Ramme for en fælles kapacitetsudvikling i NGO-miljøet Endeligt udkast Indhold
|
|
- Peder Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stående Udvalg den 5. maj 2014 Bilag F: Ramme for fremtidig kapacitetsudvikling til godkendelse Ramme for en fælles kapacitetsudvikling i NGO-miljøet Endeligt udkast Indhold Ramme for en fælles kapacitetsudvikling i NGO-miljøet (endeligt udkast ) Indledning Baggrund og overordnet formål En strategisk tilgang til kapacitetsudvikling Overordnede kriterier To modaliteter for kapacitetsudvikling Puljen til Kapacitetsudviklingsinitiativer Tværgående Kapacitetsudviklingsindsatser Dokumentation og formidling af initiativer og indsatser NGO-platformens rolle Allokering af ressourcer Puljen til Kapacitetsudviklingsinitiativer Tværgående kapacitetsudviklingsindsatser Bilag 1: Fordelingsnøgle for den samlede bevilling til kapacitetsudvikling
2 1. Indledning Dette dokument opridser rammen for den ny NGO-Platforms 1 forvaltning af midler til fælles kapacitetsudvikling blandt danske civilsamfundsorganisationer, der har miljø og udvikling som væsentlige arbejdsområder. Målet er at bidrage til nytænkende læring, som udmøntet i praksis, vil styrke og udvikle organisationernes kapacitet til at levere hensigtsmæssige, tidssvarende og effektive projekter og programmer i det Globale Syd samt virkningsfuld fortalervirksomhed i relation til det internationale udviklingssamarbejde. Rammen lægger op til et stærkt fokus på medlemsdrevne initiativer og indsatser baseret på behov og ejerskab i organisationsmiljøet, og understøttet af et fagligt stærkt og dynamisk sekretariat i regi af NGO-Platformen. Rammen er udviklet på baggrund af erfaringerne fra den puljeordning der, siden 2009, er blevet forvaltet af NGO FORUM. Rammen er således informeret af forudgående reviews 2 samt konsultation med væsentlige interessenter i forhold til puljen 3 og NGO FORUMs medlemsanalyse. Rammen relaterer sig endvidere direkte til Danidas udkast til Civilsamfundspolitik 4, hvori kapacitetsudvikling udgør et af fire, såkaldte byggesten i den danske støtte til civilsamfundsorganisationer/-aktører. Rammen beskriver NGO-Platformens overordnede tilgang til og struktur for den fælles kapacitetsudvikling i det danske civilsamfund. 2. Baggrund og overordnet formål Den fælles kapacitetsudvikling af danske civilsamfundsorganisationer understøttes af en bevilling fra Udenrigsministeriet (Danida) ud fra en målsætning om at støtte initiativer, som bidrager til kapacitetsudvikling af danske civilsamfundsorganisationer indenfor strategisk vigtige områder, hvor det valgte tema rækker ud over den enkelte organisations virkefelt 5. Om bevillingen står der i finansloven: Fagligt netværksarbejde bidrager til fremme af kapacitetsudvikling på strategisk vigtige områder i det danske civilsamfund. Netværksarbejdet giver endvidere mulighed for udvikling og afprøvning af nye tilgange til udvikling. Det overordnede formål med den fælles kapacitetsudvikling er således at berige og styrke de danske civilsamfundsorganisationer ved at: Sikre at organisationerne er bekendt med og på højde med internationale tendenser indenfor centrale tematiske, sektorfaglige og metodiske områder samt, hvor relevant, at klæde organisationerne på til at indgå i internationale diskussioner. 1 I mangel af beslutning om nyt navn anvendes; den ny NGO-Platform som betegnelse for det fremtidige sammenlagte NGO-FORUM og CONCORD Danmark. 2 Særligt Review of the Pool Funding for Support of Network Initiatives and Capacity Development, November Dette indbefatter brugere af hidtidige pulje, netværkskoordinatorer, ansvarlige ledere i forhold til program/kampagne/fortaler fra danske NGOer, CISU samt, det stående udvalg, NGO-FORUM og CONCORD ansatte. 4 Draft, UM,
3 Understøtte fælles faglig og metodisk udvikling og nytænkning indenfor prioriterede områder, med mulighed for fælles læring, som rækker udover hvad der kan foregå i den enkelte organisation. Støtte op om at ny læring omsættes til organisatorisk praksis, som øger kvaliteten og effektiviteten af organisationernes arbejde i det Globale Syd og i relation til fortalervirksomhed. De danske civilsamfundsorganisationer repræsenterer et stort virkefelt og en stor mangfoldighed. Den fælles kapacitetsudvikling skal således imødekomme organisationernes eksisterende kapacitetsbehov og grundlæggende bidrage til at etablere en solid og alsidig kapacitet i de danske civilsamfundsorganisationer. 