Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013)
|
|
- Georg Carl Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) 1
2 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Fra 2010 tilbydes endvidere et særligt kursus i arbejdsmarkedsrettet dansk (Intro-dansk). Danskuddannelse 1 (DU1) tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, samt kursister, som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet. Danskuddannelse 2 (DU2) tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelse 3 (DU3) tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelserne bliver udbudt af kommunale eller private sprogcentre og andre uddannelsesinstitutioner. De tre danskuddannelser er inddelt i moduler og kan afsluttes med en danskprøve. Der afholdes fire danskprøver to gange årligt: Prøve i Dansk 1 (PD1), Prøve i Dansk 2 (PD2), Prøve i Dansk 3 (PD3) og Studieprøven (SP). Danskprøverne afholdes efter bestemmelserne i prøvebekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen og finder sted hos prøveafholdende udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge, jf. bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Spørgsmål vedr. danskprøverne kan rettes til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen: Gitte Østergaard Nielsen Gitte.Ostergaard.Nielsen@ktst.dk, og spørgsmål om danskuddannelsesloven og uddannelsesret kan rettes til Undervisningsministeriet: Lise Hjort Elmquist Lise.Hjort.Elmquist@uvm.dk. 2
3 Kort om de nyeste statistikker på danskuddannelsesområdet Statistikkerne præsenteret i det følgende er baseret på oplysninger fra Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase, som er baseret på kvartalsvise statistikindberetninger fra udbyderne af danskuddannelser til voksne udlændinge m.fl. De nyeste tal på danskuddannelsesområdet for 2013 indbefatter tal til og med 1. kvartal Flere tabeller/figurer indeholder desuden tal for 2010, 2011 og 2012, således at det er muligt at følge udviklingen over tid. Tallene fra danskundervisningsdatabasen for 1. kvartal 2013 er trukket fra danskundervisningsdatabasen august Statistikkerne for 2012 og 2011 er foreløbige, mens statistikkerne for 2010 er endelige og ikke opdateres løbende. Der mangler data fra Lærdansk Odense - Dansk Flygtningehjælp, Lærdansk Herning, AOF Midt og Lærdansk Århus for 1. kvartal Kapitel 2. De afsluttende prøver og kapitel 3. Delprøver bliver kun opdateret 2. og 4. kvartal, hvor der bliver afholdt prøver. Fra 1. kvartal 2013 er studieprøven medtaget i kapitel 2. De afsluttende prøver. Foruden de kvartalsvise statistikker udarbejder Ankestyrelsen en årlig rapport, som indeholder kommenterede statistikker for kursistsammensætningen, undervisningsaktiviteten, de afsluttende prøver på danskuddannelserne samt nogle hovedtal for udviklingen over tid. Den seneste udgave Tal og Fakta - Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 er offentliggjort på Social-, Børne- og Integrationsministeriets hjemmeside. Spørgsmål til statistikkerne på danskuddannelsesområdet kan rettes til Ankestyrelsens Analyseenhed: Christian Stoustrup ( chs@ast.dk) eller Charlotte Qvistgaard (cqv@ast.dk). 3
4 1. Kursistsammensætning Figur 1.1: Kursister på danskuddannelserne, 1. kvartal kvartal Antal kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2013 Note: Der er kun medtaget kursister, som har modtaget undervisning i det pågældende kvartal. Mange kursister vil have modtaget undervisning i mere end ét kvartal, hvorfor summen af kursister for samtlige kvartaler i f.eks er større end det samlede kursistantal i I 2010, 2011 og 2012 var det i alt hhv , og , som modtog undervisning på danskuddannelserne. 4
5 Figur 1.2: Kursister på hver danskuddannelse 1, 1. kvartal kvartal Antal DU1 DU2 DU kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Note: 1 Benævnes også danskuddannelsesforløb. I 2010, 2011 og 2012 var der i alt hhv , og danskuddannelsesforløb på de tre danskuddannelser. Enkelte kursister har gået på mere end én danskuddannelse, hvorfor det samlede antal danskuddannelsesforløb i et kvartal/år er større end kursistantallet i et kvartal/år som vist i figur
