CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN
|
|
- Christian Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture
2 Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2
3 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP) Bruttonationalproduktet er værdien af den samlede private og offentlige produktion (output) fratrukket værdien af de forbrugte råstoffer mv. (input). BNP bruges ofte som et mål for et lands samlede økonomiske velstand. 1.1 BNP pr. indbygger Økonomisk velstand for den enkelte borger kan opgøres som BNP pr. indbygger. Det måler, hvor meget værdi vi skaber pr. indbygger, og dermed, hvor meget løn, investeringer og offentlige udgifter mv. der er råd til hvert år. I 1966 var velstanden, hvad der i dag vil svare til kr. pr. indbygger (målt i 2005-kr.). Siden 1960'erne har vi øget velstanden stor set hvert eneste år frem til 2008, og kun i seks ud af de foregående 42 år er velstanden faldet. I gennemsnit har vi øget velstanden med 2,0% om året siden 1966 hvilket i dag svarer til en forøgelse på kr. hvert år pr. dansker. En negativ BNP-udvikling på årsbasis blev målt i 1974, 1975, 1980, 1981 og 1988 samt senest i Dansk velstand toppede i 2007, hvor velstanden var næsten kr. pr. dansker, svarende til 2½ gange velstanden i Siden 2007 er velstanden faldet, og krisen i kostede, hvad der svarer til seks års fremgang. Vi blev velstandsmæssigt slået tilbage til Velstanden i 2o11 var således kr. lavere pr. dansker, end hvis vi havde fortsat den historiske vækst på 2%. Velstanden er i dag mere end kr. lavere pr. dansker end i
4 Figur 1 Velstanden i Danmark BNP pr. indbygger kr. pr. indbygger 'erne: +1,9% p.a. 1980'erne: +2,0% p.a. 1990'erne: +2,2% p.a Historisk er velstanden vokset med 2% om året 1966: kr. pr. dansker 2007: kr. pr. dansker Note: Kilde: Bruttonationalproduktet (BNP) i faste priser (2005-kr.) pr. indbygger (målt i kr.) Den stiplede linje viser den langsigtede trend , hvor væksten har været 2% om året i gennemsnit. Nationalregnskabet, Danmarks Statistik. 1.2 Realt BNP Realt BNP er en opgørelse af BNP i faste priser, dvs. en opgørelse, hvor inflationens indvirkning på BNP er renset ud. Det er stigningen i realt BNP, der normalt bliver brugt til at opgøre den økonomiske vækst i samfundet. Stigningen i realt BNP viser således fremgangen målt i mængder. 1.3 Bruttoværditilvæksten (BVT) Bruttoværditilvæksten (BVT) fremkommer ved at trække produktskatterne (primært afgifter og moms) fra BNP. BVT anvendes ofte, når man ser på produktionens fordeling på erhverv. 2 Investeringer Investeringer benyttes som betegnelse for den værdi, der hvert år bindes i maskiner, bygninger, boliger, transportmidler mv. Kapitalapparatet anvendes som betegnelse for den samlede værdi af maskiner, bygninger, boliger og transportmidler mv., der år efter år er akkumuleret gennem investeringer. 4
5 2.1 Fast realkapital (produktionsapparat/kapitalapparat) Fast realkapital benyttes som datagrundlag til analyse af samfundsøkonomiske forhold generelt samt produktionsfunktioner, produktivitetsanalyser og formueforhold i særdeleshed. Formålet med fast realkapital er at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat/kapitalapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital kan anvendes gentagne gange i produktionsprocessen, og den omfatter bygninger, maskiner, transportmidler, veje, jernbaner o.l. 1 Kapital i betydningen realkapital repræsenterer en produktionsfaktor, som selv er produceret, i modsætning til de andre basale produktionsfaktorer: arbejdskraft og naturgivne betingelser (jord). Det er vanskeligt helt præcist at opgøre værdien af landets samlede realkapital. Principielt kunne tilvæksten i den samlede realkapital i løbet af en periode opfattes som udtryk for økonomiens bruttoinvestering i denne periode (netto efter fradrag af den tekniske og fysiske forringelse af den faste realkapital). Fast realkapital opgøres på tre måder 2 : Bruttobeholdning Nettobeholdning Afskrivninger (forbrug af fast realkapital) Forskellen på brutto og netto beror på, om der tages hensyn til afskrivninger, som mere præcist kaldes forbrug af fast realkapital. Dette dækker slid og faldende restlevetid, som følge af at kapitalgoderne indgår i en produktionsproces, samt teknisk og økonomisk forældelse. Ved bruttobeholdningen af fast realkapital forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort i genanskaffelsespriser for nye kapitalgoder. I opgørelsen af bruttobeholdningen ses således bort fra aldersdimensionen, idet kapitaludstyr af samme kvalitet, men med forskellig restlevetid, vurderes ens. Bruttobeholdningen i faste priser kan opfattes som et summarisk mål for realkapitalens produktive kapacitet. 