og kommunikationsstrategier Sproglig opmærksomhed De skriftlige mål er forskellige for de 3 danskuddannelser, idet: Danskuddannelse 1 er et alfabetiseringsforløb for personer, der er ægte analfabeter, dvs. aldrig har lært at læse og skrive noget alfabet, og for latinske analfabeter, dvs. kursister, der behersker andre alfabeter end det latinske. Endemålet er at kursisten kan læse og skrive et forholdsvis enkelt sprog. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, der er brugere af det latinske alfabet og som har en mellemlang skolebaggrund, dvs. 5 til 10 års skolegang + evt. en faglig uddannelse. Endemålet er, at kursisten kan læse og skrive et forholdsvis komplekst sprog Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, der har min. 12 års skolegang og som taler mindst 1 fremmedsprog. Målet for afgangsprøven er, at kursisten kan læse og skrive et forholdsvis nuanceret og komplekst sprog. Det sidste modul danskuddannelse 3 er adgangsgivende til dansksprogede videregående uddannelser i Danmark. Der laves en sproglig visitation forud for tilbud om start en danskuddannelse. Undervisningen alle moduler skal vinkles arbejdsmarked, uddannelse og medborgerskab. Undervisningen tilrettelægges både som dag- og aftenundervisning og har også været tilbudt som lørdagsundervisning, når behovet har været der. Sprogskolen tilbyder i relation til danskuddannelsesloven: Side 5

6 Specialhold i samarbejde med CSV for kursister med særlige udfordringer, f.eks. traumer. Her er progressionen meget langsom. Udtaletræning Virksomhedsforlagt undervisning Online dansk Branchehold, p.t. landbrug Udvikling af IT baserede undervisningsmidler til danskuddannelse 1 i samarbejde med Vifin i Vejle Kvalitetssikring af digitale undervisningsmaterialer. Vifin, Vejle, har vundet licitationen til at kvalitetssikre digitale undervisningsmidler til andetsprogsundervisningen og har inviteret Sprogskolen Kolding til at være partner. Afholdelse af Indfødsretsprøven Afholdelse af Medborgerskabsprøven Bemandet studiecenter med lydværksted og andre træningsfaciliteter for kursisterne Samarbejde med Borgerservice og uddannelsesinstitutionerne om modtagelse af internationale studerende Lærerkvalifikationer Alle fastansatte lærere, der underviser Sprogskolen Kolding, er i overensstemmelse med bekendtgørelsen om uddannelse til underviser i dansk som andetsprog enten Godkendte som undervisere i dansk som andetsprog for voksne indvandrere før 1. august 1998 Har gennemført uddannelsen som underviser i dansk som andetsprog i henhold til bekendtgørelsen Er optaget uddannelsen som underviser i dansk som andetsprog. Uddannelse foregår DPU og er MA niveau. Den tilbydes under åben uddannelse og udgør et årsværk, der tages over 4 semestre. Afsluttende prøver Danskuddannelse 1 og 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 kan afsluttes med Prøve i Dansk 3 efter modul 5 og Studieprøven efter modul 6. De afsluttende prøver indeholder følgende fire sproglige discipliner: Lytteforståelse, mundtlig kommunikation, læseforståelse og skriftlig fremstilling. Hver prøve har henholdsvis to, tre eller fire prøvedele. Figur A2 nedenfor viser, hvilke prøvedele den enkelte prøve består af. Side 6

