Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011)
|
|
|
- Cecilie Poulsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) 1
2 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Fra 2010 tilbydes endvidere et særligt kursus i arbejdsmarkedsrettet dansk (Intro-dansk). Danskuddannelse 1 (DU1) tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål. Danskuddannelse 2 (DU2) tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelse 3 (DU3) tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelserne bliver udbudt af kommunale eller private sprogcentre og andre uddannelsesinstitutioner. De tre danskuddannelser er inddelt i moduler og kan afsluttes med en danskprøve. Der afholdes fire danskprøver to gange årligt: Prøve i Dansk 1 (PD1), Prøve i Dansk 2 (PD2), Prøve i Dansk 3 (PD3) og Studieprøven (SP). Danskprøverne afholdes efter bestemmelserne i prøvebekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen og finder sted hos prøveafholdende udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge, jf. bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Spørgsmål vedr. danskuddannelsesområdet kan rettes til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen: Charlotte Hamburger ( [email protected]). 2
3 Kort om de nyeste statistikker på danskuddannelsesområdet Statistikkerne præsenteret i det følgende er baseret på oplysninger fra Social- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase, som er baseret på kvartalsvise statistikindberetninger fra udbyderne af danskuddannelser til voksne udlændinge m.fl. De nyeste tal på danskuddannelsesområdet for 2011 indbefatter tal til og med 4. kvartal Alle tabeller/figurer indeholder desuden tal for 2009 og 2010, således at det er muligt at følge udviklingen over tid. Tallene fra danskundervisningsdatabasen for 4. kvartal 2011 er trukket fra danskundervisningsdatabasen primo juni Statistikkerne for 2011 er foreløbige, mens statistikkerne for 2009 og 2010 er endelige og ikke opdateres løbende. Der mangler data for CLAVIS sprog & kompetence v/greve Sprogcenter samt Clavis Roskilde for 4. kvartal Foruden de kvartalsvise statistikker udarbejder Social- og Integrationsministeriet en årlig rapport, som indeholder kommenterede statistikker for kursistsammensætningen, undervisningsaktiviteten, de afsluttende prøver på danskuddannelserne samt nogle hovedtal for udviklingen over tid. Den seneste udgave Danskuddannelse i tal - aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2010 er offentliggjort på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside. Spørgsmål til statistikkerne på danskuddannelsesområdet kan rettes til Social- og Integrationsministeriets Analyseenhed: Luise Jarl ( [email protected]) eller Maren Sørensen ( [email protected]). 3
4 1. Kursistsammensætning Figur 1.1: Kursister på danskuddannelserne, 1. kvartal kvartal Antal kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Note: Der er kun medtaget kursister, som har modtaget undervisning i det pågældende kvartal. Mange kursister vil have modtaget undervisning i mere end ét kvartal, hvorfor summen af kursister for samtlige kvartaler i f.eks er større end det samlede kursistantal i I 2009, 2010 og 2011 var der i alt hhv , og kursister, som modtog undervisning på danskuddannelserne. 4
5 Figur 1.2: Kursister på hver danskuddannelse 1, 1. kvartal kvartal Antal DU1 DU2 DU kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Note: 1 Benævnes også danskuddannelsesforløb. I 2009, 2010 og 2011 var der i alt hhv , og danskuddannelsesforløb på de tre danskuddannelser. Enkelte kursister har gået på mere end én danskuddannelse, hvorfor det samlede antal danskuddannelsesforløb i et kvartal/år er større end kursistantallet i et kvartal/år som vist i figur