6 Tabel 1.1: Kursister på danskuddannelserne fordelt på de 10 største nationaliteter 1, 1. kvartal kvartal Pct Top ti 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 1 (13,2 %) (12,4 %) (12,0 %) (11,5 %) (11,7 %) (11,1 %) (11,0 %) (10,4 %) (10,3 %) (9,9 %) (9,8 %) (9,1 %) (9,2 %) 2 (6,5 %) (6,1 %) (5,3 %) (5,6 %) (5,0 %) (4,6 %) (4,9 %) (5,0 %) (5,9 %) (5,8 %) (6,0 %) (6,6 %) (6,8 %) 3 Tyrkiet (4,6 %) Tyrkiet (4,6 %) Thailand (4,5 %) Thailand (4,4 %) (4,6 %) (4,6 %) (4,5 %) (4,9 %) (4,7 %) (4,6 %) (4,4 %) (4,6 %) (4,2 %) 4 Thailand (4,3 %) Thailand (4,5 %) Tyrkiet (4,5 %) Tyrkiet (4,3 %) Thailand (4,2 %) Thailand (4,4 %) Thailand (4,3 %) (4,4 %) (4,4 %) (4,3 %) (4,1 %) (4,2 %) (3,9 %) 5 (4,3 %) (4,2 %) (4,3 %) (4,2 %) (4,1 %) (4,0 %) (4,0 %) Thailand (4,0 %) (3,6 %) (3,6 %) (3,5 %) (3,7 %) (3,5 %) 6 (4,1 %) (4,2 %) (4,1 %) (4,1 %) Tyrkiet (4,1 %) Tyrkiet (4,0 %) (4,0 %) (3,9 %) Thailand (3,5 %) Thailand (3,6 %) (3,5 %) (3,5 %) Syrien (3,4 %) 7 (3,4 %) (3,3 %) (3,7 %) (4,1 %) (4,0 %) (3,9 %) (3,6 %) (3,6 %) (3,4 %) (3,4 %) (3,4 %) Pakistan (3,2 %) Pakistan (3,4 %) 8 (3,2 %) (3,1 %) (3,4 %) (3,6 %) (3,7 %) (3,6 %) Tyrkiet (3,6 %) Tyrkiet (3,4 %) (3,2 %) (3,3 %) Pakistan (3,2 %) (3,2 %) (3,4 %) 9 Tyrkiet Tyrkiet Thailand Thailand (3,2 %) (3,0 %) (3,3 %) (3,3 %) (3,2 %) (3,4 %) (3,4 %) (3,3 %) (3,2 %) (3,1 %) (3,2 %) (3,1 %) (3,1 %) 10 Irak Pakistan Pakistan Pakistan Pakistan Pakistan Pakistan Pakistan Bulgarien Pakistan Afghanistan Syrien Bulgarien (2,6 %) (2,8 %) (2,8 %) (2,8 %) (2,8 %) (3,1 %) (3,2 %) (3,0 %) (3,0 %) (3,1 %) (3,0 %) (2,9 %) (3,1 %) Øvrige 50,6 % 51,8 % 52,2 % 52,2 % 52,6 % 53,3 % 53,6 % 54,2 % 54,8 % 55,5 % 56,0 % 55,9 % 56,1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Note: 1 For hvert kvartal er oplistet de ti største nationaliteter på danskuddannelserne. Nye lande på listen i forhold til det forrige kvartal er markeret med fed skrift. Der er kun medtaget kursister, som har fået tilbudt undervisning i det pågældende kvartal. Mange kursister vil have modtaget undervisning i mere end ét kvartal. Afrundinger kan bevirke, at tallene ikke summerer til 100 pct. 6
7 Tabel 1.2: Kursister fordelt på henvisningskategorier, 1. kvartal kvartal Antal kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. I I A A K S S R Ø I D K K A Uoplyst Total Note: Der er kun medtaget kursister, som har fået tilbudt undervisning i det pågældende kvartal. Se faktaboks 1A og 1B (bagerst i oversigten) for en beskrivelse af henvisningskategorierne. I de tilfælde, en kursist har mere end én henvisning, er der valgt den henvisningskategori for den henvisning, som er den seneste før sidste modulstartdato inden udgangen af et kvartal. 7
8 Tabel 1.3: Kursister fordelt på udbydere, 1. kvartal kvartal Antal. (fortsættes på næste side) kvt. 2.kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2.kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2.kvt 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt Sprogcenter IA Studieskolen CBSI Sprogcenter Københavns Sprogcenter Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Ballerup Sprogcenter Ucplus A/S Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter Sprogcenter Hellerup AOF Sprogcenter Vestegnen Høje-Taastrup Sprogcenter Sprogcenter Furesø Sprogcenter Nordsjælland CLAVIS Sprog og Kompetence v/ Greve Center for Dansk og Integration Køge Clavis Roskilde AOF Midt Lærdansk Ringkøbing-Skjern A2B A/S A2B Sprog, Rebild EUC Nord, Sprogcenter A2B, Hjørring Holbæk Sprogcenter SIK Sprogcenter i Kalundborg Lærdansk Ringsted Slagelse Sprogcenter Sprog- og Integrationscenter (Nykøbing F.) Næstved Sprog- og Integrationscenter Campus Bornholm Nyborg Sprogcenter Lærdansk Odense - Dansk Flygtningehjælp Rising Ungdomsskole AOF Center Fyn Sprogcenter Lærdansk Sydfyn Sprogcenter Haderslev Lærdansk Sønderborg AOF Sprogcenter Aabenraa/Tønder Lærdansk Sydvest Esbjerg Ungdomsskole Give Uddannelsescenter / Daghøjskole Sprogcenter Midt
9 Lærdansk Kolding Tørring Daghøjskole Sprogcenter Vejle Lærdansk Herning Sprogcenter Holstebro Sprogcenter Syd Østjysk Center for Voksenundervisning AOF MIDT Sprogcenter Randers Lærdansk Århus Sprogcenter Skive Sprogcenter Thisted Sprogcenter Viborg AOF Dronninglund Daghøjskole AOF Nord Frederikshavn Sprogcenter Hjørring Daghøjskole Sprogcenter Aalborg Aalborg Ungdomsskole, UngAalborg VUC Nordjylland Note: Der er kun medtaget kursister, som har fået tilbudt undervisning i det pågældende kvartal. I de tilfælde, hvor der er indsat., betyder det, at den pågældende udbyder ikke har udbudt undervisning i den pågældende periode. 9