1 I modsætning til flydende realkapital, der kun anvendes én gang i produktionsprocessen, som eksempelvis diverse rå- og hjælpestoffer, komponenter, halvfabrikata o.l. 2 Desuden opgøres også andre mængdeændringer. For ikke-finansielle aktiver i.a.n. registreres virkningerne af uventede hændelser, der påvirker den faste realkapital, ligesom der opgøres omvurderinger. Nominelle og reale omvurderinger er strømstørrelser. Nominelle omvurderinger angiver, hvor meget værdierne for kapitalgoderne ændres i en givet periode som følge af prisændringer på disse. Korrigeres de nominelle omvurderinger for de generelle prisstigninger, fås de reale omvurderinger. 5
6 Nettobeholdningen repræsenterer den del af nationalformuen, som er placeret i faste aktiver og er ligesom bruttobeholdningen opgjort i genanskaffelsespriser. I faste priser er nettobeholdningen lig bruttobeholdningen minus det akkumulerede forbrug af fast realkapital og afspejler derved, at markedsprisen falder med dalende restlevetid. Nationalregnskabets forbrug af fast realkapital er udtryk for realkapitalens værdiforringelse som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse opgjort til genanskaffelsespris. Det adskiller sig herved fra begrebet afskrivninger i virksomhedsregnskaber, der tillige kan indeholde et element af omvurdering som følge af prisændringer. Forbrug af fast realkapital i nationalregnskabet er beregnet ud fra den lineære model. 2.2 Investeringskvoten Investeringskvoten måler investeringer som andel af BNP. Typisk investeres omkring en femtedel (20%) af årets samlede produktion, og investeringskvoten har derfor historisk ligget omkring de 20%., i krisetider lidt lavere. 2.3 Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer er den del af de samlede investeringer, der foretages i virksomhederne. Lidt forsimplet opgøres erhvervsinvesteringerne ved at se på de samlede årlige investeringer og fraregne investeringer i boliger. I de sidste 20 år har boliger udgjort 20-25% af de samlede investeringer i Danmark, og dermed har erhvervsinvesteringer (opgjort som de samlede faste bruttoinvesteringer minus boligbyggeri) udgjort 75-80% af de samlede investeringer. 2.4 Industriens investeringer Industriens investeringer er en delmængde af erhvervsinvesteringerne og er den del af erhvervsinvesteringerne, der investeres i industrivirksomheder (se nedenfor). Investeringer i industrien udgjorde omkring 12% af de samlede årlige investeringer frem til omkring 2003, hvorefter de er faldet til omkring 9% af de samlede årlige investeringer. 2.5 Udenlandske direkte investeringer Udenlandske investeringer analyseres typisk ved at se på beholdningen af udenlandske direkte investeringer. I beholdningsstatistikken foretages en opgørelse af værdien af de udenlandske investeringer ultimo hvert år. Direkte investeringer omfatter beholdninger af aktier og andre kapitalandele, hvor en udenlandsk investor eller virksomhed besidder mindst 10% af egenkapitalen eller stemmerne i den virksomhed, der er investeret i. 3 Investeringer af denne størrelse antages dels at være foretaget med henblik på varig økonomisk forbindelse mellem investor og virksomhed, dels at give investor en væsentlig (men ikke nødvendigvis bestemmende) indflydelse på ledelsen. En direkte investe- 3 I henhold til definitionen i IMF's betalingsbalancemanual fra 1993 (BPM5). 6
7 ring kan være i form af f.eks. egenkapital 4 eller koncernlån mv. 5 Af de udenlandske direkte investeringer i Danmark ultimo 2010 var 58% i egenkapital og 42% i koncernlån, jf. data fra Nationalbanken. Direkte investeringer i egenkapital kan foretages som etableringer af nye virksomheder, kapitaludvidelser i eksisterende virksomheder eller køb af eksisterende virksomheder. En væsentlig del af direkte investeringer foretages som opkøb af eksisterende virksomheder. Det kan i visse sammenhænge være nyttigt at sondre mellem forskellige typer af udenlandske investeringer, primært mellem nyetableringer ("greenfield") og investeringer i eksisterende virksomheder ("mergers & acquisitions"). Når man ønsker at belyse det generelle investeringsklima for udenlandske investeringer, er det nødvendigt at se på både nyetableringer og omfanget af udenlandske virksomheders investeringer i eksisterende virksomheder. Der er flere grunde til at se på det samlede omfang af udenlandske direkte investeringer og ikke blot på nyetableringer. For det første viser både danske og udenlandske data, at udenlandsk ejede virksomheder har højere produktivitet end danske virksomheder, og at disse produktivitetseffekter smitter af på de lokale danske virksomheder. 