Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Transkript

1 Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

2 Det er vigtigt at interessere sig for fysisk aktivitet i den tidlige ungdom fordi Pct. 27-årige der dyrker hård motion mindst 4 t. ugl. efter fysisk aktivitet som 15-årig 1) motion er godt for helbredet også blandt unge, og 2) vanerne tracker ind i voksenlivet % 10 (upublicerede data fra Ungdomskohorten) t. ugl. 2-3 t. ugl. 4-6 t. ugl. 7+ t.ugl.

3 % som dyrker hård fysisk aktivitet min. 4 t. om ugen i fritiden (2006) Piger Drenge år 13 år 15 år

4 % 15-årige som dyrker mindst 2 t. hård fysisk aktivitet ugl. i fritiden Portugal England USA Sweden Girls Boys Denmark Germany Currie et al. Health and health behaviour among young people. Copenhagen: WHO 2000

5 Pct. 15-årige, der dyrker 0 t. hård fysisk aktivitet om ugen Piger Drenge Holstein et al. Ugeskr læger 2007; 169: Rasmussen & Due 2007

6 Pct. 15-årige, der dyrker 0 t. hård fysisk aktivitet om ugen Piger Drenge Holstein et al. Ugeskr læger 2007; 169: Rasmussen & Due 2007

7 % som sjældent eller aldrig deltager i skolens idrætstimer år 13 år 15 år Piger Drenge

8 % 15-årige, som dyrker hård fysisk aktivitet 7+ timer om ugen Piger Drenge

9 Meget vigtige grunde til at dyrke motion % Det er spændende For at kontrollere min vægt For at være sej For at gøre mine forældre glade Kan lide at bruge min krop At se godt ud At komme i god form At se mine venner % At blive sundere At få nye venner At vinde At være god til sport At have det sjovt

10 Om betydningen af holdninger Jeg dyrker motion for at komme i god form Unge der siger sådan dyrker dobbelt så meget motion som dem, der ikke har denne holdning

11 Om betydningen af holdninger Jeg dyrker motion for at se godt ud Det er muligt, hun har ret, at holdningen er god nok. Men hun dyrker ikke mere motion end dem med den modsatte holdning

12 Om betydningen af holdninger Nogle holdninger har stærk sammenhæng med adfærden at dyrke megen fysisk aktivitet, fx Andre holdninger er fuldstændig uden sammenhæng med adfærden at dyrke megen fysisk aktivitet, fx - At have det sjovt - At være god til sport - At vinde - At komme i god form - At komme til at se godt ud - At gøre forældrene glade - At kontrollere min vægt - At være sej

13 Om betydningen af holdninger Hovedtema i de psykologiske teorier - -Overbevisninger (beliefs) -Værdier -Intentioner -Oplevet kontrol Sundhedsadfærd

14 Om betydningen af holdninger Hovedtema i de psykologiske teorier - går pilen mon den anden vej? -Overbevisninger (beliefs) -Værdier -Intentioner -Oplevet kontrol Sundhedsadfærd

15 Om betydningen af holdninger Hovedtema i de psykologiske teorier - leder vi det forkerte sted? -Overbevisninger (beliefs) -Værdier -Intentioner -Oplevet kontrol Sundhedsadfærd Socio-kulturelle baggrundsfaktorer

16 Et statistisk dilemma: Risikoen for at kontrollere årsagen væk i en multivariat analyse, 1 Forældre med høj uddann. og socialgrp. Høj grad af fysisk aktivitet

17 Et statistisk dilemma: Risikoen for at kontrollere årsagen væk i en multivariat analyse, 2 Intention om høj grad af fysisk aktivitet Høj grad af fysisk aktivitet

18 Et statistisk dilemma: Risikoen for at kontrollere årsagen væk i en multivariat analyse, 3 Forældre med høj uddann. og socialgrp. Intention om høj grad af fysisk aktivitet

19 Et statistisk dilemma: Risikoen for at kontrollere årsagen væk i en multivariat analyse, 4 Forældre med høj uddann. og socialgrp. Intention om høj grad af fysisk aktivitet Høj grad af fysisk aktivitet

20 Hovedtema i de sociologiske teorier Træk ved samfundets struktur, som former individets muligheder og begrænsninger Kårene (levekår) Overbevisninger (beliefs) Værdier Intentioner Oplevet kontrol Klasse(socialgruppe) Køn Kultur Sundhedsadfærd

21 Fysisk inaktivitet efter forældres socialgruppe, årige 2006, pct I II III IV V VI 5 Rasmussen & Due Procent fysisk inaktive i hver socialgruppe

22 Social ulighed i unges fysiske aktivitet Unge fra lavere socialgrupper er mindre aktive. Dette fund var konsistent for piger og drenge i 34 lande i Europa og Nordamerika; kun tre undtagelser: drenge i Grønland, drenge i Svejts, og piger i Malta (Currie et al. Young people s health in context. Copenhagen: WHO 2004)