3. En strategisk tilgang til kapacitetsudvikling Den ny NGO-Platform sondrer, som det er tilfældet i Danidas Civilsamfundspolitik, mellem kapacitetsudvikling og kapacitetsopbygning. Kapacitetsudvikling ses som en organisk og praksisorienteret forandringsproces hvor organisationer styrker, tilpasser og vedligeholder deres kapacitet med henblik på til stadighed at være relevante og fagligt kompetente inden for hvert deres arbejdsfelt. Kapacitetsopbygning er på den anden side en planlagt og fokuseret indsats, hvis umiddelbare formål er at opbygge specifik viden/færdighed eller udvikle og afprøve nye systemer/metoder etc. som potentielt (og forventeligt) vil understøtte udviklingen af kapacitet i organisationerne. Kapacitetsopbygning udgør således en væsentlig katalysator 6 for organisationernes kontinuerlige kapacitetsudvikling, såfremt den specifikke læring omsættes i ny og forbedret praksis i organisationerne. Kapacitetsudvikling repræsenterer dermed en forandringsproces i organisationerne. En forandringsproces som en planlagt og fokuseret kapacitetsopbyggende indsats (sammensat af konkrete træningsaktiviteter eller mere eksplorative processer) kan bidrage til, idet kapacitetsopbygning kan udgøre et element i kapacitetsudvikling. Der eksisterer ikke nogen direkte kausalsammenhæng mellem kapacitetsopbygning og -udvikling. Derfor skal implementeringen af kapacitetsopbyggende indsatser og initiativer understøttes af en lærende og fleksibel tilgang, som gør det muligt at justere et planlagt og fokuseret lærings- og udviklingsforløb på grundlag af læring, skiftende behov i organisationerne mm. 6 Der findes også andre katalysatorer for kapacitetsudvikling, f.eks. uformelle relationer og refleksioner mellem fagfolk, reviews og evalueringer, etc. 3
4 4. Overordnede kriterier Den samlede bevilling fra Danida til kapacitetsudvikling udmøntes som kortere eller længerevarende (men tidsafgrænsede) initiativer og indsatser, som hver især omfatter flere organisationer. Initiativerne og indsatserne bevilges/godkendes ud fra følgende fire overordnede kriterier: Behovsdrevet: Initiativer og indsatser skal begrundes ud fra den aktuelle kontekst og et velbeskrevet kapacitetsbehov i de aktivt involverede organisationer eller bredt i civilsamfundet. Relevans og strategisk rækkevide: Initiativer og indsatser skal have et klart og relevant udviklingsmål (en ønsket forandring), samt en strategisk rækkevide som rækker udover selve initiativet/indsatsen og ind i de involverede organisationer. Kapacitetsudvikling i fokus: Formålet med initiativer og indsatser er at bidrage til udvikling af organisationernes kapacitet til fortsat at være relevante i en foranderlig global udviklingskontekst og levere relevante, tidssvarende og effektive indsatser i forhold til deres virke i det Globale Syd. Udviklingsorienteret policy-arbejde og fortalervirksomhed kan indgå som væsentlige komponenter (f.eks. udvikling af værktøjer og metode samt dokumentation og udredninger, der kan danne grundlag for styrket politikudvikling og fortalervirksomhed), så længe disse komponenter er begrundet i et kapacitetsbehov i de aktivt involverede organisationer. Ejerskab: Kapacitetsudvikling kan ikke påføres en organisation, men skal genereres af organisationen selv. Ønsket om kapacitetsudvikling skal derfor være forankret i miljøet og de aktivt involverede organisationer. De enkelte initiativer og indsatser skal således vurderes i forhold til hvorvidt de afspejler ejerskab indenfor områder, hvor det er realistisk, at ny læring udmøntes i ny og forbedret praksis i organisationerne. 5. To modaliteter for kapacitetsudvikling Bevillingen fra Danida til støtte af kapacitetsudvikling udgør i alt 6 millioner kr. årligt. Bevillingen forvaltes under hensyntagen til civilsamfundets mangfoldighed og tværgående kapacitetsbehov indenfor følgende to modaliteter: En Pulje til Kapacitetsudviklingsinitiativer baseret på ansøgninger om støtte til specifikke kapacitetsudviklingsbehov blandt et mindre udsnit af civilsamfundets organisationer Tværgående Kapacitetsudviklingsindsatser baseret på fælles prioriterede kapacitetsudviklingsbehov blandt et bredt udsnit af organisationer *Beløbsrammen for Puljen: 2,5 mio. kr. årligt. Det resterende beløb (3,5 mio. kr.) afsættes til tværgående kapacitetsudviklingsindsatser (ca. 1,2 mio. kr. årligt) samt rådgivning, videndeling, bevilling og forvaltning i NGO-Platformens sekretariat (se beregningsmodellen i bilag 1). 4
5 5.1 Puljen til Kapacitetsudviklingsinitiativer Puljen kan støtte kapacitetsudviklingsinitiativer, som er udarbejdet og prioriteret af de initiativtagende organisationer og hvis gennemførelse løftes af de pågældende organisationer i fællesskab, med en leadorganisation som ansvarlig for initiativets praktiske udmøntning, læringsopsamling og dokumentation. Puljeinitiativer vil typisk udspringe af et mindre antal (minimum 3) organisationers særinteresse eller særlige kapacitetsbehov. Formålet er at udvikle eller videreudvikle de initiativtagende organisationernes kapacitet indenfor et nyt eller uudforsket fagligt (tematisk/metodisk) område, som har en særlig bevågenhed i de pågældende organisationer og som vil styrke effekten af deres projekt-/programarbejde