7 Figur A2 Prøvedele som de afsluttende prøver i danskuddannelserne består af. Prøve: Prøvedele: Prøve i Dansk 1 Lytteforståelse/mundtlig kommunikation Læseforståelse/skriftlig fremstilling Prøve i Dansk 2 Prøve i Dansk 3 Lytteforståelse/mundtlig kommunikation Læseforståelse Skriftlig fremstilling Lytteforståelse/mundtlig kommunikation Læseforståelse Skriftlig fremstilling Studieprøven Lytteforståelse Mundtlig kommunikation Læseforståelse Skriftlig fremstilling Den mundtlige prøve ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3 vægtes dobbelt i forhold til prøverne i læseforståelse og skriftlig fremstilling. Studieprøvens fire delprøver vægter lige meget. Siden sommerprøven 2004 er Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 bestået, hvis kursisten har opnået et samlet karaktergennemsnit mindst 2,0 ifølge 7-trins-skalaen, når der er taget højde for vægtningen af prøverne som omtalt ovenfor. For Studieprøven gælder det, at alle delprøver skal bestås med minimum karakteren 02. Det er et krav, at danskprøverne bestås i samme prøvetermin, undtaget er dog Studieprøven. Studieprøvens mundtlige og skriftlige del behøver ikke at være aflagt i samme prøvetermin eller år. Finansiering m.v. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse er vederlagsfri for kursister henvist af Kolding Kommune. Kolding Kommune afholder udgifterne til danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister henvist af Kolding Kommune. Taksten for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er fastsat af undervisningsministeren (2016: 101,64 kr. pr. time, kr. pr. forløb, kr. for alle 5 forløb). Modultaksterne for danskuddannelse aftales mellem børne- og uddannelsesforvaltningen og Sprogskolen. Taksten for et modul opdeles i en starttakst og en sluttakst hver halvdelen af modultaksten. Starttaksten udbetales ved kursistens begyndelse af et modul og sluttaksten udbetales Side 7

8 ved bestået modultest. Der er en lovændring vej, således at starttaksten vil blive 30 % og sluttaksten vil blive 70 %. Henvisningskategorier og statsrefusion Nedenstående er beskrevet de henvisningskategorier, som indberettes til danskundervisningsdatabasen fra og med 4. kvartal 2014, og som kommunerne skal anvende ved henvisning af en kursist til danskuddannelse og/eller til et nyt modulforløb. I-kursister: I1 Omfattet af integrationsprogram og modtager kontanthjælp er kursister, der er henvist til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram og modtager kontanthjælp. Denne gruppe består af flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage kontanthjælp, og som henvises til danskuddannelse som et led i integrationsprogram, herunder flygtninge og familiesammenførte, som er berettiget til at modtage kontanthjælp og henvises til danskuddannelse som led i integrationsprogrammet i op til 5 år. Der gælder 50 % statsrefusion inden for et rådighedsloft, hvor beløbet pr. helårsperson bliver fastsat den årlige finanslov. Beløbet udgjorde i 2015 kr pr. helårsperson. I2 Omfattet af integrationsprogram og modtager ikke kontanthjælp er kursister, der er henvist til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram, og som ikke er berettiget til at modtage kontanthjælp. Denne gruppe består af flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der ikke er berettiget til at modtage kontanthjælp, og som henvises til danskuddannelse som et led i integrationsprogram, herunder flygtninge og familiesammenførte, som ikke er berettiget til at modtage kontanthjælp og henvises til danskuddannelse som led i integrationsprogrammet i op til 5 år. Kategorien omfatter fx selvforsørgede og personer, der modtager andre ydelser end kontanthjælp. Der gælder 50 % statsrefusion inden for et rådighedsloft, hvor beløbet pr. helårsperson bliver fastsat den årlige finanslov. Beløbet udgjorde i 2015 kr pr. helårsperson. S-kursister: I3 - Omfattet af introduktionsforløb er kursister, der er henvist til danskuddannelse som en del af et introduktionsforløb med ret til ordinær danskuddannelse. Denne gruppe består bl.a. af arbejdskraftindvandrere og deres medfølgende familiemedlemmer samt udlændinge, som har erhvervet opholdsret i medfør af EU-reglerne. Der gælder 50 % statsrefusion inden for et rådighedsloft, hvor rådighedsloftet pr. helårsperson bliver fastsat den årlige finanslov. Beløbet udgjorde i 2015 kr pr. helårsperson. D Henvist efter danskuddannelsesloven er kursister, som er henvist til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven, og som ikke er henvist til Side 8