6 Tabel 1.1: Kursister på danskuddannelserne fordelt på de 10 største nationaliteter 1, 1. kvartal kvartal Pct Top ti 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1 2 (13,2 %) (7,1 %) (4,8 %) (4,8 %) (4,3 %) (4,2 %) (3,3 %) Irak (3,2 %) (2,6 %) (2,3 %) (12,6 %) (7,0 %) (4,9 %) (4,6 %) (3,3 %) Irak (3,1 %) (2,6 %) (2,5 %) (13,1 %) (6,7 %) (4,8 %) (4,6 %) (4,6 %) (4,4 %) (3,2 %) (2,9 %) Irak (2,9 %) (2,6 %) (12,6 %) (7,0 %) (4,8 %) (4,4 %) (3,1 %) (3,1 %) Irak (2,8 %) (2,7 %) (13,1 %) (6,6 %) (4,6 %) (4,3 %) (4,3 %) (4,1 %) (3,4 %) (3,2 %) (3,2 %) Irak (2,6 %) (12,3 %) (6,1 %) (4,6 %) (4,2 %) (4,2 %) (3,3 %) (3,2 %) (3,0 %) (2,8 %) (11,9 %) (5,3 %) (4,6 %) (4,3 %) (4,2 %) (3,7 %) (3,4 %) (11,5 %) (5,6 %) (4,4 %) (4,3 %) (4,2 %) (4,1 %) (4,1 %) (3,6 %) (11,7 %) (5,0 %) (4,2 %) (4,1 %) (4,1 %) (4,0 %) (3,7 %) (11,2 %) (4,7 %) (4,4 %) (4,0 %) (4,0 %) (3,9 %) (3,6 %) (11,0 %) (4,8 %) (4,4 %) Øvrige 50,3 % 50,3 % 50,1 % 50,4 % 50,5 % 51,6 % 52,0 % 52,1 % 52,5 % 53,3 % 53,6 % 54,4 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Note: 1 For hvert kvartal er oplistet de ti største nationaliteter på danskuddannelserne. Nye lande på listen i forhold til det forrige kvartal er markeret med fed skrift. Der er kun medtaget kursister, som har fået tilbudt undervisning i det (3,3 %) pågældende kvartal. Mange kursister vil have modtaget undervisning i mere end ét kvartal. Afrundinger kan bevirke, at tallene ikke summerer til 100 pct. (2,8 %) (3,4 %) (2,8 %) (3,3 %) (2,8 %) (3,4 %) (3,1 %) (4,0 %) (3,9 %) (3,6 %) (3,5 %) (3,4 %) (3,2 %) (10,1 %) (5,0 %) (5,0 %) (4,4 %) (4,0 %) (3,9 %) (3,5 %) (3,4 %) (3,3 %) (3,1 %) 6
7 Tabel 1.2: Kursister fordelt på henvisningskategorier, 1. kvartal kvartal Antal kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. I I A A K S S R Ø I D K K A Uoplyst Total Note: Der er kun medtaget kursister, som har fået tilbudt undervisning i det pågældende kvartal. Se faktaboks 1A og 1B (bagerst i oversigten) for en beskrivelse af henvisningskategorierne. I de tilfælde, en kursist har mere end én henvisning, er der valgt den henvisningskategori for den henvisning, som er den seneste før sidste modulstartdato inden udgangen af et kvartal. 7
8 Tabel 1.3: Kursister fordelt på udbydere, 1. kvartal kvartal Antal. (fortsættes på næste side) kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt Sprogcenter IA Studieskolen CBSI Sprogcenter Københavns Sprogcenter Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Ballerup Sprogcenter UCplus A/S Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter Sprogcenter Hellerup AOF Sprogcenter Vestegnen Høje-Taastrup Sprogcenter Sprogcenter Furesø Sprogcenter Nordsjælland CLAVIS sprog & kompetence v/greve Sprogcenter * Center for Dansk og Integration Køge Clavis Roskilde * AOF Midt Lærdansk Ringkøbing-Skjern A2B A/S EUC Nord, Sprogcentret Holbæk Sprogcenter SIK - Sprogcentret i Kalundborg Lærdansk Ringsted Slagelse Sprogcenter Sprog- og Integrationscenter (Nykøbing F.) Næstved Sprog- og Integrationscenter Campus Bornholm Nyborg Sprogcenter Sprogcentret AOF Odense Studieskolen i Odense Lærdansk Odense Dansk Flygtningehjælp Rising Ungdomsskole AOF Center Fyn Sprogcenter Lærdansk Sydfyn Sprogcentret Haderslev Lærdansk Sønderborg AOF Sprogcenter Aabenraa/Tønder Lærdansk Sydvest
9 Esbjerg Ungdomsskole Fredericia Give Uddannelsescenter/Daghøjskole Sprogcenter Midt Lærdansk Kolding Tørring Daghøjskole Sprogcentret Vejle Lærdansk Herning Sprogcentret Holstebro Sprogcenter Syd Sprogcenter Randers Lærdansk Århus Sprogcenter Skive Sprogcenter Thisted Sprogcenter Viborg AOF Dronninglund Daghøjskole AOF Nord Frederikshavn Sprogcenter Hjørring daghøjskole Sprogcenter Aalborg Aalborg Ungdomsskole, UngAalborg Uddannelsescenter VUC-Nordjylland Note: Der er kun medtaget kursister, som har fået tilbudt undervisning i det pågældende kvartal. I de tilfælde, hvor der er indsat -, betyder det, at den pågældende udbyder ikke har udbudt undervisning i den pågældende periode. I de tilfælde, der er indsat *, betyder det, at den pågældende udbyder ikke har fået godkendt indberetningerne for den pågældende periode. Roskilde Sprogcenter (skolekode ) har skiftet navn til Clavis Roskilde (skolekode ). 9