i det Globale Syd og/eller udviklingsrelaterede fortalervirksomhed. Et puljeinitiativ skal således være baseret på en fælles interesse og et velbeskrevet kapacitetsbehov, samt et defineret udviklingsmål (dvs. en ønsket forandring). Puljeinitiativet skal endvidere have en strategi, som sandsynliggør at initiativets konkrete aktiviteter vil bidrage til den ønskede kapacitetsudvikling i de initiativtagende organisationer (f.eks. beskrevet i form af en ToC). Det overordnede krav om ejerskab indebærer at de initiativtagende organisationer: Strategisk analyserer egne kapacitetsudviklingsbehov og relevansen af det fælles initiativ i forhold til de specifikke behov Afsætter ressourcer (tid/medarbejder) til at definere initiativet og til aktivt at bidrage til initiativets implementering Aktivt og løbende følger op på medarbejderes involvering i initiativet og den praktiske udmøntning af initiativet i egen organisation Bidrager til at dokumentere den kapacitetsudvikling, som initiativet har givet anledning til i egen organisation Puljen til Kapacitetsudvikling rummer en væsentlig grad af diversitet. Det er således muligt at søge om støtte til forskellige typer initiativer, herunder korte afklarende lærings-/refleksionsforløb, mindre pilotinitiativer, løbende overvågning af specifikke tematiske fagområder, samt større, tidsafgrænsede lærings- og udviklingsforløb sammensat af forskellige delkomponenter og aktiviteter. Med henblik på systematisk erfaringsopsamling og vidensdeling skal alle puljeinitiativer (relativt til initiativets størrelse) dokumentere den specifikke læring, som opstår som resultat af initiativet, samt hvordan denne læring, omsat i ny og forbedret praksis, har bidraget til at udvikle kapaciteten i de initiativtagende organisationer (se afsnit 5.3). For større, tidsafgrænsede lærings- og udviklingsforløb med en bevilling på mellem kr. gælder det endvidere, at der skal sikres kommunikation, formidling og vidensdeling f.eks. ved afholdelse af åbne møder, kurser eller lignende hvor ny læring deles med alle, som har interesse for initiativet og det specifikke tematiske fagområde. Derudover er det obligatorisk at gennemføre et afsluttende refleksionsmøde, hvor de initiativtagende organisationer er repræsenteret ved 5
6 medarbejdere/frivillige såvel som relevante ledere. Refleksionsmødet kan efter anmodning fra de initiativtagende organisationer faciliteres og dokumenteres af NGO-Platformens sekretariat. Initiativer ansøgt i Puljen til kapacitetsudvikling vil blive vurderet ud fra de overordnede kriterier, som fremgår af afsnit 4 samt specificeringen af ejerskabskriteriet for puljen som fremgår ovenfor. Det er et gennemgående princip, at jo større beløb der søges, desto højere krav stilles der. Den maksimale beløbsramme for et mindre puljeinitiativ er kr. mens større og længerevarende puljeinitiativer kan bevilges op til kr. Der kan søges om midler til frikøb eller tilkøb 7 af specifikke tematiske eller metodefaglige ressourcer, samt ressourcer til implementeringen af initiativet. Støtte til planlægnings- samt dokumentationsfasen ydes af NGO-Platformens sekretariat på anmodning af organisationerne bag initiativet. Ansøgningsformater og procedurer vil blive afstemt efter puljeinitiativets størrelse. Formaterne vægter en klar beskrivelse af de identificerede kapacitetsbehov og udviklingsmål samt en beskrivelse af de strategiske tilgange til kapacitetsopbygning og -udvikling fremfor specifikke aktiviteter. 5.2 Tværgående Kapacitetsudviklingsindsatser De tværgående indsatser skal udspringe af et udbredt og anerkendt kapacitetsbehov og engagement i medlemsbasen. Indsatserne skal defineres og prioriteres af medlemsorganisationerne og godkendes i NGO- Platformens kompetente organer (i henhold til rammerne og processerne fastlagt for den ny platform). Det forventes, at der vil blive prioriteret 2-3 årlige temaer for de tværgående kapacitetsudviklingsindsatser. En tværgående indsats er en kortere eller længerevarende (men tidsafgrænsede) lærings- og udviklingsforløb, hvis formål er at spotte, formidle og omsætte væsentlige nye nationale/internationale tendenser, metoder og praksisser, som har relevans i hele eller større dele af organisationsmiljøet. En tværgående indsats skal være offentlig tilgængelig for medlemmerne af NGO-Platformen og have et klart beskrevet og relevant udviklingsmål, som rækker udover selve indsatsen og ind i organisationsmiljøet i form af ny og forbedret praksis, som vil fremme effekten af organisationernes projekt-/programarbejde i det Globale Syd og/eller udviklingsrelaterede fortalervirksomhed. Identifikation af nye temaer, samt prioritering og godkendelse af de tværgående indsatser indgår som en del af NGO-Platformens årlige planlægnings- og beslutningsproces (beskrevet under afsnit 7.2), hvor NGO- Platformens medlemsorganisationer inddrages for at sikre, at indsatserne baseres på reelle behov og forankres bredt i miljøet. De tværgående indsatser forankres i NGO-Platformens sekretariat, hvis arbejde guides af generalforsamlingsgodkendte fokusområder og arbejdsplaner. Ansvaret for væsentlige dele af 7 Hhv. frikøb af medarbejdere i de initiativtagende organisationer og tilkøb af menneskelige ressourcer udefra. 6
7 implementeringen kan uddelegeres til en eller flere medlemsorganisationer, hvor relevant faglig ekspertise allerede er til stede. Med henblik på systematisk erfaringsopsamling og vidensdeling dokumenterer NGO Platformen den specifikke læring opnået gennem indsatsen samt hvordan denne, omsat i ny og forbedret praksis, har bidraget til at udvikle kapaciteten i de aktivt involverede organisationer (se afsnit 5.3). De tværgående indsatser skal, ligesom puljeinitiativerne, helt grundlæggende leve op til de overordnede kriterier, som fremgår af afsnit Dokumentation og formidling af initiativer og indsatser Det er et krav, at alle puljeinitiativer og tværgående indsatser dokumenteres med det formål systematisk at opsamle og formidle den læring, der opstår som direkte og indirekte resultat af initiativerne/indsatserne, samt hvordan denne læring bidrager til at udvikle kapaciteten blandt de danske civilsamfundsorganisationer. Dokumentationsfasen har dermed som målsætning at bidrage til læring og refleksion blandt de involverede organisationer samt bredere i miljøet. Retningslinjer og formater vil sikre en systematisk dokumentation bl.a. ved brug af narrative metoder, herunder forandringshistorier. Organisationerne tilskyndes til at anvende alternative dokumentationsformer og medier, som kan sikre en bred vidensdeling af opnået læring og ikke mindst de forandringer, som denne læring har afstedkommet i de organisationer, som har været aktivt involveret i puljeinitiativer eller tværgående indsatser. Dokumentationen skal således besvare centrale spørgsmål såsom: Hvad har vi lært? Hvad har virket (ikke virket) og hvorfor? Hvordan har vi omsat læring i ny praksis - og med hvilken effekt? Kravene til dokumentation vil stå i forhold til initiativets/indsatsens omfang. Blandt puljeinitiativerne hviler ansvaret for initiativets samlede dokumentation hos lead-organisationen, mens alle initiativtagende organisationer forpligter sig til at bidrage til denne dokumentation. Organisationerne kan efter behov hente såvel rådgivning som faglig støtte fra NGO-Platformens sekretariat i forbindelse med dokumentationsarbejdet, herunder vælge hvorvidt det afsluttende refleksionsmøde skal faciliteres af sekretariatet. De tværgående initiativer dokumenteres af NGO-Platformens sekretariat. I forbindelse med større tværgående indsatser kan det være relevant periodisk at inddrage ekstern støtte til evaluering af indsatsen, og dennes udmøntning i ny og forbedret praksis i organisationerne. For at styrke lærings- og ideudveksling på tværs af puljeinitiativer, tværgående indsatser og andre aktiviteter i NGO-Platformen arrangerer Platformen en fælles årlig erfaringsudveksling (Markedsplads) hvor alle 7
8 organisationer som tager del i kapacitetsudviklingsinitiativer og -indsatser inviteres til at præsentere den læring man har gjort sig, udveksle erfaringer og give inspiration på tværs i NGO-miljøet. Den løbende og systematiske dokumentation af resultater og effekt af den samlede bevilling fra Udenrigsministeriet (Danida) varetages af NGO-Platformens sekretariat på baggrund af rapporteringen fra de individuelle initiativer/indsatser samt dialog med de aktivt involverede organisationer. 6. NGO-platformens rolle NGO-Platformen har det overordnede ansvar for administration, implementering og dokumentation af Udenrigsministeriets (Danidas) bevilling til fælles kapacitetsudvikling. NGO-Platformens sekretariater rummer en række relevante faglige kompetencer, der kan trækkes på i forbindelse med såvel puljeinitiativer som tværgående indsatser. Sekretariatets rolle vil, i vid udstrækning, bestå i på dynamisk vis at understøtte, facilitere og drive kapacitetsudviklingsprocesser samt at styrke den tværgående koordination, læringsopsamling, dokumentation og formidling. Til det formål skal følgende funktioner varetages: I relation til Puljeinitiativer: Rådgivning og faglig støtte i forbindelse med planlægnings- og ansøgningsprocessen, herunder særligt støtte til behovsafklaring og formulering af udviklingsmål. Rådgivning og faglig støtte i forbindelse med implementeringsfasen, herunder særligt støtte til at omsætte ny læring i ny og forbedret praksis i de initiativtagende organisationer. Rådgivning og faglig støtte/facilitering i forbindelse med dokumentationsfasen, herunder særligt støtte til dokumentation af den opnåede læring og effekten af denne i de initiativtagende organisationer (samt efter