23 Faktorer der fremmer fysisk aktivitet blandt børn og unge, 1 Review af ca. 30 studier i 1998 Tre sæt af determinanter: Fysiologisk udvikling (fx vækst, fitness, god muskelstyrke, godt helbred) Faktorer i omgivelserne (idrætstimer i skolen, muligheder for udendørs aktivitet, trygge omgivelser) Psykologiske og sociale forhold (positive holdninger, høj self-efficacy, social støtte, høj socio-økonomisk position) Kohl HW, Hobbs KE. Pediatrics 1998; 101:

24 Faktorer der fremmer fysisk aktivitet blandt børn og unge, 2 Review af 51 studier i 2000 De vigtigste determinanter: Idrætsprogrammer og faciliteter til stede Megen tid udendørs Støtte fra vigtige personer i netværket Støtte og direkte hjælp fra forældre Søskende fysisk aktive Gode muligheder for at dyrke idræt Sallis J, Prochaska JJ, Taylor WC. Med Sci Sports Exerc 2000; 32:

25 Faktorer der fremmer fysisk aktivitet blandt børn og unge, 3 Review af ca. 150 studier in 2006: Vigtige determinanter for fysisk aktivitet: Far er fysisk aktiv Policy på skolen at fremme fysisk aktivitet Megen tid udendørs Støtte fra vigtige personer i netværket Mor med høj uddannelse, velhavende familie Sikkert boligområde (frit for kriminalitet) Ferreira I et al. Obesity Reviews 2006; 8:

26 Men De fleste studier er tværsnitsstudier De fleste undersøger kun én eller nogle få determinanter De statistiske analyser rummer risiko for at man kontrollerer de vigtige determinanter væk

27 Men De fleste studier er tværsnitsstudier De fleste undersøger kun én eller nogle få determinanter De statistiske analyser rummer risiko for at man kontrollerer de vigtige determinanter væk Høj socialgruppe Far fysisk aktiv Barn fysik aktiv

28 Betydningen af de fysiske omgivelser Ph.d.-stipendium finansieret af Hjerteforeningen Chalida Svastisalee udforsker betydningen af de fysiske omgivelser (idrætsfaciliteter, udendørs faciliteter) for børn og unges fysiske aktivitet. Trin 1. Database over sådanne faciliteter, indtegnes på kort, geografiske koordinater Trin 2. Validering af de objektive data ved direkte observation i felten

29 Betydningen af sociale relationer Ph.d.-stipendium igangsat af Hjerteforeningen Pia Wichmann Henriksen udforsker a) samspillet mellem social baggrund, sociale relationer og fysisk inaktivitet blandt unge (epidemiologiske analyser) b) kvalitative studier af betydningen af sociale relationer for børn og unges bevægelse, deltagerobservation og interviews

30 Pia Wichmann Henriksens analyse: Hvilken vej vender pilene? 1. Er social støtte mediator mellem forældres socialgruppe og fysisk inaktivitet? Forældres sociagruppe Fysisk inaktivitet Sociale relationer

31 1. Er social støtte mediator mellem forældres socialgruppe og fysisk inaktivitet? Forældres sociagruppe Fysisk inaktivitet Sociale relationer

32 Nej. Social støtte og forældres socialgruppe er samtidigt virkende prædiktorer. Effekten af den ene går ikke igennem den anden. Forældres sociagruppe Fysisk inaktivitet Sociale relationer

33 2. Kan sociale relationer modificere sammenhængen mellem socialgruppe og fysisk inaktivitet? Forældres socialgruppe Fysisk inaktivitet Social støtte

34 2. Kan sociale relationer modificere sammenhængen mellem socialgruppe og fysisk inaktivitet? Forældres socialgruppe Fysisk inaktivitet Social støtte

35 Fysisk inaktivitet: Unge fra lave socialgrupper er mest sårbare over for manglende social støtte Lav socialgruppe Middel socialgruppe Høj socialgruppe Lav social støtte Middel social støtte Høj social støtte

36 Konklusioner, 1 Fysisk aktivitet i den tidlige ungdom er en vane, der tracker ind i voksenlivet Mindre end halvdelen af store børn og unge overholder ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger om en times fysisk aktivitet om dagen Det uheldige billede forstærkes af, at et stort mindretal af 15-årige piger ikke deltager regelmæssige i idrætstimerne

37 Konklusioner, 2 Tallene fra Danmark er bedre end i de fleste andre lande i Europa og Nordamerika I 1980erne og 1990erne en konstant stigning i andelen der var helt inaktive Denne uheldige udvikling er tilsyneladende vendt inden for de seneste få år Vigtigt at kende unges holdning til fysisk aktivitet men holdning og handling hænger ikke nødvendigvis sammen Og måske leder vi det forkerte sted, hvis vi tror at holdninger er så vigtige?

38 Konklusioner, 3 Sociale omstændigheder er vigtige prædiktorer for fysisk aktivitet blandt børn og unge: Der er fx en næsten universel social ulighed: Børn og unge fra lavere socialgrupper dyrker mindre fysisk aktivitet Social støtte og gode muligheder for fysisk udfoldelse i skole og lokalsamfund er fremmende for fysisk aktivitet Der er en kombinationsvirkning af god social støtte og gode socioøkonomiske vilkår

39 Tak for opmærksomheden