10 Figur 1.3: Nye kursister på danskuddannelserne 1, 1. kvartal kvartal Antal kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Note: 1 Angivet i figuren er kursister, som har deres 1. startdato i et af de pågældende kvartaler, og som er blevet tilbudt undervisning på det modul, som er knyttet til 1. startdato. Der kan være enkelte kursister, som har en 1. startdato, som ligger før
11 2. De afsluttende prøver Tabel 2.1: Antal tilmeldte, gennemførte og beståede ikke-selvstuderende kursister, beståelsesprocent og karaktergennemsnit, fordelt på prøver og prøveterminer, 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 3 92 % 96 % 95 % 96 % 94 % 92 % 97 % 97 % 91 % 97 % 96 % 93 % 98 % 97 % 95 % 97 % 98 % 96 % Karaktergennemsnit 3 6,0 5,9 6,9 5,8 5,7 6,1 6,0 6,6 6,1 6,5 6,7 6,3 6,5 7,0 6,6 6,9 6,9 6,8 Note: 1 Tilmeldte omfatter alle kursister, som har været tilmeldt en eller flere delprøver. 2 I rækken Gennemført er kun medtaget kursister, som gik op til samtlige delprøver. 3 Beståelsesprocent og karaktergennemsnit er beregnet på baggrund af alle kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven. Beståelseskrav: Ved PD1, PD2 eller PD3 kræves et karaktergennemsnit på mindst 2, når der er taget højde for vægtningen af de enkelte prøvedele. SP er ikke medtaget, da det her ikke er et krav, at alle prøvedele gennemføres inden for samme prøvetermin. 11
12 Tabel 2.2: Antal tilmeldte, gennemførte og beståede selvstuderende kursister 4, beståelsesprocent og karaktergennemsnit, fordelt på prøver og prøveterminer, 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 3 91 % 93 % 66 % 94 % 88 % 68 % 95 % 92 % 68 % 64 % 92 % 66 % 90 % 94 % 68 % 88 % 95 % 74 % Karaktergennemsnit 3 6,1 5,8 3,7 8,1 6,3 3,7 6,3 7,0 4,3 4,0 6,7 3,8 7,5 6,8 4,1 4,6 6,7 4,5 Note: 1 Tilmeldte omfatter alle kursister, som har været tilmeldt en eller flere delprøver. 2 I rækken Gennemført er kun medtaget kursister, som gik op til samtlige delprøver. 3 Beståelsesprocent og karaktergennemsnit er beregnet på baggrund af alle kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven. Beståelseskrav: Ved PD1, PD2 eller PD3 kræves et karaktergennemsnit på mindst 2, når der er taget højde for vægtningen af de enkelte prøvedele. 4 I opgørelsen er en kursist registreret som selvstuderende, hvis vedkommende ved en prøvetermin er gået til minimum én af delprøverne som selvstuderende. SP er ikke medtaget, da det her ikke er et krav, at alle prøvedele gennemføres inden for samme prøvetermin. 12
13 Tabel 2.3: Karakterfordelingen 1 for ikke-selvstuderende kursister, 1. prøvetermin prøvetermin Pct prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Karaktergennemsnit PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 [-3-2[ 2 8 % 4 % 5 % 4 % 6 % 8 % 3 % 3 % 9 % 3 % 4 % 7 % 2 % 3 % 5 % 3 % 2 % 4 % [2-4[ 16 % 20 % 14 % 17 % 18 % 20 % 16 % 15 % 17 % 12 % 14 % 18 % 17 % 12 % 15 % 10 % 13 % 15 % [4-10[ 64 % 68 % 61 % 72 % 70 % 56 % 72 % 71 % 59 % 72 % 67 % 61 % 66 % 69 % 61 % 71 % 68 % 62 % [10-12] 12 % 8 % 21 % 6 % 6 % 15 % 9 % 12 % 15 % 13 % 15 % 14 % 15 % 17 % 19 % 16 % 17 % 19 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Note: 1 Karakterfordelingen er opgjort på baggrund af alle kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven i prøveterminen. 2 [-3 2[ betyder, at der i opgørelsen er medtaget kursister, som har fået et karaktergennemsnit på -3 eller mere, men mindre end 2. Beståelseskrav: Ved PD1, PD2 eller PD3 kræves et karaktergennemsnit på mindst 2, når der er taget højde for vægtningen af de enkelte prøvedele. SP er ikke medtaget, da det her ikke er et krav, at alle prøvedele gennemføres inden for samme prøvetermin. Afrundinger kan bevirke, at tallene ikke summerer til 100 pct. 13