anmodning fra initiativtagerne facilitering og dokumentation af det afsluttende refleksionsmøde). I relation til tværgående indsatser: Pro-aktiv sporing og formidling af nye nationale/internationale tendenser, metoder og praksisser, som kan have relevans for danske civilsamfundsorganisationer, og i forhold til hvilke der er potentielt behov for kapacitetsopbygning. Facilitering af den årlige behovsafklaring og prioritering af de tværgående indsatser. Udvikling og facilitering/implementering af de prioriterede tværgående indsatser, i samarbejde med medlemsorganisationerne, herunder faglig støtte til at omsætte ny læring i ny og forbedret praksis i de aktivt involverede organisationer. Facilitering af fælles refleksion i miljøet, herunder dokumentation, formidling og publicering af de tværgående indsatsers resultater og effekt. I relation til koordination, læring og formidling mellem puljeinitiativer og tværgående indsatser: 8
9 Understøtte koordinering mellem puljeinitiativer og tværgående indsatser, herunder formidling af åbne møder og kursusmuligheder. Systematisk opsamling, publicering og formidling af erfaringer, ny viden, nye metoder og ny (lovende) praksis fra puljeinitiativer og tværgående indsatser med henblik på fælles læring og dokumentation i NGO-miljøet. Organisering og aktiv deltagelse i den årlige erfaringsudveksling (Markedsplads), herunder bidrage med indspark om nye internationale tendenser. Systematisk dokumentation af resultater og effekt af den samlede bevillingen fra Udenrigsministeriet (Danida), samt etablering og løbende opdatering af et system til dokumentation af track record til brug i bevillingssystemet for Puljeinitiativer. Koordinering af den kapacitetsudvikling som sker i regi af NGO-Platformen med CISU og afsøgning af nye potentielle samarbejdesflader mellem de to. 7. Allokering af ressourcer Allokering af ressourcer indenfor de to modaliteter: Puljen til Kapacitetsudviklingsinitiativer og Tværgående Kapacitetsudviklingsindsatser; sker indenfor to forskellige rammer. Dette afspejler, at Puljen fordeles på grundlag af ansøgninger fra de initiativtagende organisationer, hvorimod tværgående indsatser er baseret på en fælles prioriterings- og godkendelsesproces i regi af NGO-Plaformen (se afsnit 7.2). 7.1 Puljen til Kapacitetsudviklingsinitiativer Ressourcerne i Puljen allokeres indenfor et bevillingssystem, som er udviklet ud fra et grundlæggende ønske om at sikre legitimitet, gennemsigtighed og ansvarlighed omkring bevillingsprocessen. Disse overordnede mål søges udmøntet gennem: En klar adskillelse af rådgivnings- og bevillingsfunktioner. Klare kriterier for vurdering af ansøgninger Beslutninger baseret på faglig vurdering og indstillinger fra den eksterne bevillingskonsulent. Beslutninger foretages af et Bevillingsudvalg Bruger adgang til beslutningsgrundlaget Den ny NGO-Platforms sekretariat: For at sikre adskillelsen mellem bevilling og rådgivning vil NGO-Platformen kun have rent administrative opgaver i forhold til Puljebevillingerne. Dette indbefatter modtagelse, registrering og rundsendelse af indkomne ansøgninger og afsendelse af svarbreve til ansøgere. Bevillingsudvalget: Bevillingsudvalget består af fem medlemmer der alle udpeges af Koordinationsudvalget. Tre medlemmer af bevillingsudvalget vælges blandt kandidater indstillet af medlemsorganisationerne ud fra en række faglige kvalifikationer, CISU har fast repræsentation i bevillingsudvalget og det femte medlem repræsenterer Koordinationsudvalget. Der tages i sammensætningen hensyn til, at det samlede udvalg skal 9
10 dække faglighed i forhold til kapacitetsudvikling såvel som programarbejde og fortalervirksomhed. Derudover skal udvalget afspejle NGO-Platformens medlemssammensætning. Bevillingsudvalgets væsentligste roller er at: Træffe endelige beslutninger i forhold til puljeansøgninger. Bidrage til faglige diskussioner for at sikre sammenhængen mellem puljens kriterier og bevillingspraksis. Bidrage til den fortsatte udvikling af bevillingssystemets og dets praksis gennem deltagelse i en fortsat udvikling af retningslinjer og bevillingspraksis. Bevillingskonsulenten: Bevillingskonsulenten 8 er ekstern timebetalt konsulent, der er valgt ud fra sine faglige kompetencer i forhold til kapacitetsudvikling og erfaring med at vurdere ansøgninger. BK s rolle er: Faglig og administrativ vurdering af puljeansøgninger. Administrativ behandling af ansøgningerne, herunder at indhente nødvendige supplerende oplysninger fra ansøgere. Deltage i Bevillingsudvalgsmøder. Bidrage til faglige diskussioner for at sikre sammenhængen mellem puljens kriterier og bevillingspraksis. Bidrage til den fortsatte udvikling af bevillingssystemets og dets praksis gennem deltagelse i en fortsat udvikling af retningslinjer og bevillingspraksis. Sammenhæng mellem rådgivnings og bevillingspraksis: For at sikre en sammenhæng mellem rådgivning og bevillingspraksis vil der efter hver ansøgningsrunde, blive gennemført et fællesmøde mellem Sekretariatets rådgivere, Bevillingsudvalget og Bevillingskonsulenten. Disse møder diskuterer ikke enkeltsager, men udelukkende principielle emner der ligger til grund for afgørelserne. Møderne kan således have betydning for fremtidig praksis, men ikke for konkrete bevillinger. 