10 Figur 1.3: Nye kursister på danskuddannelserne 1, 1. kvartal kvartal Antal kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Note: 1 Angivet i figuren er kursister, som har deres 1. startdato i et af de pågældende kvartaler, og som er blevet tilbudt undervisning på det modul, som er knyttet til 1. startdato. 10
11 2. De afsluttende prøver Tabel 2.1: Antal tilmeldte, gennemførte og beståede ikke-selvstuderende prøvedeltagere, beståelsesprocent og karaktergennemsnit, fordelt på prøver og prøveterminer, 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD1 SP Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 3 97 % 97 % 91 % 99 % 97 % 96 % 93 % 98 % 98 % 97 % 95 % 99 % 97 % 98 % 96 % 97 % 95 % 96 % 96 % 97 % 96 % 98 % 97 % 98 % Karaktergennemsnit 3 6,0 6,6 6,1 6,4 6,5 6,7 6,3 6,8 6,5 7,0 6,6 6,6 6,9 6,9 6,7 6,6 6,5 6,6 6,9 6,5 7,3 7,0 6,7 6,6 Note: 1 Tilmeldte omfatter alle kursister, som har været tilmeldt en eller flere delprøver. 2 I rækken Gennemført er kun medtaget kursister, som gik op til samtlige delprøver. 3 Beståelsesprocent og Karaktergennemsnit er beregnet på baggrund af alle kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven. Beståelseskrav: Ved PD1, PD2, PD3 eller SP kræves et karaktergennemsnit på mindst 2, når der er taget højde for vægtningen af de enkelte prøvedele. SP er medtaget, men det skal bemærkes, at prøvens skriftlige og mundtlige dele ikke nødvendigvis er aflagt i samme prøvetermin eller i samme år. 11
12 Tabel 2.2: Antal tilmeldte, gennemførte og beståede selvstuderende prøvedeltagere 4, beståelsesprocent og karaktergennemsnit, fordelt på prøver og prøveterminer, 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD1 SP Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 3 95 % 92 % 68 % 95 % 64 % 92 % 66 % 94 % 90 % 94 % 68 % 93 % 88 % 94 % 74 % 100 % 98 % 92 % 81 % 96 % 97 % 96 % 81 % 96 % Karaktergennemsnit 3 6,3 7,0 4,3 6,2 4,0 6,7 3,8 6,2 7,5 6,8 4,1 6,1 4,6 6,7 4,5 6,0 7,4 6,3 5,1 6,5 9,2 6,9 4,9 5,8 Note: 1 Tilmeldte omfatter alle kursister, som har været tilmeldt en eller flere delprøver. 2 I rækken Gennemført er kun medtaget kursister, som gik op til samtlige delprøver. 3 Beståelsesprocent og Karaktergennemsnit er beregnet på baggrund af alle kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven. Beståelseskrav: Ved PD1, PD2, PD3 eller SP kræves et karaktergennemsnit på mindst 2, når der er taget højde for vægtningen af de enkelte prøvedele. 4 I opgørelsen er en kursist registreret som selvstuderende, hvis vedkommende ved en prøvetermin er gået til minimum én af delprøverne som selvstuderende. SP er medtaget, men det skal bemærkes, at prøvens skriftlige og mundtlige dele ikke nødvendigvis er aflagt i samme prøvetermin eller i samme år. 12
13 Tabel 2.3: Karakterfordelingen 1 for ikke-selvstuderende prøvedeltagere, 1. prøvetermin prøvetermin Pct prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Karaktergennemsnit PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD1 SP [-3-2[ 2 3 % 3 % 9 % 1 % 3 % 4 % 7 % 2 % 2 % 3 % 5 % 1 % 3 % 2 % 4 % 3 % 5 % 4 % 4 % 3 % 4 % 2 % 3 % 2 % [2-4[ 16 % 15 % 17 % 18 % 12 % 14 % 18 % 6 % 17 % 12 % 15 % 16 % 10 % 13 % 15 % 12 % 15 % 13 % 12 % 13 % 9 % 12 % 15 % 12 % [4-10[ 72 % 71 % 59 % 69 % 72 % 67 % 61 % 84 % 66 % 69 % 61 % 73 % 72 % 68 % 62 % 75 % 66 % 70 % 64 % 76 % 61 % 70 % 64 % 74 % [10-12] 9 % 12 % 15 % 12 % 13 % 16 % 15 % 8 % 15 % 17 % 19 % 10 % 15 % 17 % 19 % 11 % 14 % 13 % 20 % 8 % 26 % 16 % 18 % 13 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Note: 1 Karakterfordelingen er opgjort på baggrund af alle kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven i prøveterminen. 2 [-3 2[ betyder, at der i opgørelsen er medtaget kursister, som har fået et karaktergennemsnit på -3 eller mere, men mindre end 2. Beståelseskrav: Ved PD1, PD2,PD3 eller SP kræves et karaktergennemsnit på mindst 2, når der er taget højde for vægtningen af de enkelte prøvedele. SP er medtaget, men det skal bemærkes, at prøvens skriftlige og mundtlige dele ikke nødvendigvis er aflagt i samme prøvetermin eller i samme år. Afrundinger kan bevirke, at tallene ikke summerer til 100 pct. 13