14 Tabel 2.4: Karakterfordelingen for selvstuderende kursister 3, 1. prøvetermin prøvetermin Pct prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Karaktergennemsnit PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 PD1 PD2 PD3 [-3-2[ 2 9 % 7 % 34 % 6 % 12 % 33 % 5 % 9 % 32 % 36 % 8 % 34 % 10 % 6 % 32 % 12 % 6 % 26 % [2-4[ 18 % 22 % 21 % 6 % 21 % 24 % 18 % 11 % 18 % 21 % 16 % 23 % 3 % 13 % 21 % 29 % 16 % 24 % [4-10[ 55 % 60 % 37 % 61 % 49 % 37 % 68 % 63 % 39 % 36 % 57 % 35 % 48 % 63 % 37 % 53 % 58 % 42 % [10-12] 18 % 10 % 8 % 28 % 18 % 7 % 9 % 19 % 11 % 7 % 19 % 8 % 39 % 17 % 10 % 6 % 20 % 9 % 9I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Note: 1 Karakterfordelingen er opgjort på baggrund af alle kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven i prøveterminen. 2 [-3 2[ betyder, at der i opgørelsen er medtaget kursister, som har fået et karaktergennemsnit på -3 eller mere, men mindre end 2. Beståelseskrav: Ved PD1, PD2 eller PD3 kræves et karaktergennemsnit på mindst 2, når der er taget højde for vægtningen af de enkelte prøvedele. SP er ikke medtaget, da det her ikke er et krav, at alle prøvedele gennemføres inden for samme prøvetermin. 3 I opgørelsen er en kursist registreret som selvstuderende, hvis vedkommende ved en prøvetermin er gået til minimum én af delprøverne som selvstuderende. Afrundinger kan bevirke, at tallene ikke summerer til 100 pct. PD * Karaktergns.ordinal * Termin Crosstabulation 14
15 Faktaboks 1A: Henvisningskategorier på danskuddannelserne (gældende for 4. kvartal 2010 og frem) Når en udlænding henvises til danskundervisning, har personen en af følgende henvisningskategorier: I1 Omfattet af integrationsprogram og modtager ydelse er kursister, der modtager introduktionsydelse, og som er henvist til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram, som har en varighed af højst 3 år. Denne gruppe består af udlændinge som udgangspunkt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge der har haft opholdstilladelse i mindre end 3 år. I2 Omfattet af integrationsprogram og modtager ikke ydelse er kursister, der er henvist til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram, men som ikke modtager introduktionsydelse. Denne gruppe består af udlændinge som udgangspunkt familiesammenførte til andre end flygtninge - der har haft opholdstilladelse i mindre end 3 år og ikke har ret til introduktionsydelse. I3 - Omfattet af introduktionsforløb er kursister, der er henvist til danskuddannelse som en del af et introduktionsforløb. Denne gruppe består af udlændinge, der typisk har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde (f.eks. arbejdskraftindvandrere, EU-borgere, internationale studerende, au-pairs) samt ægtefælleforsørgede. Den kursistgruppe finder kun anvendelse, hvis den pågældende udlænding har fået opholdstilladelse pr. 1. august 2010 eller senere. D Henvist efter danskuddannelsesloven er kursister, som er henvist til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven. Denne gruppe består af grænsependlere samt udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde før pr. 1. august A Dagpengemodtagere er kursister, som modtager dagpenge, og som er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. K1 Kontanthjælpsmodtager og modtager ydelse er kursister, som modtager kontanthjælp eller starthjælp og er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. K2 - Modtager ikke ydelse er kursister, som hverken modtager kontanthjælp, starthjælp eller dagpenge og er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. R Rekvireret undervisning er kursister, der deltager i danskuddannelse, som er selvstændigt rekvireret, f.eks. som et kursus for en gruppe medarbejdere på en virksomhed, som virksomheden har rekvireret hos udbyderen. Denne undervisning falder uden for lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Ø Øvrige er kursister, som af forskellige årsager ikke kan registreres i en af de ovenstående henvisningskategorier. Uoplyst er kursister, der ikke har fået registreret en henvisningskategori i danskundervisningsdatabasen. 15
