Stress og helbred. Åse Marie Hansen Professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab Affilieret til det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Stress og helbred. Åse Marie Hansen Professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab Affilieret til det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø"

Thorvald Bertelsen
8 år siden
Visninger:

Folkesundhedsvidenskab Affilieret til det Nationale

1 Afdeling for social medicin Stress og helbred Åse Marie Hansen Professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab Affilieret til det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Frederiksberg gymnasium

2 Afdeling for Social Medicin Indhold Stress hvordan ser det ud i Danmark Stress historisk set Stress modeller Helbredskonsekvenser Sundhedsstyrelsen anbefaler Tal fra ungdomsprofilenfg2015 vil indgå

3 Department of Public Health

4 Afdeling for Social Medicin Hvem er de stressede danskere? Stress blandt danske arbejdstagere: 15 % af deltagere i Arbejdsmiljø og Helbred 2012 (AH2012) rapporterer, at de har følt sig stresset Hele tiden eller Ofte inden for de sidste 2 uger. Blandt dem angiver 43 % at kilden til stress er både arbejde og privatliv, 52% at kilden er arbejde og 5% at kilden er privatliv. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AH Indikatorer på højt stressniveau Storrygning Fysisk inaktivitet Dårligt socialt netværk Fysisk og psykisk belastende arbejdsvilkår Nielsen et al., Ugeskrift for Læger 2004

Blandt dem angiver 43 % at kilden til stress er både arbejde og privatliv, 52% at kilden er arbejde og 5% at kilden er privatliv.

5 Institut for Folkesundhedsvidenskab Sunds- og Sygelighedsundersøgelserne, Christensen et al 2012

6 Afdeling for Social Medicin Udvikling i selvoplevet stress fra 2005 til 2010 Christensen et al 2012

7 Institut for Folkesundhedsvidenskab

8 Institut for Folkesundhedsvidenskab Ungdomsprofilen 2014, Grønbæk og Tolstrup, SDU Skoleprofil, Frederiksberg gymnasium

9 Afdeling for Social Medicin Stress historisk set 1915 Walter B Cannon ( ) Cannon beskrev stress som den kropslige reaktion ved akut stresspåvirkning, bedre kendt som kamp eller flugt responset. Det sympatiske nervesystem I en presset situation bliver vi sat i et alarmberedskab, der forbereder os og mobiliserer der fornødne energi til enten at bekæmpe truslen eller flygte.

10 Afdeling for Social Medicin Stress historisk set Hans H B Selye ( ) Selye definerede i 1936 stress som et uspecifikt fysiologisk respons på enhver udfordring eller trussel vi udsættes for. HPA-aksen og i 1976 om kroppens evne til at tilpasse sig. Selye refererer hermed til den evne enhver organisme har til at fastholde stabilitet i sine vitale systemer, uanset omgivelsernes krav (homeostase)

HPA-aksen og i 1976 om kroppens evne til at tilpasse sig.

11 Afdeling for Social Medicin Stress historisk set 1984 Richard Lazarus og Susan Folkman Stress er en ubalance mellem krav og ressourcer eller når presset er større end personen kan håndtere og refererer hermed til den transaktionelle stress model og coping

ressourcer eller når presset er større end personen kan

12 Afdeling for Social Medicin Stress historisk set 1998 Bruce McEwen Stress fremmer tilpasning ("allostasis"), og om det varer ved fører stress over tid til slitage på kroppen ("allostatic load").

13 Institut for Folkesundhedsvidenskab Stress historisk set 2004 Holger Ursin og Hege Eriksen Videreudvikler den transaktionelle stress model med CATS, hvori den enkeltes kognitive vurdering af opgaven/hændelsen og egen evne til at kunne håndtere situationen afgør om det fysiologiske stressrespons bliver skadeligt.

den enkeltes kognitive vurdering af opgaven/hændelsen og egen evne til at

14 Afdeling for Social Medicin CATS er en måde at forstå stress på Ursin og Eriksen, 2004 Figur lånt fra Fra stress til trivsel, Videncenter for Arbejdsmiljø

15 Afdeling for Social Medicin To centrale fysiologiske systemer Stressor Det sympatiske nervesystem Hypofyseforlappen Binyremarven Binyrebarken Adrenalin og noradrenalin Glykokortikoider, fx kortisol HPA-aksen

16 nmol kortisol/ l spyt Afdeling for Social Medicin HPA-aksen - Kortisol i spyt under normale forhold Kortisol stiger til max ca min efter opvågning Forskel mellem højeste morgenkoncentration og aften Aktivering af HPA-aksen Kortisol stiger Mobilisering af glukose og fedt Nedsat trang til søvn Tid på dagen

30-60 min efter opvågning 12 10 8 6 Forskel mellem højeste morgenkoncentration og

17 Afdeling for Social Medicin Det sympatiske nervesystem Adrenalin/noradrenalin stiger Pulsen stiger Blodtryk stiger Mere blod til musklerne Mindre blod til huden Fordøjelsen nedreguleres Øget hjerne aktivitet

stiger Blodtryk stiger Mere blod til musklerne

18 Institut for Folkesundhedsvidenskab Opsummering Stress er en reaktion eller respons på ydre påvirkning (stressorer, stresspåvirkning), som manifesterer sig psykologisk og fysiologisk. Stressresponset er en tilpasningsmekanisme, der sikrer individet den fornødne energi og overskud, fysisk og mentalt, til at overkomme eventuelle forhindringer. Hverken stressorer eller stressresponset er i sin natur negativt, men gentagne eller vedvarende stresspåvirkninger, kan få helbredsmæssige konsekvenser. Kortvarig stress gør os parate til at yde vores bedste Langvarig stress er en tilstand af anspændthed og ulyst