6 For det andet kan udenlandske virksomheders direkte investeringer bruges som strømpil for, hvordan investeringsklimaet i Danmark og de omkringliggende lande udvikler sig. Virksomheder med internationale aktiviteter er sandsynligvis blandt de første til at opsøge de investeringsmuligheder, der opstår. Internationale virksomheder er generelt mere mobile og har bedre muligheder for at drage fordele af ændrede investeringsmuligheder. 3 Produktivitet Stigningen i produktiviteten opgøres normalt som stigningen i BVT i faste priser enten pr. arbejdstime (timeproduktivitet), pr. beskæftiget (arbejdsproduktivitet) eller ved at tage højde for både anvendelsen af arbejdstimer og anvendelsen af kapital (totalfaktorproduktivitet). 4 Egenkapital består af egenkapitaloverførsler vedrørende aktier og andre kapitalandele samt geninvesteret indtjening. Egenkapitaloverførsler vedrører enten etablering af nye virksomheder, køb/fusion af eksisterende virksomheder eller udvidelse af egenkapital i eksisterende virksomheder. Geninvesteret indtjening omfatter den del af en virksomheds overskud, der ikke udloddes. Geninvesteret indtjening fremskrives på basis af virksomhedernes overskudsgrad og løbende oplysninger om udbetalte udbytter. Fremskrivningen er forbundet med usikkerhed og indebærer revisioner, når det faktiske overskud indberettes. 5 Koncernlån mv. omfatter handelskreditter, koncernlån og andre transaktioner mellem koncernforbundne selskaber. Ud over transaktioner direkte mellem investor (moderselskab) og den virksomhed, der er investeret i, f.eks. et datterselskab, dækker koncernlån mv. også transaktioner mellem indirekte koncernforbundne selskaber, f.eks. søsterselskaber. Filialer sidestilles med helejede datterselskaber. 6 Se Pedersen og Skaksen (2011), Multinational Enterprises in Denmark, udarbejdet for AmCham Danmark. 7
8 På virksomhedsniveau vil tilgangen være den samme. Produktiviteten for en virksomhed vil skulle opgøres ved at tage udgangspunkt i værdier uden skatter og afgifter og opgøre omsætningen fraregnet det medgåede materialeforbrug (råvarer, halvfabrikata, energi mv.). Denne størrelse (omsætning materialeforbrug) sættes i forhold til anvendte arbejdstimer for at få et mål for timeproduktiviteten. 7 Produktivitet er meget enkelt som koncept, men uendeligt svært at måle i praksis. Som koncept er det ganske enkelt et mål for, hvor meget man får ud af de ressourcer, man anvender til at producere en vare eller en serviceydelse. Sammenhængen mellem produktion, produktivitet og ressourceforbrug kan, som det også gøres af Produktivitetskommissionen, skrives med en simpel ligning: Produktion = Produktivitet Ressourceforbrug Det mest relevante mål for produktiviteten er således totalfaktorproduktiviteten, hvor der måles, hvor meget værdi der produceres, når der tages højde for, både hvor meget kapital og hvor meget arbejdskraft der anvendes. Det mest relevante mål er også det sværeste at måle, og derfor anvendes oftest timeproduktiviteten i stedet. I en standardmodel for økonomisk vækst vil en øget totalfaktorproduktivitet medføre øget kapitalapparat og materialeforbrug. Det skyldes, at en bedre ressourceeffektivitet gør det fordelagtigt at udvide produktionen. En stigning i produktiviteten vil derfor både have en direkte effekt på timeproduktiviteten og en indirekte effekt via øget kapitalapparat og materialeforbrug. Timeproduktiviteten vil med andre ord stige hurtigere end totalfaktorproduktiviteten, fordi også mængden af kapital øges via flere investeringer. Kapitalintensive virksomheder har ofte en relativt høj timeproduktivitet, fordi maskiner, IT og robotter mv. øger den enkelte medarbejders værdiskabelse. Derfor vil lande med mange kapitalintensive virksomheder typisk have en høj timeproduktivitet. Investeringer øger derfor timeproduktiviteten. Der er en tæt sammenhæng mellem produktivitet og løn. Overordnet afspejler timelønnen, hvor meget en medarbejder er i stand til at producere i løbet af en time. Set over længere tidsperioder stiger timelønnen sideløbende med timeproduktiviteten. Hvis produktiviteten stiger med 1%, stiger timelønnen også med 1%, jf. Produktivitetskommissionen. Ifølge Produktivitetskommissionens opgørelser, som bygger på standardopgørelser fra nationalregnskabet, er lønnens andel af BNP 50-55%, og dermed 7 I økonometriske studier på virksomhedsdata opgøres produktiviteten ved hjælp af en række matematiske funktioner, der også tager højde for anvendelsen af kapital. 8