9 danskuddannelse efter integrationsloven eller i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover bl.a. udlændinge, som har fået forlænget deres uddannelsesret ud over 3 år. Der kan hjemtages 50 % statsrefusion under et rådighedsloft den kommunale beskæftigelsesindsats. A-kursister: A Dagpengemodtagere er kursister, som modtager dagpenge, og som er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ingen statsrefusion denne kategori. K1 Kontanthjælpsmodtager og modtager ydelse er kursister, som modtager kontanthjælp og er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der gælder 50 % statsrefusion inden for et rådighedsloft den kommunale beskæftigelsesindsats. Rådighedsloftet udgjorde i 2015 kr pr. helårsperson. K2 - Modtager ikke ydelse er kursister, som hverken modtager kontanthjælp eller dagpenge og er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der gælder 50 % statsrefusion inden for et rådighedsloft den kommunale beskæftigelsesindsats. Rådighedsloftet udgjorde i 2015 kr pr. helårsperson. Ø-kursister: Ø Øvrige er kursister, som af forskellige årsager ikke kan registreres i en af de ovenstående henvisningskategorier. Refusionsprocenten vil følge personernes forsørgelsesgrundlag. Staten refunderer 50 % af Kolding Kommunes udgifter til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister som ikke er omfattet af integrationsloven eller er henvist i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For kursister henvist efter integrationsloven eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 % inden for et fastlagt udgiftsloft (Kolding Kommune har hidtil kunnet hjemtage 50 %). Benchmark kursister og resultater I de følgende tabeller sammenlignes Kolding Kommune (Sprogskolen) med en række kommuner i vores samarbejdsnetværk. Data er hentet fra Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets årsrapport 2014: Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i Årsrapporten for 2015 forventes først klar umiddelbart før sommerferien. Den supplerende udbyder i Kolding Kommune, LærDansk indgår ikke i materialet, da de ikke var etableret i Kolding Kommune i Side 9

10 Kursister fordelt henvisningskategori, 2014 Kommune I1-kursister I2-kursister S-kursister A-kursister Ø-kursister Odense Kommune 19,6% 11,4% 52,8% 14,4% 1,8% Faaborg-Midtfyn Kommune 57,0% 9,4% 25,7% 6,7% 1,2% Svendborg Kommune 41,4% 17,7% 29,6% 9,6% 1,7% Haderslev Kommune 18,5% 5,3% 58,6% 0,8% 16,8% Esbjerg Kommune 29,9% 13,5% 49,8% 4,2% 2,6% Kolding Kommune (Sprogskolen) 18,0% 10,9% 54,1% 14,9% 2,1% Alle udbydere 17,8% 12,2% 55,7% 9,9% 4,4% Kilde: Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase. Kolding Kommune ligger tæt landsgennemsnittet. Børne- og Uddannelsesudvalget står for finansieringen af S-kursister, medens Arbejdsmarkedsudvalget finansierer de resterende kursistkategorier. Fra 2015 ændres fordelingen henvisningskategorier som følge af det stigende antal flygtninge. Disse er typisk I1 eller I2 kursister. Kursister fordelt danskuddannelser, 2014 Kommune Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Odense Kommune 13,2% 44,3% 42,5% Faaborg-Midtfyn Kommune 37,3% 57,1% 5,6% Svendborg Kommune 22,8% 65,3% 11,9% Haderslev Kommune 9,0% 55,9% 35,1% Esbjerg Kommune 15,5% 63,5% 21,0% Kolding Kommune (Sprogskolen) 11,9% 40,9% 47,2% Alle udbydere 12,6% 46,4% 41,0% Kilde: Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase. Overordnet kan man sige at danskuddannelse 1 typisk er flygtninge, danskuddannelse 2 er arbejdstagere og flygtninge, medens danskuddannelse 3 er arbejdstagere og studerende. Kolding Kommune afviger danskuddannelse 2 og 3. At der er så mange danskuddannelse 3 skyldes de mange studerende (SDU, IBA og Designskolen). Kolding Kommune ligger endda højere end Odense, der også er en studieby. Antallet af kursister, der er studerende eller arbejdstagere overstiger langt antallet af flygtninge, men aktiviteten er større for flygtninge. Side 10

