Kvalitetsløft som led i OK 13

Transkript

1 Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1

2 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet på at tilvejebringe bedre muligheder for ledelserne, så de reelt får mulighed for at prioritere over lærerresurserne. Desuden bør ministerierne over - veje, hvordan de kan støtte gymnasiernes ledelser i at udnytte de muligheder, som overenskomsterne giver. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2

3 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, MBU, dec Mål Regeringens overordnede mål: Den bedst uddannede generation i danmarkshistorien Tre mål: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan Uddannelserne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, mindske den negative social arv Elever og kursisters trivsel skal øges Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 3

4 Udfordringer For mange falder fra (stx 13%, hhx 20%, hf 23%, htx 25% elever) For få vælger en erhvervsuddannelse (som ungdomsuddannelse) Social baggrund har stor betydning for faglige resultater og frafald Mere sammensat elevgruppe stiller større krav til undervisningen For lidt studieforberedende fokus For få voksne (ufaglærte og kortuddannede) opkvalificeres til faglært niveau pga. manglende basale kompetencer For få udnytter mulighed for realkompetencevurdering (især AMU) jf. Endnu bedre uddannelser - for unge og voksne, MBU, dec Side 4

5 Veje til målene - eksempler Lærere og elever og voksne kursister skal have mere tid sammen til undervisning og læring (udvidet undervisningsbegreb) Flere og bedre undervisningstimer (flere timer på stx, hhx og hf og på eud) Mere differentieret, målrettet og elevtilpasset undervisning (holddeling, 2-lærerordning, individuel faglig vejledning o.l.) Mere praksisrettet, anvendelsesorienteret undervisning kobling teori-praksis Mere lektiehjælp og skriftligt arbejde med tilstedeværelse af lærer Styrket strategisk skoleledelse Styrket og målrettet kompetenceudvikling af ledere og lærere Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5

6 Sammenhæng til udviklingsplan for de gymnasiale uddannelser (nu fase 2): Eleverne skal udvikle sig optimalt inden for de gymnasiale uddannelsers profiler Faglige kompetencer og studiekompetencer skal styrkes Elevens studiesituation og læring i centrum: optimering af alle elevers uddannelse Løft af uddannelserne ved øget målretning, færre detailkrav, fokus på profil, faglighed og fagligt samspil Rammeforsøg, fx Fleksibel tilrettelæggelse studietid (uddtid.+elevtid), timepuljer Studiefællesskaber Indsatsområder, fx Faglig overgang fra grundskolen Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisningen Formativ evaluering, evalueringskultur Studieretningsprofiler og fagligt samspil Klasserumsledelse og elevinddragelse Talentudvikling og praktik i videregående uddannelser Side 6

7 Udviklingsdagsorden: Mål og resultater Læreren skal i endnu højere grad tage ansvar for at bringe eleven i mål, ikke bare i sine fag, men i den samlede uddannelse Læreren skal kunne se gevinsten ved fælles forberedelse, fælles gennemførelse og fælles evaluering af undervisning Læreren har behov for nye kompetencer (som underviser) i forhold til praksisrettet og innovativ undervisning, differentieret undervisning, ny lærerrolle som vejleder, coach m.v., relationskompetence, evalueringskompetence Læreren har behov for nye kompetencer (som medarbejder) i teamarbejde, projektledelse m.v. 7

8 Spørgsmål til skolehverdagen - set med en elevvinkel Får den enkelte elev den maksimale læring ud af den undervisning, som han/hun deltager i? Får den enkelte elev den maksimale læring ud af arbejdet på skolen, hjemmearbejde, arbejdet med skriftlige afleveringer? Understøtter lærerens forberedelse af undervisningen primært elevernes indlæring?. eller måske primært noget andet, fx et hensyn til detaljer i læreplanen, lærebogens fokus etc.? Har skolen og lærerne fokus på det, som giver eleverne det bedste udbytte? 8

9 Spørgsmål til skolehverdagen set med en lærervinkel Hvordan bevares fagligheden som kernekompetence, samtidig med at tværgående kompetencer og fokus på eleven, pædagogikken, relationerne m.v. styrkes yderligere? Hvordan tilrettelægges en skolehverdag, hvor elevens læring er i centrum eleven oplever det som både nødvendigt og attraktivt at være der lærerens indsats er koordineret i en kvalitetsdagsordenen Hvordan mindskes den enkelte lærer ved bedst og hvordan øges opkvalificeringen via nært fagligt og pædagogisk samarbejde med kolleger? Hvordan tilrettelægges en skolehverdag, hvor læreren på én gang får øget frihed til at tilrettelægge sin, kollegers og elevers hverdag og samtidig skal have en overskuelig og håndterbar hverdag? Hvordan undgå det grænseløse arbejde? 9

10 OK 13: Hvad skal den enkelte skole arbejde med og hvordan? Hvilke mål og resultater kræver særlig opmærksomhed? Hvilke indsatser kan øge elevernes udbytte på vores skole? Hvad betyder disse indsatser for omprioritering af ressourcerne? Hvorfra tages der ressourcer? Hvor føres de hen? Hvordan fremmes forståelsen af, at der ikke længere tælles timer for arbejdsopgaver, men at der i stedet er mål, opgaver og opgaveløsninger inden for årsnormen? Hvilke rammer og værktøjer skal der til for at realisere målene? Hvilke dialoger? Hvilken tilgang? Hvilke redskaber? Hvilket tempo? Behov for ledelse for pædagogisk ledelse!! 10

11 Styringsprincipper: Gymnasiereform (2005), Selveje (2007) og nu OK13 SKOLEN: Undervisning mv. Input Output Outcome Udviklingsarbejde Resultat Regelstyring Inputstyring Indhodlstyring Pensum Prøver og eksamen Målstyring - Kompetencemål Nye regler - Nye prøveformer Kvalitetssikringssystem Udviklingsorientering Nye datatyper - Data Warehouse: Elevdata: Output, Outcome Nøgletal: Undervisning, øk. Sde Side 11