7.2 Tværgående kapacitetsudviklingsindsatser Det er afgørende, at beslutningsprocessen vedrørende de tværgående indsatser er transparent og baseret på fælles prioriteringer blandt medlemmerne af NGO-platformen. Den primære legitimitet og ansvarlighed i forhold til indsatserne hidrører fra en årlig fælles prioriterings- og godkendelsesproces. Denne proces består af: Forum for Kapacitetsudvikling 9, faciliteret af NGO-Platformen, hvor der genereres kvalificerede ideer til mulige temaer for de tværgående indsatser. 8 I udgangspunktet vurderes arbejdet at kunne klares af en konsulent. 10
11 En åben medlemsworkshop hvor ideerne drøftes og prioriteres, og hvor det samtidig defineres hvor meget medlemsorganisationerne selv kan løfte og hvilken rolle sekretariatet skal spille. Udarbejdelse af udkast til konceptpapirer 10, arbejdsplaner og tentativt budget for de prioriterede tværgående indsatsområder (dette vil ske i samarbejde mellem NGO-platformens sekretariat og relevante medlemsorganisationer). Færdigbehandling og indstilling af konceptpapirer og arbejdsplaner (inklusiv en tentativ økonomisk ramme) for de prioriterede tværgående indsatsområder (dette varetages af Forum for Kapacitetsudvikling i samarbejde med NGO-platformens sekretariat/sekretariatsleder). Den endelige beslutning vedrørende de tværgående indsatser træffes af NGO Platforms kompetente organer (generalforsamlingen) ud fra en konkret vurdering af konceptpapiret for de enkelte indsatsområder i relation til de fire overordnede kriterier (se afsnit 4). De godkendte indsatsområder vil efterfølgende blive udformet til konkrete tværgående indsatser i et nært samarbejde mellem NGO-platformens sekretariat og det nedsatte Forum for Kapacitetsudvikling samt mulige arbejdsgrupper. 9 Forum for Kapacitetsudvikling består af ledere i mindre organisationer, mellemledere med direkte personaleansvar i mellemstore og store udviklingsorganisationer samt CISU. Inddragelsen af ledelsesniveauet sker med henblik på at sikre relevans, forpligtelse, og ejerskab for de tværgående indsatser i medlemsorganisationerne. 10 Et konceptpapir skal som minimum indeholde: beskrivelse af indsatsområdets relevans i relation til kontekst og kapacitetsbehov, udviklingsmål og strategien for at opnå de(t) definerede mål, samt indholdet af den konkrete indsats, medlemsopbakning og - inddragelse og hvordan indsatsen tænkes dokumenteret. 11
12 Bilag 1: Fordelingsnøgle for den samlede bevilling til kapacitetsudvikling 11 Formål Årsværk Udgift Kapacitetsudviklingsinitiativer og -indsatser Puljeinitiativer Tværgående indsatser (aktivitetsmidler) Kapacitetsudvikling: rådgivning, koordination, facilitering og dokumentation Udvikling, facilitering og implementering af tværgående indsatser 1, Rådgivning og koordination i relation til puljeinitiativer 0, Dokumentation: systematisk opsamling og formidling af læring i Puljen samt tværgående indsatser 0, Subtotal Ledelse, forvaltning, administration mm. Forvaltning af kapacitetsudviklingsmidler 0, Bevillingskonsulent Administration Subtotal 0, Budget margin Total Forvaltning, administration mm Budget margin Rådgivning, koordination, facilitering og dokumentatio n Pulje Tværgående initiativer Fordelingsnøglen er tentativ og skal godkendes af NGO-Platformens generalforsamling. 12
Ramme for fælles kapacitetsudvikling i det danske CSO-miljø
Ramme for fælles kapacitetsudvikling i det danske CSO-miljø Godkendt maj 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Baggrund og overordnet formål... 2 3. En strategisk tilgang til kapacitetsudvikling... 3 4. Overordnede
Læs merePulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer. Retningslinjer og bevillingskriterier
Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer Retningslinjer og bevillingskriterier Juni 2014 1 Indhold 1. Introduktion til Puljen til støtte af Kapacitetsudviklingsinitiativer... 3 2. Hvad støtter
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereGlobalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde
Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem 1. Overordnede set-up Dette korte papir vil opridse det overordnede set up og de underliggende principper for Globalt Fokus bevillingssystem, samt
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereFunktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem Rollefordeling mellem sekretariat, Bevillingskonsulent og Bevillingsudvalg.
Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem 1 1. Overordnede set-up Dette korte papir vil opridse det overordnede set up og de underliggende principper for Globalt Fokus bevillingssystem, samt
Læs mere2. Rollefordeling mellem sekretariat, Bevillingskonsulent og Bevillingsudvalg.
Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem 1. Overordnede set-up Dette korte papir vil opridse det overordnede set up og de underliggende principper for Globalt Fokus bevillingssystem, samt
Læs mereStruktur for sammenlægningen mellem CONCORD og CSO FORUM
Struktur for sammenlægningen mellem CONCORD og CSO FORUM Forord: Dette forslag til struktur for vores nye forening/platform/forum er udviklet af den fælles sammenlægningsgruppe, i en proces der bl.a. har
Læs mereStruktur for sammenlægningen af Concord Danmark og NGO FORUM
Stående Udvalg den 5. maj 2014 Bilag H: Forslag til struktur for sammenlægningen Struktur for sammenlægningen af Concord Danmark og NGO FORUM Forord: Dette forslag til struktur for vores nye forening/platform/forum
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereStørre kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk
Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk
Læs mereTotal kr kr. Total til rådighed kr kr.
Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2013 NGO FORUM modtog i foråret 2013 tre ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra Dansk
Læs mereGLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate
GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,
Læs mereTERMS OF REFERENCE Review af Puljen til støtte af netværksinitiativer og kapacitetsopbygning 2013
24.04.2013 TERMS OF REFERENCE Review af Puljen til støtte af netværksinitiativer og kapacitetsopbygning 2013 Faglige og professionelle netværk er essentielle for fremskridt på en lang række områder bl.a.
Læs merePuljen til støtte af kapacitetsudvikling. Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter. Retningslinjer og bevillingskriterier
Puljen til støtte af kapacitetsudvikling Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter Retningslinjer og bevillingskriterier MAJ 2012 Retningslinjer og bevillingskriterier Side 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration
Læs mereGeneralforsamling 2012
Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereUdenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning
Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...
Læs mereVEDTÆGTER FORDI FORUM FOR RETTIGHEDER OG DIVERSITET
VEDTÆGTER FORDI FORUM FOR RETTIGHEDER OG DIVERSITET 1. Forummets mål FORDI - Forum for Rettigheder og Diversitet vil arbejde med kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed ud fra en rettighedsbaseret og
Læs mereGodkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013
Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013 Godkendelsesprocedurer for ansøgningsrunden: På møde i det Stående Udvalg den 10. april 2013 blev et oplæg til revideret godkendelsesprocedure
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereTotal 726.817 kr. 538.137 kr. Total til rådighed til kapacitetsudvikling 1.300.000 kr. 1.300.000 kr.
Stående Udvalg den 5. maj 2014 Bilag C: Godkendelse af støtte af mindre kapacitetsopbygningsinitiativer NGO FORUM modtog i marts 2014 fem ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer:
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereIntroduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...
N OT AT Kriterier for evaluering af indsatserne i Kommunernes It-Arkitekturråd det første år Introduktion... 2 Kendskab... 2 Kompetencer... 4 Succes sammen... 5 Politisk dagsorden... 7 Dagsorden i medierne...
Læs mereRetningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden" (Udkast til UM )
Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden" (Udkast til UM 7.4.15.) Indhold 1. Volontør i Verdens formål 2. Hvad kan man søge støtte til? 3. Hvem kan sendes ud? 4. Hvem kan søge om støtte?
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereHandlingsplan Bestyrelsen
Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde
Læs mere- At bidrage til fælles interessevaretagelse ift. Danmark, EU og FN, ift. vilkår, rammebetingelser m.v. af betydning for foreningens vision.
Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for Globalt Fokus er: en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker kan
Læs mereForretningsorden for Udviklingsgrupper (UG)under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI)
Forretningsorden for Udviklingsgrupper (UG)under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI) 1. Formål MI nedsætter udviklingsgrupper (UG) dækkende MI s uddannelsesmæssige ansvarsområde. UG skal arbejde med
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereUdvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave
Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereBeredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...
BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereJuridiske principper i CISU Civilsamfund i Udvikling
Juridiske principper i CISU Civilsamfund i Udvikling Senest revideret 19. december 2008/Tune Nyborg (samt med nyt navn for foreningen fra 2012) Nedenstående opsummering af de juridiske principper, som
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereGOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste
Læs mereProjektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
Læs mereRETNINGSLINJER FOR KUV-PULJEN Den 21. juni. 2019
1 RETNINGSLINJER FOR KUV-PULJEN Den 21. juni. 2019 Retningslinjer for ansøgninger til Udvalget for kunstnerisk udviklingsvirksomhed Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er en integreret del af en kunstnerisk
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereAfprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien
Satspuljeopslag: Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien Ansøgningsfrist den 18. maj 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2018-2021 er der
Læs mereFundraising strategi Fondsgruppen 2015
Hovedbestyrelsesmøde den 19. juni 2015 Bilag 8.1 Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Senest opdateret 04.06.2015 1 Introduktion Denne fundraising strategi er en forlængelse og fortsættelse af strategiarbejdet
Læs mereFrivillig initiativ på civilsamfundsområdet. o o VOLONTØR I VERDEN
Frivillig initiativ på civilsamfundsområdet o o VOLONTØR I VERDEN Introduktion På Finansloven 2015 er der afsat 20 mio. kr. under finanslovslinjen strategiske initiativer til, at danske organisationer,
Læs mereSundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen)
Fællessekretariatet (godkendt i Sundhedsstyregruppen d. 6. febr. 2015 Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) 1. Indledning Sundhedsaftalen fastsætter retningen for
Læs mereRetningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen
Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre
Læs mereABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!
ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereGlobalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde
Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for den Globalt Fokus er en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereUddelingspolitik. formål om at virke for samfundsgavnlige formål, særligt til støtte for dansk erhvervsliv.
Fo t o: Ch ris Ho lte r Uddelingspolitik Formålet med Tuborgfondets uddelingspolitik (2018) er at informere ansøgere og andre samarbejdspartnere om fondets værdier, arbejdsmetoder og prioriterede indsatsområder.
Læs mereUdmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte
Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af
Læs mereGeneralforsamling 2014. Bilagssamling til CISUs
Generalforsamling 2014 Bilagssamling til CISUs Generalforsamling 2014 Til dagsordenens punkt 2 Bestyrelsens beretning 2013-2014 Generalforsamlingen skal godkende den samlede beretning, som består af to
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereDIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel
DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereEventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014
Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereMaximum beløb der kan søges om er 200.000 kr.
Ansøgningsskema 2012 - Mindre kapacitetsopbygningsinitiativer Enkeltstående aktiviteter eller afgrænsede initiativer, som normalt afvikles indenfor et år Ansøgning som word dokument på MAX 4½ SIDE (eksl.
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereByrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Analyse af fremtidig organisering af Folkeoplysningsområdet. Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereTSN-Koordinationsgruppen
Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Strategisk Kvalitet TSN-Koordinationsgruppen (Koordinationsgruppen for det TværSektorielle Netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange) Skottenborg 26 DK-8800
Læs mereUdkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018
Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018 Indledning og baggrund Der er politisk truffet beslutning om et nyt fælles ejendomscenter i Syddjurs Kommune
Læs mereRetningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden"
Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden" Indhold 1. Volontør i Verdens formål 2. Hvad kan man søge støtte til? 3. Hvem kan sendes ud? 4. Hvem kan søge om støtte? 5. Hvilke oplysningsaktiviteter?
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereMålrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes
Satspuljeopslag: Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes Ansøgningsfrist den 22. november 2018 kl. 12.00 Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner til
Læs mereSTRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE
STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde
Læs mereSamarbejdsorganisation. Bilag 9
Samarbejdsorganisation Bilag 9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Formål... 4 1.2. Målsætninger omkring samarbejdsorganisationen... 4 1.3. Overordnede krav til samarbejdsorganisationen... 4 1.3.1.
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereFølgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereMøde i Koordinationsudvalget mandag d. 26. januar kl. 13-15
Møde i Koordinationsudvalget mandag d. 26. januar kl. 13-15 Udkast til referat i henhold til dagsorden I sekretariatets mødelokale, Rysensteensgade 3, 3. sal. Til stede: Lars Udsholt (LU), Erik Vithner
Læs mereKlyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper
Kommissorium for Klyngestyregruppe for Midtklyngen 2016 [AS 2. UDKAST] Baggrund Med Sundhedsaftalen 2015-2018 er der sat en fælles politisk retning for udviklingen af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereFRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER S I K R E R O B U S T E U D D A N N E L S E R 6. 2 P å b a g g r u n d a f r o b u s t h e d s p r i n c i p p e r n e s æ t t e s e t a r b e j d e i g a n g m
Læs mereAnneks 1 Terms of Reference
Anneks 1 Terms of Reference 1. Baggrund Udenrigsministeriet afsætter hvert år midler til oplysning om forholdene i udviklingslandene og om den danske deltagelse i udviklingssamarbejdet. Midlerne anvendes
Læs mereOrganisatorisk forankring af forløbsprogrammer
NOTAT Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer Dette notat beskriver en model for den fremtidige organisatoriske forankring af forløbsprogrammerne i regionen. Der er i dag ikke en ensartet organisering
Læs mereUS AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET
US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...
Læs mereNGO FORUM Formandens skriftlige beretning for 2013-14
Punkt 2 Formandens skriftlige beretning for 2013-14 NGO FORUMs årsmøde 27. maj 2014 NGO FORUM Formandens skriftlige beretning for 2013-14 Det har været et travlt år. Det er jo en kliché efterhånden, men
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereKOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG
KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt 12 lokaludvalg i 10 bydele efter bestemmelsen i den kommunale
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs merePolitik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner
Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og 2019-2021 Indledning Holstebro, Skive, Lemvig og har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte påvirkning for
Læs mere