14 Tabel 2.4: Karakterfordelingen 1 for selvstuderende prøvedeltagere 3, 1. prøvetermin prøvetermin Pct prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Karaktergennemsnit PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD1 SP [-3-2[ 2 5 % 9 % 32 % 5 % 36 % 8 % 34 % 6 % 10 % 6 % 32 % 7 % 12 % 6 % 26 % 0 % 2 % 8 % 19 % 4 % 3 % 4 % 19 % 4 % [2-4[ 18 % 11 % 18 % 13 % 21 % 16 % 23 % 6 % 3 % 13 % 21 % 16 % 29 % 16 % 24 % 19 % 17 % 17 % 21 % 20 % 4 % 14 % 25 % 12 % [4-10[ 68 % 63 % 39 % 73 % 36 % 57 % 35 % 83 % 48 % 63 % 37 % 70 % 53 % 58 % 42 % 73 % 54 % 58 % 49 % 65 % 35 % 61 % 45 % 85 % [10-12] 9 % 19 % 11 % 10 % 7 % 19 % 8 % 6 % 39 % 17 % 10 % 7 % 6 % 20 % 9 % 8 % 27 % 17 % 11 % 11 % 58 % 22 % 11 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Note: 1 Karakterfordelingen er opgjort på baggrund af alle kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven i prøveterminen. 2 [-3 2[ betyder, at der i opgørelsen er medtaget kursister, som har fået et karaktergennemsnit på -3 eller mere, men mindre end 2. Beståelseskrav: Ved PD1, PD2, PD3 eller SP kræves et karaktergennemsnit på mindst 2, når der er taget højde for vægtningen af de enkelte prøvedele. SP er medtaget, men det skal bemærkes, at prøvens skriftlige og mundtlige dele ikke nødvendigvis er aflagt i samme prøvetermin eller i samme år. 3 I opgørelsen er en kursist registreret som selvstuderende, hvis vedkommende ved en prøvetermin er gået til minimum én af delprøverne som selvstuderende. Afrundinger kan bevirke, at tallene ikke summerer til 100 pct. 14
15 3. Delprøver Tabel 3.1: Antal ikke-selvstuderende prøvetilmeldte, prøvedeltagere, beståede og karaktergennemsnit ved Prøve i Dansk 1, fordelt på delprøver og prøveterminer 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 98 % 82 % 99 % 92 % 99 % 87 % 97 % 92 % 97 % 89 % 99 % 90 % Karaktergennemsnit, gennemført 6,3 5,3 6,5 6,6 6,7 6,1 7,3 6,2 6,9 5,8 7,5 6,8 Karaktergennemsnit, beståede 6,4 6,5 6,6 7,2 6,8 7,0 7,5 6,7 7,1 6,4 7,6 7,6 Anmærkning: Mundtlig anvendes som en forkortelse for Lytteforståelse/mundtlig kommunikation. Skriftlig anvendes som en forkortelse for Læseforståelse/skriftlig fremstilling. 15
16 Tabel 3.2: Antal selvstuderende prøvetilmeldte, prøvedeltagere, beståede og karaktergennemsnit ved Prøve i Dansk 1, fordelt på delprøver og prøveterminer 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 95 % 87 % 86 % 60 % 97 % 88 % 94 % 67 % 100 % 84 % 98 % 96 % Karaktergennemsnit, gennemført 6,4 6,0 3,8 4,2 7,9 6,5 5,2 3,7 8,0 6,2 9,0 9,5 Karaktergennemsnit, beståede 6,7 7,0 4,4 7,3 8,1 7,5 5,6 5,5 8,0 7,4 9,2 9,9 Anmærkning: Mundtlig anvendes som en forkortelse for Lytteforståelse/mundtlig kommunikation. Skriftlig anvendes som en forkortelse for Læseforståelse/skriftlig fremstilling. 16
17 Tabel 3.3: Antal ikke-selvstuderende prøvetilmeldte, prøvedeltagere, beståede og karaktergennemsnit ved Prøve i Dansk 2, fordelt på delprøver og prøveterminer 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 99 % 90 % 91 % 99 % 84 % 94 % 100 % 85 % 96 % 99 % 91 % 94 % 99 % 88 % 93 % 100 % 87 % 94 % Karaktergennemsnit, gennemført 7,2 7,2 4,9 7,1 6,8 5,8 7,4 6,6 6,4 7,5 6,7 6,1 7,5 5,7 5,9 7,5 6,8 6,0 Karaktergennemsnit, beståede 7,2 8,1 5,4 7,2 8,2 6,1 7,4 7,9 6,7 7,5 7,4 6,5 7,6 6,6 6,3 7,6 7,9 6,4 Anmærkning: Mundtlig anvendes som en forkortelse for Lytteforståelse/mundtlig kommunikation. Læse anvendes som en forkortelse for Læseforståelse. Skriftlig anvendes som en forkortelse for Skriftlig fremstilling. 17
18 Tabel 3.4: Antal selvstuderende prøvetilmeldte, prøvedeltagere, beståede og karaktergennemsnit ved Prøve i Dansk 2, fordelt på delprøver og prøveterminer 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 97 % 82 % 85 % 97 % 77 % 84 % 98 % 80 % 90 % 96 % 80 % 85 % 98 % 79 % 84 % 98 % 81 % 87 % Karaktergennemsnit, gennemført 7,9 7,0 5,3 7,3 6,8 5,5 7,5 6,1 5,8 7,5 6,0 5,6 7,5 5,1 5,1 8,0 6,4 5,3 Karaktergennemsnit, beståede 8,2 8,7 6,3 7,6 9,1 6,7 7,7 7,9 6,5 7,8 7,7 6,6 7,7 6,8 6,2 8,2 8,1 6,1 Anmærkning: Mundtlig anvendes som en forkortelse for Lytteforståelse/mundtlig kommunikation. Læse anvendes som en forkortelse for Læseforståelse. Skriftlig anvendes som en forkortelse for Skriftlig fremstilling. 18