9 kan man sige, at medarbejderne skaber 50-55% af virksomhedernes produktionsværdi. Den resterende del er skabt af kapital (maskiner, IT m.m.) og materialeforbrug. 4 Brancher hvorfor fokus på industrien? Analysen af Danmark som investeringsland er relevant for hele den private sektor. De udfordringer, som analysen peger på, er især vigtige for virksomheder og brancher, der er udsat for konkurrence fra virksomheder i andre lande, og analysen peger på udfordringer for Danmark, fordi en stor del af den private sektor er blevet mere mobil end tidligere og nemmere og hurtigere kan flytte aktiviteter til andre lande, hvor vilkår og afkast er bedre. 4.1 Erhverv Analysen fokuserer således på vilkårene for erhvervsinvesteringer, dvs. de investeringer, der foretages i private erhvervsvirksomheder. I den henseende sondres til tider mellem finansielle erhverv (banker, forsikrings- og investeringsvirksomheder) og ikkefinansielle erhverv (alle andre erhverv). 4.2 Industri I analysen fokuseres der i særlig grad på industrien (som er en del af de private erhverv). Industri omtales også som fremstillingssektoren og omfatter ifølge de gængse statistiske opgørelser følgende brancher: Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Olieraffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv. Disse brancher er kendetegnet ved en stor grad af eksport og en stor grad af konkurrence fra andre lande. Desuden er virksomheder i disse brancher blevet mere internationale og mere mobile på tværs af grænser og udnytter i dag, at de kan opdele deres produktion og værdikæde på flere geografiske lokaliseringer. Derfor omtales disse brancher ofte som konkurrenceudsatte erhverv. 9
10 4.3 Private serviceerhverv De private serviceerhverv udgør resten af de private erhverv, når der fraregnes industri, landbrug, skovbrug og råstofudvinding samt forsyningsvirksomhed (el, vand og varme). En stor del af disse erhverv er også konkurrenceudsatte og mobile på tværs af grænser. En stor del af serviceerhvervene er lokale servicevirksomheder (bageri, vaskeri, blikkenslager mv.). Det er dog langt mere kompliceret at udskille de konkurrenceudsatte dele af de private serviceerhverv, hvorfor analysen fokuserer på industrien som den nemmest afgrænselige del af de konkurrenceudsatte erhverv. 10
Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET
Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske
Læs mereIndustrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereBilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereKapitalapparat. Christian Gysting, Nationalregnskabet
Kapitalapparat Christian Gysting, Nationalregnskabet Kapitalapparat: Variable Bruttobeholdning: Summarisk mål for realkapitalens produktive kapacitet. Værdi i genanskaffelsespriser som nye. Nettobeholdning:
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereKøbenhavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereStadig svag produktivitet trods opjusteringer
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mere4. Erhvervsinvesteringer
4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mere#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA
#3 januar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk industriproduktion Den danske industriproduktion er steget med 4,3 pct. over det seneste år. Sensommeren og efteråret 2011 bød dog på faldende produktion. Det er særligt
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereUp-market-produkter kræver produktudvikling
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end
Læs mereInvesteringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015
Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereBrancheglidning har reduceret lønkvoten
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereNationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009
Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber
Læs mere(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)
1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereHøjproduktive virksomheder
Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 12.
STATISTIK DANMARKS NATIONALBANK 12. O K T O B E R 2 1 8 DIREKTE INVESTERINGER, BEHOLDNINGER, 217 Fjerde år i træk med fremgang i direkte investeringer For fjerde år i træk var der fremgang i de direkte
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereDansk produktivitet i front efter krisen
23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.
Læs mereProduktion i Danmark. Tabelrapport
Produktion i Danmark Tabelrapport Produktion i Danmark Hovedresultater Formålet med denne analyse er at give en karakteristik af fremstillingsindustrien i Danmark. Analysen er så vidt muligt gennemført
Læs mereVækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi
ANALYSE Vækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi www.danskerhverv.dk Vækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi I Giganternes tid gør digitalisering og globalisering virksomhedernes
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 13.
STATISTIK DANMARKS NATIONALBANK 13. OKTOBER 2017 DIREKTE INVESTERINGER, BEHOLDNINGER, 2016 Fremgang i direkte investeringer i 2016 Der er fremgang i direkte investeringer i 2016. Kapitaltilførsler, opkøb
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereVæksten lader vente på sig i de private byerhverv
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Væksten lader vente på sig i de private byerhverv År 2015 har for de private byerhverv generelt været en pose blandede bolsjer. Produktionen har samlet set stået stille,
Læs mereVækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereFødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018
Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereDanmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10
Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereBeregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring
Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereEnergibeskæftigelsen
Energibeskæftigelsen Energibeskæftigelsen 2014 til 2016 Energibeskæftigelsen fordelt på brancher(2014-2016) Energiansatte Grønne energiansatte Branche 2014 2015 2016* 2014 2015 2016* B Råstofindvinding
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2013
Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereEn branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse
En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser
Læs mereMarkedsfokus på Vietnam
Markedsfokus på Vietnam Juli 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereIndustriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede
Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal
Læs mereHistorisk lav produktivitetsvækst
Produktiviteten har udviklet sig sløjt gennem flere år, men har udvist deciderede fald i 2007 og 2008. Analysen viser, at nedgangen ikke kan henføres til nogen enkeltstående faktor. Den længerevarende
Læs mereProduktivitetsanalyse 2017
Produktivitetsanalyse 2017 Dybdegående indblik i produktivitets udviklingen i Region Sjælland over de seneste ti år Udarbejdet af Center for VækstAnalyse, Marienbergvej 132, 2., 4760 Vordingborg For Vækstforum
Læs mereØvelse 2 - Samfundsøkonomi
Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mere10. It og produktivitet
It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem
Læs mereProduktion i danmark Datarapport
Produktion i danmark Datarapport?? REG LAB www.reglab.dk Omslag: www.kroyergrafik.dk Dato: September 2012 ISBN nr: 978-87-994326-6-0 REG LAB Produktion i Danmark / Datarapport 2 Indhold Forord... Datarapportens
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereNyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse
Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,
Læs mereAutomatisering i industrien
Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale
Læs mereDANMARK SOM INVESTERINGSLAND
Januar 2013 Rapport #01 DANMARK SOM INVESTERINGSLAND Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin H. Thelle Indholdsfortegnelse Forord 2 1 Sammenfatning 3 2 Investeringskrisen
Læs mereNationalregnskab Marts-version
Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt
Læs mereFastlæggelse af produktivitet i private byerhverv
Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013
Læs mereVækstpotentiale i cleantech
Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs mereMarkedsfokus på Sverige
Markedsfokus på Sverige August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereAntal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014
Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes
Læs mereEffekter af frihandelsaftaler for Danmark
Effekter af frihandelsaftaler for Udenrigsministeriet 21 November 2013 Denne rapport indeholder resultater af modelsimuleringer af fire EU frihandelsaftaler (USA, Japan, Korea og Canada.) Copenhagen Economics
Læs mereDato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereMarkedsfokus på Estland
Markedsfokus på Estland Februar 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereIt-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år
It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.
Læs mereMarkedsfokus på Vietnam
Markedsfokus på Vietnam December 2017 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereBrasilien. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,7 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1
Brasilien Januar 18 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > politik og analyser > markedsfokus Markedsfokus på Brasilien
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereHvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der
Læs mere1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid
-.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereMarkedsfokus på Singapore
Markedsfokus på Singapore Oktober 2 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereMarkedsfokus på Polen
Markedsfokus på Polen Juni 2017 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereØkonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,09-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1
Markedsfokus på USA Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereJuni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1
Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.
Læs mereIt er hovednøgle til øget dansk produktivitet
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for
Læs mere