11 Gennemløbstider fordelt danskuddannelser (pr. modul), 2014 Kommune Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Odense Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Svendborg Kommune Haderslev Kommune Esbjerg Kommune Kolding Kommune (Sprogskolen) Alle udbydere Kilde: Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase. Sprogskolen ligger generelt med en højere gennemløbstid alle tre danskuddannelser. Det skyldes formodentligt, at medens nogle udbydere fokuserer entydigt de nødvendige krav for at bestå modultest/danskprøve, så fokuserer andre (bl.a. Sprogskolen) noget bredere i undervisningen (temadage, ekskursioner etc.). Desuden kan der være stor forskel i hvor mange ugentlige timer den enkelte udbyder tilbyder, Sprogskolen tilbød i ugentlige timer, men det er ikke usædvanligt med 16 timer eller endda 12 timer ugentligt. I forbindelse med indgåelse af lejemål IBC blev det ugentlige timetal sat ned til 16. Danskprøver fordelt danskuddannelser, 2014 Prøve i Dansk 1 Prøve i Dansk 2 Prøve i Dansk 3 Kommune Beståede Karaktergennemsnit Beståede Karaktergennemsnit Beståede Karaktergennemsnit Odense Kommune 96,8% 6,6 98,0% 7,3 99,2% 7,0 Faaborg-Midtfyn Kommune 93,1% 5,7 98,8% 7,0 77,8% 5,1 Svendborg Kommune 100,0% 7,0 93,5% 6,2 100,0% 6,7 Haderslev Kommune 100,0% 7,3 100,0% 7,4 94,6% 7,0 Esbjerg Kommune 85,3% 6,9 96,4% 7,0 97,4% 6,9 Kolding Kommune (Sprogskolen) 100,0% 6,7 97,3% 7,3 100,0% 6,3 Alle udbydere (landstal) 95,5% 6,6 96,6% 6,7 97,0% 7,1 Kilde: Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase. Gennemførte: Hvor stor en procentdel af de tilmeldte gennemførte. Beståede: Hvor stor en procentdel af de gennemførte bestod. Karaktergennemsnit: Karaktergennemsnit for de der bestod prøven. Sprogskolens karakterniveau ligger over landsgennemsnittet danskprøve 1 og 2 og under danskprøve 3. Resultater Studieprøven indgår ikke i materialet. Side 11

12 Benchmark tilrettelæggelse og indhold Forvaltningen har i maj 2016 indhentet oplysninger om indhold og tilrettelæggelse i vores samarbejdskommuner. Der er ikke helt sammenfald med kommunerne i benchmark kursister og resultater eller nedenstående benchmark økonomi. Odense og Faaborg-Midtfyn indgår ikke, idet oplysninger ikke er modtaget. Der er som erstatning indhentet oplysninger fra Sønderborg Kommune og Vejle Kommune. Hold for specielle målgrupp er, f.eks. traumatis erede. Antal lektioner pr. uge. Klassekvo tient. Aften og weekendu ndervisnin g. Studiecen ter Lærernes undervisni ngsnorm. Kolding Esbjerg Haderslev Svendbor Sønderbo Vejle g rg Ja. Der undervise s små hold i samarbej de med CSV. Nej. Alle deltager ordinære hold. Ja. Der undervise s små hold for traumatis erede. Nej. Alle deltager ordinære hold lektioner lektioner lektioner lektioner daghold daghold daghold daghold og 6 og 6 og 6 og 5 lektioner lektioner lektioner lektioner aftenhold. aftenhold. aftenhold. aftenhold. Nej. Alle deltager ordinære hold. Ja. Der undervise s små hold for traumatis erede lektioner lektioner daghold daghold og 6 og 6 lektioner lektioner aftenhold. aftenhold. Ca. 13. Ved ikke. Ca. 11. Ca. 13. Op til 25. Ca. 16. Aften. Kan have weekendu ndervisni ng efter behov. Aften. Kan have weekendu ndervisni ng efter behov. Aften. Kan have weekendu ndervisni ng efter behov. Aften. Kan have weekendu ndervisni ng efter behov. Ja. Ja. Ja. Ja. Bemandet Varierend Bemandet Varierend i 46 e i 30 e lektioner bemandin lektioner bemandin pr. uge. g. pr. uge. g 750 timer Ved ikke. 750 timer 750 timer pr. år, pr. år, pr. år, men men men sættes sættes sættes ned hvis ned hvis ned hvis Aften. Kan have weekendu ndervisni ng efter Både aften og weekendu ndervisnin g. behov. Ja. Ja. Bemandet Bemandet i 17 i 30 lektioner lektioner pr. uge. pr. uge. 750 timer 750 timer pr. år, pr. år, men men sættes sættes ned hvis ned hvis Side 12

13 øvrige øvrige øvrige øvrige øvrige opgaver. opgaver. opgaver. opgaver. opgaver. Ud fra ovennævnte tabel er det ikke muligt entydigt at konkludere et væsentligt forskelligt serviceniveau fra kommune til kommune. Der er dog specielt antal lektioner pr. uge en variation, ligesom klassekvotienten varierer. Benchmark økonomi I nedenstående tabel sammenlignes modultaksterne i Kolding Kommune (Sprogskolen) med taksterne i et udvalg af Kolding Kommunes samarbejdskommuner. Modultaksterne i Kolding Kommune er sat til indeks 100. Kommunerne er anonymiserede fordi taksterne ikke er offentlige. Kommunerne kommer i tilfældig rækkefølge. Udbyderne i de udvalgte kommuner tæller både kommunale og private udbydere. Takster danskuddannelser (indeks) Kommune/udbyder DU 1 DU 2 DU 3 Kolding Kommune (Sprogskolen) Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D Kommune E Kommune F Kilde: Data indsamlet efteråret 2015 ved et udvalg af Kolding Kommunes samarbejdskommuner (Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Odense og Svendborg. Desuden LærDansk, Kolding). På danskuddannelse 1 og 2 er der fire kommuner der er billigere end Kolding kommune og danskuddannelse 3 er der tre kommuner der er billigere. De store prisforskelle kan naturligvis skyldes forskelle i effektivitet, men det kan også dække over betydelige forskelle i indhold og struktur i de forskellige udbyderes tilbud, f.eks.: Antal timer pr. uge kan variere meget. Sprogskolen har et højt ugentligt timetal. Hvis det ugentlige timetal sættes ned, så skal timetallet til aktivering (kursister fra Jobcentret) tilsvarende sættes op, da disse kursister skal være aktiverede i 30 timer ugentligt. Om udbyderen alene fokuserer at kursisten skal tilegne sig det nødvendige for at bestå modultest eller om undervisningen har et bredere sigte. Sprogskolen har et bredt sigte med sin undervisning. Om tilbuddet er mangeartet tilpasset forskellige kursisters behov. Sprogskolen har et mangeartet tilbud, jf. afsnittet Indhold i Side 13

14 danskuddannelserne og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ovenfor. Endelig kan der være forskelle hvilke overenskomster der dækker medarbejderne. Sprogskolens medarbejdere er ansat i henhold til Overenskomst for lærere ved sprogcentre indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation. Nedenstående tabel viser hvad bruttoudgiften ville have været i 2015 for Kolding Kommune hvis modultaksterne i samarbejdskommunerne havde været gældende. I forhold til billigste udbyder kunne Kolding kommune have sparet 6,4 mio. kr. brutto svarende til 3,2 mio. kr. netto. Sprogskolen havde dog et overskud i kr., der er tilført kommunekassen, så den reelle merudgift er faktisk 2,3 mio. kr. Sprogskolen betaler ca kr. årligt for det kommunale tilsyn, som er indregnet i modultaksterne. Dette er en udgift, som ikke er indregnet i taksterne hos alle udbydere. Samlet udgift i Kolding Kommune ved forskellige kommuners takster Kommune/udbyder Pris Kolding Kommune (Sprogskolen) Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D Kommune E Kommune F Kilde: Data indsamlet efteråret 2015 ved et udvalg af Kolding Kommunes samarbejdskommuner (Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Odense og Svendborg. Desuden LærDansk, Kolding). Side 14