19 Tabel 3.5: Antal ikke-selvstuderende prøvetilmeldte, prøvedeltagere, beståede og karaktergennemsnit ved Prøve i Dansk 3, fordelt på delprøver og prøveterminer 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 98 % 74 % 83 % 98 % 82 % 84 % 98 % 85 % 85 % 98 % 88 % 87 % 98 % 87 % 88 % 99 % 87 % 93 % Karaktergennemsnit, gennemført 7,1 5,1 5,0 7,1 5,8 4,7 7,4 6,4 5,1 7,3 6,6 5,5 7,7 6,6 5,5 7,4 6,1 5,9 Karaktergennemsnit, beståede 7,3 7,0 6,0 7,3 7,1 5,7 7,6 7,5 6,0 7,5 7,5 6,3 7,8 7,7 6,3 7,5 7,1 6,3 Anmærkning: Mundtlig anvendes som en forkortelse for Lytteforståelse/mundtlig kommunikation. Læse anvendes som en forkortelse for Læseforståelse. Skriftlig anvendes som en forkortelse for Skriftlig fremstilling. 19
20 Tabel 3.6: Antal selvstuderende prøvetilmeldte, prøvedeltagere, beståede og karaktergennemsnit ved Prøve i Dansk 3, fordelt på delprøver og prøveterminer 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 87 % 40 % 52 % 84 % 48 % 41 % 86 % 48 % 45 % 88 % 60 % 53 % 91 % 60 % 60 % 90 % 58 % 64 % Karaktergennemsnit, gennemført 6,1 1,8 2,5 5,2 2,5 1,4 5,7 2,6 1,9 5,8 3,5 2,5 6,6 3,6 2,9 6,4 3,1 3,3 Karaktergennemsnit, beståede 7,1 6,7 5,6 6,3 6,3 5,6 6,7 6,5 5,5 6,6 6,3 5,3 7,4 6,6 5,5 7,2 6,1 5,5 Anmærkning: Mundtlig anvendes som en forkortelse for Lytteforståelse/mundtlig kommunikation. Læse anvendes som en forkortelse for Læseforståelse. Skriftlig anvendes som en forkortelse for Skriftlig fremstilling. 20
21 Tabel 3.7: Antal ikke-selvstuderende prøvetilmeldte, prøvedeltagere, beståede og karaktergennemsnit ved Studieprøven, fordelt på delprøver og prøveterminer 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin Lytte Mundtlig Læse Skriftlig Lytte Mundtlig Læse Skriftlig Lytte Mundtlig Læse Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 92 % 94 % 93 % 73 % 89 % 97 % 95 % 68 % 97 % 97 % 94 % 63 % Karaktergennemsnit, gennemført 6,2 6,7 7,0 3,7 6,8 7,1 6,9 3,3 7,2 7,3 7,0 3,1 Karaktergennemsnit, beståede 6,8 7,2 7,5 5,2 7,7 7,4 7,2 4,9 7,5 7,5 7,5 5, prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Lytte Mundtlig Læse Skriftlig Lytte Mundtlig Læse Skriftlig Lytte Mundtlig Læse Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 94 % 98 % 99 % 68 % 97 % 92 % 95 % 66 % 93 % 96 % 97 % 65 % Karaktergennemsnit, gennemført 7,4 6,9 7,7 3,1 7,6 6,7 6,8 3,6 7,0 6,7 7,9 3,2 Karaktergennemsnit, beståede 7,9 7,1 7,8 4,5 7,9 7,3 7,2 5,5 7,5 7,0 8,1 4,8 Anmærkning: Lytte anvendes som en forkortelse for Lytteforståelse. Mundtlig er en forkortelse for mundtlig kommunikation. Læse anvendes som en forkortelse for Læseforståelse. Skriftlig anvendes som en forkortelse for Skriftlig fremstilling. SP er medtaget, men det skal bemærkes, at prøvens skriftlige og mundtlige dele ikke nødvendigvis er aflagt i samme prøvetermin eller i samme år. 21
22 Tabel 3.8: Antal selvstuderende prøvetilmeldte, prøvedeltagere, beståede og karaktergennemsnit ved Studieprøven, fordelt på delprøver og prøveterminer 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin Lytte Mundtlig Læse Skriftlig Lytte Mundtlig Læse Skriftlig Lytte Mundtlig Læse Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 78 % 93 % 82 % 40 % 61 % 83 % 87 % 49 % 82 % 91 % 80 % 53 % Karaktergennemsnit, gennemført 5,4 6,1 5,5 1,7 4,0 5,6 5,6 2,0 5,2 6,9 5,5 2,4 Karaktergennemsnit, beståede 7,0 6,7 6,8 5,0 7,3 6,7 6,4 5,0 6,5 7,5 7,0 4, prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Lytte Mundtlig Læse Skriftlig Lytte Mundtlig Læse Skriftlig Lytte Mundtlig Læse Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 81 % 96 % 84 % 57 % 86 % 96 % 78 % 53 % 78 % 96 % 91 % 48 % Karaktergennemsnit, gennemført 5,7 6,6 5,7 2,0 6,6 7,3 4,9 2,5 5,8 5,6 6,1 2,1 Karaktergennemsnit, beståede 7,3 6,9 6,8 4,1 7,8 7,6 6,4 4,9 7,5 5,8 6,8 4,6 Anmærkning: Lytte anvendes som en forkortelse for Lytteforståelse. Mundtlig er en forkortelse for mundtlig kommunikation. Læse anvendes som en forkortelse for Læseforståelse. Skriftlig anvendes som en forkortelse for Skriftlig fremstilling. SP er medtaget, men det skal bemærkes, at prøvens skriftlige og mundtlige dele ikke nødvendigvis er aflagt i samme prøvetermin eller i samme år. 22
23 Faktaboks 1A: Henvisningskategorier på danskuddannelserne (gældende for 4. kvartal 2010 og frem) Når en udlænding henvises til danskundervisning, har personen en af følgende henvisningskategorier: I-kursister: I1 Omfattet af integrationsprogram og modtager ydelse er kursister, der modtager kontanthjælp, og som er henvist til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram, som har en varighed af højst 3 år. Denne gruppe består af udlændinge som udgangspunkt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge der har haft opholdstilladelse i mindre end 3 år. I2 Omfattet af integrationsprogram og modtager ikke ydelse er kursister, der er henvist til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram, men som ikke modtager kontanthjælp. Denne gruppe består af udlændinge som udgangspunkt familiesammenførte til andre end flygtninge - der har haft opholdstilladelse i mindre end 3 år og ikke har ret til kontanthjælp. S-kursister: I3 - Omfattet af introduktionsforløb er kursister, der er henvist til danskuddannelse som en del af et introduktionsforløb. Denne gruppe består af udlændinge, der typisk har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde (f.eks. arbejdskraftindvandrere, EU-borgere, internationale studerende, au-pairs) samt ægtefælleforsørgede. Den kursistgruppe finder kun anvendelse, hvis den pågældende udlænding har fået opholdstilladelse pr. 1. august 2010 eller senere. D Henvist efter danskuddannelsesloven er kursister, som er henvist til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven. Denne gruppe består af grænsependlere samt udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde før pr. 1. august Herudover udlændinge, som har fået forlænget deres uddannelsesret ud over 3 år i medfør af danskuddannelseslovens 2 stk. 5 og 6. A-kursister: A Dagpengemodtagere er kursister, som modtager dagpenge, og som er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. K1 Kontanthjælpsmodtager og modtager ydelse er kursister, som modtager kontanthjælp og er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. K2 - Modtager ikke ydelse er kursister, som hverken modtager kontanthjælp eller dagpenge og er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ø-kursister: R Rekvireret undervisning er kursister, der deltager i danskuddannelse, som er selvstændigt rekvireret, f.eks. som et kursus for en gruppe medarbejdere på en virksomhed, som virksomheden har rekvireret hos udbyderen. Denne undervisning falder uden for lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Ø Øvrige er kursister, som af forskellige årsager ikke kan registreres i en af de ovenstående henvisningskategorier. 23
24 Faktaboks 1B: Gamle henvisningskategorier på danskuddannelserne (gældende før 4. kvartal 2010) Når en udlænding henvises til danskundervisning, har personen en af følgende henvisningskategorier 1 : A-kursister: K Kontanthjælpsmodtagere er kursister, som modtager kontanthjælp eller starthjælp* og er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. A1 Dagpengemodtagere er kursister med udenlandsk statsborgerskab, som modtager dagpenge, og som er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. A2 Dagpengemodtagere er kursister med dansk statsborgerskab, som modtager dagpenge, og som er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. S-kursister: S1 Selvforsørgende er kursister, der er henvist til danskuddannelse som selvforsørgende og skal betale et deltagergebyr. Gruppen består som udgangspunkt af udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde, og af udlændinge, som har været i Danmark i mere end 3 år, og som ikke modtager en forsørgelsesydelse. S2 Selvforsørgende er kursister, der er henvist til danskuddannelse som selvforsørgende og ikke skal betale et deltagergebyr. Gruppen består som udgangspunkt af udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde, og af udlændinge, som har været i Danmark i mere end 3 år, og som ikke modtager en forsørgelsesydelse. *Starthjælpen er pr. 1. januar 2012 erstattet af kontanthjælp. 24
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2012)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2012)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne
Læs mereTAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge
TAL OG FAKTA Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012
Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013
Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Årsrapport 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning 3 1.1 Hovedresultater 3 1.2 Metode 5 2 Forløbs-