Stressresponset er en tilpasningsmekanisme, der sikrer individet den fornødne energi og overskud, fysisk og mentalt, til at overkomme eventuelle

19 Stresssymptomer: Afdeling for Social Medicin

20 Institut for Folkesundhedsvidenskab Søvn og kortisol i spyt En undersøgelse blandt ca offentligt ansatte. Vi fandt at dårlig søvn var relateret til lav kortisol og at det stadig var tilfældet 3-4 mdr. senere.

21 Institut for Folkesundhedsvidenskab Ungdomsprofilen 2014, Grønbæk og Tolstrup, SDU Skoleprofil, Frederiksberg gymnasium

22 Stresssymptomer: Afdeling for Social Medicin

23 Institut for Folkesundhedsvidenskab Ungdomsprofilen 2014, Grønbæk og Tolstrup, SDU Skoleprofil, Frederiksberg gymnasium

24 Stress har mange ansigter: Afdeling for Social Medicin

25 Institut for Folkesundhedsvidenskab Ungdomsprofilen 2014, Grønbæk og Tolstrup, SDU Skoleprofil, Frederiksberg gymnasium

26 A two year follow-upstudy of salivary cortisol concentration and the risk of depression Institut for Folkesundhedsvidenskab 2920 civil servants (70% women) To conclude, this study did not support our hypothesis that high salivary cortisol concentration is a risk factor for depression, but indicate that a low mean salivary cortisol concentration and a flat morning-to-evening curve may be risk factors of depression. Grynderup et al. 2013

27 Afdeling for Social Medicin Work stress and depressive symptoms or depression Bonde et al. OEM, 2008 Mean OR 1.31 Netterstrom et al, SJWEH, 2010 found no association between the psychosocial work environment and depression.

28 Overbelastning (allostatic load) Kortisol udskillelse (Rosmond & Björntorp, 2000) Institut for Folkesundhedsvidenskab Normal udskillelse Akut stress Gentagen stress Chronic stress

29 nmol kortisol/ l spyt Kortisol i spyt under belastende forhold Tid på dagen

30 Stressmodel (Netterstrom, UFL, ) Afdeling for Social Medicin

31 Afdeling for Social Medicin Helbredskonsekvenser Langvarig stress øger risikoen for Metabolisk syndrom Type 2 diabetes Hjertekarsygdomme Depression Infektionssygdomme Smertetilstande Forværring af kroniske lidelser, f.eks. astma og allergi Forringet søvnkvalitet Udmattelse Stress påvirker også Livskvalitet Velbefindende

32 Institut for Folkesundhedsvidenskab Salivary cortisol and HR of all-cause and cardiovascular mortality Kumari et al 2011

33 Afdeling for Social Medicin Job strain as a risk factor for coronary heart disease a meta-analysis by Kiwimäki et al 2012, Lancet The hazard ratio for coronary heart disease among people perceiving job strain compared to no job strain 1.23

Afdeling for Social Medicin Stress og akut myokardieinfarkt 2.32 (1.93-2.

34 Afdeling for Social Medicin Stress og akut myokardieinfarkt 2.32 ( ) 1 (ref) 1.02 ( ) 1.46 ( ) Rosengren A et al., Lancet 2004

35 Chronic work stress and metabolic syndrome Chandola et al., BMJ, 2006 OR (95% CI) for metabolic syndrome Afdeling for Social Medicin Metabolisk syndrom er ingen sygdom, men det er en samling af forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer (metabolisme). Det omfatter forandringer som højt blodtryk, høje insulinværdier, overvægt og høje kolesterolværdier.

36 Eksempler på stressorer (Netterstrom, UFL, ) Afdeling for Social Medicin

37 Afdeling for Social Medicin Fører mobning og negativ adfærd til kronisk stress? Mobning og negativ adfærd hænger sammen med lav udskillelse af kortisol. En virksomhedsundersøgelse blandt ca privat og offentlig ansatte.

38 Afdeling for Social Medicin Mobning på arbejdspladsen og det fysiologiske stress response Frequently bullied (N=22) Salivary cortisol nmol/l Occasionally bullied (N=139) Reference group (N=1783) Frequently bullied employees had lower concentrations of salivary cortisol across the workday compared to occasionally and non bullied referents :00 10:00 15:00 20:00 Time of the day Hansen et al, 2011

39 Institut for Folkesundhedsvidenskab Stress og fysisk aktivitet Ungdomsprofilen 2014, Grønbæk og Tolstrup, SDU

40 Du kan læse mere om stress i Sundhedstyrelsens piece: Kender du til stress? Department of Public Health Anbefalinger til borgerne: Bedre søvnvaner, mere fysisk aktivitet, samvær

41 Department of Public Health Hvis du har mere end 5 krydser i den røde kolonne bør du kontakte din læge

42 Institut for Folkesundhedsvidenskab Spørgsmål?

Relaterede dokumenter

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset