PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

Transkript

1 A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C

2

3 Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

4

5 Christoffer Green-Pedersen Partier i nye tider Den politiske dagsorden i Danmark AARHUS UNIVERSITETSFORLAG a

6 Partier i nye tider Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2011 Omslag af Jørgen Sparre E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN Aarhus Universitetsforlag Aarhus Langelandsgade Århus N Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond Denne afhandling er af Aarhus School of Business and Social Sciences antaget til forsvar for doktorgraden i statskundskab. Forsvaret finder sted fredag d. 20. januar 2012 kl i auditorium A, bygning 1333, Aarhus Universitet.

7 INDHOLD FORORD... 7 Kapitel 1 Klassepolitikkens forsvinden Bogens opbygning Kapitel 2 Oppositionspartier og konfliktstrukturer: Et teoriapparat til studiet af den partipolitiske dagsorden Partikonkurrence og vesteuropæisk politik Dagsordensfastsættelse og partikonkurrence teorigrundlag Dagsordenslitteratur Studier af dagsordensfastsættelse og policy-beslutninger Samspillet mellem dagsordener og emnekarakteristika Partikonkurrencelitteratur Et teoriapparat Begrebet den partipolitiske dagsorden Den partipolitiske dagsordens dynamik Kapitel 3 Datagrundlag og langtidsudviklingen i den partipolitiske dagsorden.. 55 Parlamentsaktiviteter som datagrundlag Valgprogrammer som datagrundlag Parlamentsdata og valgkampsdata Hvordan fastlægger man indholdet af en dagsorden? Policy-positioner og emneejerskab Langtidsudviklingen i den partipolitiske dagsorden i Danmark Overblik over de videre analyser Kapitel 4 Hvordan emner kommer på den partipolitiske dagsorden Partikonfliktstrukturen i Danmark... 82

8 Flygtninge og indvandrere: Succesfuld politisering? Miljøpolitik i Danmark: institutionaliseringen af opmærksomhed Sundhedspolitik: Hvem er bedst til det umulige? Hvordan kommer nye emner på den partipolitiske dagsorden, og hvordan bliver de der? Kapitel 5 Hvorfor kommer nogle emner ikke på den partipolitiske dagsorden? Moralitetsspørgsmål: Uden for partipolitisk konkurrence? EU: En sovende kæmpe? Boligpolitik: Afpolitisering af et velfærdsstatsemne Hvorfor kan emner ikke komme på den partipolitiske dagsorden, og hvordan kan emner afpolitiseres? Ligheder og forskelle i (parti)politiske dagsordener Kapitel 6 Samfundsproblemer og medier: Hvordan spiller den partipolitiske dagsorden sammen med omgivelserne? Betydningen af samfundsmæssige problemer Mediernes indflydelse på den partipolitiske dagsorden Hvilken rolle spiller policy-problemer og medier? Kapitel 7 Hvad kommer efter klassepolitikken? Politik og samfund Dansk politik i dag Foregår politisk dagsordensfastsættelse på mediernes præmisser? Styres politiske beslutningsprocesser af enkeltsager og tilfældigheder? Er partiernes vigtighed forsvundet med deres medlemmer? Appendiks 1: Datasæt som bruges i analyserne Appendiks 2: Beskrivelse af indholdet af 24 hovedemner/ hovedkategorier Litteratur

9 FORORD Denne bog og det bagvedliggende forskningsprojekt har en lang forhistorie. Mit arbejde med politisk dagsordensfastsættelse begyndte tilbage i 2002, og dette er en kærkommen lejlighed til at sige tak til alle de mennesker, der på hver deres måde har bidraget til projektet og derved til denne bog. Min inspiration til at arbejde med politisk dagsordensfastsættelse stammer ikke mindst fra mit møde med det amerikansk policyagendas project og de tre forskere bag det, Frank R. Baumgartner, Bryan D. Jones og Joh n D. Wilkerson. Frank mødte jeg første gang i forbindelse med et ph.d.-kursus i Bergen 1998, mens Joh n var gæsteforsker ved Institut for Statskundskab i 2001, og han var sammen med Bryan en meget gæstfri vært, da jeg med min familie tilbragte 4 måneder som gæsteforsker ved University of Washington, Seattle i Lige fra det øjeblik jeg introducerede ideen om at udvikle et lignende projekt som det amerikanske i en dansk sammenhæng, har alle tre støttet mig på alle tænkelige måder. Som forskere og mennesker er de meget forskellige, men de deler evnen til både at bedrive samfundsvidenskab på allerhøjeste niveau og stimulere andre til at stræbe efter samme høje niveau. Efterhånden har der udviklet sig et stort internationalt netværk af forskere, der arbejder med politisk dagsordensfastsættelse. Det har været en stor fornøjelse at deltage i opbygningen af dette netværk og møde en stribe af dygtige forskere fra efterhånden næsten alle vestlige lande. Særligt har samarbejde med Stefaan Walgrave fra Antwerpen været til stor inspiration. Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd senere Forskningsrådet for Samfund og Erhverv har støttet projektet af flere omgange. I 2003 fik jeg en mindre bevilling til at starte projektet, og denne blev efterfulgt af en større bevilling i Tak til rådet for dets risikovillighed. INDHOLD

10 8 Partier i nye tider Institut for Statskundskab har været rammen om projektet hele vejen igennem, og instituttet har i alle henseender været en fremragende ramme for projektet. Den første student, jeg ansatte på projektet, var Lars Beer Nielsen, som havde erfaring fra det amerikanske projekt, og han var en fremragende sparringspartner, da de første forsøg på kodning af dansk materiale begyndte i Senere gjorde instituttets uendelige masse af dygtige og engagerede studerende det muligt for mig at rekruttere alle de studerende, jeg havde brug for til alt fra opbygning af databaser, over kopiering af radioavismanuskripter og optælling af spalter i Folketingstidende til (ikke mindst) indholdskodning. Tusind tak til alle for indsatsen. Der er nok nogen, der aldrig vil glemme kodebogen! Efterhånden er instituttets yngre medarbejdere blevet interesseret i politisk dagsordensfastsættelse, så der i dag er et lovende forskningsmiljø. Det er en stor fornøjelse. Peter B. Mortensen udviklede sig hurtigt til at være en uvurderlig samarbejdspartner i projektet, og han tog sig tid til at gennemlæse og kommentere hele dette bogmanuskript med vanlig skarphed. Rune Stubager var ansat som post-doc. på projektet. Det var en fornøjelse at samarbejde med ham omkring analyserne af mediernes rolle. Rune Slothuus deler med sin navnebror en stor interesse i vælgerbefolkningen, hvilket det ikke helt er lykkes mig at vænne dem fra, men tak til begge for mange gode kommentarer til manuskriptet og diskussioner i det hele taget. Tak også til Anne Binderkrantz, som har været involveret i projektet, og som aldrig helt har kunnet vænnes bort fra interesseorganisationer. Lars Thorup Larsen, Flemming Juul Christiansen, Gunnar Thesen, Henrik Seeberg og Camilla Bjarnøe Jensen har også alle været involveret i projekter, som på den ene eller anden måde handler om politisk dagsordensfastsættelse, i flere tilfælde deres egne ph.d.-projekter. Deres måde at arbejde med emnet på har givet mig masser af inspiration. Da jeg begyndte at tænke tanken om, at alt dette kunne blive til en doktordisputats, diskuterede jeg ideen med Jørgen Elklit og Lise Togeby. Deres positive reaktion og støtte har været helt afgørende for, at det er blevet til noget. Jørgen har læst adskillige udgaver af denne bog og hans kommentarer til stort og småt er som altid fremragende. Jeg ville ønske, jeg kunne have vist Lise den færdige afhandling. Tak også til Palle Svensson for nyttige kommentarer til manuskriptet. Annette Andersen har som altid ydet hurtig og effektiv sekretærbistand INDHOLD