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport August 2017 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport Årsrapport
Læs merePrøveafholdende udbydere af danskuddannelse (oktober 2015) AOF Center Fyn Sprogcenter. AOF Nord Frederikshavn Sprogcenter
Prøveafholdende udbydere af danskuddannelse (oktober 2015) Udbydere markeret med (SP) afholder Studieprøven. AOF Center Fyn Sprogcenter Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21
Læs mereUdbydere af danskuddannelse
NOTAT Dato: 12. september 2011 Kontor: Integrationskontoret Sagsbeh.: YKT Udbydere af danskuddannelse AOF Center Fyn Sprogskole Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 73 73 E-post:
Læs mereNotat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer
Notat Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet (UIBM) har i november og december 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne af nyankomne
Læs mereTal og Fakta - Tema. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober 2010
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober - aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober - aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2017 Årsrapport 2017
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2017 Årsrapport 2017 Juli 2018 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2017 Årsrapport 2017 Årsrapport
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Årsrapport 2018
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2018 Årsrapport 2018 Juli 2019 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2018 Årsrapport 2018 ISBN
Læs mereUdlændinge bliver væk fra danskkurser
25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereStatsborgerskabsprøven afholdende institutioner (august 2015)
Statsborgerskabsprøven afholdende institutioner (august 2015) AOF Center Fyn Sprogcenter Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 73 73 E-post: info@aofcenterfyn.dk AOF Nord Frederikshavn
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Fravær fra danskundervisning Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereUdbydere af danskuddannelse (8. januar 2013)
Udbydere af danskuddannelse (8. januar 2013) AOF Center Fyn Sprogskole Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 73 73 E-post: info@aofcenterfyn.dk AOF Dronninglund Daghøjskole Leder:
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereTilsyn med danskuddannelser. Statusrapport 1.1.2014 31.12.2014
Tilsyn med danskuddannelser Statusrapport 1.1. 31.12. 1 Indledende bemærkninger For lovgrundlag se Bekendtgørelsen om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (BEK nr. 65 af 22.01.). I denne rapport
Læs mereCSC Scandihealth orienterer
Nr. 8. / juni 2007 NYHEDER TIL SPROGCENTRE I dette nyhedsbrev Siden sidst Kommende versioner Brugergruppen Behandling af ændringsønsker Hot-line Vidste du De bruger LUDUS CSC Scandihealth orienterer Nyhedsbrevet
Læs mereTabel 1. Indvandrede til Københavns kommune i perioden efter indvandringsår og opholdsgrundlag 1, Danmark Statistik:
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 5. kontor - Økonomi og Resultater NOTAT Til BIU Bilag 2. Danskuddannelse takstanalyse Indledning Notatet skitserer kursistgrundlaget,
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs merePrisstigninger på huse over hele landet
P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereReferat. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. tirsdag den, 8. januar 2008 kl. 13:00. i Ballerup Sprogcenter. Åbent møde. Medlemmer
Referat Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tirsdag den, 8. januar 2008 kl. 13:00 i Ballerup Sprogcenter Åbent møde Medlemmer Henrik Bolberg (A) - formand Birte Kramhøft (F) Doris Børger (A) Grethe Larsen
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereNotat. Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere 27.06.2012 JL
Notat Vedrørende: Skrevet af: Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere Jesper Lund Version: 1.4: rev. af Ankestyrelsen, januar 2014 27.06.2012 JL I
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE
BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet December 2012 KOLOFON Af Mette Kjærgaard Thomsen, Luise Jarl og Hassan Oueitti For Social- og Integrationsministeriet
Læs mereSygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).
Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereBEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016
BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2009-5019 Senere ændringer til forskriften
Læs mereStatus for ministermål
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereLBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation
Læs mereFaktaark om Danskuddannelse
Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereMånedlig opgørelse af antal ledige boliger
Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 469 1. juni 2009 Dato: 27. maj 2009 Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse om ledige lejligheder
Læs mereResultatcenter Sprogcenter Aalborg
Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Vores mission er: At undervise voksne i dansk sprog, kultur og samfundsforhold At skabe et motiverende og engagerende læringsmiljø At understøtte kursisternes deltagelse
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereFaktaark om Danskuddannelse
Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereEffekten af kommunernes integrationsindsats
Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten
Læs mereAntal. LO-Storkøbenhavn 1352 53 4,1 % 307 29,4 % BEC Business Education College 33-2 -5,7 % -32-49,2 % Niels Brock 8-10 -55,6 % -1-11,1 %
Den 22. juni 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUDSULOIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på tal for perioden april måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs mereAnalyse af danskuddannelsesområdet i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Analyse af danskuddannelsesområdet i Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereSe yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn 1305 2 0,2 % 207 18,9 %
Den 20. maj 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUPDUWVIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på praktikpladstal for marts måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne
Læs mereOrientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014
Punkt 4. Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 2015-016886 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering Sprogcenter Aalborgs Årsrapport 2014. kl.
Læs mereUndersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS. Nr. 1 marts 2014. Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige
LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. Nr. 1 marts 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk René Christensen Rene.Christensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved
Læs mereKontakter til speciallæger 1996
Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mereKursister på forberedende voksenundervisning (FVU)
på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).
Læs mereBekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Læs mereSocial slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud
1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de
Læs mereNovember 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år.
November 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.475 boliger var til salg på internettet ved udgangen af november 2008, hvilket var 17 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med
Læs mereDet går tilbage for den tidlige jobindsats
Organisation for erhvervslivet november 2009 Det går tilbage for den tidlige jobindsats AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK Tempoet i den kommunale beskæftigelsesindsats er faldet. Men hvis alle
Læs mereUddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 207 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 207 Offentligt Bilag til svar på UDU alm. Del. Spørgsmål 207 Tællingsår-kvartal-måned 2008 Uddannelse.1 Hovedområde Gymnasiale uddannelser Uddannelse.4
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereOpfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret
NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mere1. Uddannelsesretten. Til kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Til kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Dato: 25. februar 2005 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2004/5123-10 Sagsbeh.: ML Fil-navn: Informationsbrev 1, 2005
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er
Læs mereSocialstatistik i Odense Kommune 1995-1999.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Resume Nr. 18 oktober 2000 Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere
Læs mereBilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger
Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereBilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger
Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige
Læs mereStatusrapport 1.7.2013 31.12.2013
Tilsyn med danskuddannelser Statusrapport 1.7.2013 31.12.2013 Side 1/11 Indledende bemærkninger For lovgrundlag se Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (BEK nr. 65 af 22.01.2014).
Læs mereBilag 2. Kursistantallet varierede over de enkelte måneder mellem 1.750 og 2.250.
Bilag 2 1. Aktuel status for Århus Kommunes Sprogcenters virksomhed I dag løses danskundervisningsopgaven af Århus Kommunes Sprogcenter. Det sker på grundlag af mål fastsat i Århus Kommunes integrationspolitik
Læs mere