16 Faktaboks 1B: Gamle henvisningskategorier på danskuddannelserne (gældende før 4. kvartal 2010) Når en udlænding henvises til danskundervisning, har personen en af følgende henvisningskategorier 1 : K Kontanthjælpsmodtagere er kursister, som modtager kontanthjælp eller starthjælp og er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. A1 Dagpengemodtagere er kursister med udenlandsk statsborgerskab, som modtager dagpenge, og som er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. A2 Dagpengemodtagere er kursister med dansk statsborgerskab, som modtager dagpenge, og som er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. S1 Selvforsørgende er kursister, der er henvist til danskuddannelse som selvforsørgende og skal betale et deltagergebyr. Gruppen består som udgangspunkt af udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde, og af udlændinge, som har været i Danmark i mere end 3 år, og som ikke modtager en forsørgelsesydelse. S2 Selvforsørgende er kursister, der er henvist til danskuddannelse som selvforsørgende og ikke skal betale et deltagergebyr. Gruppen består som udgangspunkt af udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde, og af udlændinge, som har været i Danmark i mere end 3 år, og som ikke modtager en forsørgelsesydelse. 16
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge
TAL OG FAKTA Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012
Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater
Prøveafholdende udbydere af danskuddannelse (oktober 2015) AOF Center Fyn Sprogcenter. AOF Nord Frederikshavn Sprogcenter
Prøveafholdende udbydere af danskuddannelse (oktober 2015) Udbydere markeret med (SP) afholder Studieprøven. AOF Center Fyn Sprogcenter Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21
Udbydere af danskuddannelse
NOTAT Dato: 12. september 2011 Kontor: Integrationskontoret Sagsbeh.: YKT Udbydere af danskuddannelse AOF Center Fyn Sprogskole Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 73 73 E-post:
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport August 2017 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport Årsrapport
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Udbydere af danskuddannelse (8. januar 2013)
Udbydere af danskuddannelse (8. januar 2013) AOF Center Fyn Sprogskole Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 73 73 E-post: [email protected] AOF Dronninglund Daghøjskole Leder:
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE
BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet December 2012 KOLOFON Af Mette Kjærgaard Thomsen, Luise Jarl og Hassan Oueitti For Social- og Integrationsministeriet
Statsborgerskabsprøven afholdende institutioner (august 2015)
Statsborgerskabsprøven afholdende institutioner (august 2015) AOF Center Fyn Sprogcenter Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 73 73 E-post: [email protected] AOF Nord Frederikshavn
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
CSC Scandihealth orienterer
Nr. 8. / juni 2007 NYHEDER TIL SPROGCENTRE I dette nyhedsbrev Siden sidst Kommende versioner Brugergruppen Behandling af ændringsønsker Hot-line Vidste du De bruger LUDUS CSC Scandihealth orienterer Nyhedsbrevet
Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Prisstigninger på huse over hele landet
P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Undersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Hvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Faktaark om Danskuddannelse
Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk
Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Faktaark om Danskuddannelse
Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Analyse af danskuddannelsesområdet i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Analyse af danskuddannelsesområdet i Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Notat. Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere 27.06.2012 JL
Notat Vedrørende: Skrevet af: Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere Jesper Lund Version: 1.4: rev. af Ankestyrelsen, januar 2014 27.06.2012 JL I
Værdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M [email protected] W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)
på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).
Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge
BEK nr 403 af 21/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2403 Senere
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
